Der skal ansættes mange flere varme hænder på landets plejehjem, så ældre kan få en mere værdig hjælp om aftenen, natten og i de hektiske morgentimer.

Bedre normeringer på landets plejehjem står højt på listen hos mange kommuner, som har fået 1 milliard kr. årligt til deling til at sikre en mere værdig ældrepleje i Danmark. Kommunerne vil også bruge pengene på bl.a. mere rengøring hjemme hos folk, større valgfrihed og flere sygeplejersker i hjemmeplejen, så folk kan blive længere i eget hjem.

Det viser Mandag Morgens kortlægning af de 12 kommuner, som har fået flest penge fra ”værdighedsmilliarden”. De tegner sig tilsammen for over 300 millioner kr.

Kortlægningen viser, at stort set ingen kommuner har grebet opgaven ens an, men at landets to største kommuner – København og Aarhus – er kommet længst. De er begge meget tæt på at være i mål med både at få vedtaget en ny værdighedspolitik og fordele deres andel af værdighedspuljen. Deres arbejde kan derfor komme til at danne skole for andre kommuner. Randers er også langt fremme, mens andre først lige er gået i gang.

”Værdighed i ældreplejen starter med, at der er tilstrækkeligt med hænder,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) fra Københavns Kommune og tilføjer: ”Vi kan se, at vi har de største udfordringer med normeringen om aftenen. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu får flere hænder.”

Det kan være aften- og nattevagter i plejeboliger, flere sygeplejersker til folk med særlige behov efter udskrivning fra hospitalet, aktivitetsmedarbejdere og terapeuter samt tovholdere til borgere med mere komplekse behov.

Medarbejderne i Randers skal også klædes bedre på rent fagligt, så de kan hjælpe ældre til en bedre ernæring, styrke rehabilitering og sikre en mere værdig død. Derfor står kompetenceudvikling af flere faggrupper også højt på ønskesedlen, ligesom borgerne skal have øget selvbestemmelse.

Forslagene stammer fra Randers’ udkast til en ny værdighedspolitik, som for øjeblikket er til høring hos bl.a. ældre- og handicapråd, medarbejdere og ledergruppen. Præcis hvordan kommunens knap 18 millioner kr. fra værdighedspuljen skal udmøntes, skal Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfte på et møde i næste uge.

Forskel på Erik, Jytte og Leif

Nu er der selvfølgelig stor forskel på, hvad ældre vil fremhæve som det allervigtigste, når de skal definere værdighed.

For Erik på 67 år handler det måske om selv at kunne klare trapperne. For Jytte på 65 år kan det være at få sit daglige morgenbad. Og for Leif på 63 år er det at føle sig pæn, ren og soigneret, når der kommer gæster.

De tre personer – Erik, Jytte og Leif – optræder i Aarhus Kommunes folder ”Værdighedspolitik”for at illustrere, hvordan kommunen konkret vil favne mangfoldigheden. Folderen er kort, letlæselig og hænger sammen med nogle af de ledetråde, som har gennemsyret Aarhus’ politik på området de senere år. Se figur 2.

Den nye værdighedspolitik er formet som en perlerække af statements fra de ældre selv. Den er også kraftigt inspireret af de 10 bud på en værdig ældrepleje, som den såkaldte Værdighedsalliance har lavet. Alliancen består af FOA, Ældresagen og Dansk Sygeplejeråd. Se tekstboks.

Den nye værdighedspolitik er godkendt af Magistraten, der består af borgmesteren, de fem rådmænd samt tre byrådsmedlemmer, og ventes at få endeligt grønt lys på et byrådsmøde 24. februar.

1.200 til borgermøde

Meget tyder dog på, at der kommer til at være stor forskel på de enkelte kommuners design af en ny værdighedspolitik. Københavns Kommunes bud på en ny værdighedspolitik er lige sendt til høring. Den er også inspireret af de 10 bud fra Værdighedsalliancen. Men i modsætning til Aarhus-modellen er den bygget slavisk op omkring de fem temaer, der som minimum skal indgå i henhold til regeringens lovforslag.

De fem temaer handler om 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) mad og ernæring, 4) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, samt 5) en værdig død.

Den nye værdighedspolitik bygger oven på værdierne fra Københavns blot et år gamle ældrepolitik ”Lev stærkt – hele livet”. Og det er helt bevidst, for kommunen har brugt lang tid og investeret store ressourcer på at lave sin ældrepolitik.

Også den nye værdighedspolitik i Randers er bygget op om de fem temaer, som Sundheds- og Ældreministeriet har skitseret. På en workshop i sidste måned fik politikere, ældreråd, tillidsfolk og ledere mulighed for at komme med deres bud på indholdet i den kommende værdighedspolitik. Nu er det endelige udkast til, hvordan ældre i Randers kan få støre livskvalitet, øget selvbestemmelse og en mere værdig død, sendt til høring og ventes vedtaget senere på måneden.

Kommunerne ser også ud til at leve op til ministeriets krav om at involvere borgerne i processen. Det er Esbjerg Kommune et eksempel på. Her har man indkaldt til et stort borgermøde i næste uge for at få bud på en ny værdighedspolitik, og hvad de 20 millioner kr. fra milliardpuljen skal bruges til.

Arne Nikolajsen, sundheds- og omsorgsdirektør i Esbjerg Kommune, regner med, at der kommer op imod 1.200 til borgermødet, som alle vil blive inviteret til at deltage i et borgerpanel om en mere værdig ældrepolitik.

”Jeg har en forventning om, at vi vil få et panel med mindst 600 borgere, som vil indgå i en dialog og bidrage til at lave en ny værdighedspolitik i Esbjerg,” siger Arne Nikolajsen.

Gynger og karruseller

De mange penge fra værdighedsmilliarden bliver generelt modtaget med kyshånd ude i kommunerne. Men samtidig er der også en bekymring for, at de massive besparelser, som kommunerne står over for de kommende år, vil udhule gevinsten, og at bundlinjen bliver, at de ender med at skulle spare penge på ældreområdet. Stik imod de signaler, som bliver udsendt fra regeringen og specielt Dansk Folkeparti. Og stik imod de forventninger, som er ved at blive opbygget blandt diverse interesseorganisationer i disse uger.

For samtidig med at de blå partier i Folketinget vedtog at give 1 milliard kr. ekstra om året til en mere værdig ældrepolitik i kommunerne, vedtog flertallet at skære de kommunale udgiftslofter med 1 pct. om året fra 2017 til 2019 – det såkaldte omprioriteringsbidrag.

Det betyder, at kommunerne som udgangspunkt har 2,4 milliarder kr. mindre i 2017, stigende til 4,7 milliarder i 2018 og 7,1 milliarder i 2019. En del af disse besparelser skal hentes på ældreområdet, og derfor kan den meget omtalte værdighedsmilliard ende med at være ren symbolpolitik.

Flere organisationer – såsom Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen, Center for Sund Aldring og Selveje Danmark – udtrykker i deres høringssvar til regeringens lovforslag stor bekymring for, at omprioriteringsbidraget og kommunale besparelser sluger så mange penge, at de mange løfter om en mere værdig ældrepolitik ikke kan efterleves i praksis.

Alene Københavns Kommune skal spare omkring 250 millioner kr. i 2017 og årene frem som følge af regeringens omprioriteringsbidrag. Hvor mange af disse penge der skal hentes fra ældreområdet, er endnu usikkert. Men det kan sluge alle de ekstra penge, der ellers var lagt op til med den nye værdighedsmilliard. Som sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) fra Københavns Kommune udtrykker det:

”Man strør en lille gave ud i år. Men næste år risikerer vi at skulle spare endnu mere. Derfor er kommunikationen fra Folketingets side meget uærlig.”