Klippefast lobbyisme

Folkemødet på Bornholm tages mere og mere alvorligt af lobbyisterne, der er godt i gang med 2014-planlægningen. Begivenheden har sat en ny lobbyscene, der er anderledes og mere åben end hverdagen på Christiansborg.

Hvorfor skrive om Folkemødet nu – der er jo mere end otte måneder til det næste? Svaret er ganske simpelt: Fordi de dygtigste interesseorganisationer og de mest erfarne lobbyister i disse uger er godt i gang med forberedelserne til næste arrangement.

Og er man ikke gået i gang med at planlægge endnu, er det på høje tid. Hotellerne på klippeøen melder allerede om udsolgt. Ikke engang campingpladsen i Sandvig – et par kilometer fra Danmarks største lobbyfestival – er i stand til at knibe endnu et telt ind, når det igen går løs i juni 2014.

Derfor er der god grund til at gøre status over Folkemødets innovative aspekter og komme med et par tip og tricks til dem, der stadig overvejer: skal, skal ikke? Er det investeringerne og anstrengelserne værd?

Mit svar er: Ja, men man skal tænke sig grundigt om og vælge en pakke, der passer til ens behov.

Som en organisationslobbyist siger i en ny spørgebaseret undersøgelse, som kommunikationsfirmaet Operate netop har offentliggjort: ”Folkemødet er blevet en begivenhed alle, der ønsker indflydelse, er nødt til at være med til. Det er en fast del af vores årshjul og udgør et af vores politiske højdepunkter med et vigtigt forspil og efterspil.”

Med i årshjulet

Folkemødet, der nu går ind i sin fjerde sæson, tænkes altså ind i organisationernes overordnede påvirkningsstrategi. Det er ikke bare tilfældig fest og ballade gennem fire dage i smukke bornholmske omgivelser. Dansk lobbyisme er ved at få en ny platform på linje med det almindelige lobbyarbejde bag de lukkede døre i Folketinget og det daglige samarbejde med embedsmændene i ministerierne. På den måde er Bornholm kommet med i den strategiske planlægningskalender og i de politiske afdelingers årshjul rundt om i organisationerne – på linje med finansloven, regeringens lovprogrammer og andre højdepunkter i dansk politik.

Som lobbyist har man tre muligheder – alt afhængig af økonomi:

  • Full size-pakken kræver eget telt eller et lejet hus, egne udstillinger og et professionelt iscenesat værtskab med debatter, der har kant. Jeg har deltaget i Folkemødet alle tre år og har set, hvordan eventfænomenet bare vokser og vokser. Store erhvervsorganisationer som Landbrug & Fødevarer og DI giver den fuld charmeskrue med spændende samfundsdebatter, mad og øl. Men andre organisationer er også ved at komme godt med.
  • Partnerskabspakken er ikke så dyr som ovennævnte. Her handler det om at finde sammen med andre aktører, stable fælles arrangementer på benene og måske låne et telt nogle timer. Forudsætningen er at spotte nogle gode alliancepartnere, som vil deltage i et sammenskudsgilde.
  • Netværkspakken er den mest skrabede model, som rigtig mange benytter sig af. Den kræver mere eller mindre kun en flybillet og et hotelværelse. Netværkslobbyisten opsøger relevante politikere og andre interessante mennesker og siger hej og tak for sidst. Er man lidt mere ambitiøs, tilbyder man sig måske som ekspert, der gerne vil med i et debatpanel og sige noget klogt og dermed kvalificere debatten. Her handler det om i god tid at snuse op, hvad andre organisationer har gang i, hvis man ikke ligefrem er et af de hot-shots, der i forvejen er rift om.

Alt i alt kan man sige, at lobbyisterne tager arrangementet mere og mere seriøst. Forberedelserne sættes i system med den grundighed, der ofte karakteriserer Organisationsdanmark. Det første år hakkede motoren, nu spinder den mange steder.

Åben lobbyisme på Bornholm

En vigtig pointe er, at måden lobbyisterne arbejder på, er anderledes på Bornholm. Det foregår ikke bag lukkede døre som på de øvrige danske lobbyscener, hvor lobbyisterne en efter en møder op og taler deres egen sag over for en politiker eller en embedsmand. Lobbyismen er mere åben på solskinsøen, en pointe, Operate-undersøgelsen også er inde på.

Følg Peter Mose

Det kan man godt kalde politisk innovation: Lobbyister, politikere og embedsmænd vader på kryds og tværs – høj som lav – ind i hinanden i Allinge, mens pressen kigger på. I år havde DR sendt hele 120 journalister af sted, så den fjerde statsmagts muligheder fejler ikke noget, hvad angår at snuse eventuelle skumle lobbysager op.

En anden nyskabelse er, at lobbyismen finder sine veje gennem samfundsdebat – Folkemødets foretrukne og oplagte mødeform. Det er ikke som på Christiansborg og i ministerierne, hvor de særlige interesser plejes med mødepapirer, skarptskårne notater og beregninger. På Bornholm er debatterne det naturlige dna. Her er det argumenter, der mødes og brydes, ofte udfordret af en behændig ordstyrer (som regel hyret fra DR eller TV 2, der har fået sig en ny fast indtægtskilde hos Organisationsdanmark). Og organisationerne har taget de glade dage til sig. I juni deltog ikke færre end 500 organisationer med 1.324 events, der konkurrerede om opmærksomheden.

Lukkede arrangementer

I takt med at flere og flere organisationer deltager i Folkemødet, vil kampen om opmærksomheden vokse, og de klassiske debatter kan gå hen og ramme et mætningspunkt. Det stiller krav til lobbyisternes opfindsomhed og kreativitet. Hvad er den gode ide, der stjæler opmærksomheden fra konkurrenterne?

Her skal man dog balancere på dydens smalle sti, for arrangementerne kan også blive for ekstravagante: I sommeren 2013 ankrede søværnet krigsskibet Absalon op i farvandet ud for Folkemødet. Mens den almindelige befolkning måtte blive på land, blev udvalgte VIP’er sejlet ud til et eksklusivt cocktailparty på skibet. Det har nok stødt en og anden.

Men VIP-arrangementer er kommet for at blive – også på Folkemødet – hvor de sikkert vil blive en fast del af lobbyistens bornholmer-værktøjskasse de kommende år. Nogen vil mene, at det strider mod det folkelige, fordi vigtige debatter flytter fra den åbne scene til et lukket forum. På den anden side kan lukkede arrangementer med højt kvalificerede beslutningstagere (ikke bare danske, men også internationale) være med til at berige Folkemødet med en ekstra dimension. Det må bare ikke tage overhånd, men ses som et supplement og en udvidelse af paletten.

Hvad teltholderne så skal gøre, mens de eksklusive møder finder sted? Holde det gode humør oppe og være endnu mere kreative – og altid have opstillet et telt, der ikke bare har en, men to udgange. Danskerne er nysgerrige; de vil godt ind og snuse, men de vil også gerne kunne slippe hurtigt ud igen, hvis debatten er for kedelig og uvedkommende.

Forrige artikel Sorteret affald er guld værd Næste artikel Mindsteløn gør os alle rigere
Trump har bedøvet os

Trump har bedøvet os

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

Han skal lægge arm med Finansministeriets regnedrenge

LEDELSE Med Martin Madsen har Mette Frederiksen hentet en profil med en veldoseret blanding af social indignation, insiderviden og faglig ballast. Ansættelsen af den tidligere SF-spindoktor vækker dog også mistænksomhed.

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Grøn omstilling skal ske med eksponentiel hastighed

Normalt hører man ikke de to ord i samme sætning: eksponentiel klimaomstilling. Men ordene udgør titlen på en helt ny svensk bog. Forfatteren, Rebecka Carlsson, argumenterer for, at den tilgang til innovation, der præger Silicon Valley, er nødvendig for at redde klimaet og miljøet i tide. Klimaløsningerne skal udvikles og udbredes med eksponentielt stigende hastighed. 

ICDK: Stort land – store femårsplaner

ICDK: Stort land – store femårsplaner

KOMMENTAR Den kinesiske regerings 14. femårsplan er på trapperne. Den vil udstikke rammerne for landets udvikling frem til 2026. Danske videns- og innovationsmiljøer bør følge med i de verserende rygter og forventninger til planen, for der er meget vundet ved at være klar, når planen offentliggøres.
Innovation Centre Denmark i Shanghai giver nogle bud på, hvad der er i vente.

Sørg nu for at løse det rette problem

Sørg nu for at løse det rette problem

LEDELSE Det er ikke nok at være god til problemløsning. Det er mindst lige så vigtigt at forstå, hvilke problemer du skal fokusere på, skriver Thomas Wedell-Wedellsborg, der sætter opgaven på formel i ny bog.

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.