Dansk landbrugs klimaudfordring er på en og samme tid uhyre enkel og uendelig kompliceret.

Det handler ikke om økologi, om kemi eller om raketvidenskab. Det handler om dyr. Om køer og svin, som udskiller klimaskadelige gasser, når de vokser. Når de skiller sig af med deres afføring, og når gødningen bruges som gødning på markerne.

Så længe dansk landbrug har de mange køer og svin, der danner grundlag for store dele af fødevareklyngen, vil man – trods en af de højeste klimaeffektivitetsrater i verden per produceret kilo kød – have et stort klimaaftryk. 

Den mest reelle opgørelse over Danmarks samlede drivhusgasudslip fra Danmarks Statistik viser, at 16 pct. af udledningerne kommer fra landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofudvinding. Se figur 1. Når landbrugets andel ’kun’ er på 16 pct., skyldes det, at figuren har det meget store udslip fra dansk international transport med, hvilket helt overvejende kommer fra shippingindustrien.

Når man kigger på sammensætningen af landbrugets udledninger af drivhusgasser, står det helt klart, at det er dyrene, det handler om. 36 pct. af udslippet kommer fra dyrenes fordøjelse – fortrinsvis køerne, der bøvser metangas op, når de fordøjer deres vegetabilske foder. 25 pct. af landbrugets udledninger af klimagasser – metangas og lattergas – kommer fra dyrenes afføring i staldene og på de lagre, hvor de opbevares, indtil de bruges som gødning på markerne, hvor man dyrker foder til dyrene. I denne tredje fase frigives hele 38 pct. af landbrugets samlede drivhusgasser fra husdyrgødning, kunstgødning og udvaskning af kvælstof.

Udslippet fra dyrenes fordøjelse er svært at gøre noget ved, medmindre man kan få dem til at fordøje som kænguruer, der kun bøvser og prutter meget lidt og i stedet omdanner klimagasserne til energi, som de selv forbruger. Den slags forskes der heftigt i – ikke mindst i Australien. Den forskning følges tæt hos Landbrug & Fødevarers videns- og innovationscenter Seges i Århus.

Men det er ikke umuligt at reducere klimagasserne fra metan og lattergas i stalde og gylletanke. Overdækning af gylletanke har allerede bidraget til væsentlige reduktioner. Og det burde, mener Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer, være muligt at opsamle og håndtere disse drivhusgasser mere klimavenligt, end det er sket hidtil.

"Hvis vi kan producere mest klimavenligt og mest grønt, så har vi en fordel i forhold til resten af verden. Det gælder også teknologierne. Hvis vi kan finde ud af at samle metan op – hvis kan bygge den klimavenlige stald, så kan vi både løse et klimaproblem herhjemme og eksportere den viden," siger Arhnung.

Kvælstof er også nøglen til klimaet

Det tredje store klimaben i landbruget er vanskeligere at løse. Til gengæld vil det give bonus både for klimaet og vandmiljøet, hvis det lykkes.

Det handler om kvælstofudledningen.

Der skal frigives mindre af den lattergas, der opstår, når man gøder planterne på markerne med kunstgødning og husdyrgødning, og der skal udvaskes mindre kvælstof til det omgivende miljø.

En af vejene er at braklægge de jorde, der kun delvist kan holde på næringen, og dyrke de jorde, der bedst kan opsuge gødningen.

Rent teknisk er løsningen langtfra raketvidenskab, men det er til gengæld et voldsomt kompliceret puslespil at nå frem til en situation, hvor landbruget rent faktisk bruger landets bedste landbrugsjorde og lader de dårligst egnede jorde være uberørte.

Det er dette store puslespil, som Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer med deres opsigtsvækkende udspil ’Fælles løsninger – for natur og landbrug’ fra 6. februar i år lægger op til at samarbejde om, hvis ellers de kan få politikerne på Christiansborg med på idéen.

Det tyder de foreløbige politiske reaktioner på, at de kan.

Klimapilen peger på landbruget, men presset fra EU er væk

En ny beregningsmodel har med et trylleslag gjort det lettere for Danmark at opfylde sine forpligtelser i EU for transport, landbrug og opvarmning. I hvert fald på den korte bane.

Det betyder, at landbruget ikke har kniven for struben nu og her. 

Regeringens udspil fra oktober 2018 til en klimaplan for perioden 2020-2030, ’Sammen om en grønnere fremtid’, lagde op til, at Danmarks klimaforpligtelser i EU kan indfries uden at stille synderlige krav til hverken landbruget eller transportsektoren, mens man forbedrer CO2-regnskabet ved at få mere vindenergi ind i varmesektoren.

Når Danmark slipper så let, skyldes det først og fremmest, at EU-landene i 2017 enedes om nye regler for, hvordan udledninger af drivhusgasser fra land- og skovbrug beregnes. Denne ændrede regnemetode giver i sig selv Danmark cirka en tredjedel af de reduktioner i klimagasser, som man skal levere frem mod 2030 inden for transport, landbrug og opvarmning.

Når politikere og økonomiske vismænd alligevel har blikket stift rettet på landbruget, så skyldes det, at det på længere sigt er umuligt at opfylde vores klimamål uden at tænke landbruget ind. Samtidig kan det vise sig, at det ligefrem er en samfundsmæssig god forretning, fordi det at mindske udledningen af drivhusgasser samtidig sparer vandmiljøet for skadelige stoffer, der i længden kan blive en dyr omgang at håndtere, hvis de f.eks. finder vej til vores drikkevand.

Skal man vælge mellem de to store klimasyndere, bilerne og landbruget, så er de økonomiske vismænd ikke i tvivl. De har regnet sig frem til, at det vil være langt dyrere for Danmark som land at reducere drivhusgasser fra transport end fra landbrug og andre ikke-kvotebelagte kilder.

Det skyldes blandt andet de meget høje afgifter på biler med forbrændingsmotorer og det tilhørende brændstof – indtægter, som staten vil gå glip af, hvis folk i stedet køber de langt dyrere elbiler, som kun vil være konkurrencedygtige, hvis de fritages for afgifter.

Landbruget derimod er kun meget lidt afgiftsbelagt, og her vil man ifølge vismændene kunne lægge afgifter på klimaskadelige drivhusgasser og i et vist omfang føre provenuet tilbage til erhvervet i form af innovationsstøtte og andre initiativer.

Som det fremgår af figuren, er det ifølge vismændene en marginal overskudsforretning at reducere drivhusgasser fra landbruget, selv hvis man alene medregner værdien af en sundere befolkning og et renere vandmiljø.

Klimaforbedringerne har stået stille siden 2010

Landbrug og Fødevarer fremhæver med rette de store fremskridt i landbrugets klimabelastende udledninger. For det er faktisk lykkedes den danske fødevareklynge at reducere udledningerne med 16 procent siden 1990 – samtidig med at produktionen er øget med 31 procent. Produktionen er altså blevet relativt mindre klimaskadelig. Se figur 2.

Men faldet i landbrugets samlede udledninger er desværre kun en succes på den historiske bane.

Siden 2010 er kurven fladet ud, og de samlede udledninger af drivhusgasser har ligget stabilt på godt 10 mio. tons CO2-ekvivalenter om året. Og ifølge Det Økonomiske Råd vil der ikke ske forbedringer frem til 2030 – medmindre politikken ændres. Se figur 3.

Freden er forbi

Men meget tyder på, at politikændringer er på vej. Regeringen anerkender, at man indtil nu har taget relativt let på landbruget. Og den politiske tone er blevet skærpet betydeligt de seneste uger, efter det er kommet frem, at landbruget er meget langt fra at opfylde sin del af aftalen i landbrugspakken fra 2015.

Med landbrugspakken fik bønderne fik lov til at gøde mere end hidtil. Til gengæld skulle de kollektivt levere betydelige reduktioner i kvælstofudledningen. Men den nyeste opgørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at landbruget kun er lykkedes med at reducere udvaskningen af kvælstof med 12 tons fra 2016 til 2018 – milevidt fra målet om en reduktion på over 1.400 tons ad frivillighedens vej inden 2021.

Et tillidsbrud, der har skuffet miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) så meget, at han nu truer med at forlade frivillighedens vej og tvinge landbrugets kvælstofudledninger ned med ny lovgivning.

Ministeren har sagt nej til at medvirke i artiklen her, men hans udtalelser til Berlingske i sidste uge taler næsten også for sig selv:

"Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet – og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og den skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler," siger han.

Ministerens udtalelser har til gengæld fået landbrugets højrefløj i Bæredygtigt Landbrug til at erklære sin skuffelse over ministeren og beskylde Venstre som parti for at svigte landbruget.

Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, tager det mere roligt: "Der er så mange, der siger så meget," siger Martin Merrild med adresse til ministeren.

"Gå ud, og kig i landskabet, og tal med de landmænd, der gerne vil lave de her vådområder. De møder alle mulige bureaukratiske forhindringer. Kommunal planlægning, kommunal reservation. Regler omkring finansiering, hvordan pengene skulle lægges ud og regler for indhentning af tilbud. Der er sket meget i de seneste seks måneder," tilføjer han.

Vil det sige, at det er uberettiget, når ministeren og andre erklærer sig skuffede?

"Det kommer jo an på, hvad man har forventet. Vi har aldrig forventet, at de skulle rulles ud i 2017 eller i 2018. Vi skal nok nå i mål inden 2021. Det er ærgerligt, at det nu siges, at landbruget ikke vil spille med. Sådan er det ikke. Vi ved godt, at vi skal levere på den her dagsorden," siger formanden for Landbrug & Fødevarer.

Lykkes det landbruget at levere lavere kvælstofudledninger inden 2021, så vil det ifølge Det Økonomiske Råd betyde, at landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig falder fra 10 mio. tons til 8 mio. tons om og dermed give det første knæk i landbrugets klimakurve i næsten et årti.