Københavns nye vækstmotor: Forskning med forretningspotentiale

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Den amerikanske biotekvirksomhed FMC er i fuld gang med at gøre det, som hovedstadsregionen satser på skal gøre København og omegn til en af Nordeuropas førende vækstregioner. FMC, som bl.a. udvikler fødevareingredienser samt insekt- og ukrudtsmidler, åbner 1. april et europæisk innovationscenter i Hørsholm. Selskabet er i øjeblikket i gang med at hente forskere fra afdelinger i bl.a. North Carolina, Philadelphia, Brasilien og Bruxelles til Danmark og står i de kommende måneder for at skulle rekruttere yderligere 50 medarbejdere lokalt.

”Vi er nu 110 ud af de ca. 160 medarbejdere, vi skal være inden sommerferien. Men vi er ikke bange for ikke at kunne nå i mål. Vi tror på, at vi kan finde de rigtige medarbejdere her,” siger HR-direktør i virksomheden Jakob Lyngsø Andersen.

Han pointerer, at tilstedeværelsen af viden og kvalificeret arbejdskraft er blandt de bærende årsager til, at FMC har valgt at placere sit innovationscenter i Danmark. Eller som CEO og bestyrelsesformand i FMC Pierre Brondeau erklærer i en pressemeddelelse:

”Danmark er et anerkendt sted for forskning i mad og bioteknologi og med en exceptionel arbejdskraft.”

Et sådant udsagn er ren honning i regionsrådsformand i hovedstaden Sophie Hæstorp Andersens (S) ører. Hun satser nemlig på at bruge netop forskning og arbejdskraft til at tiltrække flere virksomheder til regionen.

”Vi har kortlagt 12 forskningsområder, der skal være fyrtårne i en ny satsning på at tiltrække virksomheder og investeringer til regionen,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Hun ser FMC’s investeringer i Danmark – der ud over innovationscentret i Hørsholm tæller købet af kemivirksomheden Cheminova for 8,5 mia. kr. – som en bekræftelse af, at der både er investeringer og arbejdspladser at hente ved at markedsføre regionens stærkeste forskningsområder over for udenlandske virksomheder og investorer.

Triple helix i praksis

Og netop fødevareforskning og fermentering, som er det forsknings- og kompetencemiljø, der har lokket FMC til Danmark, er et af de 12 forskningsområder, der nu offensivt skal brande hovedstadsregionen over for udlandet. Se oversigt under artiklen. Faktisk er området udvalgt til at være pilotprojekt for, hvordan regionens investeringsfremmeselskab, Copenhagen Capacity, kan markedsføre områderne over for potentielle investorer.

”Det er et område, hvor vi kan mærke en stor virksomhedsinteresse, men hvor vi måske endnu ikke har været helt skarpe nok på at konkretisere, hvad det er, vi kan tilbyde,” siger adm. direktør i Copenhagen Capacity Claus Lønborg.

Hans ambition er at tiltrække op mod ti nye virksomheder inden for forskningsområdet i løbet af en treårig periode.

”Det er min forventning, at hvert af de 12 områder er så stærke, at vi over 3 år kan tiltrække 5-10 udenlandske investeringer inden for hvert område, vi kører kampagne på,” siger Claus Lønborg.

Samlet forventes indsatsen med andre ord at kunne tiltrække op mod 120 nye, ressourcestærke virksomheder til hovedstadsregionen og dermed styrke såvel regionens økonomi som økosystemerne omkring de 12 styrkeområder.

Som udgangspunkt er forskningsområderne imidlertid udvalgt, netop fordi der er stærke økosystemer omkring dem. De 12 forskningsområder er således identificeret gennem en minutiøs proces, hvor 350 forskningsområder på Københavns Universitet (KU), Copenhagen Business School (CBS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt forskning udført ved regionens universitetshospitaler er blevet gransket.

Som et led i processen har analysehuset IRIS Group, der har forestået analysen, udviklet en særlig model til vurdering af forskningsområdernes internationale styrkeposition og investeringsfremmeperspektiv.

Det er således kun de forskningsområder, hvor København har en dokumenteret international førerposition, og hvor der er et stærkt omkringliggende økosystem med adgang til finansiering, talent, internationale samarbejdspartnere, samt en tradition for et tæt samspil med erhvervslivet, som kommer gennem nåleøjet. Se tekstboks.

”Det er altså ikke nok, at forskningen er i top. Områderne ses i en triple helix-sammenhæng, hvor det er kombinationen forskning, samarbejde med erhvervslivet og samarbejde med myndighederne, der skal fungere optimalt,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Fra 350 til 12 forskningsområder

IRIS Group har udviklet en model, hvor 350 forskningsområder på KU, CBS, DTU samt Region Hovedstadens universitetshospitaler er blevet benchmarket op mod forskningsinstitutioner i 9 øvrige internationale metropoler. Det er regioner, som hovedstadsregionen typisk konkurrerer med om tiltrækning af udenlandske investeringer. Det drejer sig om Amsterdam, Berlin, Dublin, Geneve-Lausanne, Hamburg, Helsinki, München, Oslo og Stockholm-Uppsala.

Kun forskningsområder, der scorer højt på en samlet vurdering af tre måleparametre – forskningsoutput (antal artikler), forskningsexcellence (andel artikler blandt de 10 pct. mest citerede i verden) og Field Weighted Citation Impact (indekstal for forskningsområdets globale gennemslagskraft) – og som på minimum et af parametrene lander i top-3 i benchmarken, er i første omgang kommet i betragtning.

Ud fra denne sortering nåede man ned på en liste med 70 forskningsområder, som gennem fokusgruppeinterview med universitetslederne ved hver enkelt af de tre universiteter yderligere er blevet reduceret til en bruttoliste på 50 områder.

Disse områder er efter interview med relevante institut- og forskningsledere og omfattende research reduceret til 29 forskningsområder, der er kendetegnede ved særlig stærk forskningsinfrastruktur og virksomhedssamspil. Endelig har projektets styregruppe, bestående af repræsentanter fra universiteterne, regionen m.fl., udvalgt og sammensat den endelige liste på 12 områder med særligt stort investeringsfremmepotentiale.

Dokumenteret pral

Ifølge Hæstorp er hele øvelsen gået ud på at dokumentere, hvorvidt regionen rent faktisk har internationale styrkeområder, hvilket den ofte bryster sig af.

”Når vi er ude i verden, praler vi ofte med, at vi har nogle rigtigt stærke forskningsinstitutioner og universiteter, og at Danmark har noget unikt at byde på, fordi der er så kort afstand imellem myndigheder, forskning og virksomheder. Men hvis vi går metodisk til værks: Hvad er så vores 12 stærkeste fyrtårnsområder? Hvad er det, vi kan og bør satse på? Det er det, analysen viser,” siger Sophie Hæstorp Andersen. Og hun suppleres af Claus Lønborg:

”I første omgang har vi bedt IRIS Group om at dokumentere, hvor gode vi rent faktisk er. Så når vi nu siger, at vi er verdens bedste inden for et eller andet område, så er det noget, vi rent faktisk har kortlagt og kan dokumentere.”

FMC’s investeringer i Danmark og valg af Hørsholm som base for et nyt europæisk innovationscenter er et håndfast bevis for, at regionen vitterlig har noget at prale af, når det gælder fødevareforskning og fermentering. Og – som analysen viser – er der mere at komme efter end blot hård forskningsmæssig viden. Der er tradition for et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Og der er ikke mindst andre virksomheder i økosystemet, som FMC har gavn af at netværke med.

”Blandt de faktorer, vi har valgt beliggenhed ud fra, hører det også med til billedet, at vi har en strategisk alliance med Chr. Hansen,” siger Jakob Lyngsø Andersen.

De to virksomheder bliver nu naboer i Hørsholm, hvor ingrediensvirksomheden Chr. Hansen har sit hovedsæde.

Men også omkring andre af de identificerede ’fyrtårnsområder’, såsom medicinsk forskning i cancer, metabolisme og diabetes, samt forskning i it og kvanteteknologi, er der i dag bygget stærke økosystemer og klynger op, som tiltrækker investeringer fra førende, globale selskaber.

Milliarder i medicinsk forskning

Det gælder ikke mindst den amerikanske medicinalgigant Bristol-Myers Squibb, som alene over de seneste 2 år har investeret over 14 milliarder kr. i danske biotekvirksomheder og medicinsk forskning, hvilket gør selskabet til en af de største udenlandske investorer i Danmark i senere tid.

”Når Bristol-Myers Squibb ad fire omgange investerer sammenlagt over 14 mia. kr. i Danmark, så må man nøgternt konstatere, at der må være tale om en betydelig klyngeeffekt,” siger Anders Thelborg, adm. direktør for Bristol-Myers Squibb Danmark.

Han konstaterer, at dansk biotek har netop de ting, som selskabet har ledt efter.

”Videnskaben er af høj kvalitet, og på trods af bedre rammevilkår i flere af vores nabolande er her et imponerende økosystem inden for forskning og biotek,” siger Anders Thelborg.

Bristol-Myers Squibb investerer både i forskning og kommercielle selskaber samt offentlig-private partnerskaber. Senest har selskabet indgået et samarbejde med Københavns Universitet og Fonden for Entreprenørskab om at undervise kandidatstuderende i ’biopharma entrepreneurship’.

Kurset, som vil blive udbudt på KU fra efterårssemestret 2017, skal give de studerende indsigt i, hvordan de kan omsætte videnskabelige opdagelser til kommercielle succeser.

Samarbejdet, som finansieres af Bristol-Myers Squibb, der bl.a. vil flyve undervisere ind fra selskabets hovedkvarter i New York, er et eksempel på, hvordan private investeringer kan bruges til at styrke økosystemerne yderligere.

Og som Anders Thelborg siger: ”Vi agter at fortsætte med at investere i dansk sundhed, så længe mulighederne er til stede for at finde nye behandlinger til patienter med alvorlig sygdom.”

It-klynge udvikler fremtidens computer

Et andet eksempel er softwaregiganten Microsofts vedvarende investeringer i at styrke økosystemet omkring it-forskning i Danmark.

Selskabets tætte forhold til Danmark rækker tilbage til købet af det danske softwarehus Navision i 2002 for 11 milliarder kr. og oprettelsen af et globalt udviklingscenter for forretningsapplikationer.

Forrige år bekræftede Microsoft sin stærke tilknytning til Danmark og dansk it-forskning ved at bygge nyt domicil i Lyngby, for bl.a. at komme tættere på DTU, og ved efterfølgende at ansætte 50 nye softwareudviklere på adressen.

Senest har Microsoft udbygget sit samarbejde med det såkaldte Quantum Innovation Centre (Qubiz), der er et center for forskning i kvanteteknologi på tværs af KU, DTU og Aarhus Universitet.

Microsoft har i den forbindelse gjort Niels Bohr Instituttet på KU til rygrad i sin satsning på at bygge fremtidens kvantecomputer, som på papiret vil få lige så meget computerkraft som alle nuværende computere i verden tilsammen.

Den amerikanske softwaregigant er i gang med at etablere et udviklingslaboratorium på instituttet, hvor forskere og studerende sammen med ingeniører fra Microsoft skal bygge verdens første topologiske kvantecomputer. Arbejdet skal ledes af en af verdens førende forskere inden for kvanteelektronik, den amerikanske professor Charles Marcus, som på linje med tre andre af de absolut førende kvanteforskere i verden fra henholdsvis Holland, Schweiz og Australien nu ansættes af Microsoft.

”Microsofts fortsatte investering i Danmark handler især om adgangen til innovative produkter og ideer og tiltrækningen af lokalt og globalt talent,” siger Charlotte Mark, adm. direktør for Microsofts udviklingscenter – Microsoft Development Center Copenhagen – i Lyngby.

”Greater Copenhagen har en styrkeposition inden for it, gode tekniske universiteter og gode rammevilkår for tiltrækningen af dygtige internationale medarbejdere,” fastslår hun.

På ukendt grund

De 12 særligt udvalgte forskningsområder ser med andre ord ud til at rumme store potentialer for at skabe win-win-situationer, der kan bruges til at tiltrække yderligere investeringer til regionen. Spørgsmålet er blot, hvordan det skal gøres. Det har Region Hovedstaden og Copenhagen Capacity endnu ikke noget klart svar på.

Der kommer jo ikke nogen virksomheder ud af bare at lave en kortlægning,” som Claus Lønborg konstaterer.

Han understreger, at der er behov for at udvikle en ny måde at ’sælge’ regionen og forskningsområderne på.

”Vi har brug for at stå med nogle skarpe tilbud til virksomhederne. Det kræver, at vi gør forskningsområderne til et ’produkt’, vi kan sælge, og der betræder vi lige nu ukendt grund,” siger han.

Planen er i øvrigt, at alle parter i det såkaldte Greater Copenhagen-samarbejde, der ud over Region Hovedstaden også tæller Region Sjælland og Region Skåne samt kommunerne i disse regioner, går sammen om at markedsføre de stærkeste forskningsområder på tværs af hele Greater Copenhagen-regionen.

I den sammenhæng arbejder IRIS Group på at lave et tillæg til sin kortlægning, som også omfatter ’fyrtårnsområder’ på den anden side af Øresund, specielt i tilknytning til Universitetet i Lund.

Pilotkampagnen inden for fødevare og fermentering skal bane vejen for en bredere satsning.

”Kampagnen skal bruges til at blive klogere på, hvordan vi skal gribe tingene an, inden vi ruller kampagner ud på de øvrige områder,” siger Claus Lønborg.

Fyrtårne for udenlandske investeringer

Akustik og ultralyd

Danmark er førende inden for udvikling af avancerede audioløsninger, samt teknologier for hørehæmmede. Særligt forskning inden for ultralyd og 3D-imaging rummer et stort potentiale i forhold til diagnosticering og omkostningsreduktion i sundhedssektoren.

Forankring: DTU Elektro (herunder Oticon Centre of Excellence for Hearing and Speech Sciences samt Center for Fast Ultrasound Imaging).

Bakteriologi

Her har Greater Copenhagen en international førerposition på to områder: Antibiotikaresistens og metoder til at undgå, at bakterier danner biofilm. Begge områder rummer store investeringspotentialer.

Forankring: Biologisk Institut, Institut for Immunologi og Mikrobiologi og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi på KU og DTU Fødevareinstituttet.

Bioenergi

En mulig gamechanger på bioenergiområdet er ’omvendt fotosyntese’. Her, og inden for fermenteringsteknologi og biokemiske processer til udvikling af 2.-generations-biobrændsler, er danske forskere førende.

Forankring: Biologisk og Kemisk Institut på KU, Kemiteknik, Miljø og Biosustain på DTU og Centre for Corporate Social Responsibility og BioBusiness Innovation Platform (BBIP) på CBS.

Cancerforskning

Greater Copenhagen huser en bred vifte af stærke forskningsmiljøer inden for onkologi, dvs. forståelse af cancercellers udvikling og spredning, cancerdiagnostik, samt stærke miljøer med fokus på udvikling og test af ny medicin og nye behandlingsmetoder.

Forankring: BRIC, DanStem, DTU Bioinformatik, Rigshospitalet bl.a. ved PET/CT-skanning og Fase 1-enheden.

Fødevarer og fermentering

Fødevareforskning er en dansk specialitet. Særlig perspektivrige områder i et investeringsperspektiv omfatter hvid bioteknologi, herunder fermentering, fødevaresikkerhed, udvikling af high value-fødevarer og massespektronomi. Forskningen understøttes af væsentlige investeringer i forsøgsfaciliteter.

Forankring: KU FOOD og Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, DTU FOOD m.v. samt BBIP CBS.

Kvanteteknologi

Udvikling af supercomputere, ultrapræcise sensorer og lynhurtig kommunikation. Sådan lyder nogle af potentialerne ved udnyttelse af elementarpartiklers kvanteegenskaber. Her byder Greater Copenhagen på et særdeles stærkt forskningsmiljø, som vurderes til at have et stort investeringspotentiale.

Forankring: Niels Bohr Institutet, DTU Fysik og DTU Fotonik.

Mennesker og teknologi

En stærk designtradition og et stærkt forskningsmiljø inden for antropologi gør hovedstadsregionen til et oplagt investeringsmål for tech-virksomheder, der vil have indsigt i menneskers samspil med og brug af ny teknologi. Specielt forskning i brugeradfærd er en international styrke.

Forankring: HUM og SAMF på KU og CBS.

Metabolisme og diabetes

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for metabolisme, stofskifte- og livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes og fedme. Regionens kompetencer omfatter både medicinsk og klinisk topforskning inden for cellebiologi og molekylær farmakologi.

Forankring: Biomedicinsk Institut, Metabolismecenter og Institut for Idræt & Ernæring på KU og Herlev Hospital.

Nanoscience

Greater Copenhagen huser en af verdens førende forskningsklynger inden for nanoscience, dvs. manipulationen af materialer på nanoskalaen. Erhvervspotentialet er oplagt, da teknologien kan bruges til materialeudvikling, manipulation af planters egenskaber og nye behandlingsformer.

Forankring: Nano-Science-centret på KU, DTU Nano og DTU Mekanik.

Proteinforskning og bioinformatik

Danmark har opbygget en række verdensførende forskningsgrupper inden for proteiner og bioinformatik. Forskningen udgør et afgørende fundament for fremtidens diagnosticerings- og behandlingsmetoder, f.eks. for cancer, fertilitet og allergi, samt nye metoder til drug delivery og individualiseret medicin.

Forankring: Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og NNF Center for Protein Research på KU.

Social big data

Social big data er et meget ungt forskningsfelt, der kobler en bred vifte af forskningsdiscipliner fra humaniora, datalogi og samfundsvidenskab. Danmark kan byde på et stærkt forskningsmiljø, samt unikke muligheder for at koble ustrukturerede data og register-data.

Forankring: HUM og SAMF på KU, Datalogisk Institut, ITM, IBC og ECON på CBS og DTU Compute.

Vind og energilagring

Danmark er verdens førende vindland, både målt på vindkraftens andel af elforsyningen og på forskningsstyrke. I Greater Copenhagen er det især afspejlet på DTU, hvor hele seks institutter bidrager til et meget stærkt og stort forskningsmiljø på området.

Forankring: DTU Vind, DTU Energi, DTU Mekanik, DTU Fysik, DTU Elektro og DTU Compute

Forrige artikel Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Næste artikel Merkel bør stoppe Nord Stream 2 Merkel bør stoppe Nord Stream 2
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.