Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Den amerikanske biotekvirksomhed FMC er i fuld gang med at gøre det, som hovedstadsregionen satser på skal gøre København og omegn til en af Nordeuropas førende vækstregioner. FMC, som bl.a. udvikler fødevareingredienser samt insekt- og ukrudtsmidler, åbner 1. april et europæisk innovationscenter i Hørsholm. Selskabet er i øjeblikket i gang med at hente forskere fra afdelinger i bl.a. North Carolina, Philadelphia, Brasilien og Bruxelles til Danmark og står i de kommende måneder for at skulle rekruttere yderligere 50 medarbejdere lokalt.

”Vi er nu 110 ud af de ca. 160 medarbejdere, vi skal være inden sommerferien. Men vi er ikke bange for ikke at kunne nå i mål. Vi tror på, at vi kan finde de rigtige medarbejdere her,” siger HR-direktør i virksomheden Jakob Lyngsø Andersen.

Han pointerer, at tilstedeværelsen af viden og kvalificeret arbejdskraft er blandt de bærende årsager til, at FMC har valgt at placere sit innovationscenter i Danmark. Eller som CEO og bestyrelsesformand i FMC Pierre Brondeau erklærer i en pressemeddelelse:

”Danmark er et anerkendt sted for forskning i mad og bioteknologi og med en exceptionel arbejdskraft.”

Et sådant udsagn er ren honning i regionsrådsformand i hovedstaden Sophie Hæstorp Andersens (S) ører. Hun satser nemlig på at bruge netop forskning og arbejdskraft til at tiltrække flere virksomheder til regionen.

”Vi har kortlagt 12 forskningsområder, der skal være fyrtårne i en ny satsning på at tiltrække virksomheder og investeringer til regionen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun ser FMC’s investeringer i Danmark – der ud over innovationscentret i Hørsholm tæller købet af kemivirksomheden Cheminova for 8,5 mia. kr. – som en bekræftelse af, at der både er investeringer og arbejdspladser at hente ved at markedsføre regionens stærkeste forskningsområder over for udenlandske virksomheder og investorer.

Triple helix i praksis

Og netop fødevareforskning og fermentering, som er det forsknings- og kompetencemiljø, der har lokket FMC til Danmark, er et af de 12 forskningsområder, der nu offensivt skal brande hovedstadsregionen over for udlandet. Se oversigt under artiklen. Faktisk er området udvalgt til at være pilotprojekt for, hvordan regionens investeringsfremmeselskab, Copenhagen Capacity, kan markedsføre områderne over for potentielle investorer.

”Det er et område, hvor vi kan mærke en stor virksomhedsinteresse, men hvor vi måske endnu ikke har været helt skarpe nok på at konkretisere, hvad det er, vi kan tilbyde,” siger adm. direktør i Copenhagen Capacity Claus Lønborg.

Hans ambition er at tiltrække op mod ti nye virksomheder inden for forskningsområdet i løbet af en treårig periode.

”Det er min forventning, at hvert af de 12 områder er så stærke, at vi over 3 år kan tiltrække 5-10 udenlandske investeringer inden for hvert område, vi kører kampagne på,” siger Claus Lønborg.

Samlet forventes indsatsen med andre ord at kunne tiltrække op mod 120 nye, ressourcestærke virksomheder til hovedstadsregionen og dermed styrke såvel regionens økonomi som økosystemerne omkring de 12 styrkeområder.

Som udgangspunkt er forskningsområderne imidlertid udvalgt, netop fordi der er stærke økosystemer omkring dem. De 12 forskningsområder er således identificeret gennem en minutiøs proces, hvor 350 forskningsområder på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt forskning udført ved regionens universitetshospitaler er blevet gransket.

Som et led i processen har analysehuset IRIS Group, der har forestået analysen, udviklet en særlig model til vurdering af forskningsområdernes internationale styrkeposition og investeringsfremmeperspektiv.

Det er således kun de forskningsområder, hvor København har en dokumenteret international førerposition, og hvor der er et stærkt omkringliggende økosystem med adgang til finansiering, talent, internationale samarbejdspartnere, samt en tradition for et tæt samspil med erhvervslivet, som kommer gennem nåleøjet. Se tekstboks.

”Det er altså ikke nok, at forskningen er i top. Områderne ses i en triple helix-sammenhæng, hvor det er kombinationen forskning, samarbejde med erhvervslivet og samarbejde med myndighederne, der skal fungere optimalt,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Fra 350 til 12 forskningsområder

IRIS Group har udviklet en model, hvor 350 forskningsområder på KU, CBS, DTU samt Region Hovedstadens universitetshospitaler er blevet benchmarket op mod forskningsinstitutioner i 9 øvrige internationale metropoler. Det er regioner, som hovedstadsregionen typisk konkurrerer med om tiltrækning af udenlandske investeringer. Det drejer sig om Amsterdam, Berlin, Dublin, Geneve-Lausanne, Hamburg, Helsinki, München, Oslo og Stockholm-Uppsala.

Kun forskningsområder, der scorer højt på en samlet vurdering af tre måleparametre – forskningsoutput (antal artikler), forskningsexcellence (andel artikler blandt de 10 pct. mest citerede i verden) og Field Weighted Citation Impact (indekstal for forskningsområdets globale gennemslagskraft) – og som på minimum et af parametrene lander i top-3 i benchmarken, er i første omgang kommet i betragtning.

Ud fra denne sortering nåede man ned på en liste med 70 forskningsområder, som gennem fokusgruppeinterview med universitetslederne ved hver enkelt af de tre universiteter yderligere er blevet reduceret til en bruttoliste på 50 områder.

Disse områder er efter interview med relevante institut- og forskningsledere og omfattende research reduceret til 29 forskningsområder, der er kendetegnede ved særlig stærk forskningsinfrastruktur og virksomhedssamspil. Endelig har projektets styregruppe, bestående af repræsentanter fra universiteterne, regionen m.fl., udvalgt og sammensat den endelige liste på 12 områder med særligt stort investeringsfremmepotentiale.

Dokumenteret pral

Ifølge Hæstorp er hele øvelsen gået ud på at dokumentere, hvorvidt regionen rent faktisk har internationale styrkeområder, hvilket den ofte bryster sig af.

”Når vi er ude i verden, praler vi ofte med, at vi har nogle rigtigt stærke forskningsinstitutioner og universiteter, og at Danmark har noget unikt at byde på, fordi der er så kort afstand imellem myndigheder, forskning og virksomheder. Men hvis vi går metodisk til værks: Hvad er så vores 12 stærkeste fyrtårnsområder? Hvad er det, vi kan og bør satse på? Det er det, analysen viser,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Og hun suppleres af Claus Lønborg:

”I første omgang har vi bedt IRIS Group om at dokumentere, hvor gode vi rent faktisk er. Så når vi nu siger, at vi er verdens bedste inden for et eller andet område, så er det noget, vi rent faktisk har kortlagt og kan dokumentere.”

FMC’s investeringer i Danmark og valg af Hørsholm som base for et nyt europæisk innovationscenter er et håndfast bevis for, at regionen vitterlig har noget at prale af, når det gælder fødevareforskning og fermentering. Og – som analysen viser – er der mere at komme efter end blot hård forskningsmæssig viden. Der er tradition for et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Og der er ikke mindst andre virksomheder i økosystemet, som FMC har gavn af at netværke med.

”Blandt de faktorer, vi har valgt beliggenhed ud fra, hører det også med til billedet, at vi har en strategisk alliance med Chr. Hansen,” siger Jakob Lyngsø Andersen.

De to virksomheder bliver nu naboer i Hørsholm, hvor ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har sit hovedsæde.

Men også omkring andre af de identificerede ’fyrtårnsområder’, såsom medicinsk forskning i cancer, metabolisme og diabetes, samt forskning i it og kvanteteknologi, er der i dag bygget stærke økosystemer og klynger op, som tiltrækker investeringer fra førende, globale selskaber.

Milliarder i medicinsk forskning

Det gælder ikke mindst den amerikanske medicinalgigant Bristol-Myers Squibb, som alene over de seneste 2 år har investeret over 14 milliarder kr. i danske biotekvirksomheder og medicinsk forskning, hvilket gør selskabet til en af de største udenlandske investorer i Danmark i senere tid.

”Når Bristol-Myers Squibb ad fire omgange investerer sammenlagt over 14 mia. kr. i Danmark, så må man nøgternt konstatere, at der må være tale om en betydelig klyngeeffekt,” siger Anders Thelborg, adm. direktør for Bristol-Myers Squibb Danmark.

Han konstaterer, at dansk biotek har netop de ting, som selskabet har ledt efter.

”Videnskaben er af høj kvalitet, og på trods af bedre rammevilkår i flere af vores nabolande er her et imponerende økosystem inden for forskning og biotek,” siger Anders Thelborg.

Bristol-Myers Squibb investerer både i forskning og kommercielle selskaber samt offentlig-private partnerskaber. Senest har selskabet indgået et samarbejde med Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab om at undervise kandidatstuderende i ’biopharma entrepreneurship’.

Kurset, som vil blive udbudt på KU fra efterårssemestret 2017, skal give de studerende indsigt i, hvordan de kan omsætte videnskabelige opdagelser til kommercielle succeser.

Samarbejdet, som finansieres af Bristol-Myers Squibb, der bl.a. vil flyve undervisere ind fra selskabets hovedkvarter i New York, er et eksempel på, hvordan private investeringer kan bruges til at styrke økosystemerne yderligere.

Og som Anders Thelborg siger: ”Vi agter at fortsætte med at investere i dansk sundhed, så længe mulighederne er til stede for at finde nye behandlinger til patienter med alvorlig sygdom.”

It-klynge udvikler fremtidens computer

Et andet eksempel er softwaregiganten Microsofts vedvarende investeringer i at styrke økosystemet omkring it-forskning i Danmark.

Selskabets tætte forhold til Danmark rækker tilbage til købet af det danske softwarehus Navision i 2002 for 11 milliarder kr. og oprettelsen af et globalt udviklingscenter for forretningsapplikationer.

Forrige år bekræftede Microsoft sin stærke tilknytning til Danmark og dansk it-forskning ved at bygge nyt domicil i Lyngby, for bl.a. at komme tættere på DTU, og ved efterfølgende at ansætte 50 nye softwareudviklere på adressen.

Senest har Microsoft udbygget sit samarbejde med det såkaldte Quantum Innovation Centre (Qubiz), der er et center for forskning i kvanteteknologi på tværs af KU, DTU og Aarhus Universitet.

Microsoft har i den forbindelse gjort Niels Bohr Instituttet på KU til rygrad i sin satsning på at bygge fremtidens kvantecomputer, som på papiret vil få lige så meget computerkraft som alle nuværende computere i verden tilsammen.

Den amerikanske softwaregigant er i gang med at etablere et udviklingslaboratorium på instituttet, hvor forskere og studerende sammen med ingeniører fra Microsoft skal bygge verdens første topologiske kvantecomputer. Arbejdet skal ledes af en af verdens førende forskere inden for kvanteelektronik, den amerikanske professor Charles Marcus, som på linje med tre andre af de absolut førende kvanteforskere i verden fra henholdsvis Holland, Schweiz og Australien nu ansættes af Microsoft.

”Microsofts fortsatte investering i Danmark handler især om adgangen til innovative produkter og ideer og tiltrækningen af lokalt og globalt talent,” siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsofts udviklingscenter – Microsoft Development Center Copenhagen – i Lyngby.

”Greater Copenhagen har en styrkeposition inden for it, gode tekniske universiteter og gode rammevilkår for tiltrækningen af dygtige internationale medarbejdere,” fastslår hun.

På ukendt grund

De 12 særligt udvalgte forskningsområder ser med andre ord ud til at rumme store potentialer for at skabe win-win-situationer, der kan bruges til at tiltrække yderligere investeringer til regionen. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal gøres. Det har Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity endnu ikke noget klart svar på.

Der kommer jo ikke nogen virksomheder ud af bare at lave en kortlægning,” som Claus Lønborg konstaterer.

Han understreger, at der er behov for at udvikle en ny måde at ’sælge’ regionen og forskningsområderne på.

”Vi har brug for at stå med nogle skarpe tilbud til virksomhederne. Det kræver, at vi gør forskningsområderne til et ’produkt’, vi kan sælge, og der betræder vi lige nu ukendt grund,” siger han.

Planen er i øvrigt, at alle parter i det såkaldte Greater Copenhagen-samarbejde, der ud over Region Hovedstaden også tæller Region Sjælland og Region Skåne samt kommunerne i disse regioner, går sammen om at markedsføre de stærkeste forskningsområder på tværs af hele Greater Copenhagen-regionen.

I den sammenhæng arbejder IRIS Group på at lave et tillæg til sin kortlægning, som også omfatter ’fyrtårnsområder’ på den anden side af Øresund, specielt i tilknytning til Universitetet i Lund.

Pilotkampagnen inden for fødevare og fermentering skal bane vejen for en bredere satsning.

”Kampagnen skal bruges til at blive klogere på, hvordan vi skal gribe tingene an, inden vi ruller kampagner ud på de øvrige områder,” siger Claus Lønborg.

Fyrtårne for udenlandske investeringer

Akustik og ultralyd

Danmark er førende inden for udvikling af avancerede audioløsninger, samt teknologier for hørehæmmede. Særligt forskning inden for ultralyd og 3D-imaging rummer et stort potentiale i forhold til diagnosticering og omkostningsreduktion i sundhedssektoren.

Forankring: DTU Elektro (herunder Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences samt Center for Fast Ultrasound Imaging).

Bakteriologi

Her har Greater Copenhagen en international førerposition på to områder: Antibiotikaresistens og metoder til at undgå, at bakterier danner biofilm. Begge områder rummer store investeringspotentialer.

Forankring: Biologisk Institut, Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU og DTU Fødevareinstituttet.

Bioenergi

En mulig gamechanger på bioenergiområdet er ’omvendt fotosyntese’. Her, og inden for fermenteringsteknologi og biokemiske processer til udvikling af 2.-generations-biobrændsler, er danske forskere førende.

Forankring: Biologisk og Kemisk Institut på KU, Kemiteknik, Miljø og Biosustain på DTU og Centre for Corporate Social Responsibility og BioBusiness Innovation Platform (BBIP) på CBS.

Cancerforskning

Greater Copenhagen huser en bred vifte af stærke forskningsmiljøer inden for onkologi, dvs. forståelse af cancercellers udvikling og spredning, cancerdiagnostik, samt stærke miljøer med fokus på udvikling og test af ny medicin og nye behandlingsmetoder.

Forankring: BRIC, DanStem, DTU Bioinformatik, Rigshospitalet bl.a. ved PET/CT-skanning og Fase 1-enheden.

Fødevarer og fermentering

Fødevareforskning er en dansk specialitet. Særlig perspektivrige områder i et investeringsperspektiv omfatter hvid bioteknologi, herunder fermentering, fødevaresikkerhed, udvikling af high value-fødevarer og massespektronomi. Forskningen understøttes af væsentlige investeringer i forsøgsfaciliteter.

Forankring: KU FOOD og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, DTU FOOD m.v. samt BBIP CBS.

Kvanteteknologi

Udvikling af supercomputere, ultrapræcise sensorer og lynhurtig kommunikation. Sådan lyder nogle af potentialerne ved udnyttelse af elementarpartiklers kvanteegenskaber. Her byder Greater Copenhagen på et særdeles stærkt forskningsmiljø, som vurderes til at have et stort investeringspotentiale.

Forankring: Niels Bohr Institutet, DTU Fysik og DTU Fotonik.

Mennesker og teknologi

En stærk designtradition og et stærkt forskningsmiljø inden for antropologi gør hovedstadsregionen til et oplagt investeringsmål for tech-virksomheder, der vil have indsigt i menneskers samspil med og brug af ny teknologi. Specielt forskning i brugeradfærd er en international styrke.

Forankring: HUM og SAMF på KU og CBS.

Metabolisme og diabetes

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for metabolisme, stofskifte- og livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes og fedme. Regionens kompetencer omfatter både medicinsk og klinisk topforskning inden for cellebiologi og molekylær farmakologi.

Forankring: Biomedicinsk Institut, Metabolismecenter og Institut for Idræt & Ernæring på KU og Herlev Hospital.

Nanoscience

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for nanoscience, dvs. manipulationen af materialer på nanoskalaen. Erhvervspotentialet er oplagt, da teknologien kan bruges til materialeudvikling, manipulation af planters egenskaber og nye behandlingsformer.

Forankring: Nano-Science-centret på KU, DTU Nano og DTU Mekanik.

Proteinforskning og bioinformatik

Danmark har opbygget en række verdensførende forskningsgrupper inden for proteiner og bioinformatik. Forskningen udgør et afgørende fundament for fremtidens diagnosticerings- og behandlingsmetoder, f.eks. for cancer, fertilitet og allergi, samt nye metoder til drug delivery og individualiseret medicin.

Forankring: Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og NNF Center for Protein Research på KU.

Social big data

Social big data er et meget ungt forskningsfelt, der kobler en bred vifte af forskningsdiscipliner fra humaniora, datalogi og samfundsvidenskab. Danmark kan byde på et stærkt forskningsmiljø, samt unikke muligheder for at koble ustrukturerede data og register-data.

Forankring: HUM og SAMF på KU, Datalogisk Institut, ITM, IBC og ECON på CBS og DTU Compute.

Vind og energilagring

Danmark er verdens førende vindland, både målt på vindkraftens andel af elforsyningen og på forskningsstyrke. I Greater Copenhagen er det især afspejlet på DTU, hvor hele seks institutter bidrager til et meget stærkt og stort forskningsmiljø på området.

Forankring: DTU Vind, DTU Energi, DTU Mekanik, DTU Fysik, DTU Elektro og DTU Compute

Forrige artikel Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Næste artikel Merkel bør stoppe Nord Stream 2 Merkel bør stoppe Nord Stream 2

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.