Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Klimaet respekterer ikke by-, kommune- eller landegrænser. Derfor kræver klimaet et globalt perspektiv.

Men det er den lokale handling, der er helt afgørende, og begrebet glokal har vokset sig stort de senere år – at man tænker globalt og handler lokalt.

Det bliver også et centralt tema, når borgmestre fra det internationale netværk af stor- og megabyer, C40, mødes til topmøde i København i oktober.

Realdania bidrager løbende til C40 og er også medvært for topmødet. Det er vi, fordi topmødet kan være med til at accelerere det nationale klimarbejde. Men også fordi vi vil skabe adgang til de erfaringer og faglige muskler, et internationalt netværk som C40 kan mobilisere.

C40 har lagt et enormt arbejde i at udvikle en global standard for klimaarbejdet. Det er værktøjer og metoder, der gør det muligt at beregne effekten af indsatserne og prioritere arbejdet i realistiske og ambitiøse delmål. Præcis det, som mange kommuner oplever som svært.

Det er en del af fremtidens samarbejdsmodel. De store (byer, fonde og virksomheder) kan gå foran og udvikle værktøjer og metoder – og hjælpe med dokumentation og vidensdeling. Men samtidig er der den indbyggede nødvendighed, at vi skal interessere os for og inddrage erfaringer fra de små og fra de mange. Ellers når vi aldrig målet.

20 danske frontløbere

I dansk sammenhæng forsøger projektet DK2020 at bidrage på den front. Her har 20 danske kommuner sagt ja til at udvikle klimaplaner, der lever op til Parisaftalens mål om en temperaturstigning på højst 1,5 grader.

Kommunerne får støtte, teknisk hjælp og sparring undervejs i forløbet – en indsats, der er blevet til i et samarbejde mellem C40, den grønne tænketank Concito og Realdania.

En af de helt centrale erfaringer med klimaarbejdet i C40 er, at forskelligheden er en del af løsningen. Ikke to klimaplaner kan være ens. Det samme gælder i Danmark.

En landkommune har langt større klimaudfordringer fra landbruget end en storbykommune, der til gengæld har helt andre forudsætninger for at arbejde med for eksempel forbrug og grøn trafik.

Og en lille kommune kan være ekstremt ambitiøs på specifikke områder, men mangle kompetencer på andre. Som Samsø Kommune, der har satset rigtig meget på vedvarende energi, men som har brug for inspiration og hjælp fra større kommuner, der har erfaringer med for eksempel klimatilpasning.

Kombinationen af netværket og ekspertisen hos C40 og Concito skal hjælpe med at accelerere klimaarbejdet i kommunerne. For helt ærligt: Uanset klimaambitionerne i et nyt regeringsgrundlag, når vi aldrig i mål, hvis ikke omstillingen bliver forankret lokalt i mange ambitiøse og forskellige klimaplaner

Retorikken skifter gear

Man kan fristes til at sætte spørgsmålstegn ved, om klimaspørgsmålet overhovedet er politik. Det er snarere en akut krise, som vi er nødt til at stå sammen om at løse, uanset øvrige holdninger og præferencer. Måske i form af en slags nationalt klimakompromis på tværs af alle – eller i det mindste mange – partier i Folketinget, sektorer i samfundet og i en global kontekst.

Klimaforandringerne ændrer ikke bare de politiske dagsordener. De ændrer – og truer faktisk – også vores byer, vores kyststrækninger og de fysiske rammer om vores liv og livskvalitet. Helt bogstaveligt i form af stigende vandstande og ekstrem nedbør. Der er store samfundsmæssige værdier på spil, og derfor er klimaet blevet en del af vores velfærdsdagsorden.

Rundtomkring i verden – blandt andet i C40 og hos den britiske avis The Guardian – skifter retorikken lige nu gear, og man taler om climate emergency, climate crisis eller climate breakdown i stedet for det mere afdæmpede climate change. Og de netop afholdte valg viser, at danskerne i helt nyt omfang anerkender klimaudfordringerne og i stigende grad forventer, at vi i samfundet tager ansvar for dem.

Det internationale analysebureau Ipsos gennemførte i 2009 op til COP15 en rundspørge blandt danskerne, og den har bureauet netop gentaget. 60 procent af danskerne mener i dag, at Danmark skal gå forrest i kampen mod drivhusgasser – imod 53 procent i 2009. Blandt de unge 18-24-årige er tallet steget til 72 procent.

Og når de unge bliver spurgt, hvordan de vil prioritere 100 milliarder kroner på statsbudgettet, kommer klimatiltag ind på førstepladsen.

Så beskeden er tydelig nok: Det er tid til handling, og arbejdet skal prioriteres. Vi skal gøre det sammen – globalt, nationalt og lokalt.  

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger



Jesper Nygård

Adm. direktør i Realdania. Skriver om byggeri, bymiljøer og filantropisk virksomhed.

LÆS MERE
Forrige artikel Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning Næste artikel Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.