Klimadebat for døve øren

Den danske presses dækning af det internationale klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, der blev offentliggjort i fredags i Stockholm, er meget sigende for den udfordring, klimaforskerne står over for. 

Rapporten blev dagen efter offentliggørelsen, på tværs af Danmarks ni største dagblade, honoreret med 10 artikler fordelt på seks dagblade. I søndags var der kun to, der mente, der var stof til en opfølgning. Mandag havde IPCC-rapporten fundet vej til to mindre ”ledende artikler” i to dagblade. Og tirsdag var rapporten stendød i Danmarks mest læste medier.

Dette til trods for, at rapporten, der er den hidtil mest omfattende udredning af klimaforandringernes omfang og årsag, indeholder særdeles ildevarslende og for menneskeheden meget vedkommende budskaber. 

Forskerne er nu så sikre, de overhovedet kan blive, på, at global opvarmning er en realitet, og at den er menneskeskabt. På forskersprog hedder det sig, at der er 95 pct. sandsynlighed for, at det er tilfældet. Sidst IPCC vurderede det spørgsmål, i 2007, var sandsynligheden ”kun” 90 pct., og i forrige rapport fra 2001 lød vurderingen på 66 pct. 

Samtidig forudser panelet nu, at verdenshavene som en konsekvens af opvarmningen vil stige langt mere end forudset for 6 år siden. Dengang var prognosen 18-59 centimeter frem mod år 2100. Nu er vurderingen 26-82 centimeter. Og på pressemødet i Stockholm argumenterede rapportens hovedforfattere indædt for, at det er mere påtrængende end nogensinde at sætte en prop i afbrændingen af fossile brændsler, da CO2-koncentrationen i atmosfæren har vokset sig stadig større de sidste 6 år.

Vi gider ikke høre om klimaet

Men vi gider tilsyneladende ikke høre på det. Hverken i Danmark eller i resten af verden.

Som den amerikanske bæredygtighedsguru Andrew McKeon, stifter og leder af konsulentvirksomheden BusinessClimate, i fredags sagde til web-tv-kanalen Quality Digest Live: ”Mennesket er ikke i stand til at sætte sig ind i usynlige, langsomt tiltagende problemer. Derfor er det så svært at få folk til at tage klimaudfordringerne seriøst.”

Ifølge ham har vi desuden en forkærlighed for at gøre, som vi altid har gjort. Derfor er al den snak om forandring for at undgå ”usynlige, langsomt tiltagende problemer” svær at få verdenssamfundet til at acceptere. Og derfor bliver vi ved at brænde fossile brændsler af, i et omfang så CO2-koncentrationen i atmosfæren snart nærmer sig den kritiske grænse på 450 ppm (parts per million) – det loft, som klimaforskerne i 2007 satte som forudsætningen for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau og undgå ”uoverskuelige klimaforandringer”.

Atmosfæriske målinger foretaget ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren i maj – for første gang i menneskets historie – oversteg 400 ppm. Og Scripps Institution of Oceanography, der forestår målingerne, erklærede ved den lejlighed, at ”hastigheden af CO2-stigningen gennem det seneste århundrede er uden fortilfælde”.

Verdens astronomisk høje forbrug af olie, naturgas og kul kan ikke blive i samme høje gear de kommende år uden at gennembryde klimaforskernes loft.

Hurtige penge eller langsomme klimaforandringer

At disse ildevarslende budskaber ikke har haft den store effekt på, hvordan vi tænker økonomi og energipolitik, er seneste udgave af brancheorganisationen Olie Gas Danmarks medlemsblad et godt eksempel på. Her bliver brancheforeningens direktør, Martin Næsby, i et interview spurgt: ”Fra 2050 skal vi ifølge regeringen være fossiluafhængige – hvad så med jer?”

Næsby svarer: ”Hvis vi i Danmark er fossiluafhængige i 2050, vil der stadig være en markant efterspørgsel efter olie og gas på det globale marked. Dermed vil olie- og gasproduktionen blive et endnu stærkere bidrag til den danske eksport.”

Ifølge Næsby vil det ikke løse nogen klimaproblemer, hvis vi i Danmark indstiller produktionen af olie og gas: ”For det første producerer Danmark kun 0,3 procent af verdens samlede olieproduktion. For det andet vil den globale efterspørgsel stadig være der,” siger han i interviewet.

Han mener, at ”vejen til et bedre image” for olie og gas som energiformer er at sætte fokus på olie- og gasproduktionens betydning for det danske velfærdssamfund. ”Sidste år var det 25,2 milliarder kroner og 15.000 arbejdspladser. Der er bare ikke mange, der ved det. Vejen til et bedre image begynder med den fortælling,” siger Martin Næsby.

De historisk stærke økonomiske interesser i at holde liv i afbrændingen af fossile brændsler så længe som muligt, er med andre ord næppe aftaget, hverken i ”klimarigtige” Danmark eller i andre dele af verden.

Vi tror ikke på forskerne

Men den almene ”klimalede” i befolkningen og olie- og gasindustriens historiske jerngreb på verdensøkonomien er ikke det eneste, IPCC-forskerne skal kæmpe med for at få verden til at tage forskningen seriøst. Faktisk har der, i takt med at forskerne er blevet stadig mere sikre på, at den konstaterede globale opvarmning er menneskeskabt, rejst sig en stigende tvivl på, om man kan tro på det, klimaforskerne siger.

En ny rapport fra UK Energy Research Centre viser således, at andelen af den britiske befolkning, der mener, at al snak om klimaforandringer er en and, er næsten femdoblet de sidste 8 år. I 2005 var det således blot 4 pct. af befolkningen, der ikke anerkendte, at verdens klima er under forandring. I dag er andelen vokset til 19 pct., mens 9 pct. – mod 5 pct. i 2005 – erklærer sig i tvivl. 

En ny undersøgelse af den globale mediekoncern CNBC’s dækning af klimadebatten viser, at koncernen giver stadig mere taletid til programmer og kilder, der betvivler klimaforskernes voksende konsensus om, at klimaforandringerne finder sted og er menneskeskabte. I første halvår af 2013 var 51 pct. af koncernens ”klimadækning”, ifølge en undersøgelse af researchfirmaet Media Matters egnet til at ”skabe tvivl” om rigtigheden af klimaforskernes arbejde. En ny måling af perioden 14. juni til 17. september viser, at denne tendens blev øget til 55 pct. frem til IPCC-panelets offentliggørelse af sin seneste rapport.

Samtidig tordner populære britiske tabloidaviser som Daily Mail og Daily Telegraph mod det internationale klimapanels troværdighed, bl.a. ved at henvise til modellers utilstrækkelighed i forhold til at forklare de sidste 15 års stagnerende globale middeltemperatur. Samtidig er beskyldningerne om, at klimapanelet bag 2007-rapporten forsøgte at manipulere med data om klodens overfladetemperatur og undertrykke kritik fra andre forskere, den såkaldte climategate, atter blevet trukket igennem mediemøllen de seneste uger.

12 måneder til at vende debatten

Klimapanelet har nu godt 12 måneder til at vende debatten og overbevise medier, politikere og befolkningen om, at man skal tage forskningen seriøst og handle på de konsensusbetragtninger, som forskerne har. På det tidspunkt skal panelet barsle med sin endelige synteserapport, der gør status over jordens klima, effekterne af klimaforandringer og mulige instrumenter til modvirkning og tilpasning. Og det er afgørende, at kommunikationen sidder i skabet, da rapporten udgør grundlaget for globale rammeaftaler om at begrænse CO2-udslippet såvel som nationale og regionale politiske beslutninger om energi-, miljø- og vækstpolitik, der vil få afgørende betydning for fremtidens globale klima.

Læren fra de tidligere rapporter fra IPCC er, at trusler om klimakatastrofer, død og ulykke, som først (og måske) finder sted i et nyt århundrede, ikke er vejen frem. Det samme gælder tilsyneladende en alt for konfrontatorisk og ekskluderende attitude over for de såkaldte ”klimaskeptikere”, der betvivler forskernes budskaber. Tværtom kan en åben og afklarende dialog, hvor disse i højere grad inviteres indenfor i det gode selskab, muligvis være en genvej til at opnå bredere konsensus og dermed gennemslagskraft i forhold til medier og befolkning.

Det sidste er formanden for IPCC, Rajendra Kumar Pachauri, tilsyneladende opmærksom på. 

”Det er vigtigt at understrege, at 60 pct. af forfatterne til den 5. vurderingsrapport er nye i forhold til IPCC-processen,” sagde Pachauri ved præsentationen i Stockholm.

Han understregede, at dette er en meget vigtig detalje, som ”verden bør kende”: ”Det viser åbenheden for at trække talenter ind fra alle hjørner af videnskaben og den vægt, vi lægger på at inddrage ny viden og ekspertise, friske perspektiver og tilgange,” sagde Pachauri.

Udfordringen er, at der sandsynligvis ikke var mange, der hørte det. Således afslører en hurtig gennemgang af artiklerne i de danske dagblade, at denne pointe ikke har fundet vej ind i de artikler, de 10 største dagblade har bragt siden i fredags.

Forrige artikel Ildsjæl forklædt som chef Næste artikel Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?