Klimaforsker efter FN-topmøde: Vi har tabt et årti, men nu synes budskabet at være forstået

En erkendelse af nødvendigheden af at rykke på klimadagsordenen ser ud til at brede sig på den globale politiske scene, lyder det fra DTU-forsker bag FN’s 'Emissions Gap Report' efter klimatopmødet i New York. Lederskabet kommer nu nedefra.

Den dårlige nyhed er, at vi er, hvor vi for ti år siden sagde, at vi ikke skulle være, når det gælder udledningen af drivhusgasser. Og at nogle skræmmende tipping points venter lige om hjørnet, hvis vi ikke handler.

Den gode nyhed er, at en voksende gruppe lande, virksomheder og finansinstitutioner er begyndt at melde sig med ambitiøse målsætninger og konkrete løsninger, der skal dæmme op for de menneskeskabte klimaforandringer.

Det er i hovedtræk den oplevelse, John M. Christensen, direktør i UNEP DTU Partnership og en af de to hovedansvarlige for FN’s årlige 'Emissions Gap Report', har haft på det netop afholdte klimatopmøde i New York.

”Der er en meget større bevidsthed om, at det her går ikke. I hvert fald i den vestlige verden, men faktisk også tiltagende andre steder. Du kan se, hvor mange demonstrationer der var i alle mulige andre lande om fredagen. Jeg tror, at chancerne for accept af den nødvendige politik er blevet meget større, fordi befolkningerne er meget mere opmærksomme på, at der skal ske noget. Man kan se det folkelige pres, især fra de unge,” siger han.

De store lande mangler dog stadig at tage lederskab, mener han.

”Der var ikke nogen G20-lande, der kom med udmeldinger, som kunne give os troen på, at der er en markant drejning på vej.”

Vi er ikke, hvor vi skal være

På topmødets videnskabssession præsenterede de deltagende klimaforskere en fælles publikation, som samlede den eksisterende viden om tingenes tilstand. En af overskrifterne var "et tabt årti" – en formulering, som ifølge John M. Christensen gav genlyd på topmødet. 

”Når man kigger tilbage til 2010, så er vi lige nu præcis der, hvor vi sagde dengang, at vi ikke skulle være,” siger han.

En af grundene er, at den globale økonomi er vokset hurtigere end forventet, og at modellerne har ændret sig, hvilket påvirker billedet af den indsats, der er sket. Men grundlæggende er beskeden, at der ikke er sket noget som helst knæk af kurverne i de ti år. 

Derfor er det ifølge John M. Christensen også ved at være absolut sidste udkald, hvis temperaturen ikke skal nå niveauer, hvor tingene begynde at forandre sig på måder, vi ikke skal ønske os. 

”Noget af det, der skræmte mig ved videnskabssessionen om søndagen, var nye studier, som viser, at de tipping points, som vi for ti år siden troede kom, hvis vi ender på 6-8 grader, de kommer i realiteten meget før. Temperaturtolerancen er meget mindre, end man troede i begyndelsen. Der begynder at ske nogle forandringer i cirkulationen over polerne, som ingen helt præcist ved, hvad betyder,” siger han og tilføjer:

”Med de nuværende ambitioner er vi på vej til et sted mellem 3 og 3,5 grader inden udgangen på århundredet.” 

Lederskab nedefra

Den positive melding er, at mens de fleste store lande også denne gang viste sig fodslæbende, præsenterede en masse mindre lande lovende nye initiativer. Og så har virksomheder og finansinstitutioner været meget synlige denne gang.

”Rigtig mange finansinstitutioner, inklusive de danske pensionskasser og en række banksammenslutninger, har meldt sig ind i den ikke-fossile klub. Og det er store tal, man taler om,” siger John M. Christensen.

Formålet er at skubbe på for, at landene melder ind med større ambitioner. Faktisk var topmødet ikke iscenesat som en målstreg for store erklæringer, men netop som en booster, der skal klargøre og skabe incitamenter for landene til at melde sig med nye og mere ambitiøse klimaplaner næste år. Og det er langt hen ad vejen lykkedes, påpeger John M. Christensen.

”70 lande planlægger at lave en ny klimaplan til næste år med højere ambitioner. Det havde jeg ikke troet på for et halvt eller et helt år siden. Hvor ambitiøse de er, det må vi så se. Og så var der samtidig 65 lande, som meldte ud, at de er ved at lave zero-carbon-planer for 2050. Det er lidt nemmere at melde ud, for det er langt ude i fremtiden. Men hvis det ender med, at op mod halvdelen af landene kommer med højere ambitioner til næste år, så er det ikke helt dårligt gået.”

Danmark i rampelyset

En anden ting, John M. Christensen hæftede sig ved på topmødet, var, at der bliver kigget meget på, hvad Danmark gør.

”Danmark er kommet i førergruppen igen. Statsministeren var på, og vi havde Frank Jensen med på vores egen energisession. Der var også talere fra Ørsted og fra Mærsk, som har taget førertrøjen på skibsfartsområdet. Vores nye politiske målsætning med de 70 procent i 2030 kender de efterhånden alle sammen. Og den bliver så bakket op med finanssektoren, som var med derovre, og som var markante i deres udtalelser om investeringer af pensionsmidler,” siger John M. Christensen.

Så er det mindre vigtigt, at de danske reduktioner måske ikke rykker noget nævneværdigt i global sammenhæng.

”Selv om alle selvfølgelig er klar over, at det ikke er her, problemet totalt set skal løses, så skal der være nogen, der tager førertrøjen på og løber derudaf. Det er vældig nyttigt som demonstration af, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre, for eksempel med så meget vedvarende energi i el-systemet.”

Forrige artikel Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt Næste artikel Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact? Millionomsættende startup: Hvorfor starte en ngo, når markedskræfterne giver os mere impact?
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.