Klimadebat for døve øren

Den danske presses dækning af det internationale klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, der blev offentliggjort i fredags i Stockholm, er meget sigende for den udfordring, klimaforskerne står over for. 

Rapporten blev dagen efter offentliggørelsen, på tværs af Danmarks ni største dagblade, honoreret med 10 artikler fordelt på seks dagblade. I søndags var der kun to, der mente, der var stof til en opfølgning. Mandag havde IPCC-rapporten fundet vej til to mindre ”ledende artikler” i to dagblade. Og tirsdag var rapporten stendød i Danmarks mest læste medier.

Dette til trods for, at rapporten, der er den hidtil mest omfattende udredning af klimaforandringernes omfang og årsag, indeholder særdeles ildevarslende og for menneskeheden meget vedkommende budskaber. 

Forskerne er nu så sikre, de overhovedet kan blive, på, at global opvarmning er en realitet, og at den er menneskeskabt. På forskersprog hedder det sig, at der er 95 pct. sandsynlighed for, at det er tilfældet. Sidst IPCC vurderede det spørgsmål, i 2007, var sandsynligheden ”kun” 90 pct., og i forrige rapport fra 2001 lød vurderingen på 66 pct. 

Samtidig forudser panelet nu, at verdenshavene som en konsekvens af opvarmningen vil stige langt mere end forudset for 6 år siden. Dengang var prognosen 18-59 centimeter frem mod år 2100. Nu er vurderingen 26-82 centimeter. Og på pressemødet i Stockholm argumenterede rapportens hovedforfattere indædt for, at det er mere påtrængende end nogensinde at sætte en prop i afbrændingen af fossile brændsler, da CO2-koncentrationen i atmosfæren har vokset sig stadig større de sidste 6 år.

Vi gider ikke høre om klimaet

Men vi gider tilsyneladende ikke høre på det. Hverken i Danmark eller i resten af verden.

Som den amerikanske bæredygtighedsguru Andrew McKeon, stifter og leder af konsulentvirksomheden BusinessClimate, i fredags sagde til web-tv-kanalen Quality Digest Live: ”Mennesket er ikke i stand til at sætte sig ind i usynlige, langsomt tiltagende problemer. Derfor er det så svært at få folk til at tage klimaudfordringerne seriøst.”

Ifølge ham har vi desuden en forkærlighed for at gøre, som vi altid har gjort. Derfor er al den snak om forandring for at undgå ”usynlige, langsomt tiltagende problemer” svær at få verdenssamfundet til at acceptere. Og derfor bliver vi ved at brænde fossile brændsler af, i et omfang så CO2-koncentrationen i atmosfæren snart nærmer sig den kritiske grænse på 450 ppm (parts per million) – det loft, som klimaforskerne i 2007 satte som forudsætningen for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau og undgå ”uoverskuelige klimaforandringer”.

Atmosfæriske målinger foretaget ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren i maj – for første gang i menneskets historie – oversteg 400 ppm. Og Scripps Institution of Oceanography, der forestår målingerne, erklærede ved den lejlighed, at ”hastigheden af CO2-stigningen gennem det seneste århundrede er uden fortilfælde”.

Verdens astronomisk høje forbrug af olie, naturgas og kul kan ikke blive i samme høje gear de kommende år uden at gennembryde klimaforskernes loft.

Hurtige penge eller langsomme klimaforandringer

At disse ildevarslende budskaber ikke har haft den store effekt på, hvordan vi tænker økonomi og energipolitik, er seneste udgave af brancheorganisationen Olie Gas Danmarks medlemsblad et godt eksempel på. Her bliver brancheforeningens direktør, Martin Næsby, i et interview spurgt: ”Fra 2050 skal vi ifølge regeringen være fossiluafhængige – hvad så med jer?”

Næsby svarer: ”Hvis vi i Danmark er fossiluafhængige i 2050, vil der stadig være en markant efterspørgsel efter olie og gas på det globale marked. Dermed vil olie- og gasproduktionen blive et endnu stærkere bidrag til den danske eksport.”

Ifølge Næsby vil det ikke løse nogen klimaproblemer, hvis vi i Danmark indstiller produktionen af olie og gas: ”For det første producerer Danmark kun 0,3 procent af verdens samlede olieproduktion. For det andet vil den globale efterspørgsel stadig være der,” siger han i interviewet.

Han mener, at ”vejen til et bedre image” for olie og gas som energiformer er at sætte fokus på olie- og gasproduktionens betydning for det danske velfærdssamfund. ”Sidste år var det 25,2 milliarder kroner og 15.000 arbejdspladser. Der er bare ikke mange, der ved det. Vejen til et bedre image begynder med den fortælling,” siger Martin Næsby.

De historisk stærke økonomiske interesser i at holde liv i afbrændingen af fossile brændsler så længe som muligt, er med andre ord næppe aftaget, hverken i ”klimarigtige” Danmark eller i andre dele af verden.

Vi tror ikke på forskerne

Men den almene ”klimalede” i befolkningen og olie- og gasindustriens historiske jerngreb på verdensøkonomien er ikke det eneste, IPCC-forskerne skal kæmpe med for at få verden til at tage forskningen seriøst. Faktisk har der, i takt med at forskerne er blevet stadig mere sikre på, at den konstaterede globale opvarmning er menneskeskabt, rejst sig en stigende tvivl på, om man kan tro på det, klimaforskerne siger.

En ny rapport fra UK Energy Research Centre viser således, at andelen af den britiske befolkning, der mener, at al snak om klimaforandringer er en and, er næsten femdoblet de sidste 8 år. I 2005 var det således blot 4 pct. af befolkningen, der ikke anerkendte, at verdens klima er under forandring. I dag er andelen vokset til 19 pct., mens 9 pct. – mod 5 pct. i 2005 – erklærer sig i tvivl. 

En ny undersøgelse af den globale mediekoncern CNBC’s dækning af klimadebatten viser, at koncernen giver stadig mere taletid til programmer og kilder, der betvivler klimaforskernes voksende konsensus om, at klimaforandringerne finder sted og er menneskeskabte. I første halvår af 2013 var 51 pct. af koncernens ”klimadækning”, ifølge en undersøgelse af researchfirmaet Media Matters egnet til at ”skabe tvivl” om rigtigheden af klimaforskernes arbejde. En ny måling af perioden 14. juni til 17. september viser, at denne tendens blev øget til 55 pct. frem til IPCC-panelets offentliggørelse af sin seneste rapport.

Samtidig tordner populære britiske tabloidaviser som Daily Mail og Daily Telegraph mod det internationale klimapanels troværdighed, bl.a. ved at henvise til modellers utilstrækkelighed i forhold til at forklare de sidste 15 års stagnerende globale middeltemperatur. Samtidig er beskyldningerne om, at klimapanelet bag 2007-rapporten forsøgte at manipulere med data om klodens overfladetemperatur og undertrykke kritik fra andre forskere, den såkaldte climategate, atter blevet trukket igennem mediemøllen de seneste uger.

12 måneder til at vende debatten

Klimapanelet har nu godt 12 måneder til at vende debatten og overbevise medier, politikere og befolkningen om, at man skal tage forskningen seriøst og handle på de konsensusbetragtninger, som forskerne har. På det tidspunkt skal panelet barsle med sin endelige synteserapport, der gør status over jordens klima, effekterne af klimaforandringer og mulige instrumenter til modvirkning og tilpasning. Og det er afgørende, at kommunikationen sidder i skabet, da rapporten udgør grundlaget for globale rammeaftaler om at begrænse CO2-udslippet såvel som nationale og regionale politiske beslutninger om energi-, miljø- og vækstpolitik, der vil få afgørende betydning for fremtidens globale klima.

Læren fra de tidligere rapporter fra IPCC er, at trusler om klimakatastrofer, død og ulykke, som først (og måske) finder sted i et nyt århundrede, ikke er vejen frem. Det samme gælder tilsyneladende en alt for konfrontatorisk og ekskluderende attitude over for de såkaldte ”klimaskeptikere”, der betvivler forskernes budskaber. Tværtom kan en åben og afklarende dialog, hvor disse i højere grad inviteres indenfor i det gode selskab, muligvis være en genvej til at opnå bredere konsensus og dermed gennemslagskraft i forhold til medier og befolkning.

Det sidste er formanden for IPCC, Rajendra Kumar Pachauri, tilsyneladende opmærksom på. 

”Det er vigtigt at understrege, at 60 pct. af forfatterne til den 5. vurderingsrapport er nye i forhold til IPCC-processen,” sagde Pachauri ved præsentationen i Stockholm.

Han understregede, at dette er en meget vigtig detalje, som ”verden bør kende”: ”Det viser åbenheden for at trække talenter ind fra alle hjørner af videnskaben og den vægt, vi lægger på at inddrage ny viden og ekspertise, friske perspektiver og tilgange,” sagde Pachauri.

Udfordringen er, at der sandsynligvis ikke var mange, der hørte det. Således afslører en hurtig gennemgang af artiklerne i de danske dagblade, at denne pointe ikke har fundet vej ind i de artikler, de 10 største dagblade har bragt siden i fredags.

Forrige artikel Ildsjæl forklædt som chef Næste artikel Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.