Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

Klimaforandringer holder os vågne om natten, men ikke nødvendigvis af den grund, du tror. Her er forskningens bud på, hvordan det ændrede klima vil påvirke hverdagen i fremtiden.

Når kloden bliver varmere, så kaster det grus i planetens ellers velsmurte maskineri. En del af det grus har vi alle hørt om: Stigende vandstande, smeltende poler og ekstremt vejr har længe trukket overskrifter. Nu viser ny forskning, at vi ikke engang i vores drømme kan være fri for klimaforandringer.

Mennesker bruger i gennemsnit en tredjedel af livet på at sove, men det til trods, er der ikke nogen, der ved præcis, hvorfor mennesker og andre dyr har behov for søvn. Vi ved dog, at der sker en hel del med kroppen, hvis ikke vi får søvn nok.

Eksempelvis bliver vi lettere syge, samtidig med at humøret, hukommelsen og opmærksomheden lider. I ekstreme tilfælde kan det endda øge risikoen for depression og selvmord.

Temperaturen er et af de vigtigste tandhjul i det maskineri, der skal sørge for, at vi får vores nattesøvn. På den baggrund har forskere fra bl.a. MIT og University of California publiceret en artikel i tidsskriftet Science Advances om sammenhængen mellem klimaforandringer og søvn.

Inden vi falder i søvn, daler kropstemperaturen, hvilket sender et signal til hjernen om, at vi skal til at sove. Hvis det er varmt, så bliver det ganske enkelt sværere at falde i søvn.

110 mio. tabte nætter

Undersøgelsen viser, at flere vil lide af søvnløse nætter i takt med, at kloden bliver varmere på grund af klimaforandringer. Den konklusion når forskerne frem til efter at have analyseret svar fra over 700.000 amerikanere, der er blevet spurgt om deres nattesøvn, og sammenlignet svarene med, hvor varmt det har været på de pågældende nætter.

Hvis man måler på en gruppe af 100 mennesker, så vil der hver måned være tre af dem, der har en søvnløs nat, hver gang temperaturen stiger med én grad. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men i det store billede løber det op. Nærmere bestemt i omegnen af 110 millioner flere nætter med dårlig søvn om året i USA, for hver gang temperaturen stiger med én grad. Se figur 1.

Klimaforandringerne holder os vågne

Figur 1 | Forstør   Luk

Med 2010 som udgangspunkt, har forskerne bag undersøgelsen fremskrevet stigningen i nætter med dårlig søvn frem mod 2099. Grafen viser den gennemsnitlige udvikling for 219 amerikanske byer som den tager sig ud i 21 forskellige klimamodeller.

Kilde: Science Advances.

Undersøgelsen fokuserer på USA, men også i Danmark vil temperaturen stige. DMI regner således med, at vi i år 2100 i gennemsnit vil opleve 44 varme sommernætter om året sammenlignet med kun 8 i gennemsnit i 1990. De varme sommernætter er de nætter, hvor temperaturen overstiger 20 grader. Den optimale temperatur for søvn er mellem 15 og 20 grader, så det er først på de rigtig varme nætter, at vi for alvor får svært ved sove. Af den årsag er konsekvensen af klimarelateret søvnmangel også størst om sommeren.

Men selv i drømmeland er der ulighed. Den halvdel af den amerikanske befolkning, der tjener mindst, har ifølge undersøgelsen tre gange så høj risiko for at miste nattesøvn på grund af stigende temperaturer sammenlignet med den halvdel, der tjener mest. Penge kan som bekendt ikke købe lykke, men de kan købe aircondition og betale for strøm til at holde det tændt om natten, hvilket forskerne foreslår som en af årsagerne til uligheden. Ligeledes har ældre over 65 år dobbelt så stor chance for at ligge søvnløse på grund af varmen end dem under 65, da kroppens evne til at komme af med varme forringes med alderen.

Ud over at påvirke sundheden og det generelle velbefindende, kan den manglende søvn også opgøres i kroner og ører. Og det er lige præcis det, tænketanken RAND Corporation har gjort. I 2016 lød samfundsomkostningerne i tabt arbejdstid på grund af søvnmangel ifølge deres regnestykke på 411 milliarder dollar i USA, svarende til et tab af 1,2 millioner arbejdsdage.

Vi taber hovedet i varmen

Og hvis ikke det var nok, så bygger resultaterne videre på andre mere foruroligende undersøgelser af klimaets betydning i vores hverdag. I et af mange studier har analytikeren Matthew Ranson fra tænketanken Abt Associates set på forbrydelser begået i USA i perioden fra 1960 og 2009. Ved at sammenligne de statistikker med vejrdata fandt han en klar sammenhæng mellem højere temperaturer og kriminalitet.

I 2090 vil der ifølge undersøgelsen fra Abt Associates blive begået mellem to til fem procent flere forbrydelser, end hvis ikke der havde været global opvarmning. Omsætter man det til absolutte tal, vil det betyde 30.000 flere mord, 1,3 millioner flere biltyverier og 200.000 flere voldtægter i perioden mellem 2010 og 2090 i USA alene som følge klimaforandringer og højere temperaturer.

Der er dog ikke helt enighed om præcis hvorfor højere temperaturer fører til mere kriminalitet. En af teorierne er, at der bliver begået mere kriminalitet, jo oftere mennesker mødes. Når vejret er varmt, så samles mennesker oftere udenfor, hvilket skaber flere situationer, hvor der kan blive begået forbrydelser, end hvis flere blev hjemme. En anden forklaring er, at vores lunter simpelthen bare er kortere i varmen.

Netop vores manglende evne til at holde hovedet koldt, når solen bager, er der efterhånden en del forskere, der har undersøgt. I et af de mest kendte studier, undersøgte forskere fra Arizona University om varme øgede aggressionen blandt bilister. Phoenix i Arizona er med sin placering på kanten af en ørken notorisk varm, og som forskerne noterede, perfekt til deres forsøg, der i al sin enkelthed gik ud på at placere en frivillig i en bil i et lyskryds. Når lyset blev grønt, blev den frivillige chauffør holdende på asfalten uden at gøre tegn til at flytte sig. Så snart lyset skiftede til rødt foretog chaufføren et højresving, en manøvre der i USA er lovlig, omend en anelse provokerende. Forskerne observerede hvor lang tid, det tog, før de andre bilister dyttede, hvor længe de dyttede og om de råbte eller brugte andre håndtegn til at gøre deres mening om den forsøgets frivillige bilist kendt.

Som du sikkert har gættet, så var varmen afgørende for bilisternes reaktioner. På de dage, hvor termometeret nærmede sig 40 grader, var lunten så kort, at der oftere og hurtigere blev dyttet og råbt skældsord. Andre studier har siden understøttet resultaterne.

Desværre er det ikke kun søvnløshed, kriminalitet og aggressiv adfærd, det varmere klima har af konsekvenser. Vi bliver også dårligere til vores arbejde.

Sidste år udgav Verdensbanken en analyse af den påvirkning, klimaforandringerne vil have på arbejdet for at udrydde fattigdom, og kom til konklusionen, at de stigende temperaturer har været fuldstændig undervurderet. Se figur 2.

Når varmen stiger, falder produktiviteten

Figur 2 | Forstør   Luk

Hvis mennesker skal præstere optimalt, så skal termometret passe. Ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas omkring 21 grader.

Kilde: Verdensbanken

Det er næppe raketvidenskab, at når temperaturen stiger, så er vi mindre effektive. Alligevel skriver Verdensbanken i deres rapport, at der dem bekendt ikke er nogen studier, der tager højde for, hvordan varme påvirker produktionen i landbruget. Netop landbrug er en af de mest gængse beskæftigelser for verdens fattigste, og alene stigende temperaturer kan ifølge Verdensbanken sænke deres indkomst betragteligt.

Øko-angst

Ifølge DMI kan vi forvente flere varme sommernætter i fremtiden i takt med, at temperaturen stiger. Siden 1850 er gennemsnitstemperaturen allerede steget med 1,5 grad i Danmark, og frem mod 2100 forventes temperaturen at stige med 1,2 til 3,7 grader. Men selvom varmen også kommer til at påvirke os, så er vi endnu et stykke vej fra de hedebølger og rekordhøje temperaturer, som blandt andet har ramt Sydeuropa denne sommer.

En bekymring, som vi i Danmark dog næppe kommer udenom, handler netop om bekymring, og er en tendens, som en artikel udgivet i American Psychologist har døbt “øko-angst”. Begrebet dækker over tilfælde, hvor personer er blevet så bekymrede over klimaforandringerne og verdens fremtid, at de er begyndt at udvise angstlignende symptomer som panikanfald, mangel på appetit, irritation og sidst men ikke mindst: søvnløshed.

Ifølge forskerne bag artiklen kan en del af de tilfælde skyldes mediernes dækning af netop klimaforandringer. Fordi vi har adgang til information hele tiden, kan en konstant strøm af negative historier om vores planets fremtid få problemerne til at virke uoverstigelige. Det, mener forskerne, kan medvirke til at skabe en følelse af angst, selv blandt mennesker, der ikke til daglig oplever effekten af klimaforandringer i deres nærmiljø. Forandringerne kommer dog hastigt, så måske skal vi sætte pris på det lunkne danske sommervejr, så længe vi har det. For selvom sommeren har spoleret mere end én strandtur i år, så spolerer den endnu ikke vores nattesøvn.

Kilder: 

Science Advances, 2017: Nighttime Temperature and Human Sleep Loss in a Changing Climate

American Psychologist, 2011: The Psychological Impacts of Climate Change

Verdensbanken, 2016: Managing the Impacts of Climate Change on Poverty

Environment and Behavior, 1986: Ambient Temperature and Horn Honking

Abt Associates, 2012: Crime, Weather and Climate Change