Klimarådsformand: Danmark bør arbejde for grønt energimarked med Tyskland

Regeringen er ved at flytte finansieringen af den vedvarende energi fra elkunderne til skatteyderne. Men Danmark bør i stedet overveje at lave et fælles marked for vedvarende energi sammen med Tyskland, mener formanden for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen. Han advarer om, at regeringens planer for PSO-afgiften og aflysning af fem store kystnære havvindmølleparker vil booste det danske forbrug af sort strøm.
Claus Kragh

Danmark har en historisk mulighed for at skabe et indre marked for vedvarende energi sammen med Tyskland, hvilket kan give billigere grøn energi på begge sider af grænsen. Den store nabo mod syd, der globalt set er verdens førende grønne industrination, er ligesom Danmark under pres fra EU-Kommissionen for at sikre fair konkurrence i sit system for støtte til vedvarende energi.

Derfor arbejder den tyske regering med en ny støttemodel – en model, der går ud på, at støtten i fremtiden skal kunne gives til vedvarende energi produceret i et af Tysklands nabolande og leveret i Tyskland. I Danmark er regeringen derimod i færd med at fjerne PSO-afgiften, som finansierer støtten til den vedvarende energi. Samtidig har man foreslået helt at skrotte planerne om fem store kystnære havvindmølleparker, som udviklere og investorer i årevis har gjort sig klar til at byde på.

Det er professor Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet, der opfordrer regeringen og energipolitikerne i Folketinget til seriøst at overveje et samarbejde med Tyskland.

”Jeg undrer mig over, at man ikke mere seriøst har interesseret sig for den tyske model med markedsåbning,” siger Peter Birch Sørensen og fortsætter:

”Det er ærgerligt, at det i debatten bliver fremstillet sådan, at danske skatteyderes PSO-afgift skal sendes ud af landet for at finansiere opstilling af solceller og vindmøller i fjerne egne af Europa. Mange synes at være uvidende om, at den tyske model bygger på et gensidighedsprincip, således at man kun åbner sit marked for PSO-støtte for andre lande, hvis de på tilsvarende måde åbner deres markeder, og hvis landene i øvrigt er forbundet med transmissionskabler. En sådan model vil jo betyde, at Tyskland og Danmark kunne lave et indre marked for vedvarende energi, hvor man aftaler, at en vis andel af PSO-midlerne kan gå til at finansiere sol og vind i det andet land.”

Formanden for Klimarådet understreger, at ordrerne naturligvis skal gives efter udbudsrunder, som sikrer, at den billigste vedvarende energi vinder, uanset på hvilken side af den dansk-tyske grænse, den er produceret.

Et ensartet støttesystem

Ifølge Peter Birch Sørensen vil en dansk tilslutning til en tysk model med såkaldt markedsåbning være et vigtigt skridt i retning af mere europæisk samarbejde om vedvarende energi. Klimarådet har skitseret de forskellige europæiske støttemodeller og de danske problematikker vedrørende PSO-ordningen i rapporten ”Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning” fra april i år.

”Hvis man vil fremme EU’s energiunion, vil det være oplagt at forfølge den model, som EU-Kommissionen tilsyneladende også gerne ser, fordi den vil skabe et mere ensartet støttesystem og mere konkurrence om PSO-midlerne på tværs af grænserne,” siger han.

Store forskelle i støtte til grøn energi

Figur 1 | Forstør   Luk

Støtteordninger til grøn energi varierer meget EU-landene imellem. EU-Kommissionen overvåger nidkært, at støtteordningerne ikke påvirker konkurrencen mellem virksomhederne negativt. De meget forskellige støtteordninger belaster energiproducerende virksomheder med bureaukrati og modvirker skabelsen af Den Europæiske Energiunion, der skal sikre EU-landene et grønt, effektivt og solidarisk energisystem.

Kilde: “Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning”, Klimarådet, april 2016.

Danmark og Tyskland står langt fra alene med deres planer om at omlægge deres nationale støttesystemer til den vedvarende energi. Også i Finland er man i øjeblikket undervejs med et nyt støttesystem for vedvarende energi. Derfor har Beskæftigelses- og Erhvervsministeriet i Helsinki udarbejdet en rapport med de forskellige mulige optioner for fremtidens støtte.

”Rapporten skal danne grundlag for en national debat om emnet i de kommende måneder, sådan at politikerne sidst på året kan træffe beslutning om, hvilken løsning man skal vælge. Vi kommer ikke med nogen anbefalinger i rapporten. Vi ridser blot de forskellige muligheder op,” siger Anja Liukko, der har været formand for arbejdsgruppen, til Mandag Morgen.

Ifølge Liukko har hun og hendes kolleger analyseret de mange forskellige støtteregimer, der findes i de andre EU-lande. Se figur 1. Det er således også en del af de finske overvejelser at tilslutte sig det unikke fælles støttesystem for produktion baseret på de såkaldte elcertifikater. Systemet blev indført i 2012 og er unikt. Men den norske regering meddelte i april i år, at man ikke ønsker at forlænge støtteordningerne udover 2020, hvor de udløber. Ifølge Peter Birch Sørensen kan Danmark i princippet godt tilslutte sig det norsk-svenske system.

Dansk Energi: Tysk afledningsmanøvre

Lars Aagaard, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, er direkte afvisende over for Peter Birch Sørensens forslag om, at Danmark bør overveje den tyske model med markedsåbning, selv om Aagaard i andre sammenhænge i udpræget grad er fortaler for europæisk energiintegration og bedre adgang for dansk elektricitet til det tyske marked.

”Peter Birchs model går ud på, at vi skal sende nogle danske støttekroner ud af landet i et eller andet bureaukratisk samarbejde. Det går vi ikke ind for,” siger Lars Aagaard, som ydermere rejser tvivl om, hvor vidt de tyske planer om markedsåbning overhovedet er ærligt ment.

”Det, tyskerne gør, er i virkeligheden en afledningsmanøvre i forhold til at fastholde et nationalt baseret støttesystem for vedvarende energi. Det er det, det går ud på. Det er en meget lille åbning. Det er et midlertidigt kneb for at bevare langt hovedparten af pengene i Tyskland,” siger Aagaard.

Direktøren i Dansk Energi kalder samarbejdet mellem Norge og Sverige meget spændende på grund af den meget kraftige konkurrenceudsættelse, som det indebærer.

”Når vi i Danmark er tilbageholdende med at tilslutte os det svensk-norske system, så handler det om, at man er bange for, at al støtten skal flytte til Sverige, som har et enormt vindpotentiale for landbaserede vindmøller, fordi det er så stort et land. Man kan bare sætte en vindmølle op på en høj stang, så den står og snurrer over trætoppene. Landvind vokser megahurtigt i Sverige,” siger Aagaard, som tilføjer, at der bør ske en meget tættere koordinering af udbygningen af vedvarende energi i Norden og omkring Nordsøen.

”Det er dumt, at landene har store udbud i samme år. I stedet bør man planlægge det, så projekterne hænger som perler på en snor. Vi skal også koordinere udbygningen af infrastruktur og koordinere kriterier for eksempelvis biomasse,” siger Aagaard.

Han foretrækker med andre ord, at den danske støtte til produktion af den vedvarende energi, der bruges i Danmark, forbliver et eksklusivt anliggende for energiproduktion, som fysisk set er placeret i Danmark.

Omstilling finansieret af tilskud

De europæiske landes aktuelt meget voldsomme udbygning af den vedvarende energi er resultatet af den 2020-plan om en ambitiøs klima- og energipolitik, som blev vedtaget i EU under tysk og fransk formandskab i 2007 og 2008. I modsætning til hvad man dengang håbede, har det europæiske system for handel med CO2-kvoter ikke været nogen succes. Kvoterne er i dag så billige, at de ikke i sig selv giver det nødvendige incitament for energiproducenter og forbrugere til at skifte til renere energikilder.

Derfor er den grønne omstilling først og fremmest finansieret af de tilskud, som EU-landene hver for sig giver til produktionen af vedvarende energi. Samtidig konkurrenceudsætter den stærkt støttede vedvarende energi i vidt omfang den elektricitet, der produceres på gammeldags kulfyrede kraftværker.

EU-Kommissionen har i flere omgange analyseret de nationale støttesystemer – senest i en rapport fra 2014. Heri gør man det klart, at der er indbyggede spændinger i alle støtteordningerne, uanset hvordan de konstrueres.

”På den ene side skal støttesystemerne set fra investors side været meget forudsigelige og stabile. Omvendt skal systemerne set fra politikernes side helst være så fleksible, at de kan ændres, hvis omstændighederne forandrer sig,” lyder det bl.a. i rapporten med henvisning til eksempelvis markante fald i omkostningerne ved at producere vindkraft og solenergi.

I rapporten fra Kommissionen understreges det samtidig, at det i sig selv er meget vigtigt, at myndigheder og politikere kommunikerer meget tydeligt og tidligt omkring ændringer i støtteordninger, og at disse ændringer baseres på brede og dybe høringer blandt involverede stakeholders.

Mindre grøn, mere sort strøm

Danmark ligger, som regeringen påpegede i forbindelse med sit udspil om at fjerne PSO-afgiften i forrige uge, fortsat flot, hvad angår de byrder, den daværende VK-regering sammen med et bredt flertal i Folketinget påtog sig i forbindelse med 2020-planen.

Derfor kan Danmark ifølge regeringen godt tillade sig at sætte farten i den grønne omstilling lidt ned, hvilket netop er, hvad man har tænkt sig at gøre ved at fjerne PSO-afgiften og samtidig droppe den planlagt bygning af fem store havvindmølleparker ved den jyske vestkyst, ved Sæby på Kattegat-kysten, ved Bornholm og i Smålandsfarvandet mellem Langeland og Sjælland. Det er ifølge Peter Birch Sørensen en uhensigtsmæssig udvikling.

”Konsekvensen ved at droppe de kystnære havvindmølleparker vil være, at vi får mindre grøn strøm, end vi havde planlagt. Når man så samtidig afskaffer PSO-afgiften, kan man forudse, at vi får et højere elforbrug, som så vil blive dækket af sort strøm,” siger formanden for Klimarådet.

Han advarer i den forbindelse om, at det fremover kan blive sværere at finde penge til at omstille energiforsyningen til vedvarende energikilder, når pengene skal findes i forbindelse med det årlige slagsmål om finansloven.

”Man kan jo frygte, at hvis der skal skaffes penge til skattelettelser, så kunne det være fristende at finde nogle af de penge ved at skære ned på udbygningen af den vedvarende energi. Vi har i Klimarådet anbefalet, at man som det mindste fastholder tempoet i udbygningen. Ellers vil vi senere være tvunget til en dyr slutspurt, når vi skal opfylde vores 2050-mål,” siger Peter Birch Sørensen.

Lars Aagaard fra Dansk Energi er – ligesom formanden for Klimarådet – meget optaget af, at den fremtidige finansieringsmodel for dansk vedvarende energi bør tage højde for, at der skal ske en omfattende elektrificering af det samlede energiforbrug.

”I Dansk Energi vil vi gerne have PSO’en væk fra elregningen, fordi det vil give store samfundsmæssige gevinster i form af vækst og beskæftigelse og bedre rentabilitet i hele energisystemet,” siger Aagaard.

Peter Birch Sørensen er helt enig i, at det er vigtigt, at der sættes fart på elektrificeringen. Han peger i den forbindelse på, at regeringen bør nedsætte den særligt høje afgift, som i dag findes på elektricitet til opvarmning, mens der slet ikke er afgift på biomasse, som bruges til samme formål.

Investortillid via garantier

Både Peter Birch Sørensen og Lars Aagaard mener, at en fremtidig finansiering af den grønne omstilling i Danmark baseret på de årlige finanslove vil øge investorernes usikkerhed i henseende til at investere i vedvarende energi.

”Der er næppe tvivl om, at det vil skabe usikkerhed. Men i hvilket omfang det vil påvirke prisen på fremtidige leverancer af vedvarende energi, er svært at spå om,” siger Peter Birch Sørensen.

Lars Aagaard, som repræsenterer mange af investorerne, mener på sin side, at den øgede politiske usikkerhed vil kunne håndteres ved, at der fra statens side udstedes juridiske garantier for, at en leverandør af vedvarende energi også rent faktisk vil få den lovede støtte, selv om der i mellemtiden skulle ske ændringer i den lovgivning, som støtten er baseret på.

”Det findes allerede i dag. Og det vil der også kunne findes en ordning på, selv om finansieringen kommer over på finansloven,” siger Aagaard.

Han påpeger i øvrigt, at der efter hans opfattelse er et stort problem forbundet med, at Danmarks største tilskud til vedvarende energi går til de små ineffektive producenter af solenergi.

”Der er et kæmpe tilskud til at producere din egen solenergi og at forbruge den selv. Det er nærmest som en slags sort arbejde. Det er en slags Glistrup-ordning, hvor man producerer sin egen energi uden at bidrage til velfærdssamfundet, eller den grønne omstilling. Sådan er vores skattesystem. Samtidig har vi lukket støtten til de store effektive solkraftanlæg. Det giver ikke megen mening,” siger Aagaard.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu