København skal være international talentmagnet

Danmark er i top på de internationale lister over verdens bedste lande at bo og leve i. Alligevel er vi elendige til at tiltrække udenlandsk talent. For i Beijing og Singapore kender de os ikke. Resultatet er talenttørke, som hæmmer vores vækst og udvikling. Det får nu en gruppe af virksomheder og offentlige myndigheder til at gå sammen om at gøre København til en global talentmagnet. Novo Nordisk og Microsoft vil dele ansøgere med smv’er som IO Interactive og støtte talenter vha. gode boliger.

Arbejds- og livsvilkår i verdensklasse. Det er, hvad Danmark kan tilbyde udenlandske talenter, hvis de kommer hertil for at arbejde eller studere. Danmark har uddannelsesmiljøer i særklasse, offentlige institutioner, som ikke styres af penge under bordet, høj grad af ligestilling mellem kønnene, en veludbygget velfærdsstat og en arbejdskultur, der er præget af medbestemmelse og respekt for ønsket om både at pleje karrieren og familien. 

Derfor ligger Danmark nummer 3 ud af 103 lande på INSEAD’s såkaldte Global Talent Competitiveness Index. Det vil sige, at Danmark ifølge denne opgørelse har verdens tredjebedste potentiale for at tiltrække globalt talent. 

[graph title="København taber talentkampen" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/487bf-slh_fig01_kobenhavn-taber-talentkampe.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/afbdc-slh_fig01_kobenhavn-taber-talentkampe.png" text="København ligger i den dårlige ende, når det gælder evnen til at tiltrække udenlandske videnarbejdere"]Kilde: REG LAB, Copenhagen Capacity. [/graph]

Vi udnytter det bare ikke. Ifølge en analyse fra Copenhagen Capacity, som er Region Hovedstadens kontor for international virksomhedsudvikling, og REG LAB, den landsdækkende analyseorganisation for regional erhvervsudvikling, placerer Danmark sig kun på en 22.-plads ud af 32 i Europa, og er dermed en af de dårligste regioner i Europa til at lokke talenterne til fra udlandet. Se figur 1.

Problemet er, at kun ganske få kender til vores lille paradis mod nord, og hvis de endelig kommer hertil, har de svært ved at falde til. Tit farer de vild i det københavnske boligmarked, og ægtefællen ender med at måtte stille karrieren på standby. 

Det er en kompleks opgave at rekruttere og fastholde de vigtige videnarbejdere, og Danmarks uudnyttede potentiale i den globale kamp om talenterne er et stort problem for både virksomheder og forskning. Undersøgelser fra CBS viser, at en højtkvalificeret udlænding i Danmark typisk bidrager med ca. 900.000 kr. netto til statskassen over seks år. Og vækst og arbejdspladser er tæt forbundet med evnen til at tiltrække de kloge hoveder. Særligt for et lille land og en lille hovedstad som København, der ikke kan konkurrere på pris, er adgangen til talent vigtig for konkurrenceevnen. Men allerede i 2015 vil Danmark mangle 13.000 teknologisk højtuddannede ifølge tal fra Ingeniørforeningen IDA. Et tal, som forventes at stige til næsten 30.000 i 2020. 

Det tager et nyt netværk af repræsentanter på tværs af hovedstadsområdets private erhvervsliv og offentlige institutioner nu konsekvensen af. Se tekstboks. I fællesskab har de udviklet en regional strategi for, hvordan alle regionens aktører arbejder i samme retning for at gøre hovedstadsregionen til fremtidens talentmagnet, og her er nye brandingmetoder, boligtiltag og løfter om job til talenternes medfølgende ægtefæller nogle af de redskaber, som netværkets deltagere har givet hinanden håndslag på at bruge. Se tekstboks.

Danmark i rampelyset 

”Nogle af de organisationer, der placerer universiteterne på de vigtige ranking-lister, beskriver København som quietly brilliant,” siger prorektor på Københavns Universitet og medformand for strategigruppen Thomas Bjørnholm. 

Københavns 4 veje til flere talenter:

  1. At brande Københavns store erhvervsklynger, forskningsmiljø og unikke netværk af smv’er så mange steder som muligt med fokus på byens gode work-life balance. 
  2. At opbygge et referencesystem, hvor Københavns store virksomheder kan hjælpe mindre smv’er med at finde udenlandske talenter, som de store virksomheder selv har i overskud.  
  3. At give de udenlandske talenters ægtefæller et job ved at prioritere at indkalde dem til jobsamtale, hvis de opfylder jobbets formelle krav. 
  4. At tilbyde udenlandske talenter nemmere adgang til en bolig i København, f.eks. ved at reservere hele lejlighedsopgange til dem i alment byggeri.
Kilde: ”Make Copenhagen your personal business”, Copenhagen Capacity, 2014.
 

Han river sig i håret over det potentialeparadoks, Danmark og i særdeleshed København befinder sig i. 

”I forhold til Beijing og Mombai, der nævnes som nogle af de byer, der tiltrækker meget talent, så er livet jo fuldstændig ypperligt i København. Det er et fantastisk sted at bo. Der er bare ingen, der ved det,” siger han frustreret og spørger: ”Hvorfor i alverden skal vi være quiet – det er sådan noget typisk dansk, og det er helt åndssvagt.” 

Strategiens fremmeste indsatsområde er da også at komme Københavns nuværende status som ”fantastisk i det skjulte” til livs ved at sætte fuld skrue på brandingen af København og regionens stærke virksomhedsklynger. Det skal blandt andet ske ved at oprette klyngespecifikke karriereportaler, eksempelvis inden for health-tech og cleantech, med oversigt over aktuelle jobopslag, forskningsmuligheder og information om alle små og store virksomheder i den pågældende klynge. 

Strategigruppen vil samtidig bruge virksomhedernes internationale jobopslag til at markedsføre Københavns styrker. Og det kan man kun gøre i et fællesskab, hvor alle aktører i København arbejder i samme retning og fortæller den samme historie om byen. 

”Det hjælper ikke noget, hvis nogen brander København som byen med den perfekte work-life balance, og andre reklamerer med, at man her får lov til at arbejde natten sort,” siger Nikolaj Lubanski, direktør for talentudvikling i Copenhagen Capacity, som har været tovholder på strategiudviklingen. 

Job til ægtefællen 

Når det lykkes at hive et talent i land, er den næste udfordring at få alle ting omkring den nyankomne medarbejder, og ofte den medfølgende familie, til at falde på plads. Tit ønsker ægtefællen at finde et arbejde. Det ønske er København ikke god nok til at opfylde på nuværende tidspunkt, og det mister Danmark talenter på.  

Netværkets deltagere

Det er et usædvanligt netværk af private og offentlige aktører, der er gået sammen i partnerskabet, der vil udvikle en strategi for at gøre København til fremtidens internationale talentmagnet.
 
I spidsen står Copenhagen Capacity, som er Region Hovedstadens kontor for international virksomhedsudvikling. Desuden deltager Microsoft, Novo Nordisk, Dansk Industri, Københavns Universitet, Ingeniørforeningen IDA, Secunia, Region Hovedstaden og kommunerne København, Lyngby-Taarbæk og Ballerup. 
 

En analyse gennemført af tænketanken DEA og konsulentvirksomheden Spousecare – et firma, som andre virksomheder hyrer til at rådgive deres udenlandske medarbejdere og deres familier om at slå sig ned i Danmark – viser, at job til ægtefællen er en af de vigtigste faktorer for, hvor en udenlandsk familie ønsker at bo. Desværre viser den også, at ud over Danmarks høje skattetryk, er udsigtsløse jobmuligheder den primære grund til, at ægtefæller ønsker at forlade landet igen. 

Det problem adresserer strategigruppen ved at føre deres partnerskab videre i et charter, hvor de blandt andet lover hinanden at tage ægtefæller med de rette kvalifikationer til en jobsamtale. 

”Det handler om, at vi rækker hånden ud og gør, hvad vi kan for at hjælpe,” siger Charlotte Mark, medformand for strategigruppen og administrerende direktør for Microsoft Development Center i København. For kort tid siden stod hun selv med en medarbejder, som følte sig fristet til at flytte videre til London, selv om han var glad for arbejdet hos Microsoft. Årsagen var, at hans kone i to år ikke havde kunnet finde et arbejde. Charlotte Mark brugte sit eget netværk til at finde en jobåbning, og ægtefællen blev ansat i en anden virksomhed kort efter. 

”Men tanken er jo, at charteret skal institutionalisere det netværk og gøre det åbent og tilgængeligt for alle,” siger hun.

Styr på boligmarkedet 

Københavns boligmarked er en anden udfordring, der gør byen mindre tiltrækkende for talenter. Som Nikolaj Lubanski, formulerer det:

”Der er ingen familier, som ender uden tag over hovedet, men bortset fra de allermest eftertragtede medarbejdere og topforskere, som får hele pakken serveret, når de kommer, så risikerer mange udenlandske familier at ende i kløerne på bolighajer eller med at fremleje til skyhøje priser.” 

Strategigruppen har derfor også lovet hinanden at vise udlændingene en vej gennem boligjunglen og øge fokus på de særligt fleksible mellemkonstruktioner, som findes i Danmark i form af andelsboliger og almennyttigt byggeri. Konkret vil gruppen arbejde videre med forsøgsordninger, som blandt andet afprøves i Lyngby Kommune, hvor DTU samarbejder med nogle af kommunens almennyttige boligselskaber om at ændre kriterierne i anvisningsretten, så det bliver muligt at reservere hele opgange i almennyttigt byggeri til udenlandske medarbejdere. 

Store virksomheder skal hjælpe de små

Det er særligt de små og mellemstore virksomheder, der lider under Københavns manglende synlighed i den globale talentkamp, fordi de ikke har ressourcerne eller størrelsen til at brande sig selvstændigt på den internationale bane. De har heller ikke penge til at betale for medarbejdernes boliger, og sjældent mulighed for at ansætte ægtefæller andre steder i virksomheden. 

”En fælles brandingstrategi for København og en smidig vej gennem alle de offentlige instanser, vil betyde meget for en virksomhed som vores. For eksempel er det meget frustrerende for vores medarbejdere, at breve fra det offentlige ikke bliver sendt på engelsk,” fortæller Pia Bugge, direktør for spilvirksomheden IO-Interactive. Med over 20 forskellige nationaliteter ansat er den relativt lille virksomhed fuldstændig afhængig af global talentrekruttering, og Pia Bugge nikker genkendende til vanskelighederne ved at tiltrække de dygtigste udenlandske programmører og kreative spildesignere til virksomheden.  

Læs mere

Talenter vil hellere til Stockholm end København (17. juni 2013)
https://www.mm.dk/talenter-vil-hellere-stockholm-koebenhavn 

Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet (3. oktober 2013)
https://www.mm.dk/novo-chef-talenttoerke-sende-forskning-udlandet

Derfor handler initiativet også om at give regionens små og mellemstore virksomheder lidt af den opmærksomhed, som de store virksomheder får. Det er en af fordelene ved at have virksomheder som Microsoft og Novo Nordisk med i partnerskabet. Konkret vil strategigruppen etablere et referencesystem inden for hver industri, hvor store virksomheder med høj international tilstrømning kan hjælpe de mindre ved for eksempel at videresende de kvalificerede ansøgere, som de ikke selv har mulighed for at ansætte, efter en ansøgningsrunde.

Strategigruppen er på onsdag vært for talentkonferencen Copenhagen Talent Summit i København. Her vil Copenhagen Capacity og resten af gruppen præsentere sin nye talentstrategi for inviterede virksomheder, kommuner og andre aktører, der er berørt af den globale talenttørke. Formålet med konferencen er at udvide netværket, der kan bidrage til at fjerne de hindringer, der i dag ligger i vejen for, at København tiltrækker internationalt talent på højt niveau.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu