Klapjagt på caffe latte-tilskud

En god skole frem for cafépenge. Sådan lød budskabet knap 20 minutter inde i statsministerens åbningstale. Regeringen vil afskaffe SU-bidraget til hjemmeboende unge under 20 år, der går på en ungdomsuddannelse. Pengene skal finansiere ekstra timer for folkeskolens yngste klasser. Ifølge regeringens kommende udspil til en skolereform skal de have en obligatorisk skoledag på seks timer.

Udmeldingen bekræfter, at Løkke fastholder folkeskolen som sit folkelige prestigeprojekt. Det er i samme lys, man skal se forrige uges aflysning af et bredt partnerskab på området. Regeringen ønsker ikke at være bundet af aftaler med KL og Danmarks Lærerforening, når den kommende valgkamp går i gang, og oppositionen tager fat med det hårde skyts, der efter sigende vil omfatte et ambitiøst forslag om helhedsskoler.

Ifølge Undervisningsministeriets beregninger kan der spares omkring 1,3 milliarder kr. ved at afskaffe de omstridte cafépenge. Derfra skal trækkes et beløb på 150 millioner, idet regeringen vil frede hjemmeboende studerende med fattige forældre, samt tabte indtægter fra indkomstskatter, moms og punktafgifter. Det efterlader 650 millioner kr. til at finansiere de ekstra skoletimer.

Som Mandag Morgen kunne berette for nylig, planlægger en stor del af landets kommuner at skære elevernes timetal ned til et minimum som led i de kommunale besparelser. Dermed er 650 millioner langtfra nok til at sikre de lovede seks timer om dagen.

Dertil kommer, at cafépengene samtidig skal finansiere en kontant belønning til studerende, der gennemfører en femårig universitetsuddannelse på fire år eller tager på studieophold i udlandet.
Regnestykket hænger tydeligvis ikke sammen. Det bekræfter, at folkeskolen mere handler om symbolpolitik frem for forslag, der har en realistisk gang på jorden.

Samtidig kan det undre, at cafépengene er eneste finansieringskilde til at løfte folkeskolen og de videregående uddannelser. Vender man blikket væk fra skoleområdet, findes der f.eks. flere forældede erhvervsstøtteordninger, der med fordel kunne afskaffes for at få én af verdens bedste folkeskoler.

De kommende folkeskoleforhandlinger vil vise, om regeringens ønske om uddannelser i verdensklasse er inderligt nok, til at den finder de nødvendige finansieringskilder.