Klimaforsker efter FN-topmøde: Vi har tabt et årti, men nu synes budskabet at være forstået

En erkendelse af nødvendigheden af at rykke på klimadagsordenen ser ud til at brede sig på den globale politiske scene, lyder det fra DTU-forsker bag FN’s 'Emissions Gap Report' efter klimatopmødet i New York. Lederskabet kommer nu nedefra.

Den dårlige nyhed er, at vi er, hvor vi for ti år siden sagde, at vi ikke skulle være, når det gælder udledningen af drivhusgasser. Og at nogle skræmmende tipping points venter lige om hjørnet, hvis vi ikke handler.

Den gode nyhed er, at en voksende gruppe lande, virksomheder og finansinstitutioner er begyndt at melde sig med ambitiøse målsætninger og konkrete løsninger, der skal dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er i hovedtræk den oplevelse, John M. Christensen, direktør i UNEP DTU Partnership og en af de to hovedansvarlige for FN’s årlige 'Emissions Gap Report', har haft på det netop afholdte klimatopmøde i New York.

”Der er en meget større bevidsthed om, at det her går ikke. I hvert fald i den vestlige verden, men faktisk også tiltagende andre steder. Du kan se, hvor mange demonstrationer der var i alle mulige andre lande om fredagen. Jeg tror, at chancerne for accept af den nødvendige politik er blevet meget større, fordi befolkningerne er meget mere opmærksomme på, at der skal ske noget. Man kan se det folkelige pres, især fra de unge,” siger han.

De store lande mangler dog stadig at tage lederskab, mener han.

”Der var ikke nogen G20-lande, der kom med udmeldinger, som kunne give os troen på, at der er en markant drejning på vej.”

Vi er ikke, hvor vi skal være

På topmødets videnskabssession præsenterede de deltagende klimaforskere en fælles publikation, som samlede den eksisterende viden om tingenes tilstand. En af overskrifterne var "et tabt årti" – en formulering, som ifølge John M. Christensen gav genlyd på topmødet. 

”Når man kigger tilbage til 2010, så er vi lige nu præcis der, hvor vi sagde dengang, at vi ikke skulle være,” siger han.

En af grundene er, at den globale økonomi er vokset hurtigere end forventet, og at modellerne har ændret sig, hvilket påvirker billedet af den indsats, der er sket. Men grundlæggende er beskeden, at der ikke er sket noget som helst knæk af kurverne i de ti år. 

Derfor er det ifølge John M. Christensen også ved at være absolut sidste udkald, hvis temperaturen ikke skal nå niveauer, hvor tingene begynde at forandre sig på måder, vi ikke skal ønske os. 

”Noget af det, der skræmte mig ved videnskabssessionen om søndagen, var nye studier, som viser, at de tipping points, som vi for ti år siden troede kom, hvis vi ender på 6-8 grader, de kommer i realiteten meget før. Temperaturtolerancen er meget mindre, end man troede i begyndelsen. Der begynder at ske nogle forandringer i cirkulationen over polerne, som ingen helt præcist ved, hvad betyder,” siger han og tilføjer:

”Med de nuværende ambitioner er vi på vej til et sted mellem 3 og 3,5 grader inden udgangen på århundredet.” 

Lederskab nedefra

Den positive melding er, at mens de fleste store lande også denne gang viste sig fodslæbende, præsenterede en masse mindre lande lovende nye initiativer. Og så har virksomheder og finansinstitutioner været meget synlige denne gang.

”Rigtig mange finansinstitutioner, inklusive de danske pensionskasser og en række banksammenslutninger, har meldt sig ind i den ikke-fossile klub. Og det er store tal, man taler om,” siger John M. Christensen.

Formålet er at skubbe på for, at landene melder ind med større ambitioner. Faktisk var topmødet ikke iscenesat som en målstreg for store erklæringer, men netop som en booster, der skal klargøre og skabe incitamenter for landene til at melde sig med nye og mere ambitiøse klimaplaner næste år. Og det er langt hen ad vejen lykkedes, påpeger John M. Christensen.

”70 lande planlægger at lave en ny klimaplan til næste år med højere ambitioner. Det havde jeg ikke troet på for et halvt eller et helt år siden. Hvor ambitiøse de er, det må vi så se. Og så var der samtidig 65 lande, som meldte ud, at de er ved at lave zero-carbon-planer for 2050. Det er lidt nemmere at melde ud, for det er langt ude i fremtiden. Men hvis det ender med, at op mod halvdelen af landene kommer med højere ambitioner til næste år, så er det ikke helt dårligt gået.”

Danmark i rampelyset

En anden ting, John M. Christensen hæftede sig ved på topmødet, var, at der bliver kigget meget på, hvad Danmark gør.

”Danmark er kommet i førergruppen igen. Statsministeren var på, og vi havde Frank Jensen med på vores egen energisession. Der var også talere fra Ørsted og fra Mærsk, som har taget førertrøjen på skibsfartsområdet. Vores nye politiske målsætning med de 70 procent i 2030 kender de efterhånden alle sammen. Og den bliver så bakket op med finanssektoren, som var med derovre, og som var markante i deres udtalelser om investeringer af pensionsmidler,” siger John M. Christensen.

Så er det mindre vigtigt, at de danske reduktioner måske ikke rykker noget nævneværdigt i global sammenhæng.

”Selv om alle selvfølgelig er klar over, at det ikke er her, problemet totalt set skal løses, så skal der være nogen, der tager førertrøjen på og løber derudaf. Det er vældig nyttigt som demonstration af, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, for eksempel med så meget vedvarende energi i el-systemet.”

Forrige artikel Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Næste artikel Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact?

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.