Klimadebat for døve øren

Den danske presses dækning af det internationale klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, der blev offentliggjort i fredags i Stockholm, er meget sigende for den udfordring, klimaforskerne står over for. 

Rapporten blev dagen efter offentliggørelsen, på tværs af Danmarks ni største dagblade, honoreret med 10 artikler fordelt på seks dagblade. I søndags var der kun to, der mente, der var stof til en opfølgning. Mandag havde IPCC-rapporten fundet vej til to mindre ”ledende artikler” i to dagblade. Og tirsdag var rapporten stendød i Danmarks mest læste medier.

Dette til trods for, at rapporten, der er den hidtil mest omfattende udredning af klimaforandringernes omfang og årsag, indeholder særdeles ildevarslende og for menneskeheden meget vedkommende budskaber. 

Forskerne er nu så sikre, de overhovedet kan blive, på, at global opvarmning er en realitet, og at den er menneskeskabt. På forskersprog hedder det sig, at der er 95 pct. sandsynlighed for, at det er tilfældet. Sidst IPCC vurderede det spørgsmål, i 2007, var sandsynligheden ”kun” 90 pct., og i forrige rapport fra 2001 lød vurderingen på 66 pct. 

Samtidig forudser panelet nu, at verdenshavene som en konsekvens af opvarmningen vil stige langt mere end forudset for 6 år siden. Dengang var prognosen 18-59 centimeter frem mod år 2100. Nu er vurderingen 26-82 centimeter. Og på pressemødet i Stockholm argumenterede rapportens hovedforfattere indædt for, at det er mere påtrængende end nogensinde at sætte en prop i afbrændingen af fossile brændsler, da CO2-koncentrationen i atmosfæren har vokset sig stadig større de sidste 6 år.

Vi gider ikke høre om klimaet

Men vi gider tilsyneladende ikke høre på det. Hverken i Danmark eller i resten af verden.

Som den amerikanske bæredygtighedsguru Andrew McKeon, stifter og leder af konsulentvirksomheden BusinessClimate, i fredags sagde til web-tv-kanalen Quality Digest Live: ”Mennesket er ikke i stand til at sætte sig ind i usynlige, langsomt tiltagende problemer. Derfor er det så svært at få folk til at tage klimaudfordringerne seriøst.”

Ifølge ham har vi desuden en forkærlighed for at gøre, som vi altid har gjort. Derfor er al den snak om forandring for at undgå ”usynlige, langsomt tiltagende problemer” svær at få verdenssamfundet til at acceptere. Og derfor bliver vi ved at brænde fossile brændsler af, i et omfang så CO2-koncentrationen i atmosfæren snart nærmer sig den kritiske grænse på 450 ppm (parts per million) – det loft, som klimaforskerne i 2007 satte som forudsætningen for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau og undgå ”uoverskuelige klimaforandringer”.

Atmosfæriske målinger foretaget ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren i maj – for første gang i menneskets historie – oversteg 400 ppm. Og Scripps Institution of Oceanography, der forestår målingerne, erklærede ved den lejlighed, at ”hastigheden af CO2-stigningen gennem det seneste århundrede er uden fortilfælde”.

Verdens astronomisk høje forbrug af olie, naturgas og kul kan ikke blive i samme høje gear de kommende år uden at gennembryde klimaforskernes loft.

Hurtige penge eller langsomme klimaforandringer

At disse ildevarslende budskaber ikke har haft den store effekt på, hvordan vi tænker økonomi og energipolitik, er seneste udgave af brancheorganisationen Olie Gas Danmarks medlemsblad et godt eksempel på. Her bliver brancheforeningens direktør, Martin Næsby, i et interview spurgt: ”Fra 2050 skal vi ifølge regeringen være fossiluafhængige – hvad så med jer?”

Næsby svarer: ”Hvis vi i Danmark er fossiluafhængige i 2050, vil der stadig være en markant efterspørgsel efter olie og gas på det globale marked. Dermed vil olie- og gasproduktionen blive et endnu stærkere bidrag til den danske eksport.”

Ifølge Næsby vil det ikke løse nogen klimaproblemer, hvis vi i Danmark indstiller produktionen af olie og gas: ”For det første producerer Danmark kun 0,3 procent af verdens samlede olieproduktion. For det andet vil den globale efterspørgsel stadig være der,” siger han i interviewet.

Han mener, at ”vejen til et bedre image” for olie og gas som energiformer er at sætte fokus på olie- og gasproduktionens betydning for det danske velfærdssamfund. ”Sidste år var det 25,2 milliarder kroner og 15.000 arbejdspladser. Der er bare ikke mange, der ved det. Vejen til et bedre image begynder med den fortælling,” siger Martin Næsby.

De historisk stærke økonomiske interesser i at holde liv i afbrændingen af fossile brændsler så længe som muligt, er med andre ord næppe aftaget, hverken i ”klimarigtige” Danmark eller i andre dele af verden.

Vi tror ikke på forskerne

Men den almene ”klimalede” i befolkningen og olie- og gasindustriens historiske jerngreb på verdensøkonomien er ikke det eneste, IPCC-forskerne skal kæmpe med for at få verden til at tage forskningen seriøst. Faktisk har der, i takt med at forskerne er blevet stadig mere sikre på, at den konstaterede globale opvarmning er menneskeskabt, rejst sig en stigende tvivl på, om man kan tro på det, klimaforskerne siger.

En ny rapport fra UK Energy Research Centre viser således, at andelen af den britiske befolkning, der mener, at al snak om klimaforandringer er en and, er næsten femdoblet de sidste 8 år. I 2005 var det således blot 4 pct. af befolkningen, der ikke anerkendte, at verdens klima er under forandring. I dag er andelen vokset til 19 pct., mens 9 pct. – mod 5 pct. i 2005 – erklærer sig i tvivl. 

En ny undersøgelse af den globale mediekoncern CNBC’s dækning af klimadebatten viser, at koncernen giver stadig mere taletid til programmer og kilder, der betvivler klimaforskernes voksende konsensus om, at klimaforandringerne finder sted og er menneskeskabte. I første halvår af 2013 var 51 pct. af koncernens ”klimadækning”, ifølge en undersøgelse af researchfirmaet Media Matters egnet til at ”skabe tvivl” om rigtigheden af klimaforskernes arbejde. En ny måling af perioden 14. juni til 17. september viser, at denne tendens blev øget til 55 pct. frem til IPCC-panelets offentliggørelse af sin seneste rapport.

Samtidig tordner populære britiske tabloidaviser som Daily Mail og Daily Telegraph mod det internationale klimapanels troværdighed, bl.a. ved at henvise til modellers utilstrækkelighed i forhold til at forklare de sidste 15 års stagnerende globale middeltemperatur. Samtidig er beskyldningerne om, at klimapanelet bag 2007-rapporten forsøgte at manipulere med data om klodens overfladetemperatur og undertrykke kritik fra andre forskere, den såkaldte climategate, atter blevet trukket igennem mediemøllen de seneste uger.

12 måneder til at vende debatten

Klimapanelet har nu godt 12 måneder til at vende debatten og overbevise medier, politikere og befolkningen om, at man skal tage forskningen seriøst og handle på de konsensusbetragtninger, som forskerne har. På det tidspunkt skal panelet barsle med sin endelige synteserapport, der gør status over jordens klima, effekterne af klimaforandringer og mulige instrumenter til modvirkning og tilpasning. Og det er afgørende, at kommunikationen sidder i skabet, da rapporten udgør grundlaget for globale rammeaftaler om at begrænse CO2-udslippet såvel som nationale og regionale politiske beslutninger om energi-, miljø- og vækstpolitik, der vil få afgørende betydning for fremtidens globale klima.

Læren fra de tidligere rapporter fra IPCC er, at trusler om klimakatastrofer, død og ulykke, som først (og måske) finder sted i et nyt århundrede, ikke er vejen frem. Det samme gælder tilsyneladende en alt for konfrontatorisk og ekskluderende attitude over for de såkaldte ”klimaskeptikere”, der betvivler forskernes budskaber. Tværtom kan en åben og afklarende dialog, hvor disse i højere grad inviteres indenfor i det gode selskab, muligvis være en genvej til at opnå bredere konsensus og dermed gennemslagskraft i forhold til medier og befolkning.

Det sidste er formanden for IPCC, Rajendra Kumar Pachauri, tilsyneladende opmærksom på. 

”Det er vigtigt at understrege, at 60 pct. af forfatterne til den 5. vurderingsrapport er nye i forhold til IPCC-processen,” sagde Pachauri ved præsentationen i Stockholm.

Han understregede, at dette er en meget vigtig detalje, som ”verden bør kende”: ”Det viser åbenheden for at trække talenter ind fra alle hjørner af videnskaben og den vægt, vi lægger på at inddrage ny viden og ekspertise, friske perspektiver og tilgange,” sagde Pachauri.

Udfordringen er, at der sandsynligvis ikke var mange, der hørte det. Således afslører en hurtig gennemgang af artiklerne i de danske dagblade, at denne pointe ikke har fundet vej ind i de artikler, de 10 største dagblade har bragt siden i fredags.

Forrige artikel Ildsjæl forklædt som chef Næste artikel Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

POLITIK OG VELFÆRD Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes.