Klimaforsker efter FN-topmøde: Vi har tabt et årti, men nu synes budskabet at være forstået

En erkendelse af nødvendigheden af at rykke på klimadagsordenen ser ud til at brede sig på den globale politiske scene, lyder det fra DTU-forsker bag FN’s 'Emissions Gap Report' efter klimatopmødet i New York. Lederskabet kommer nu nedefra.

Den dårlige nyhed er, at vi er, hvor vi for ti år siden sagde, at vi ikke skulle være, når det gælder udledningen af drivhusgasser. Og at nogle skræmmende tipping points venter lige om hjørnet, hvis vi ikke handler.

Den gode nyhed er, at en voksende gruppe lande, virksomheder og finansinstitutioner er begyndt at melde sig med ambitiøse målsætninger og konkrete løsninger, der skal dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er i hovedtræk den oplevelse, John M. Christensen, direktør i UNEP DTU Partnership og en af de to hovedansvarlige for FN’s årlige 'Emissions Gap Report', har haft på det netop afholdte klimatopmøde i New York.

”Der er en meget større bevidsthed om, at det her går ikke. I hvert fald i den vestlige verden, men faktisk også tiltagende andre steder. Du kan se, hvor mange demonstrationer der var i alle mulige andre lande om fredagen. Jeg tror, at chancerne for accept af den nødvendige politik er blevet meget større, fordi befolkningerne er meget mere opmærksomme på, at der skal ske noget. Man kan se det folkelige pres, især fra de unge,” siger han.

De store lande mangler dog stadig at tage lederskab, mener han.

”Der var ikke nogen G20-lande, der kom med udmeldinger, som kunne give os troen på, at der er en markant drejning på vej.”

Vi er ikke, hvor vi skal være

På topmødets videnskabssession præsenterede de deltagende klimaforskere en fælles publikation, som samlede den eksisterende viden om tingenes tilstand. En af overskrifterne var "et tabt årti" – en formulering, som ifølge John M. Christensen gav genlyd på topmødet. 

”Når man kigger tilbage til 2010, så er vi lige nu præcis der, hvor vi sagde dengang, at vi ikke skulle være,” siger han.

En af grundene er, at den globale økonomi er vokset hurtigere end forventet, og at modellerne har ændret sig, hvilket påvirker billedet af den indsats, der er sket. Men grundlæggende er beskeden, at der ikke er sket noget som helst knæk af kurverne i de ti år. 

Derfor er det ifølge John M. Christensen også ved at være absolut sidste udkald, hvis temperaturen ikke skal nå niveauer, hvor tingene begynde at forandre sig på måder, vi ikke skal ønske os. 

”Noget af det, der skræmte mig ved videnskabssessionen om søndagen, var nye studier, som viser, at de tipping points, som vi for ti år siden troede kom, hvis vi ender på 6-8 grader, de kommer i realiteten meget før. Temperaturtolerancen er meget mindre, end man troede i begyndelsen. Der begynder at ske nogle forandringer i cirkulationen over polerne, som ingen helt præcist ved, hvad betyder,” siger han og tilføjer:

”Med de nuværende ambitioner er vi på vej til et sted mellem 3 og 3,5 grader inden udgangen på århundredet.” 

Lederskab nedefra

Den positive melding er, at mens de fleste store lande også denne gang viste sig fodslæbende, præsenterede en masse mindre lande lovende nye initiativer. Og så har virksomheder og finansinstitutioner været meget synlige denne gang.

”Rigtig mange finansinstitutioner, inklusive de danske pensionskasser og en række banksammenslutninger, har meldt sig ind i den ikke-fossile klub. Og det er store tal, man taler om,” siger John M. Christensen.

Formålet er at skubbe på for, at landene melder ind med større ambitioner. Faktisk var topmødet ikke iscenesat som en målstreg for store erklæringer, men netop som en booster, der skal klargøre og skabe incitamenter for landene til at melde sig med nye og mere ambitiøse klimaplaner næste år. Og det er langt hen ad vejen lykkedes, påpeger John M. Christensen.

”70 lande planlægger at lave en ny klimaplan til næste år med højere ambitioner. Det havde jeg ikke troet på for et halvt eller et helt år siden. Hvor ambitiøse de er, det må vi så se. Og så var der samtidig 65 lande, som meldte ud, at de er ved at lave zero-carbon-planer for 2050. Det er lidt nemmere at melde ud, for det er langt ude i fremtiden. Men hvis det ender med, at op mod halvdelen af landene kommer med højere ambitioner til næste år, så er det ikke helt dårligt gået.”

Danmark i rampelyset

En anden ting, John M. Christensen hæftede sig ved på topmødet, var, at der bliver kigget meget på, hvad Danmark gør.

”Danmark er kommet i førergruppen igen. Statsministeren var på, og vi havde Frank Jensen med på vores egen energisession. Der var også talere fra Ørsted og fra Mærsk, som har taget førertrøjen på skibsfartsområdet. Vores nye politiske målsætning med de 70 procent i 2030 kender de efterhånden alle sammen. Og den bliver så bakket op med finanssektoren, som var med derovre, og som var markante i deres udtalelser om investeringer af pensionsmidler,” siger John M. Christensen.

Så er det mindre vigtigt, at de danske reduktioner måske ikke rykker noget nævneværdigt i global sammenhæng.

”Selv om alle selvfølgelig er klar over, at det ikke er her, problemet totalt set skal løses, så skal der være nogen, der tager førertrøjen på og løber derudaf. Det er vældig nyttigt som demonstration af, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, for eksempel med så meget vedvarende energi i el-systemet.”

Forrige artikel Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Næste artikel Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact?

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.