Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Den amerikanske biotekvirksomhed FMC er i fuld gang med at gøre det, som hovedstadsregionen satser på skal gøre København og omegn til en af Nordeuropas førende vækstregioner. FMC, som bl.a. udvikler fødevareingredienser samt insekt- og ukrudtsmidler, åbner 1. april et europæisk innovationscenter i Hørsholm. Selskabet er i øjeblikket i gang med at hente forskere fra afdelinger i bl.a. North Carolina, Philadelphia, Brasilien og Bruxelles til Danmark og står i de kommende måneder for at skulle rekruttere yderligere 50 medarbejdere lokalt.

”Vi er nu 110 ud af de ca. 160 medarbejdere, vi skal være inden sommerferien. Men vi er ikke bange for ikke at kunne nå i mål. Vi tror på, at vi kan finde de rigtige medarbejdere her,” siger HR-direktør i virksomheden Jakob Lyngsø Andersen.

Han pointerer, at tilstedeværelsen af viden og kvalificeret arbejdskraft er blandt de bærende årsager til, at FMC har valgt at placere sit innovationscenter i Danmark. Eller som CEO og bestyrelsesformand i FMC Pierre Brondeau erklærer i en pressemeddelelse:

”Danmark er et anerkendt sted for forskning i mad og bioteknologi og med en exceptionel arbejdskraft.”

Et sådant udsagn er ren honning i regionsrådsformand i hovedstaden Sophie Hæstorp Andersens (S) ører. Hun satser nemlig på at bruge netop forskning og arbejdskraft til at tiltrække flere virksomheder til regionen.

”Vi har kortlagt 12 forskningsområder, der skal være fyrtårne i en ny satsning på at tiltrække virksomheder og investeringer til regionen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun ser FMC’s investeringer i Danmark – der ud over innovationscentret i Hørsholm tæller købet af kemivirksomheden Cheminova for 8,5 mia. kr. – som en bekræftelse af, at der både er investeringer og arbejdspladser at hente ved at markedsføre regionens stærkeste forskningsområder over for udenlandske virksomheder og investorer.

Triple helix i praksis

Og netop fødevareforskning og fermentering, som er det forsknings- og kompetencemiljø, der har lokket FMC til Danmark, er et af de 12 forskningsområder, der nu offensivt skal brande hovedstadsregionen over for udlandet. Se oversigt under artiklen. Faktisk er området udvalgt til at være pilotprojekt for, hvordan regionens investeringsfremmeselskab, Copenhagen Capacity, kan markedsføre områderne over for potentielle investorer.

”Det er et område, hvor vi kan mærke en stor virksomhedsinteresse, men hvor vi måske endnu ikke har været helt skarpe nok på at konkretisere, hvad det er, vi kan tilbyde,” siger adm. direktør i Copenhagen Capacity Claus Lønborg.

Hans ambition er at tiltrække op mod ti nye virksomheder inden for forskningsområdet i løbet af en treårig periode.

”Det er min forventning, at hvert af de 12 områder er så stærke, at vi over 3 år kan tiltrække 5-10 udenlandske investeringer inden for hvert område, vi kører kampagne på,” siger Claus Lønborg.

Samlet forventes indsatsen med andre ord at kunne tiltrække op mod 120 nye, ressourcestærke virksomheder til hovedstadsregionen og dermed styrke såvel regionens økonomi som økosystemerne omkring de 12 styrkeområder.

Som udgangspunkt er forskningsområderne imidlertid udvalgt, netop fordi der er stærke økosystemer omkring dem. De 12 forskningsområder er således identificeret gennem en minutiøs proces, hvor 350 forskningsområder på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt forskning udført ved regionens universitetshospitaler er blevet gransket.

Som et led i processen har analysehuset IRIS Group, der har forestået analysen, udviklet en særlig model til vurdering af forskningsområdernes internationale styrkeposition og investeringsfremmeperspektiv.

Det er således kun de forskningsområder, hvor København har en dokumenteret international førerposition, og hvor der er et stærkt omkringliggende økosystem med adgang til finansiering, talent, internationale samarbejdspartnere, samt en tradition for et tæt samspil med erhvervslivet, som kommer gennem nåleøjet. Se tekstboks.

”Det er altså ikke nok, at forskningen er i top. Områderne ses i en triple helix-sammenhæng, hvor det er kombinationen forskning, samarbejde med erhvervslivet og samarbejde med myndighederne, der skal fungere optimalt,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Fra 350 til 12 forskningsområder

IRIS Group har udviklet en model, hvor 350 forskningsområder på KU, CBS, DTU samt Region Hovedstadens universitetshospitaler er blevet benchmarket op mod forskningsinstitutioner i 9 øvrige internationale metropoler. Det er regioner, som hovedstadsregionen typisk konkurrerer med om tiltrækning af udenlandske investeringer. Det drejer sig om Amsterdam, Berlin, Dublin, Geneve-Lausanne, Hamburg, Helsinki, München, Oslo og Stockholm-Uppsala.

Kun forskningsområder, der scorer højt på en samlet vurdering af tre måleparametre – forskningsoutput (antal artikler), forskningsexcellence (andel artikler blandt de 10 pct. mest citerede i verden) og Field Weighted Citation Impact (indekstal for forskningsområdets globale gennemslagskraft) – og som på minimum et af parametrene lander i top-3 i benchmarken, er i første omgang kommet i betragtning.

Ud fra denne sortering nåede man ned på en liste med 70 forskningsområder, som gennem fokusgruppeinterview med universitetslederne ved hver enkelt af de tre universiteter yderligere er blevet reduceret til en bruttoliste på 50 områder.

Disse områder er efter interview med relevante institut- og forskningsledere og omfattende research reduceret til 29 forskningsområder, der er kendetegnede ved særlig stærk forskningsinfrastruktur og virksomhedssamspil. Endelig har projektets styregruppe, bestående af repræsentanter fra universiteterne, regionen m.fl., udvalgt og sammensat den endelige liste på 12 områder med særligt stort investeringsfremmepotentiale.

Dokumenteret pral

Ifølge Hæstorp er hele øvelsen gået ud på at dokumentere, hvorvidt regionen rent faktisk har internationale styrkeområder, hvilket den ofte bryster sig af.

”Når vi er ude i verden, praler vi ofte med, at vi har nogle rigtigt stærke forskningsinstitutioner og universiteter, og at Danmark har noget unikt at byde på, fordi der er så kort afstand imellem myndigheder, forskning og virksomheder. Men hvis vi går metodisk til værks: Hvad er så vores 12 stærkeste fyrtårnsområder? Hvad er det, vi kan og bør satse på? Det er det, analysen viser,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Og hun suppleres af Claus Lønborg:

”I første omgang har vi bedt IRIS Group om at dokumentere, hvor gode vi rent faktisk er. Så når vi nu siger, at vi er verdens bedste inden for et eller andet område, så er det noget, vi rent faktisk har kortlagt og kan dokumentere.”

FMC’s investeringer i Danmark og valg af Hørsholm som base for et nyt europæisk innovationscenter er et håndfast bevis for, at regionen vitterlig har noget at prale af, når det gælder fødevareforskning og fermentering. Og – som analysen viser – er der mere at komme efter end blot hård forskningsmæssig viden. Der er tradition for et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Og der er ikke mindst andre virksomheder i økosystemet, som FMC har gavn af at netværke med.

”Blandt de faktorer, vi har valgt beliggenhed ud fra, hører det også med til billedet, at vi har en strategisk alliance med Chr. Hansen,” siger Jakob Lyngsø Andersen.

De to virksomheder bliver nu naboer i Hørsholm, hvor ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har sit hovedsæde.

Men også omkring andre af de identificerede ’fyrtårnsområder’, såsom medicinsk forskning i cancer, metabolisme og diabetes, samt forskning i it og kvanteteknologi, er der i dag bygget stærke økosystemer og klynger op, som tiltrækker investeringer fra førende, globale selskaber.

Milliarder i medicinsk forskning

Det gælder ikke mindst den amerikanske medicinalgigant Bristol-Myers Squibb, som alene over de seneste 2 år har investeret over 14 milliarder kr. i danske biotekvirksomheder og medicinsk forskning, hvilket gør selskabet til en af de største udenlandske investorer i Danmark i senere tid.

”Når Bristol-Myers Squibb ad fire omgange investerer sammenlagt over 14 mia. kr. i Danmark, så må man nøgternt konstatere, at der må være tale om en betydelig klyngeeffekt,” siger Anders Thelborg, adm. direktør for Bristol-Myers Squibb Danmark.

Han konstaterer, at dansk biotek har netop de ting, som selskabet har ledt efter.

”Videnskaben er af høj kvalitet, og på trods af bedre rammevilkår i flere af vores nabolande er her et imponerende økosystem inden for forskning og biotek,” siger Anders Thelborg.

Bristol-Myers Squibb investerer både i forskning og kommercielle selskaber samt offentlig-private partnerskaber. Senest har selskabet indgået et samarbejde med Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab om at undervise kandidatstuderende i ’biopharma entrepreneurship’.

Kurset, som vil blive udbudt på KU fra efterårssemestret 2017, skal give de studerende indsigt i, hvordan de kan omsætte videnskabelige opdagelser til kommercielle succeser.

Samarbejdet, som finansieres af Bristol-Myers Squibb, der bl.a. vil flyve undervisere ind fra selskabets hovedkvarter i New York, er et eksempel på, hvordan private investeringer kan bruges til at styrke økosystemerne yderligere.

Og som Anders Thelborg siger: ”Vi agter at fortsætte med at investere i dansk sundhed, så længe mulighederne er til stede for at finde nye behandlinger til patienter med alvorlig sygdom.”

It-klynge udvikler fremtidens computer

Et andet eksempel er softwaregiganten Microsofts vedvarende investeringer i at styrke økosystemet omkring it-forskning i Danmark.

Selskabets tætte forhold til Danmark rækker tilbage til købet af det danske softwarehus Navision i 2002 for 11 milliarder kr. og oprettelsen af et globalt udviklingscenter for forretningsapplikationer.

Forrige år bekræftede Microsoft sin stærke tilknytning til Danmark og dansk it-forskning ved at bygge nyt domicil i Lyngby, for bl.a. at komme tættere på DTU, og ved efterfølgende at ansætte 50 nye softwareudviklere på adressen.

Senest har Microsoft udbygget sit samarbejde med det såkaldte Quantum Innovation Centre (Qubiz), der er et center for forskning i kvanteteknologi på tværs af KU, DTU og Aarhus Universitet.

Microsoft har i den forbindelse gjort Niels Bohr Instituttet på KU til rygrad i sin satsning på at bygge fremtidens kvantecomputer, som på papiret vil få lige så meget computerkraft som alle nuværende computere i verden tilsammen.

Den amerikanske softwaregigant er i gang med at etablere et udviklingslaboratorium på instituttet, hvor forskere og studerende sammen med ingeniører fra Microsoft skal bygge verdens første topologiske kvantecomputer. Arbejdet skal ledes af en af verdens førende forskere inden for kvanteelektronik, den amerikanske professor Charles Marcus, som på linje med tre andre af de absolut førende kvanteforskere i verden fra henholdsvis Holland, Schweiz og Australien nu ansættes af Microsoft.

”Microsofts fortsatte investering i Danmark handler især om adgangen til innovative produkter og ideer og tiltrækningen af lokalt og globalt talent,” siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsofts udviklingscenter – Microsoft Development Center Copenhagen – i Lyngby.

”Greater Copenhagen har en styrkeposition inden for it, gode tekniske universiteter og gode rammevilkår for tiltrækningen af dygtige internationale medarbejdere,” fastslår hun.

På ukendt grund

De 12 særligt udvalgte forskningsområder ser med andre ord ud til at rumme store potentialer for at skabe win-win-situationer, der kan bruges til at tiltrække yderligere investeringer til regionen. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal gøres. Det har Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity endnu ikke noget klart svar på.

Der kommer jo ikke nogen virksomheder ud af bare at lave en kortlægning,” som Claus Lønborg konstaterer.

Han understreger, at der er behov for at udvikle en ny måde at ’sælge’ regionen og forskningsområderne på.

”Vi har brug for at stå med nogle skarpe tilbud til virksomhederne. Det kræver, at vi gør forskningsområderne til et ’produkt’, vi kan sælge, og der betræder vi lige nu ukendt grund,” siger han.

Planen er i øvrigt, at alle parter i det såkaldte Greater Copenhagen-samarbejde, der ud over Region Hovedstaden også tæller Region Sjælland og Region Skåne samt kommunerne i disse regioner, går sammen om at markedsføre de stærkeste forskningsområder på tværs af hele Greater Copenhagen-regionen.

I den sammenhæng arbejder IRIS Group på at lave et tillæg til sin kortlægning, som også omfatter ’fyrtårnsområder’ på den anden side af Øresund, specielt i tilknytning til Universitetet i Lund.

Pilotkampagnen inden for fødevare og fermentering skal bane vejen for en bredere satsning.

”Kampagnen skal bruges til at blive klogere på, hvordan vi skal gribe tingene an, inden vi ruller kampagner ud på de øvrige områder,” siger Claus Lønborg.

Fyrtårne for udenlandske investeringer

Akustik og ultralyd

Danmark er førende inden for udvikling af avancerede audioløsninger, samt teknologier for hørehæmmede. Særligt forskning inden for ultralyd og 3D-imaging rummer et stort potentiale i forhold til diagnosticering og omkostningsreduktion i sundhedssektoren.

Forankring: DTU Elektro (herunder Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences samt Center for Fast Ultrasound Imaging).

Bakteriologi

Her har Greater Copenhagen en international førerposition på to områder: Antibiotikaresistens og metoder til at undgå, at bakterier danner biofilm. Begge områder rummer store investeringspotentialer.

Forankring: Biologisk Institut, Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU og DTU Fødevareinstituttet.

Bioenergi

En mulig gamechanger på bioenergiområdet er ’omvendt fotosyntese’. Her, og inden for fermenteringsteknologi og biokemiske processer til udvikling af 2.-generations-biobrændsler, er danske forskere førende.

Forankring: Biologisk og Kemisk Institut på KU, Kemiteknik, Miljø og Biosustain på DTU og Centre for Corporate Social Responsibility og BioBusiness Innovation Platform (BBIP) på CBS.

Cancerforskning

Greater Copenhagen huser en bred vifte af stærke forskningsmiljøer inden for onkologi, dvs. forståelse af cancercellers udvikling og spredning, cancerdiagnostik, samt stærke miljøer med fokus på udvikling og test af ny medicin og nye behandlingsmetoder.

Forankring: BRIC, DanStem, DTU Bioinformatik, Rigshospitalet bl.a. ved PET/CT-skanning og Fase 1-enheden.

Fødevarer og fermentering

Fødevareforskning er en dansk specialitet. Særlig perspektivrige områder i et investeringsperspektiv omfatter hvid bioteknologi, herunder fermentering, fødevaresikkerhed, udvikling af high value-fødevarer og massespektronomi. Forskningen understøttes af væsentlige investeringer i forsøgsfaciliteter.

Forankring: KU FOOD og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, DTU FOOD m.v. samt BBIP CBS.

Kvanteteknologi

Udvikling af supercomputere, ultrapræcise sensorer og lynhurtig kommunikation. Sådan lyder nogle af potentialerne ved udnyttelse af elementarpartiklers kvanteegenskaber. Her byder Greater Copenhagen på et særdeles stærkt forskningsmiljø, som vurderes til at have et stort investeringspotentiale.

Forankring: Niels Bohr Institutet, DTU Fysik og DTU Fotonik.

Mennesker og teknologi

En stærk designtradition og et stærkt forskningsmiljø inden for antropologi gør hovedstadsregionen til et oplagt investeringsmål for tech-virksomheder, der vil have indsigt i menneskers samspil med og brug af ny teknologi. Specielt forskning i brugeradfærd er en international styrke.

Forankring: HUM og SAMF på KU og CBS.

Metabolisme og diabetes

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for metabolisme, stofskifte- og livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes og fedme. Regionens kompetencer omfatter både medicinsk og klinisk topforskning inden for cellebiologi og molekylær farmakologi.

Forankring: Biomedicinsk Institut, Metabolismecenter og Institut for Idræt & Ernæring på KU og Herlev Hospital.

Nanoscience

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for nanoscience, dvs. manipulationen af materialer på nanoskalaen. Erhvervspotentialet er oplagt, da teknologien kan bruges til materialeudvikling, manipulation af planters egenskaber og nye behandlingsformer.

Forankring: Nano-Science-centret på KU, DTU Nano og DTU Mekanik.

Proteinforskning og bioinformatik

Danmark har opbygget en række verdensførende forskningsgrupper inden for proteiner og bioinformatik. Forskningen udgør et afgørende fundament for fremtidens diagnosticerings- og behandlingsmetoder, f.eks. for cancer, fertilitet og allergi, samt nye metoder til drug delivery og individualiseret medicin.

Forankring: Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og NNF Center for Protein Research på KU.

Social big data

Social big data er et meget ungt forskningsfelt, der kobler en bred vifte af forskningsdiscipliner fra humaniora, datalogi og samfundsvidenskab. Danmark kan byde på et stærkt forskningsmiljø, samt unikke muligheder for at koble ustrukturerede data og register-data.

Forankring: HUM og SAMF på KU, Datalogisk Institut, ITM, IBC og ECON på CBS og DTU Compute.

Vind og energilagring

Danmark er verdens førende vindland, både målt på vindkraftens andel af elforsyningen og på forskningsstyrke. I Greater Copenhagen er det især afspejlet på DTU, hvor hele seks institutter bidrager til et meget stærkt og stort forskningsmiljø på området.

Forankring: DTU Vind, DTU Energi, DTU Mekanik, DTU Fysik, DTU Elektro og DTU Compute

Forrige artikel Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Næste artikel Merkel bør stoppe Nord Stream 2 Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.