Danmark skylder verden at gå foran, når det gælder den grønne omstilling. At vise, at man ved at investere i rene teknologier kan reducere mængden af CO2 og derved bidrage til at tøjle den globale opvarmning. At skabe en model, der både gavner borgere i verdens fattige lande og sikrer den nationale vækst og velstand i Danmark.

Det mener klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

”I Danmark, hvor vi har et langt højere forbrug per person end i andre lande, skal vi bruge vores rigdom til at gå lidt foran i forhold til at udvikle de rene teknologier, der er brug for, og som gør, at vi kan reducere vores udledninger,” siger Dan Jørgensen i et interview med Mandag Morgen.

Med en tredobbelt ministerportefølje, plads i regeringens økonomiudvalg og med grønne trosbekendelser fra både stats- og finansministeren sidder den 44-årige fynske socialdemokrat med det stærkeste grønne mandat nogensinde til en dansk minister.

Klimaet blev et afgørende tema ved de to valgkampe i forsommeren, og Dan Jørgensen virker opløftet over at have ansvaret for den klima- og energipolitik, der i 2019 har opmærksomhed fra både topchefer og skoleelever.

Klimapolitikken har stået centralt i Jørgensens politiske karriere, siden han i 2004 blev valgt ind i Europa-Parlamentet. Her var han i ni år næstformand i miljøudvalget, hvilket gav ham indsigt i de mange politikområder, klimapolitikken reelt omfatter – og hvoraf hovedparten af lovgivningen kommer fra EU.

Efter en periode som fødevareminister og derefter næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe føler Jørgensen sig nu klædt på til jobbet som klimaminister, både på den nationale, europæiske og globale scene.

Han trådte ind på den globale scene allerede i juli, da han rejste til Abu Dhabi, hvor han sammen med FN’s generalsekretær, António Guterres, og andre ministre skulle forberede klimatopmødet i New York City 23. september, hvor Danmarks regering har en nøglerolle.

”It’s so good to have you back. Det er det, jeg hører fra alle, jeg møder. Det handler ikke om mig personligt. Men det handler om Danmark, der er tilbage i førersædet. Det er de 70 procent, der gør det. Når det tal kommer fra Danmark, så bliver det taget seriøst. Og det er altså bare en forrygende indgang, når man skal møde FN’s generalsekretær som ny minister,” siger Jørgensen og fortsætter:

”Guterres møder jo mange nye ministre, men han virkede ærlig, da han sagde, at han var meget glad for vores mål om 70 procent, fordi det er nyttigt for hans sag, at han kan pege på et land, der går forrest.”

Ifølge Dan Jørgensen er det netop vigtigt, at Danmark tør tage den rolle på sig: at andre lande kan spejle sig i Danmark.

”Vi skal vise, at vi kan nå det mål uden at lukke os om os selv, og at vi samtidig holder fast i vores konkurrenceevne. Vi vil gerne vise resten af verden, at det kan lade sig gøre at lave grøn omstilling med både social lighed og konkurrenceevne i behold. Vi kan skabe et bedre samfund.”

Aftalen med interviewet er, at det skal handle om de europæiske og globale aspekter af Jørgensens arbejdsopgaver, men ministeren er stærkt optaget af de aktuelle forhandlinger om den klimalov, som Socialdemokratiet og deres parlamentariske flertal hos Radikale, SF og Enhedslisten har aftalt at gennemføre.

Ifølge Jørgensen skal disse forhandlinger lægge rammerne for, hvor klimapolitikken i fremtiden skal have en mere central rolle og en stærkere koordination med finanspolitikken. Venstre har sendt signaler om, at man ikke ønsker at være med i en sådan lov, men det bekymrer ikke Dan Jørgensen. 

Mange mener, at Danmarks succes på klimaområdet skyldes den brede politiske konsensus omkring klimapolitikken? Er I villige til at lave en ny klimalov, selv om Venstre ikke vil være med?

”Når man taler om så store milliardinvesteringer, som vi gør, så er klart at foretrække at have så brede flertal som muligt. Men omvendt kan vi ikke lade os bremse. Vi kan ikke love danskerne en langt mere ambitiøs klimapolitik under valgkampen og så lade Venstre have vetoret,” siger Jørgensen, der mener, at Venstre får svært ved at retfærdiggøre et nej til en ny klimalov.

”Under valgkampen var der jo heller ikke grænser for, hvor grønne de pludselig var. Under alle omstændigheder indkalder vi alle partierne, og vi håber som udgangspunkt, at når vi så har en lov, så kan vi også få et bredt flertal bag den. Når vi har klimaloven på plads, kommer der så det svære med en klimahandlingsplan. Det bliver efter jul,” siger ministeren.

Hjalp Kina til stor CO2-reduktion

Selv om Dan Jørgensen er stolt over det danske reduktionsmål på 70 procent i 2030 i forhold til 1990, lægger han ikke skjul på, at CO2-reduktioner efter hans opfattelse er lige gode, uanset hvor i verden de bliver realiseret.

Hans første store opgave på den globale scene bliver topmødet i FN i New York City 23. september, hvor Danmark sammen med Etiopien skal lede den del af topmødet, der handler om omstilling af energisystemer.

”I Danmark siger vi 70 procent – altså lige så store reduktioner fra nu til 2030, som vi har reduceret fra 1990 til nu. Det bliver vanskeligt for os, mens andre kan lave reduktioner, der er lettere at gennemføre. Men det betyder også, at vi presser markedsudviklingen på stort set alle områder. Mange andre lande har stadig stort potentiale i energisektoren. På verdensplan kommer cirka 80 procent af CO2-udledningerne stadig fra fossilt brændsel. Det vil sige, at de kan lære af vores omstilling af energisektoren,” siger Jørgensen, der påpeger, at energisystemerne i fremtiden ikke bare skal være grønne. De skal også kunne give billig og stabil energi til alle.

For at illustrere, hvad Danmark kan, fortæller ministeren om et projekt, hvor man fra dansk side har hjulpet kinesiske myndigheder med at indføre ny teknologi til at skrue op og ned for deres kulkraftværker.

”Det betyder, at de har kunnet reducere deres CO2-udledning med, hvad der svarer til 60 procent af Danmarks udledning, fordi de nu kan udnytte strømmen fra deres vindmøller mere effektivt,” fortæller Dan Jørgensen og fortsætter:

”Det, vi skal i New York, er, at vi skal lave en toolbox til udviklingslande og vækstøkonomier. Sagen er jo, at der er ret meget investeringsvillig kapital derude, men samtidig er de her investeringer i nye energisystemer så store, at investorerne naturligvis vil have, at der er et sikkert setup.”

Danmark og Etiopiens rolle bliver at samarbejde med FN-organisationen SE4ALL, der står for Sustainable Energy for All, som ledes af Rachel Kyte, der har en fortid som chef for bæredygtige investeringer i Verdensbanken og International Finance Corporation.

”Hvis man investerer i en havvindmøllepark, skal man være sikker på at kunne komme af med sin strøm. Samtidig er det vigtigt, at landene har den rigtige juridisk-administrative ramme. Her arbejder vi sammen med Verdensbanken om standarder. Når først et land får grønt lys fra dem, så er der milliarder af dollar derude, som institutionelle investorer er klar til at investere i de her ting,” siger Dan Jørgensen og tilføjer:

”Målet ved topmødet er, at det skal være meget konkret. Det handler ikke om forhandlinger, der skal vare i ti år. Det handler om at bringe lande og virksomheder og investorer sammen om konkrete projekter.”

Polen profiteret af dansk vindteknologi

Når det gælder Europa, håber Dan Jørgensen at kunne bidrage til at skærpe ambitionsniveauet.

”Det første skridt på EU-plan bliver CO2-neutralitet i 2050. Det mål tror jeg, at vi når, selv om der er en række lande som Polen, der trækker lidt på det. Men som jeg hører dem, handler det vist mest om, at de skal kompenseres.”

Er det rimeligt, at man fra EU's side skal hjælpe dem ud af de kulindustrier?

”På den ene side forstår jeg de her lande. På den anden side er vi også nogle lande, der har subsidieret vindkraft igennem en del årtier med det resultat, at det nu er blevet så billigt, at det kan konkurrere med de fossile energier,” siger Jørgensen og tilføjer advarende:

”Vi har sådan set betalt udviklingsomkostningerne på de teknologier, som de skal til at implementere nu. I det lys ved jeg egentlig ikke, hvor meget vi skal kompensere dem.”

Jørgensen understreger samtidig, at der både i forbindelse med forhandlinger om EU’s flerårige budget og om landbrugsstøtten bliver muligheder for at presse Polen på klimaområdet.

Selvom regeringen har sat sig et meget højt reduktionsmål på 70 procent uden at have en konkret plan for at nå derhen, har Dan Jørgensen stor tillid til, at teknologiudviklingen vil føre til store klimafremskridt i de kommende år.

”Vi har lige åbnet vindmølleparken Horns Rev III. Det er utroligt, så billigt og så stort det er blevet. Det var der ingen, der troede for bare ti år siden. Den slags udviklinger kommer vi til at se mere af,” siger ministeren.

”Det handler ikke kun om rene grønne energiinvesteringer. Det handler også om at gøre svinende industrier grønnere. De industrier, som i dag har lidt svært ved at reducere deres udledninger – cement og beton – de forestiller sig jo ikke engang selv, at de ikke i fremtiden skal være grønnere. De ved godt, at det er dem, der knækker koden til at gøre det renere, der løber med markedet. Det er et stærkt incitament for innovation og teknologiudvikling.”

Dan Jørgensen refererer gerne til USA's måneprojekt i 1960’erne, når han skal gøre rede for den mulige teknologiudvikling. Hans eget måneprojekt er den energiø, som regeringen i det såkaldte forståelsespapir skriver, at man vil bygge i Nordsøen. Her er det planen at bygge en kunstig ø, der er knudepunkt for vindmølleparker med en samlet kapacitet på 10.000 megawatt, hvilket svarer til halvdelen af den samlede kapacitet fra havvind i Europa i dag.

”Det projekt er en kæmpe ting. Og det skal lykkes. Det vil for alvor gøre det muligt at udvikle nye teknologier. Det, man kalder Power-to-X. At lave vindenergi om til gas og måske til flydende brændsel. Tænk sig, at vi kan blive det land, der knækker den nød at producere brændsel til biler ud af vind. Og varme til huse fra gas udvundet af vind.”

Dan Jørgensen konstaterer, at der skal en masse privat kapital ind i det projekt, men også, at havvind er blevet så billigt, at man fra det offentliges side kan finansiere udviklingen af Power-to-X-teknologierne.

”Det var ren science fiction for få år siden. Nu er er teknologierne der. Det er klart en hjørnesten i regeringens politik. Vi er jo der med vind, at vi om nogle år kommer til at producere en del mere, end vi selv forbruger. Og det tæller så heller ikke med i vores reduktioner. Så skal det jo bruges til noget andet.

Den teknologibegejstrede minister konstaterer, at optimismen omkring den grønne omstilling i dag er langt mere udbredt, end den var for ti eller bare fem år siden.

”Den forrige minister sagde, at han gik ind for grøn realisme, hvilket jo bare var en undskyldning for ikke at gøre noget – og at vi ikke skulle være tossegrønne,” siger Jørgensen.

Findes det ikke, det begreb: at være tossegrøn?

”Selvfølgelig kan man teoretisk finde på ting, der ikke er gode, kloge og rationelle at gøre,” siger ministeren.

Der er nogle, der siger, at man ikke skal få børn, fordi det skader klimaet, hvad mener du om det?

”Det synes jeg ikke er klogt. Jeg vil ikke sætte mærkater på nogen. Du nævner nogle, der er meget ekstreme. Der er nogle lidt mindre ekstreme, der taler imod vækst. Det er et legitimt standpunkt, men jeg er uenig. Vi er 7,6 milliarder på planeten; i 2050 er vi to milliarder mere. Flere af disse borgere skal have en højere livskvalitet. At forestille sig en verden uden vækst, det kommer ikke til at ske. Vi skal farve væksten grøn,” siger Dan Jørgensen.

Omstillingen af den danske energisektor har netop vist, at det kan lade sig gøre at bane vejen for store nye investeringer, hvis myndigheder, forsyningsvirksomheder og teknologileverandører arbejder tæt sammen. Det er, hvad der er sket omkring vindmøllerne.