Klimaforandringer kortslutter vores søvn og humør

Klimaforandringer holder os vågne om natten, men ikke nødvendigvis af den grund, du tror. Her er forskningens bud på, hvordan det ændrede klima vil påvirke hverdagen i fremtiden.

Når kloden bliver varmere, så kaster det grus i planetens ellers velsmurte maskineri. En del af det grus har vi alle hørt om: Stigende vandstande, smeltende poler og ekstremt vejr har længe trukket overskrifter. Nu viser ny forskning, at vi ikke engang i vores drømme kan være fri for klimaforandringer.

Mennesker bruger i gennemsnit en tredjedel af livet på at sove, men det til trods, er der ikke nogen, der ved præcis, hvorfor mennesker og andre dyr har behov for søvn. Vi ved dog, at der sker en hel del med kroppen, hvis ikke vi får søvn nok.

Eksempelvis bliver vi lettere syge, samtidig med at humøret, hukommelsen og opmærksomheden lider. I ekstreme tilfælde kan det endda øge risikoen for depression og selvmord.

Temperaturen er et af de vigtigste tandhjul i det maskineri, der skal sørge for, at vi får vores nattesøvn. På den baggrund har forskere fra bl.a. MIT og University of California publiceret en artikel i tidsskriftet Science Advances om sammenhængen mellem klimaforandringer og søvn.

Inden vi falder i søvn, daler kropstemperaturen, hvilket sender et signal til hjernen om, at vi skal til at sove. Hvis det er varmt, så bliver det ganske enkelt sværere at falde i søvn.

110 mio. tabte nætter

Undersøgelsen viser, at flere vil lide af søvnløse nætter i takt med, at kloden bliver varmere på grund af klimaforandringer. Den konklusion når forskerne frem til efter at have analyseret svar fra over 700.000 amerikanere, der er blevet spurgt om deres nattesøvn, og sammenlignet svarene med, hvor varmt det har været på de pågældende nætter.

Hvis man måler på en gruppe af 100 mennesker, så vil der hver måned være tre af dem, der har en søvnløs nat, hver gang temperaturen stiger med én grad. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men i det store billede løber det op. Nærmere bestemt i omegnen af 110 millioner flere nætter med dårlig søvn om året i USA, for hver gang temperaturen stiger med én grad. Se figur 1.

Klimaforandringerne holder os vågne

Figur 1 | Forstør   Luk

Med 2010 som udgangspunkt, har forskerne bag undersøgelsen fremskrevet stigningen i nætter med dårlig søvn frem mod 2099. Grafen viser den gennemsnitlige udvikling for 219 amerikanske byer som den tager sig ud i 21 forskellige klimamodeller.

Kilde: Science Advances.

Undersøgelsen fokuserer på USA, men også i Danmark vil temperaturen stige. DMI regner således med, at vi i år 2100 i gennemsnit vil opleve 44 varme sommernætter om året sammenlignet med kun 8 i gennemsnit i 1990. De varme sommernætter er de nætter, hvor temperaturen overstiger 20 grader. Den optimale temperatur for søvn er mellem 15 og 20 grader, så det er først på de rigtig varme nætter, at vi for alvor får svært ved sove. Af den årsag er konsekvensen af klimarelateret søvnmangel også størst om sommeren.

Men selv i drømmeland er der ulighed. Den halvdel af den amerikanske befolkning, der tjener mindst, har ifølge undersøgelsen tre gange så høj risiko for at miste nattesøvn på grund af stigende temperaturer sammenlignet med den halvdel, der tjener mest. Penge kan som bekendt ikke købe lykke, men de kan købe aircondition og betale for strøm til at holde det tændt om natten, hvilket forskerne foreslår som en af årsagerne til uligheden. Ligeledes har ældre over 65 år dobbelt så stor chance for at ligge søvnløse på grund af varmen end dem under 65, da kroppens evne til at komme af med varme forringes med alderen.

Ud over at påvirke sundheden og det generelle velbefindende, kan den manglende søvn også opgøres i kroner og ører. Og det er lige præcis det, tænketanken RAND Corporation har gjort. I 2016 lød samfundsomkostningerne i tabt arbejdstid på grund af søvnmangel ifølge deres regnestykke på 411 milliarder dollar i USA, svarende til et tab af 1,2 millioner arbejdsdage.

Vi taber hovedet i varmen

Og hvis ikke det var nok, så bygger resultaterne videre på andre mere foruroligende undersøgelser af klimaets betydning i vores hverdag. I et af mange studier har analytikeren Matthew Ranson fra tænketanken Abt Associates set på forbrydelser begået i USA i perioden fra 1960 og 2009. Ved at sammenligne de statistikker med vejrdata fandt han en klar sammenhæng mellem højere temperaturer og kriminalitet.

I 2090 vil der ifølge undersøgelsen fra Abt Associates blive begået mellem to til fem procent flere forbrydelser, end hvis ikke der havde været global opvarmning. Omsætter man det til absolutte tal, vil det betyde 30.000 flere mord, 1,3 millioner flere biltyverier og 200.000 flere voldtægter i perioden mellem 2010 og 2090 i USA alene som følge klimaforandringer og højere temperaturer.

Der er dog ikke helt enighed om præcis hvorfor højere temperaturer fører til mere kriminalitet. En af teorierne er, at der bliver begået mere kriminalitet, jo oftere mennesker mødes. Når vejret er varmt, så samles mennesker oftere udenfor, hvilket skaber flere situationer, hvor der kan blive begået forbrydelser, end hvis flere blev hjemme. En anden forklaring er, at vores lunter simpelthen bare er kortere i varmen.

Netop vores manglende evne til at holde hovedet koldt, når solen bager, er der efterhånden en del forskere, der har undersøgt. I et af de mest kendte studier, undersøgte forskere fra Arizona University om varme øgede aggressionen blandt bilister. Phoenix i Arizona er med sin placering på kanten af en ørken notorisk varm, og som forskerne noterede, perfekt til deres forsøg, der i al sin enkelthed gik ud på at placere en frivillig i en bil i et lyskryds. Når lyset blev grønt, blev den frivillige chauffør holdende på asfalten uden at gøre tegn til at flytte sig. Så snart lyset skiftede til rødt foretog chaufføren et højresving, en manøvre der i USA er lovlig, omend en anelse provokerende. Forskerne observerede hvor lang tid, det tog, før de andre bilister dyttede, hvor længe de dyttede og om de råbte eller brugte andre håndtegn til at gøre deres mening om den forsøgets frivillige bilist kendt.

Som du sikkert har gættet, så var varmen afgørende for bilisternes reaktioner. På de dage, hvor termometeret nærmede sig 40 grader, var lunten så kort, at der oftere og hurtigere blev dyttet og råbt skældsord. Andre studier har siden understøttet resultaterne.

Desværre er det ikke kun søvnløshed, kriminalitet og aggressiv adfærd, det varmere klima har af konsekvenser. Vi bliver også dårligere til vores arbejde.

Sidste år udgav Verdensbanken en analyse af den påvirkning, klimaforandringerne vil have på arbejdet for at udrydde fattigdom, og kom til konklusionen, at de stigende temperaturer har været fuldstændig undervurderet. Se figur 2.

Når varmen stiger, falder produktiviteten

Figur 2 | Forstør   Luk

Hvis mennesker skal præstere optimalt, så skal termometret passe. Ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas omkring 21 grader.

Kilde: Verdensbanken

Det er næppe raketvidenskab, at når temperaturen stiger, så er vi mindre effektive. Alligevel skriver Verdensbanken i deres rapport, at der dem bekendt ikke er nogen studier, der tager højde for, hvordan varme påvirker produktionen i landbruget. Netop landbrug er en af de mest gængse beskæftigelser for verdens fattigste, og alene stigende temperaturer kan ifølge Verdensbanken sænke deres indkomst betragteligt.

Øko-angst

Ifølge DMI kan vi forvente flere varme sommernætter i fremtiden i takt med, at temperaturen stiger. Siden 1850 er gennemsnitstemperaturen allerede steget med 1,5 grad i Danmark, og frem mod 2100 forventes temperaturen at stige med 1,2 til 3,7 grader. Men selvom varmen også kommer til at påvirke os, så er vi endnu et stykke vej fra de hedebølger og rekordhøje temperaturer, som blandt andet har ramt Sydeuropa denne sommer.

En bekymring, som vi i Danmark dog næppe kommer udenom, handler netop om bekymring, og er en tendens, som en artikel udgivet i American Psychologist har døbt “øko-angst”. Begrebet dækker over tilfælde, hvor personer er blevet så bekymrede over klimaforandringerne og verdens fremtid, at de er begyndt at udvise angstlignende symptomer som panikanfald, mangel på appetit, irritation og sidst men ikke mindst: søvnløshed.

Ifølge forskerne bag artiklen kan en del af de tilfælde skyldes mediernes dækning af netop klimaforandringer. Fordi vi har adgang til information hele tiden, kan en konstant strøm af negative historier om vores planets fremtid få problemerne til at virke uoverstigelige. Det, mener forskerne, kan medvirke til at skabe en følelse af angst, selv blandt mennesker, der ikke til daglig oplever effekten af klimaforandringer i deres nærmiljø. Forandringerne kommer dog hastigt, så måske skal vi sætte pris på det lunkne danske sommervejr, så længe vi har det. For selvom sommeren har spoleret mere end én strandtur i år, så spolerer den endnu ikke vores nattesøvn.

Kilder: 

Science Advances, 2017: Nighttime Temperature and Human Sleep Loss in a Changing Climate

American Psychologist, 2011: The Psychological Impacts of Climate Change

Verdensbanken, 2016: Managing the Impacts of Climate Change on Poverty

Environment and Behavior, 1986: Ambient Temperature and Horn Honking

Abt Associates, 2012: Crime, Weather and Climate Change

 

Forrige artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste” Næste artikel Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation Danske soldater i 'Kill City' skal rustes til russisk misinformation
18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

Syrien bløder, men hvad skal det nytte?

KOMMENTAR: For 20 år siden gjorde Vesten op med tanken om, at lande frit kunne mishandle deres egen befolkning. Men to årtier med kaotiske krige har vendt situationen på hovedet: EU og Nato forsøger ikke længere at standse krigsforbrydelserne med væbnet magt – vi satser bare på, det ikke betyder flere flygtninge til os.

9 veje til bedre arbejdsdage

9 veje til bedre arbejdsdage

Hovedtelefoner og gåture kan give store gevinster på arbejdspladsen, mens e-mails i weekenden er noget skidt. Det er nogle af rådene fra tidligere Twitter-topleder Bruce Daisley, der har skrevet en bog om arbejdsglæde.