Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

Klimaforandringer holder os vågne om natten, men ikke nødvendigvis af den grund, du tror. Her er forskningens bud på, hvordan det ændrede klima vil påvirke hverdagen i fremtiden.

Når kloden bliver varmere, så kaster det grus i planetens ellers velsmurte maskineri. En del af det grus har vi alle hørt om: Stigende vandstande, smeltende poler og ekstremt vejr har længe trukket overskrifter. Nu viser ny forskning, at vi ikke engang i vores drømme kan være fri for klimaforandringer.

Mennesker bruger i gennemsnit en tredjedel af livet på at sove, men det til trods, er der ikke nogen, der ved præcis, hvorfor mennesker og andre dyr har behov for søvn. Vi ved dog, at der sker en hel del med kroppen, hvis ikke vi får søvn nok.

Eksempelvis bliver vi lettere syge, samtidig med at humøret, hukommelsen og opmærksomheden lider. I ekstreme tilfælde kan det endda øge risikoen for depression og selvmord.

Temperaturen er et af de vigtigste tandhjul i det maskineri, der skal sørge for, at vi får vores nattesøvn. På den baggrund har forskere fra bl.a. MIT og University of California publiceret en artikel i tidsskriftet Science Advances om sammenhængen mellem klimaforandringer og søvn.

Inden vi falder i søvn, daler kropstemperaturen, hvilket sender et signal til hjernen om, at vi skal til at sove. Hvis det er varmt, så bliver det ganske enkelt sværere at falde i søvn.

110 mio. tabte nætter

Undersøgelsen viser, at flere vil lide af søvnløse nætter i takt med, at kloden bliver varmere på grund af klimaforandringer. Den konklusion når forskerne frem til efter at have analyseret svar fra over 700.000 amerikanere, der er blevet spurgt om deres nattesøvn, og sammenlignet svarene med, hvor varmt det har været på de pågældende nætter.

Hvis man måler på en gruppe af 100 mennesker, så vil der hver måned være tre af dem, der har en søvnløs nat, hver gang temperaturen stiger med én grad. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men i det store billede løber det op. Nærmere bestemt i omegnen af 110 millioner flere nætter med dårlig søvn om året i USA, for hver gang temperaturen stiger med én grad. Se figur 1.

Klimaforandringerne holder os vågne

Figur 1 | Forstør   Luk

Med 2010 som udgangspunkt, har forskerne bag undersøgelsen fremskrevet stigningen i nætter med dårlig søvn frem mod 2099. Grafen viser den gennemsnitlige udvikling for 219 amerikanske byer som den tager sig ud i 21 forskellige klimamodeller.

Kilde: Science Advances.

Undersøgelsen fokuserer på USA, men også i Danmark vil temperaturen stige. DMI regner således med, at vi i år 2100 i gennemsnit vil opleve 44 varme sommernætter om året sammenlignet med kun 8 i gennemsnit i 1990. De varme sommernætter er de nætter, hvor temperaturen overstiger 20 grader. Den optimale temperatur for søvn er mellem 15 og 20 grader, så det er først på de rigtig varme nætter, at vi for alvor får svært ved sove. Af den årsag er konsekvensen af klimarelateret søvnmangel også størst om sommeren.

Men selv i drømmeland er der ulighed. Den halvdel af den amerikanske befolkning, der tjener mindst, har ifølge undersøgelsen tre gange så høj risiko for at miste nattesøvn på grund af stigende temperaturer sammenlignet med den halvdel, der tjener mest. Penge kan som bekendt ikke købe lykke, men de kan købe aircondition og betale for strøm til at holde det tændt om natten, hvilket forskerne foreslår som en af årsagerne til uligheden. Ligeledes har ældre over 65 år dobbelt så stor chance for at ligge søvnløse på grund af varmen end dem under 65, da kroppens evne til at komme af med varme forringes med alderen.

Ud over at påvirke sundheden og det generelle velbefindende, kan den manglende søvn også opgøres i kroner og ører. Og det er lige præcis det, tænketanken RAND Corporation har gjort. I 2016 lød samfundsomkostningerne i tabt arbejdstid på grund af søvnmangel ifølge deres regnestykke på 411 milliarder dollar i USA, svarende til et tab af 1,2 millioner arbejdsdage.

Vi taber hovedet i varmen

Og hvis ikke det var nok, så bygger resultaterne videre på andre mere foruroligende undersøgelser af klimaets betydning i vores hverdag. I et af mange studier har analytikeren Matthew Ranson fra tænketanken Abt Associates set på forbrydelser begået i USA i perioden fra 1960 og 2009. Ved at sammenligne de statistikker med vejrdata fandt han en klar sammenhæng mellem højere temperaturer og kriminalitet.

I 2090 vil der ifølge undersøgelsen fra Abt Associates blive begået mellem to til fem procent flere forbrydelser, end hvis ikke der havde været global opvarmning. Omsætter man det til absolutte tal, vil det betyde 30.000 flere mord, 1,3 millioner flere biltyverier og 200.000 flere voldtægter i perioden mellem 2010 og 2090 i USA alene som følge klimaforandringer og højere temperaturer.

Der er dog ikke helt enighed om præcis hvorfor højere temperaturer fører til mere kriminalitet. En af teorierne er, at der bliver begået mere kriminalitet, jo oftere mennesker mødes. Når vejret er varmt, så samles mennesker oftere udenfor, hvilket skaber flere situationer, hvor der kan blive begået forbrydelser, end hvis flere blev hjemme. En anden forklaring er, at vores lunter simpelthen bare er kortere i varmen.

Netop vores manglende evne til at holde hovedet koldt, når solen bager, er der efterhånden en del forskere, der har undersøgt. I et af de mest kendte studier, undersøgte forskere fra Arizona University om varme øgede aggressionen blandt bilister. Phoenix i Arizona er med sin placering på kanten af en ørken notorisk varm, og som forskerne noterede, perfekt til deres forsøg, der i al sin enkelthed gik ud på at placere en frivillig i en bil i et lyskryds. Når lyset blev grønt, blev den frivillige chauffør holdende på asfalten uden at gøre tegn til at flytte sig. Så snart lyset skiftede til rødt foretog chaufføren et højresving, en manøvre der i USA er lovlig, omend en anelse provokerende. Forskerne observerede hvor lang tid, det tog, før de andre bilister dyttede, hvor længe de dyttede og om de råbte eller brugte andre håndtegn til at gøre deres mening om den forsøgets frivillige bilist kendt.

Som du sikkert har gættet, så var varmen afgørende for bilisternes reaktioner. På de dage, hvor termometeret nærmede sig 40 grader, var lunten så kort, at der oftere og hurtigere blev dyttet og råbt skældsord. Andre studier har siden understøttet resultaterne.

Desværre er det ikke kun søvnløshed, kriminalitet og aggressiv adfærd, det varmere klima har af konsekvenser. Vi bliver også dårligere til vores arbejde.

Sidste år udgav Verdensbanken en analyse af den påvirkning, klimaforandringerne vil have på arbejdet for at udrydde fattigdom, og kom til konklusionen, at de stigende temperaturer har været fuldstændig undervurderet. Se figur 2.

Når varmen stiger, falder produktiviteten

Figur 2 | Forstør   Luk

Hvis mennesker skal præstere optimalt, så skal termometret passe. Ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas omkring 21 grader.

Kilde: Verdensbanken

Det er næppe raketvidenskab, at når temperaturen stiger, så er vi mindre effektive. Alligevel skriver Verdensbanken i deres rapport, at der dem bekendt ikke er nogen studier, der tager højde for, hvordan varme påvirker produktionen i landbruget. Netop landbrug er en af de mest gængse beskæftigelser for verdens fattigste, og alene stigende temperaturer kan ifølge Verdensbanken sænke deres indkomst betragteligt.

Øko-angst

Ifølge DMI kan vi forvente flere varme sommernætter i fremtiden i takt med, at temperaturen stiger. Siden 1850 er gennemsnitstemperaturen allerede steget med 1,5 grad i Danmark, og frem mod 2100 forventes temperaturen at stige med 1,2 til 3,7 grader. Men selvom varmen også kommer til at påvirke os, så er vi endnu et stykke vej fra de hedebølger og rekordhøje temperaturer, som blandt andet har ramt Sydeuropa denne sommer.

En bekymring, som vi i Danmark dog næppe kommer udenom, handler netop om bekymring, og er en tendens, som en artikel udgivet i American Psychologist har døbt “øko-angst”. Begrebet dækker over tilfælde, hvor personer er blevet så bekymrede over klimaforandringerne og verdens fremtid, at de er begyndt at udvise angstlignende symptomer som panikanfald, mangel på appetit, irritation og sidst men ikke mindst: søvnløshed.

Ifølge forskerne bag artiklen kan en del af de tilfælde skyldes mediernes dækning af netop klimaforandringer. Fordi vi har adgang til information hele tiden, kan en konstant strøm af negative historier om vores planets fremtid få problemerne til at virke uoverstigelige. Det, mener forskerne, kan medvirke til at skabe en følelse af angst, selv blandt mennesker, der ikke til daglig oplever effekten af klimaforandringer i deres nærmiljø. Forandringerne kommer dog hastigt, så måske skal vi sætte pris på det lunkne danske sommervejr, så længe vi har det. For selvom sommeren har spoleret mere end én strandtur i år, så spolerer den endnu ikke vores nattesøvn.

Kilder: 

Science Advances, 2017: Nighttime Temperature and Human Sleep Loss in a Changing Climate

American Psychologist, 2011: The Psychological Impacts of Climate Change

Verdensbanken, 2016: Managing the Impacts of Climate Change on Poverty

Environment and Behavior, 1986: Ambient Temperature and Horn Honking

Abt Associates, 2012: Crime, Weather and Climate Change

 

Forrige artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste” Næste artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation
Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.