Kommentar af 
Jesper Nygård

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Klimaet respekterer ikke by-, kommune- eller landegrænser. Derfor kræver klimaet et globalt perspektiv.

Men det er den lokale handling, der er helt afgørende, og begrebet glokal har vokset sig stort de senere år – at man tænker globalt og handler lokalt.

Det bliver også et centralt tema, når borgmestre fra det internationale netværk af stor- og megabyer, C40, mødes til topmøde i København i oktober.

Realdania bidrager løbende til C40 og er også medvært for topmødet. Det er vi, fordi topmødet kan være med til at accelerere det nationale klimarbejde. Men også fordi vi vil skabe adgang til de erfaringer og faglige muskler, et internationalt netværk som C40 kan mobilisere.

C40 har lagt et enormt arbejde i at udvikle en global standard for klimaarbejdet. Det er værktøjer og metoder, der gør det muligt at beregne effekten af indsatserne og prioritere arbejdet i realistiske og ambitiøse delmål. Præcis det, som mange kommuner oplever som svært.

Det er en del af fremtidens samarbejdsmodel. De store (byer, fonde og virksomheder) kan gå foran og udvikle værktøjer og metoder – og hjælpe med dokumentation og vidensdeling. Men samtidig er der den indbyggede nødvendighed, at vi skal interessere os for og inddrage erfaringer fra de små og fra de mange. Ellers når vi aldrig målet.

20 danske frontløbere

I dansk sammenhæng forsøger projektet DK2020 at bidrage på den front. Her har 20 danske kommuner sagt ja til at udvikle klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål om en temperaturstigning på højst 1,5 grader.

Kommunerne får støtte, teknisk hjælp og sparring undervejs i forløbet – en indsats, der er blevet til i et samarbejde mellem C40, den grønne tænketank Concito og Realdania.

En af de helt centrale erfaringer med klimaarbejdet i C40 er, at forskelligheden er en del af løsningen. Ikke to klimaplaner kan være ens. Det samme gælder i Danmark.

En landkommune har langt større klimaudfordringer fra landbruget end en storbykommune, der til gengæld har helt andre forudsætninger for at arbejde med for eksempel forbrug og grøn trafik.

Og en lille kommune kan være ekstremt ambitiøs på specifikke områder, men mangle kompetencer på andre. Som Samsø Kommune, der har satset rigtig meget på vedvarende energi, men som har brug for inspiration og hjælp fra større kommuner, der har erfaringer med for eksempel klimatilpasning.

Kombinationen af netværket og ekspertisen hos C40 og Concito skal hjælpe med at accelerere klimaarbejdet i kommunerne. For helt ærligt: Uanset klimaambitionerne i et nyt regeringsgrundlag, når vi aldrig i mål, hvis ikke omstillingen bliver forankret lokalt i mange ambitiøse og forskellige klimaplaner

Retorikken skifter gear

Man kan fristes til at sætte spørgsmålstegn ved, om klimaspørgsmålet overhovedet er politik. Det er snarere en akut krise, som vi er nødt til at stå sammen om at løse, uanset øvrige holdninger og præferencer. Måske i form af en slags nationalt klimakompromis på tværs af alle – eller i det mindste mange – partier i Folketinget, sektorer i samfundet og i en global kontekst.

Klimaforandringerne ændrer ikke bare de politiske dagsordener. De ændrer – og truer faktisk – også vores byer, vores kyststrækninger og de fysiske rammer om vores liv og livskvalitet. Helt bogstaveligt i form af stigende vandstande og ekstrem nedbør. Der er store samfundsmæssige værdier på spil, og derfor er klimaet blevet en del af vores velfærdsdagsorden.

Rundtomkring i verden – blandt andet i C40 og hos den britiske avis The Guardian – skifter retorikken lige nu gear, og man taler om climate emergency, climate crisis eller climate breakdown i stedet for det mere afdæmpede climate change. Og de netop afholdte valg viser, at danskerne i helt nyt omfang anerkender klimaudfordringerne og i stigende grad forventer, at vi i samfundet tager ansvar for dem.

Det internationale analysebureau Ipsos gennemførte i 2009 op til COP15 en rundspørge blandt danskerne, og den har bureauet netop gentaget. 60 procent af danskerne mener i dag, at Danmark skal gå forrest i kampen mod drivhusgasser – imod 53 procent i 2009. Blandt de unge 18-24-årige er tallet steget til 72 procent.

Og når de unge bliver spurgt, hvordan de vil prioritere 100 milliarder kroner på statsbudgettet, kommer klimatiltag ind på førstepladsen.

Så beskeden er tydelig nok: Det er tid til handling, og arbejdet skal prioriteres. Vi skal gøre det sammen – globalt, nationalt og lokalt.  

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger

Omtalte personer

Jesper Nygård

Adm. direktør, Realdania, formand, Realdania By & Byg og The Honorary Committee of the World Congress of Architects CPH 2023, medlem, 2030-panelet, bestyrelsen for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og The C40 Cities
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1989)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu