Klimaforsker efter FN-topmøde: Vi har tabt et årti, men nu synes budskabet at være forstået

En erkendelse af nødvendigheden af at rykke på klimadagsordenen ser ud til at brede sig på den globale politiske scene, lyder det fra DTU-forsker bag FN’s 'Emissions Gap Report' efter klimatopmødet i New York. Lederskabet kommer nu nedefra.

Danmarks klimaindsats fik opmærksomhed på topmødet i New York.
Danmarks klimaindsats fik opmærksomhed på topmødet i New York.Foto: Stephanie Keith / Ritzau Scanpix
Andreas Bay-Larsen

Den dårlige nyhed er, at vi er, hvor vi for ti år siden sagde, at vi ikke skulle være, når det gælder udledningen af drivhusgasser. Og at nogle skræmmende tipping points venter lige om hjørnet, hvis vi ikke handler.

Den gode nyhed er, at en voksende gruppe lande, virksomheder og finansinstitutioner er begyndt at melde sig med ambitiøse målsætninger og konkrete løsninger, der skal dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er i hovedtræk den oplevelse, John M. Christensen, direktør i UNEP DTU Partnership og en af de to hovedansvarlige for FN’s årlige 'Emissions Gap Report', har haft på det netop afholdte klimatopmøde i New York.

”Der er en meget større bevidsthed om, at det her går ikke. I hvert fald i den vestlige verden, men faktisk også tiltagende andre steder. Du kan se, hvor mange demonstrationer der var i alle mulige andre lande om fredagen. Jeg tror, at chancerne for accept af den nødvendige politik er blevet meget større, fordi befolkningerne er meget mere opmærksomme på, at der skal ske noget. Man kan se det folkelige pres, især fra de unge,” siger han.

De store lande mangler dog stadig at tage lederskab, mener han.

”Der var ikke nogen G20-lande, der kom med udmeldinger, som kunne give os troen på, at der er en markant drejning på vej.”

Vi er ikke, hvor vi skal være

På topmødets videnskabssession præsenterede de deltagende klimaforskere en fælles publikation, som samlede den eksisterende viden om tingenes tilstand. En af overskrifterne var "et tabt årti" – en formulering, som ifølge John M. Christensen gav genlyd på topmødet. 

”Når man kigger tilbage til 2010, så er vi lige nu præcis der, hvor vi sagde dengang, at vi ikke skulle være,” siger han.

En af grundene er, at den globale økonomi er vokset hurtigere end forventet, og at modellerne har ændret sig, hvilket påvirker billedet af den indsats, der er sket. Men grundlæggende er beskeden, at der ikke er sket noget som helst knæk af kurverne i de ti år. 

Derfor er det ifølge John M. Christensen også ved at være absolut sidste udkald, hvis temperaturen ikke skal nå niveauer, hvor tingene begynde at forandre sig på måder, vi ikke skal ønske os. 

”Noget af det, der skræmte mig ved videnskabssessionen om søndagen, var nye studier, som viser, at de tipping points, som vi for ti år siden troede kom, hvis vi ender på 6-8 grader, de kommer i realiteten meget før. Temperaturtolerancen er meget mindre, end man troede i begyndelsen. Der begynder at ske nogle forandringer i cirkulationen over polerne, som ingen helt præcist ved, hvad betyder,” siger han og tilføjer:

”Med de nuværende ambitioner er vi på vej til et sted mellem 3 og 3,5 grader inden udgangen på århundredet.” 

Lederskab nedefra

Den positive melding er, at mens de fleste store lande også denne gang viste sig fodslæbende, præsenterede en masse mindre lande lovende nye initiativer. Og så har virksomheder og finansinstitutioner været meget synlige denne gang.

”Rigtig mange finansinstitutioner, inklusive de danske pensionskasser og en række banksammenslutninger, har meldt sig ind i den ikke-fossile klub. Og det er store tal, man taler om,” siger John M. Christensen.

Formålet er at skubbe på for, at landene melder ind med større ambitioner. Faktisk var topmødet ikke iscenesat som en målstreg for store erklæringer, men netop som en booster, der skal klargøre og skabe incitamenter for landene til at melde sig med nye og mere ambitiøse klimaplaner næste år. Og det er langt hen ad vejen lykkedes, påpeger John M. Christensen.

”70 lande planlægger at lave en ny klimaplan til næste år med højere ambitioner. Det havde jeg ikke troet på for et halvt eller et helt år siden. Hvor ambitiøse de er, det må vi så se. Og så var der samtidig 65 lande, som meldte ud, at de er ved at lave zero-carbon-planer for 2050. Det er lidt nemmere at melde ud, for det er langt ude i fremtiden. Men hvis det ender med, at op mod halvdelen af landene kommer med højere ambitioner til næste år, så er det ikke helt dårligt gået.”

Danmark i rampelyset

En anden ting, John M. Christensen hæftede sig ved på topmødet, var, at der bliver kigget meget på, hvad Danmark gør.

”Danmark er kommet i førergruppen igen. Statsministeren var på, og vi havde Frank Jensen med på vores egen energisession. Der var også talere fra Ørsted og fra Mærsk, som har taget førertrøjen på skibsfartsområdet. Vores nye politiske målsætning med de 70 procent i 2030 kender de efterhånden alle sammen. Og den bliver så bakket op med finanssektoren, som var med derovre, og som var markante i deres udtalelser om investeringer af pensionsmidler,” siger John M. Christensen.

Så er det mindre vigtigt, at de danske reduktioner måske ikke rykker noget nævneværdigt i global sammenhæng.

”Selv om alle selvfølgelig er klar over, at det ikke er her, problemet totalt set skal løses, så skal der være nogen, der tager førertrøjen på og løber derudaf. Det er vældig nyttigt som demonstration af, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, for eksempel med så meget vedvarende energi i el-systemet.”

Omtalte personer

John Christensen

Direktør, UNEP Copenhagen Climate Centre
ph.d. (DTU 1988)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu