Den danske presses dækning af det internationale klimapanel, IPCC’s, seneste klimarapport, der blev offentliggjort i fredags i Stockholm, er meget sigende for den udfordring, klimaforskerne står over for. 

Rapporten blev dagen efter offentliggørelsen, på tværs af Danmarks ni største dagblade, honoreret med 10 artikler fordelt på seks dagblade. I søndags var der kun to, der mente, der var stof til en opfølgning. Mandag havde IPCC-rapporten fundet vej til to mindre ”ledende artikler” i to dagblade. Og tirsdag var rapporten stendød i Danmarks mest læste medier.

Dette til trods for, at rapporten, der er den hidtil mest omfattende udredning af klimaforandringernes omfang og årsag, indeholder særdeles ildevarslende og for menneskeheden meget vedkommende budskaber. 

Forskerne er nu så sikre, de overhovedet kan blive, på, at global opvarmning er en realitet, og at den er menneskeskabt. På forskersprog hedder det sig, at der er 95 pct. sandsynlighed for, at det er tilfældet. Sidst IPCC vurderede det spørgsmål, i 2007, var sandsynligheden ”kun” 90 pct., og i forrige rapport fra 2001 lød vurderingen på 66 pct. 

Samtidig forudser panelet nu, at verdenshavene som en konsekvens af opvarmningen vil stige langt mere end forudset for 6 år siden. Dengang var prognosen 18-59 centimeter frem mod år 2100. Nu er vurderingen 26-82 centimeter. Og på pressemødet i Stockholm argumenterede rapportens hovedforfattere indædt for, at det er mere påtrængende end nogensinde at sætte en prop i afbrændingen af fossile brændsler, da CO2-koncentrationen i atmosfæren har vokset sig stadig større de sidste 6 år.

Vi gider ikke høre om klimaet

Men vi gider tilsyneladende ikke høre på det. Hverken i Danmark eller i resten af verden.

Som den amerikanske bæredygtighedsguru Andrew McKeon, stifter og leder af konsulentvirksomheden BusinessClimate, i fredags sagde til web-tv-kanalen Quality Digest Live: ”Mennesket er ikke i stand til at sætte sig ind i usynlige, langsomt tiltagende problemer. Derfor er det så svært at få folk til at tage klimaudfordringerne seriøst.”

Ifølge ham har vi desuden en forkærlighed for at gøre, som vi altid har gjort. Derfor er al den snak om forandring for at undgå ”usynlige, langsomt tiltagende problemer” svær at få verdenssamfundet til at acceptere. Og derfor bliver vi ved at brænde fossile brændsler af, i et omfang så CO2-koncentrationen i atmosfæren snart nærmer sig den kritiske grænse på 450 ppm (parts per million) – det loft, som klimaforskerne i 2007 satte som forudsætningen for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau og undgå ”uoverskuelige klimaforandringer”.

Atmosfæriske målinger foretaget ved Mauna Loa-observatoriet på Hawaii viser, at CO2-koncentrationen i atmosfæren i maj – for første gang i menneskets historie – oversteg 400 ppm. Og Scripps Institution of Oceanography, der forestår målingerne, erklærede ved den lejlighed, at ”hastigheden af CO2-stigningen gennem det seneste århundrede er uden fortilfælde”.

Verdens astronomisk høje forbrug af olie, naturgas og kul kan ikke blive i samme høje gear de kommende år uden at gennembryde klimaforskernes loft.

Hurtige penge eller langsomme klimaforandringer

At disse ildevarslende budskaber ikke har haft den store effekt på, hvordan vi tænker økonomi og energipolitik, er seneste udgave af brancheorganisationen Olie Gas Danmarks medlemsblad et godt eksempel på. Her bliver brancheforeningens direktør, Martin Næsby, i et interview spurgt: ”Fra 2050 skal vi ifølge regeringen være fossiluafhængige – hvad så med jer?”

Næsby svarer: ”Hvis vi i Danmark er fossiluafhængige i 2050, vil der stadig være en markant efterspørgsel efter olie og gas på det globale marked. Dermed vil olie- og gasproduktionen blive et endnu stærkere bidrag til den danske eksport.”

Ifølge Næsby vil det ikke løse nogen klimaproblemer, hvis vi i Danmark indstiller produktionen af olie og gas: ”For det første producerer Danmark kun 0,3 procent af verdens samlede olieproduktion. For det andet vil den globale efterspørgsel stadig være der,” siger han i interviewet.

Han mener, at ”vejen til et bedre image” for olie og gas som energiformer er at sætte fokus på olie- og gasproduktionens betydning for det danske velfærdssamfund. ”Sidste år var det 25,2 milliarder kroner og 15.000 arbejdspladser. Der er bare ikke mange, der ved det. Vejen til et bedre image begynder med den fortælling,” siger Martin Næsby.

De historisk stærke økonomiske interesser i at holde liv i afbrændingen af fossile brændsler så længe som muligt, er med andre ord næppe aftaget, hverken i ”klimarigtige” Danmark eller i andre dele af verden.

Vi tror ikke på forskerne

Men den almene ”klimalede” i befolkningen og olie- og gasindustriens historiske jerngreb på verdensøkonomien er ikke det eneste, IPCC-forskerne skal kæmpe med for at få verden til at tage forskningen seriøst. Faktisk har der, i takt med at forskerne er blevet stadig mere sikre på, at den konstaterede globale opvarmning er menneskeskabt, rejst sig en stigende tvivl på, om man kan tro på det, klimaforskerne siger.

En ny rapport fra UK Energy Research Centre viser således, at andelen af den britiske befolkning, der mener, at al snak om klimaforandringer er en and, er næsten femdoblet de sidste 8 år. I 2005 var det således blot 4 pct. af befolkningen, der ikke anerkendte, at verdens klima er under forandring. I dag er andelen vokset til 19 pct., mens 9 pct. – mod 5 pct. i 2005 – erklærer sig i tvivl. 

En ny undersøgelse af den globale mediekoncern CNBC’s dækning af klimadebatten viser, at koncernen giver stadig mere taletid til programmer og kilder, der betvivler klimaforskernes voksende konsensus om, at klimaforandringerne finder sted og er menneskeskabte. I første halvår af 2013 var 51 pct. af koncernens ”klimadækning”, ifølge en undersøgelse af researchfirmaet Media Matters egnet til at ”skabe tvivl” om rigtigheden af klimaforskernes arbejde. En ny måling af perioden 14. juni til 17. september viser, at denne tendens blev øget til 55 pct. frem til IPCC-panelets offentliggørelse af sin seneste rapport.

Samtidig tordner populære britiske tabloidaviser som Daily Mail og Daily Telegraph mod det internationale klimapanels troværdighed, bl.a. ved at henvise til modellers utilstrækkelighed i forhold til at forklare de sidste 15 års stagnerende globale middeltemperatur. Samtidig er beskyldningerne om, at klimapanelet bag 2007-rapporten forsøgte at manipulere med data om klodens overfladetemperatur og undertrykke kritik fra andre forskere, den såkaldte climategate, atter blevet trukket igennem mediemøllen de seneste uger.

12 måneder til at vende debatten

Klimapanelet har nu godt 12 måneder til at vende debatten og overbevise medier, politikere og befolkningen om, at man skal tage forskningen seriøst og handle på de konsensusbetragtninger, som forskerne har. På det tidspunkt skal panelet barsle med sin endelige synteserapport, der gør status over jordens klima, effekterne af klimaforandringer og mulige instrumenter til modvirkning og tilpasning. Og det er afgørende, at kommunikationen sidder i skabet, da rapporten udgør grundlaget for globale rammeaftaler om at begrænse CO2-udslippet såvel som nationale og regionale politiske beslutninger om energi-, miljø- og vækstpolitik, der vil få afgørende betydning for fremtidens globale klima.

Læren fra de tidligere rapporter fra IPCC er, at trusler om klimakatastrofer, død og ulykke, som først (og måske) finder sted i et nyt århundrede, ikke er vejen frem. Det samme gælder tilsyneladende en alt for konfrontatorisk og ekskluderende attitude over for de såkaldte ”klimaskeptikere”, der betvivler forskernes budskaber. Tværtom kan en åben og afklarende dialog, hvor disse i højere grad inviteres indenfor i det gode selskab, muligvis være en genvej til at opnå bredere konsensus og dermed gennemslagskraft i forhold til medier og befolkning.

Det sidste er formanden for IPCC, Rajendra Kumar Pachauri, tilsyneladende opmærksom på. 

”Det er vigtigt at understrege, at 60 pct. af forfatterne til den 5. vurderingsrapport er nye i forhold til IPCC-processen,” sagde Pachauri ved præsentationen i Stockholm.

Han understregede, at dette er en meget vigtig detalje, som ”verden bør kende”: ”Det viser åbenheden for at trække talenter ind fra alle hjørner af videnskaben og den vægt, vi lægger på at inddrage ny viden og ekspertise, friske perspektiver og tilgange,” sagde Pachauri.

Udfordringen er, at der sandsynligvis ikke var mange, der hørte det. Således afslører en hurtig gennemgang af artiklerne i de danske dagblade, at denne pointe ikke har fundet vej ind i de artikler, de 10 største dagblade har bragt siden i fredags.