Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Den amerikanske biotekvirksomhed FMC er i fuld gang med at gøre det, som hovedstadsregionen satser på skal gøre København og omegn til en af Nordeuropas førende vækstregioner. FMC, som bl.a. udvikler fødevareingredienser samt insekt- og ukrudtsmidler, åbner 1. april et europæisk innovationscenter i Hørsholm. Selskabet er i øjeblikket i gang med at hente forskere fra afdelinger i bl.a. North Carolina, Philadelphia, Brasilien og Bruxelles til Danmark og står i de kommende måneder for at skulle rekruttere yderligere 50 medarbejdere lokalt.

”Vi er nu 110 ud af de ca. 160 medarbejdere, vi skal være inden sommerferien. Men vi er ikke bange for ikke at kunne nå i mål. Vi tror på, at vi kan finde de rigtige medarbejdere her,” siger HR-direktør i virksomheden Jakob Lyngsø Andersen.

Han pointerer, at tilstedeværelsen af viden og kvalificeret arbejdskraft er blandt de bærende årsager til, at FMC har valgt at placere sit innovationscenter i Danmark. Eller som CEO og bestyrelsesformand i FMC Pierre Brondeau erklærer i en pressemeddelelse:

”Danmark er et anerkendt sted for forskning i mad og bioteknologi og med en exceptionel arbejdskraft.”

Et sådant udsagn er ren honning i regionsrådsformand i hovedstaden Sophie Hæstorp Andersens (S) ører. Hun satser nemlig på at bruge netop forskning og arbejdskraft til at tiltrække flere virksomheder til regionen.

”Vi har kortlagt 12 forskningsområder, der skal være fyrtårne i en ny satsning på at tiltrække virksomheder og investeringer til regionen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun ser FMC’s investeringer i Danmark – der ud over innovationscentret i Hørsholm tæller købet af kemivirksomheden Cheminova for 8,5 mia. kr. – som en bekræftelse af, at der både er investeringer og arbejdspladser at hente ved at markedsføre regionens stærkeste forskningsområder over for udenlandske virksomheder og investorer.

Triple helix i praksis

Og netop fødevareforskning og fermentering, som er det forsknings- og kompetencemiljø, der har lokket FMC til Danmark, er et af de 12 forskningsområder, der nu offensivt skal brande hovedstadsregionen over for udlandet. Se oversigt under artiklen. Faktisk er området udvalgt til at være pilotprojekt for, hvordan regionens investeringsfremmeselskab, Copenhagen Capacity, kan markedsføre områderne over for potentielle investorer.

”Det er et område, hvor vi kan mærke en stor virksomhedsinteresse, men hvor vi måske endnu ikke har været helt skarpe nok på at konkretisere, hvad det er, vi kan tilbyde,” siger adm. direktør i Copenhagen Capacity Claus Lønborg.

Hans ambition er at tiltrække op mod ti nye virksomheder inden for forskningsområdet i løbet af en treårig periode.

”Det er min forventning, at hvert af de 12 områder er så stærke, at vi over 3 år kan tiltrække 5-10 udenlandske investeringer inden for hvert område, vi kører kampagne på,” siger Claus Lønborg.

Samlet forventes indsatsen med andre ord at kunne tiltrække op mod 120 nye, ressourcestærke virksomheder til hovedstadsregionen og dermed styrke såvel regionens økonomi som økosystemerne omkring de 12 styrkeområder.

Som udgangspunkt er forskningsområderne imidlertid udvalgt, netop fordi der er stærke økosystemer omkring dem. De 12 forskningsområder er således identificeret gennem en minutiøs proces, hvor 350 forskningsområder på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt forskning udført ved regionens universitetshospitaler er blevet gransket.

Som et led i processen har analysehuset IRIS Group, der har forestået analysen, udviklet en særlig model til vurdering af forskningsområdernes internationale styrkeposition og investeringsfremmeperspektiv.

Det er således kun de forskningsområder, hvor København har en dokumenteret international førerposition, og hvor der er et stærkt omkringliggende økosystem med adgang til finansiering, talent, internationale samarbejdspartnere, samt en tradition for et tæt samspil med erhvervslivet, som kommer gennem nåleøjet. Se tekstboks.

”Det er altså ikke nok, at forskningen er i top. Områderne ses i en triple helix-sammenhæng, hvor det er kombinationen forskning, samarbejde med erhvervslivet og samarbejde med myndighederne, der skal fungere optimalt,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Fra 350 til 12 forskningsområder

IRIS Group har udviklet en model, hvor 350 forskningsområder på KU, CBS, DTU samt Region Hovedstadens universitetshospitaler er blevet benchmarket op mod forskningsinstitutioner i 9 øvrige internationale metropoler. Det er regioner, som hovedstadsregionen typisk konkurrerer med om tiltrækning af udenlandske investeringer. Det drejer sig om Amsterdam, Berlin, Dublin, Geneve-Lausanne, Hamburg, Helsinki, München, Oslo og Stockholm-Uppsala.

Kun forskningsområder, der scorer højt på en samlet vurdering af tre måleparametre – forskningsoutput (antal artikler), forskningsexcellence (andel artikler blandt de 10 pct. mest citerede i verden) og Field Weighted Citation Impact (indekstal for forskningsområdets globale gennemslagskraft) – og som på minimum et af parametrene lander i top-3 i benchmarken, er i første omgang kommet i betragtning.

Ud fra denne sortering nåede man ned på en liste med 70 forskningsområder, som gennem fokusgruppeinterview med universitetslederne ved hver enkelt af de tre universiteter yderligere er blevet reduceret til en bruttoliste på 50 områder.

Disse områder er efter interview med relevante institut- og forskningsledere og omfattende research reduceret til 29 forskningsområder, der er kendetegnede ved særlig stærk forskningsinfrastruktur og virksomhedssamspil. Endelig har projektets styregruppe, bestående af repræsentanter fra universiteterne, regionen m.fl., udvalgt og sammensat den endelige liste på 12 områder med særligt stort investeringsfremmepotentiale.

Dokumenteret pral

Ifølge Hæstorp er hele øvelsen gået ud på at dokumentere, hvorvidt regionen rent faktisk har internationale styrkeområder, hvilket den ofte bryster sig af.

”Når vi er ude i verden, praler vi ofte med, at vi har nogle rigtigt stærke forskningsinstitutioner og universiteter, og at Danmark har noget unikt at byde på, fordi der er så kort afstand imellem myndigheder, forskning og virksomheder. Men hvis vi går metodisk til værks: Hvad er så vores 12 stærkeste fyrtårnsområder? Hvad er det, vi kan og bør satse på? Det er det, analysen viser,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Og hun suppleres af Claus Lønborg:

”I første omgang har vi bedt IRIS Group om at dokumentere, hvor gode vi rent faktisk er. Så når vi nu siger, at vi er verdens bedste inden for et eller andet område, så er det noget, vi rent faktisk har kortlagt og kan dokumentere.”

FMC’s investeringer i Danmark og valg af Hørsholm som base for et nyt europæisk innovationscenter er et håndfast bevis for, at regionen vitterlig har noget at prale af, når det gælder fødevareforskning og fermentering. Og – som analysen viser – er der mere at komme efter end blot hård forskningsmæssig viden. Der er tradition for et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Og der er ikke mindst andre virksomheder i økosystemet, som FMC har gavn af at netværke med.

”Blandt de faktorer, vi har valgt beliggenhed ud fra, hører det også med til billedet, at vi har en strategisk alliance med Chr. Hansen,” siger Jakob Lyngsø Andersen.

De to virksomheder bliver nu naboer i Hørsholm, hvor ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har sit hovedsæde.

Men også omkring andre af de identificerede ’fyrtårnsområder’, såsom medicinsk forskning i cancer, metabolisme og diabetes, samt forskning i it og kvanteteknologi, er der i dag bygget stærke økosystemer og klynger op, som tiltrækker investeringer fra førende, globale selskaber.

Milliarder i medicinsk forskning

Det gælder ikke mindst den amerikanske medicinalgigant Bristol-Myers Squibb, som alene over de seneste 2 år har investeret over 14 milliarder kr. i danske biotekvirksomheder og medicinsk forskning, hvilket gør selskabet til en af de største udenlandske investorer i Danmark i senere tid.

”Når Bristol-Myers Squibb ad fire omgange investerer sammenlagt over 14 mia. kr. i Danmark, så må man nøgternt konstatere, at der må være tale om en betydelig klyngeeffekt,” siger Anders Thelborg, adm. direktør for Bristol-Myers Squibb Danmark.

Han konstaterer, at dansk biotek har netop de ting, som selskabet har ledt efter.

”Videnskaben er af høj kvalitet, og på trods af bedre rammevilkår i flere af vores nabolande er her et imponerende økosystem inden for forskning og biotek,” siger Anders Thelborg.

Bristol-Myers Squibb investerer både i forskning og kommercielle selskaber samt offentlig-private partnerskaber. Senest har selskabet indgået et samarbejde med Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab om at undervise kandidatstuderende i ’biopharma entrepreneurship’.

Kurset, som vil blive udbudt på KU fra efterårssemestret 2017, skal give de studerende indsigt i, hvordan de kan omsætte videnskabelige opdagelser til kommercielle succeser.

Samarbejdet, som finansieres af Bristol-Myers Squibb, der bl.a. vil flyve undervisere ind fra selskabets hovedkvarter i New York, er et eksempel på, hvordan private investeringer kan bruges til at styrke økosystemerne yderligere.

Og som Anders Thelborg siger: ”Vi agter at fortsætte med at investere i dansk sundhed, så længe mulighederne er til stede for at finde nye behandlinger til patienter med alvorlig sygdom.”

It-klynge udvikler fremtidens computer

Et andet eksempel er softwaregiganten Microsofts vedvarende investeringer i at styrke økosystemet omkring it-forskning i Danmark.

Selskabets tætte forhold til Danmark rækker tilbage til købet af det danske softwarehus Navision i 2002 for 11 milliarder kr. og oprettelsen af et globalt udviklingscenter for forretningsapplikationer.

Forrige år bekræftede Microsoft sin stærke tilknytning til Danmark og dansk it-forskning ved at bygge nyt domicil i Lyngby, for bl.a. at komme tættere på DTU, og ved efterfølgende at ansætte 50 nye softwareudviklere på adressen.

Senest har Microsoft udbygget sit samarbejde med det såkaldte Quantum Innovation Centre (Qubiz), der er et center for forskning i kvanteteknologi på tværs af KU, DTU og Aarhus Universitet.

Microsoft har i den forbindelse gjort Niels Bohr Instituttet på KU til rygrad i sin satsning på at bygge fremtidens kvantecomputer, som på papiret vil få lige så meget computerkraft som alle nuværende computere i verden tilsammen.

Den amerikanske softwaregigant er i gang med at etablere et udviklingslaboratorium på instituttet, hvor forskere og studerende sammen med ingeniører fra Microsoft skal bygge verdens første topologiske kvantecomputer. Arbejdet skal ledes af en af verdens førende forskere inden for kvanteelektronik, den amerikanske professor Charles Marcus, som på linje med tre andre af de absolut førende kvanteforskere i verden fra henholdsvis Holland, Schweiz og Australien nu ansættes af Microsoft.

”Microsofts fortsatte investering i Danmark handler især om adgangen til innovative produkter og ideer og tiltrækningen af lokalt og globalt talent,” siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsofts udviklingscenter – Microsoft Development Center Copenhagen – i Lyngby.

”Greater Copenhagen har en styrkeposition inden for it, gode tekniske universiteter og gode rammevilkår for tiltrækningen af dygtige internationale medarbejdere,” fastslår hun.

På ukendt grund

De 12 særligt udvalgte forskningsområder ser med andre ord ud til at rumme store potentialer for at skabe win-win-situationer, der kan bruges til at tiltrække yderligere investeringer til regionen. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal gøres. Det har Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity endnu ikke noget klart svar på.

Der kommer jo ikke nogen virksomheder ud af bare at lave en kortlægning,” som Claus Lønborg konstaterer.

Han understreger, at der er behov for at udvikle en ny måde at ’sælge’ regionen og forskningsområderne på.

”Vi har brug for at stå med nogle skarpe tilbud til virksomhederne. Det kræver, at vi gør forskningsområderne til et ’produkt’, vi kan sælge, og der betræder vi lige nu ukendt grund,” siger han.

Planen er i øvrigt, at alle parter i det såkaldte Greater Copenhagen-samarbejde, der ud over Region Hovedstaden også tæller Region Sjælland og Region Skåne samt kommunerne i disse regioner, går sammen om at markedsføre de stærkeste forskningsområder på tværs af hele Greater Copenhagen-regionen.

I den sammenhæng arbejder IRIS Group på at lave et tillæg til sin kortlægning, som også omfatter ’fyrtårnsområder’ på den anden side af Øresund, specielt i tilknytning til Universitetet i Lund.

Pilotkampagnen inden for fødevare og fermentering skal bane vejen for en bredere satsning.

”Kampagnen skal bruges til at blive klogere på, hvordan vi skal gribe tingene an, inden vi ruller kampagner ud på de øvrige områder,” siger Claus Lønborg.

Fyrtårne for udenlandske investeringer

Akustik og ultralyd

Danmark er førende inden for udvikling af avancerede audioløsninger, samt teknologier for hørehæmmede. Særligt forskning inden for ultralyd og 3D-imaging rummer et stort potentiale i forhold til diagnosticering og omkostningsreduktion i sundhedssektoren.

Forankring: DTU Elektro (herunder Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences samt Center for Fast Ultrasound Imaging).

Bakteriologi

Her har Greater Copenhagen en international førerposition på to områder: Antibiotikaresistens og metoder til at undgå, at bakterier danner biofilm. Begge områder rummer store investeringspotentialer.

Forankring: Biologisk Institut, Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU og DTU Fødevareinstituttet.

Bioenergi

En mulig gamechanger på bioenergiområdet er ’omvendt fotosyntese’. Her, og inden for fermenteringsteknologi og biokemiske processer til udvikling af 2.-generations-biobrændsler, er danske forskere førende.

Forankring: Biologisk og Kemisk Institut på KU, Kemiteknik, Miljø og Biosustain på DTU og Centre for Corporate Social Responsibility og BioBusiness Innovation Platform (BBIP) på CBS.

Cancerforskning

Greater Copenhagen huser en bred vifte af stærke forskningsmiljøer inden for onkologi, dvs. forståelse af cancercellers udvikling og spredning, cancerdiagnostik, samt stærke miljøer med fokus på udvikling og test af ny medicin og nye behandlingsmetoder.

Forankring: BRIC, DanStem, DTU Bioinformatik, Rigshospitalet bl.a. ved PET/CT-skanning og Fase 1-enheden.

Fødevarer og fermentering

Fødevareforskning er en dansk specialitet. Særlig perspektivrige områder i et investeringsperspektiv omfatter hvid bioteknologi, herunder fermentering, fødevaresikkerhed, udvikling af high value-fødevarer og massespektronomi. Forskningen understøttes af væsentlige investeringer i forsøgsfaciliteter.

Forankring: KU FOOD og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, DTU FOOD m.v. samt BBIP CBS.

Kvanteteknologi

Udvikling af supercomputere, ultrapræcise sensorer og lynhurtig kommunikation. Sådan lyder nogle af potentialerne ved udnyttelse af elementarpartiklers kvanteegenskaber. Her byder Greater Copenhagen på et særdeles stærkt forskningsmiljø, som vurderes til at have et stort investeringspotentiale.

Forankring: Niels Bohr Institutet, DTU Fysik og DTU Fotonik.

Mennesker og teknologi

En stærk designtradition og et stærkt forskningsmiljø inden for antropologi gør hovedstadsregionen til et oplagt investeringsmål for tech-virksomheder, der vil have indsigt i menneskers samspil med og brug af ny teknologi. Specielt forskning i brugeradfærd er en international styrke.

Forankring: HUM og SAMF på KU og CBS.

Metabolisme og diabetes

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for metabolisme, stofskifte- og livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes og fedme. Regionens kompetencer omfatter både medicinsk og klinisk topforskning inden for cellebiologi og molekylær farmakologi.

Forankring: Biomedicinsk Institut, Metabolismecenter og Institut for Idræt & Ernæring på KU og Herlev Hospital.

Nanoscience

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for nanoscience, dvs. manipulationen af materialer på nanoskalaen. Erhvervspotentialet er oplagt, da teknologien kan bruges til materialeudvikling, manipulation af planters egenskaber og nye behandlingsformer.

Forankring: Nano-Science-centret på KU, DTU Nano og DTU Mekanik.

Proteinforskning og bioinformatik

Danmark har opbygget en række verdensførende forskningsgrupper inden for proteiner og bioinformatik. Forskningen udgør et afgørende fundament for fremtidens diagnosticerings- og behandlingsmetoder, f.eks. for cancer, fertilitet og allergi, samt nye metoder til drug delivery og individualiseret medicin.

Forankring: Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og NNF Center for Protein Research på KU.

Social big data

Social big data er et meget ungt forskningsfelt, der kobler en bred vifte af forskningsdiscipliner fra humaniora, datalogi og samfundsvidenskab. Danmark kan byde på et stærkt forskningsmiljø, samt unikke muligheder for at koble ustrukturerede data og register-data.

Forankring: HUM og SAMF på KU, Datalogisk Institut, ITM, IBC og ECON på CBS og DTU Compute.

Vind og energilagring

Danmark er verdens førende vindland, både målt på vindkraftens andel af elforsyningen og på forskningsstyrke. I Greater Copenhagen er det især afspejlet på DTU, hvor hele seks institutter bidrager til et meget stærkt og stort forskningsmiljø på området.

Forankring: DTU Vind, DTU Energi, DTU Mekanik, DTU Fysik, DTU Elektro og DTU Compute

Forrige artikel Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Næste artikel Merkel bør stoppe Nord Stream 2 Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.