Hvordan varetager Danmark bedst sin ambition om at være en grøn frontløbernation? Er det A, ved at have de skrappeste nationale målsætninger på alle tænkelige energi- og klimaparametre? Eller B, ved at gennemføre den danske del af den grønne omstilling mere omkostningseffektivt som en del af det europæiske energisystem?

Den debat florerer i øjeblikket blandt de virksomheder, erhvervsorganisationer, tænketanke, ngo’er og akademikere, som er engagerede i videreudviklingen af Danmarks internationalt roste energi- og klimapolitik. Den smalle Venstre-regering har i sit regeringsgrundlag gjort sig til fortaler for en tilgang, som de selv kalder ”grøn realisme”, hvor man bl.a. vil fjerne en række tilskud på i alt 340 millioner over tre år til grønne innovations-, udviklings- og kommunikationsprojekter.

Kulminationen på regeringens tiltrædelsesoffensiv på klima- og energiområdet kom i sidste uge, da energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholt blev interviewet af dagbladet Børsen under forsideoverskriften: ”Minister skrotter klimamål”. Af artiklerne fremgik det, at regeringen overvejer at afskaffe de delmål for udfasning af kul i 2030 og naturgas i 2035, som SR-regeringen lancerede, og det har ført til hård kritik fra både klimaorganisationer, oppositionspolitikere og regeringens egne støtter fra de konservative.

Men nu får V-regeringen opbakning fra en række af landets førende eksperter. Mandag Morgen har bedt fire respekterede eksperter i den danske energi- og klimadebat om at vurdere signalerne fra den nye minister. Sammenfattende kan man konkludere, at eksperterne ikke umiddelbart er bekymrede for, at regeringsskiftet betyder ændringer i Danmarks grundlæggende nationale strategi, der handler om at gøre sig uafhængig af fossile brændsler i 2050.

Samtidig tegner der sig et billede af, at Venstre-ministeren langt hen ad vejen har opbakning fra eksperterne, når det gælder den idé, der handler om at skrotte den tidligere regerings mål om at udfase naturgassen i 2035. Omvendt er der blandt eksperterne ikke den store forståelse for ministerens forslag om at skrotte årstallet 2030 som deadline for udfasningen af kul og olie.

Gas som broteknologi

Poul Erik Morthorst, professor i systemanalyse inden for energisektoren ved DTU og medlem af Klimarådet, hæfter sig ved, at ministeren fastholder den hidtidige målsætning om at gøre Danmark fossilfrit i 2050. Og han mener, at det giver god mening at give gassen en særstilling, hvilket han allerede – forgæves – var fortaler for i Klimakommissionen, som i perioden 2008-2010 leverede store dele af inputtet til VK-regeringens Energistrategi 2050.

”Gassen er en rigtig god broteknologi, fordi det er den mindst CO2-belastende af de fossile brændsler. Det vil helt klart gøre omstillingen lettere, hvis vi kan indfase grønne gasser i naturgasnettet,” siger Morthorst, som også konstaterer, at det danske naturgasnet er et stykke værdifuld infrastruktur, som kan gøre god nytte i de 35 år frem mod 2050.

Også i den grønne tænketank Concito har man et relativt afslappet forhold til, at gas kan være en nyttig energikilde i overgangsfasen til den fossilfattige fremtid.

”Gas kan spille en rolle i forhold til at integrere store mængder vind i energisystemet, fordi gasfyrede kraftværker kan startes op relativt hurtigt, hvis der er behov for at supplere op i situationer, hvor produktionen af vindkraft er begrænset. Det afgørende er at fastholde ambitionen og retningen i den grønne omstilling, og så er det knap så vigtigt om det er 2032, 2035 eller 2037, man udfaser gassen. Det vi har brug for er at analysere og diskutere hvordan, vi klogest driver en ambitiøs klimaindsats fremad,” siger Christian Ibsen, direktør for Concito.

Både Morthorst og Ibsen mener dog, at det vil være et forkert signal at fjerne årstallet 2030 som deadline for udfasning af kul som energikilde i danske kraftværker.

[graph title="Fortsat tryk på gaskanalerne" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b9cf6-ckr_fig01_gasforbrug-i-danmark-i-dag-og-i-2035.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7a9af-ckr_fig01_gasforbrug-i-danmark-i-dag-og-i-2035.png" text="En rapport fra Dansk Energi om gassens fremtid i Danmark taler for, at man bruger naturgas og siden forskellige grønne gasser i det eksisterende gassystem som en broteknolgi frem mod et stort set fossilfrit energisystem i 2050.En rapport fra Dansk Energi om gassens fremtid i Danmark taler for, at man bruger naturgas og siden forskellige grønne gasser i det eksisterende gassystem som en broteknolgi frem mod et stort set fossilfrit energisystem i 2050."]Note: 1 23 PJ-gasforbrug er knyttet til udvinding og forgasning og er afhængig af gasproduktion i Nordsøen., Kilde: “Gassystemets fremtid og udfasning af naturgas,” Dansk Energi, maj 2015. [/graph]

”Det vil sende et forkert signal til kraftværker, der er i færd med at omstille til biomasse,” siger Morthorst.

Sådan ser man ikke på sagen i energiproducenternes brancheorganisation, Dansk Energi, som i maj publicerede en rapport, der argumenterer for brugen af naturgas og siden forskellige grønne gasser i det eksisterende gassystem som en broteknolgi frem mod 2050. Se figur 1.

Direktør Lars Aagaard er derfor godt tilfreds med ministerens udmelding om at ville skrotte målene for udfasning af både kul og gas.

”Vi er forbundet med resten af Europa gennem det europæiske net og den europæiske regulering. Det betyder, at vi ved at udfase kullet tidligt påtager os en ekstra omkostning, der betyder, at tyskerne kan brænde noget mere kul af. Det synes jeg ikke er fornuftigt. Og det er heller ikke klogt at udfase naturgasnettet for tidligt, for så bliver det for dyrt for de kunder, der så ikke kan komme væk. Vi risikerer på den måde, at der er en infrastruktur, der smuldrer,” siger Lars Aagaard og fortsætter:

”Jeg har hele tiden ment, at det var forkert at have de her absolutte mål. Det er fint at have strategiske mål om, at vi skal bruge gradvist mindre kul. Men der er ingen grund til at have religiøse mål. Samtidig vil det være klogt at fylde vores naturgassystem op med grønne gasser,” siger direktør i Dansk Energi, der til gengæld er utilfreds med udsigten til, at regeringen vil fjerne støttemuligheder for brug af store varmepumper i fjernvarmesektoren.

”Vi har hårdt brug for at få øget elforbruget i varmesektoren,” siger han.

Bred konsensus består

Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor og formand for Klimarådet, vurderer på linje med de tre ovennævnte aktører, at der fortsat er bred konsensus om det overordnede mål for dansk klima- og energipolitik.

”Det helt centrale er at fastholde 2050-målet. Det må der ikke skabes tvivl om. Samtidig ligger 2050 så langt ude i fremtiden, at det kan være fornuftigt at have delmål på vejen. Investorerne skal have sikkerhed for rammevilkårene. Og hyppige ændringer af delmål er uheldige, fordi de skaber usikkerhed. Omvendt skal man heller ikke holde fast i et delmål, hvis det viser sig at være stærkt uhensigtsmæssigt ,” siger Peter Birch Sørensen.

Han og de øvrige medlemmer af Klimarådet har fået energi-, klima- og forsyningsminister Lars Christian Lilleholts opbakning til at fortsætte deres arbejde, selvom Venstre ikke stemte for den klimalov i 2014, som er grundlaget for rådets virke. Den lov fik SR-regeringen vedtaget med støtte fra SF, Enhedslisten og de konservative, der altså gik enegang i blå blok. Derfor fortsætter arbejdet med Klimarådets første rapport, som skal udkomme i slutningen af november.

Her vil man ifølge Peter Birch Sørensen analysere de overordnede udfordringer for den grønne omstilling i Danmark. De består primært i at få elektrificeret stadig større dele af varmeforsyningen og transportsystemet, sådan at man får gjort bedst mulig brug af den vindenergi, som i de kommende år vil vokse kraftigt i Danmark – og ikke mindst i Nordtyskland.

”Vi skal reducere kraftigt uden for energiforsyningssektoren. Det er altså i transporten, landbruget og bygningsmassen, at man for alvor skal i gang med at reducere CO2-udledningerne,” siger Peter Birch Sørensen.

Landbruget skal holde for

Presset på Danmark for at øge reduktionerne bliver for alvor mærkbart, når EU-Kommissionen i begyndelsen af 2016 ventes at fremlægge sit forslag til byrdefordelingen, hvor Danmark uden tvivl vil blive pålagt ambitiøse reduktionsmålsætninger, som vil stille store krav til reduktion af CO2-udledninger fra landbruget, transportsektoren og den energimæssigt ineffektive ældre bygningsmasse.

”Her venter ikke mindst landbruget, som vi ikke for alvor har taget fat på,” siger Christian Ibsen, der peger på det nødvendige i at tænke fremtidens landbrug sammen med den grønne omstilling. ”I energisektoren er det jo lykkes at skabe en udvikling med udgangspunkt i en grøn omstilling, det er nok en lignende udvikling og tænkning vi skal se indenfor landbruget. Og der er behov for, at vi får taget hul på den dialog hurtigst muligt.”

Christian Ibsen understreger samtidig, at Danmarks overordnede klima- og energipolitiske ambition bør være at demonstrere, hvordan man gennemfører den grønne omstilling så omkostningseffektivt som muligt, og at denne omstilling skal ske i samklang med udviklingen i de nordeuropæiske energimarkeder, som Danmark er en central aktør i.

Netop omkostningseffektivitet og et stærkt europæisk fokus er også nøgleord for Lars Christian Lilleholt, som i sidste uge var på besøg i Berlin sammen med en større delegation af aktører fra den danske energisektor.

”Danmark er ikke en isoleret energiø, men en integreret del af landene omkring os. Elproduktionen i vores nabolande bestemmer således Danmarks elpris ca. 90 procent af tiden. Derfor er vi nødt til at indrette vores klima- og energipolitik i lyset af udviklingen i vores nabolande og EU,” sagde ministeren ved den lejlighed.

Samme holdning gælder i Dansk Energi, hvor adm. direktør Lars Aagaard advarer om, at man ikke i den danske klima- og energidebat overvurderer betydningen af nationale danske politikker og målsætninger.

”Det er korrekt, at Danmark spiller en relativt større rolle i energi- og klimapolitikken, end vores størrelse tilsiger. Men vi skal fortsat huske, at det, der er afgørende, er, at Danmark proaktivt skubber ambitiøse europæiske målsætninger frem. Det er de målsætninger, Europa møder de globale forhandlinger med, der spiller en afgørende rolle i kampen mod den globale opvarmning,” siger Lars Aagaard.

Også professor Poul Erik Morthorst, DTU, påpeger, at man ikke fra dansk side skal afskære sig selv fra fleksibilitet, hvis man i øvrigt står helt fast på den overordnede strategiske målsætning om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Han påpeger således, at man efter hans opfattelse godt vil kunne leve med et marginalt forbrug på 5-8 pct. fossile brændsler i det samlede energiforbrug i 2050, hvis eksporten af vedvarende energi ellers kompenserer for det.

”Der er jo områder, hvor det kan tænkes at være ekstremt dyrt helt at afstå fra fossile brændsler. Og så vil det være tosset at gøre det,” siger han.