Kolding viser vej: fra velfærd til selvværd

Ud med velfærdssamfundet og ind med selvværdssamfundet. Sådan siger de i Kolding Kommune, der går nye veje for at få flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og klare flere opgaver uden hjælp fra kommunen. Kolding ”skærer bjørnetjenesterne væk” ud fra devisen, at folk helst vil selv. Den nye selvværdsstrategi skal også udnytte frivillige og pårørende i langt højere grad end i dag, øge samarbejdet med erhvervslivet og socialøkonomiske virksomheder og styrke forebyggelse. Det nye selvværdssamfund kan danne skole for andre kommuner, der har vist interesse for modellen.

Torben K. Andersen

Vivi Autzen er mor til en handicappet dreng. Hun har fået utallige afslag fra sin sagsbehandler i Kolding Kommune, når hun bad om hjælp. Nu kunne det lyde som indledningen til endnu en klassisk tårevædet historie om et offer, der er kommet i klemme i en spareøvelse i velfærdssamfundet. Men det er ikke tilfældet.

Vivi Autzen er faktisk taknemmelig for de mange afslag, hun har fået. Det har motiveret hende til i højere grad at klare sig selv og har givet hende større selvværd. Hun er så taknemmelig, at hun nu har sendt en stor buket blomster til sin kommunale sagsbehandler sammen med et takkebrev, hvori hun skriver:

”Kære Alice. Jeg vil først og fremmest sige dig tak for de mange afslag, der i den grad har forhindret mig i at dumpe ned i den offerrolle, der ellers ligger lige til højrebenet for os forældre til handicappede børn. Tak for en god og professionel sagsbehandling og for at have set mig som en ressourcestærk forælder, der godt kan klare det selv, og for at have givet mig ”blå måne” – et udtryk fra Smølfe-filmen, som mine piger elsker – det vil sige det, som jeg havde brug for, i stedet for det, som jeg bad om,” skriver Vivi Autzen i sit brev til sagsbehandleren.

Vivi Autzen er et eksempel på det systemskifte, som Kolding Kommune har taget hul på, og som kan brede sig til det øvrige Danmark.

Den jyske kommune er nemlig ved at skifte det klassiske velfærdssamfund ud med et selvværdssamfund. Målet er at få langt flere borgere til at tage ansvar for deres eget liv og motivere dem til at kunne klare flere opgaver selv. Til gengæld skal de borgere, som ikke kan klare sig selv, have bedre hjælp end i dag.

Ambitionen med den nye selvværdsstrategi er også at udnytte frivillige og pårørende i langt højere grad end i dag, øge samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, involvere private erhvervsledere i sociale opgaver samt styrke forebyggelse.

Formanden for socialudvalget i Kolding Kommune, Tine R. Nørgaard (K), afviser, at der er tale om et camoufleret spareprojekt.

”Der er mange, der spørger om det. Men der er på ingen måde tale om en maskeret spareøvelse. Vi ville også have foretaget dette systemskifte, hvis vi havde uanede ressourcer. For ligesom man på planteskolerne beskærer et træ for at få det til at pible ud med nye grene, så skærer vi bjørnetjenesterne væk og lader i stedet folks selvværd vokse frem. Vi gør op med et menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og potentialer, som kan bidrage til at styre deres eget liv, og at mennesker helst vil selv. Det vil vi gerne hjælpe dem til,” siger Tine R. Nørgaard.

Hjerneskadet med aktivt liv

Kolding står ligesom alle andre kommuner med en række kæmpemæssige udfordringer, i takt med at antallet af ældre vokser de kommende år, at der bliver stadig færre på arbejdsmarkedet til at finansiere velfærdsudgifterne, og at mange sosu-assistenter, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte snart går på pension. Samtidig har den økonomiske krise dikteret økonomisk smalkost for kommunerne de næste mange år. Derfor er Kolding hele tiden på jagt efter nye ideer og forsøger at få skjulte kræfter hos borgere og civilsamfundet bragt i spil.

[quote align="right" author="Vivi Autzen, mor til handicappet dreng"]Kære Alice. Jeg vil først og fremmest sige dig tak for de mange afslag, der i den grad har forhindret mig i at dumpe ned i den offerrolle, der ellers ligger lige til højrebenet for os forældre til handicappede børn[/quote]

Den nye selvværdsmodel er født i kommunens social- og sundhedsforvaltning, men har også stor opbakning i de øvrige forvaltninger. Den kan på mange måder minde om den berømmede model i nabokommunen Fredericia – Længst muligt i eget liv – der også gør op med de traditionelle forestillinger om, hvad god pleje og omsorg er. I Fredericia får ældre og andre med plejebehov træning i stedet for pleje – selvhjælp i stedet for hjemmehjælp – i et forsøg på at give svage borgere evnerne igen, udfordre dem og styrke dem til at kunne blive mere selvforsørgende. Det har bl.a. betydet, at borgernes livskvalitet og tilfredshed er øget, og samtidig er der skabt større tilfredshed blandt medarbejderne.

Den nye selvværdsmodel i Kolding går et stort skridt videre. Den omfatter ikke kun ældre, men i princippet alle borgere. Som nu Vivi Autzen, der ud over sin søn på 15 år har tre piger på henholdsvis 3, 7 og 12 år.

”Den nye strategi er den helt rigtige vej at gå, da den vækker nysgerrigheden, lysten og modet hos folk til forandringer og tro på, at man selv har stor indflydelse på sin situation,” siger hun.

Vivi Autzen er ikke alene. Et andet eksempel er Kim, der er hjerneskadet. Han har været til genoptræning på rehabiliteringscentret Vejlefjord og har efterfølgende fået støtte fra forvaltningen. I dag er han blevet herre over sit eget liv og har atter fået en aktiv tilværelse.

Men det har ikke været let. Indledningsvis tog det rigtig lang tid for kommunens medarbejdere blot at få lov at komme ind i Kims hjem. Da der først blev etableret kontakt og han fik tillid til medarbejderne, fik de sammen ryddet op i mange forhold og elementer, der belastede ham i hverdagen både økonomisk og følelsesmæssigt. Til slut endte det med, at han gerne ville prøve at klare sig selv.

Først aftalte man en periode på tre måneder, hvor støtten kunne blive genoptaget, hvis han ønskede det. Men nu er forløbet afsluttet med en aftale om, at han kan ringe, hvis han har behov for hjælp. Kim er dermed et eksempel på, at når borgerne tager ansvar for deres eget liv – og den nødvendige backup er til stede – sker deres ”fremskridt” væsentlig hurtigere.

Nye venner på bodegaen

Et tredje eksempel er Henrik på 40 år. Han er udviklingshæmmet og skal have hjælp til det meste i sin hverdag. Hele sit voksne liv har han boet på en døgninstitution. Men han er også en rigtig levemand, der elsker fest og farver, men altid sammen med familie eller de andre beboere og personalet fra botilbuddet.

En dag gjorde Henrik dog noget, han ikke havde gjort før: På vej hen til Brugsen parkerede han sin el-kørestol uden for den lokale bodega, Giraffen, for at få en øl. Stamkunderne bød ham velkommen og gav ham en god oplevelse. Nu kunne personalet i bofællesskabet have spændt ben for Henrik. Miljøet på et værtshus kunne være dårligt selskab for ham. Men det gjorde de ikke. I dag er de nye venner begyndt at komme på besøg hjemme hos Henrik, så han ikke altid længere er afhængig af familie, ledsagere eller personale. Og da han en dag fortalte i bofællesskabet, at han skulle på tur med sine nye venner, som gerne ville se, hvor han kom fra, hjalp personalet med at arrangere en tur til hans forældre i Egtved.

Henriks mod og nysgerrighed og personalets tolerance åbnede med andre ord en ny verden, gav ham en vennekreds uden for institutionen og aflastede medarbejderne i deres daglige arbejde. Som forstander Alice Bjørnlund fra Bramdrupdam Bofællesskaber, hvor Henrik bor, udtrykker det: ”Han har fået en meget større verden end den, vi kan give ham. Vi skal som professionelle ikke altid have hånd i hanke med det hele. Vi skal ikke curle vejen for dem, men selv lade dem finde vej, i tillid til at de selv kan finde ud af det, og så skal vi være lige bagved, hvis det går galt.”

Formanden for socialudvalget i Kolding Kommune, Tine R. Nørgaard, understreger, at der selvfølgelig er folk, som ikke har skyggen af chance for i højere grad at klare sig selv i hverdagen, end de gør i dag.

”Der vil naturligvis altid ligge en konkret, faglig vurdering bag hvert enkelt tilfælde, hvor vi slækker tøjlerne. Men vi har hidtil været for gode til at passe på borgerne og pakke dem ind i vat. Nu hiver vi vattet ud af ørerne og spørger borgerne, hvad de drømmer om. Selvværdssamfundet handler om at få nye ideer og skjulte kræfter til at pible frem fra både borgere og vores egne medarbejdere,” siger Tine R. Nørgaard.

”Vi forventer jo ikke, at nogle af vores beboere på institutioner for svært handicappede kan flytte i egen lejlighed og klare sig selv. Men de kan måske lære at smøre deres egen madpakke, selv gå i Brugsen eller selv gå hjem fra et beskæftigelsestilbud. Så det er også de små forskelle, der hver dag kan gøre en forskel,” siger hun.

Hun afviser, at kommunen har fået interesseorganisationerne på nakken på grund af sin nye politik.

”Nej, faktisk ikke. Handicaprådet i Kolding, som jeg selv sidder i, er meget positive. Mange af de specifikke handicaporganisationer som LEV og SIND er også meget positive. Men vi kan jo nemt komme til at stå i en situation, hvor nogle pårørende er kritiske, og så må vi tage den drøftelse fra gang til gang,” siger Tine R. Nørgaard.

Øver jobsamtaler med erhvervsledere

Målet med den nye selvværdsstrategi er også at udnytte frivillige i langt højere grad end i dag, eksempelvis gennem foreninger og private virksomheder. Social- og sundhedsforvaltningen i Kolding Kommune har oprettet et erhvervsnetværk for lokale erhvervsledere. Udviklingschefen i Kolding Kommune, Birte Muhs, ser store perspektiver i det nye samarbejde.

”En af de unikke ting ved vores nye selvværdsmodel er, at vi har fået en masse virksomheder til også at tage et ansvar. Når vi inviterer dem ind, får de en forståelse for udfordringerne og opgaverne i arbejdet med borgerne. Og erfaringerne har vist, at de meget gerne vil bidrage, hvis de bare bliver spurgt,” siger Birte Muhs.

Samarbejdet mellem kommunen og det lokale erhvervsliv har bl.a. resulteret i, at ledige nu kan pudse formen af og øve sig i at gå til jobsamtale med rigtige erhvervsledere. Så i stedet for at ledige øver jobsamtaler med ansatte på det lokale jobcenter, sidder de nu direkte over for erhvervsledere og kan på den måde drage fordel af disses erfaringer og kompetencer og skabe netværk.

Direktør Michael Thomsen fra Hotel Scandic i Kolding er en del af erhvervsnetværket. Han overvejer at indgå i et projekt med f.eks. det sociale værested Gademix for unge mellem 10 og 16 år. Det kan indebære, at medarbejderne på Hotel Scandic vil få et tilbud om at arbejde frivilligt hos Gademix nogle timer om ugen med løn betalt af hotellet.

”Hvis man skal løfte i samlet flok og hjælpe en masse unge mennesker til at blive aktive, hjælpe væresteder og den kommune, man bor i, kan mit bidrag som virksomhedsleder være at stille frivillige medarbejdere til rådighed i nogle timer om ugen. Det skal helst være hjertet og lysten, der bærer det. Men det vil også kunne give mine ansatte nogle kompetencer, som jeg kan bruge her på hotellet,” siger Michael Thomsen.

Muligheder i stedet for begrænsninger

Otto Skak, der er adm. direktør for Slotssøbadet i Kolding, er også en del af erhvervsnetværket. Han har ansat Henrik, der er autist, til at vaske håndklæder og badekåber. Et ansættelsesforhold, der har taget en overraskende udvikling.

Da Otto Skak for nogle år siden skulle udvide søbadet med en badstue, ville det betyde en voldsom stigning i vask af håndklæder og badekåber. Han hentede et tilbud ude i byen på 700.000 kr., som ville medføre, at der ikke længere var brug for Henrik. Men den slugte Henrik ikke råt. Han regnede selv lidt på tallene og fandt ud af, at hvis Otto Skak investerede i to vaskemaskiner, ville han godt kunne klare opgaven, og Otto Skak ville spare 200.000 kr. om året. Den dag i dag vasker Henrik stadig alle håndklæder og badekåber, og han har tre-fire af de allersvageste borgere ansat til at hjælpe sig.

Pointen er, at Otto Skak fik gjort Henriks ”handicap” til en fordel i stedet for en ulempe. Ved at se muligheder i stedet for begrænsninger åbnede der sig nogle helt uventede muligheder. Otto Skak har opfordret sine medarbejdere til at deltage i frivilligt socialt arbejde. En opfordring, som alle medarbejdere bakker op om, så kommunen nu bare kan ringe, hvis den har brug for ekstra hjælp.

Væk med fodlænken

Kolding Kommune har også ambitioner om at styrke sit samarbejde med socialøkonomiske virksomheder i håb om at sluse nogle af kommunens svageste borgere ind på arbejdsmarkedet, så de ikke risikerer et langt liv på samfundets sidelinje.

Kendetegnet for disse socialøkonomiske virksomheder er som regel, at der står en ildsjæl bag, som i kraft af sin passion og engagement er i stand til at bryde folks negative sociale arv på en måde, som det offentlige ikke magter. Dette er manden bag den socialøkonomiske virksomhed Kolding Pak, Hugo Kold, et eksempel på. Han har f.eks. ansat en produktionsleder, Bjarne, som det meste af sit liv har spillet om penge. Og spillet med de forkerte.

Da Hugo Kold første gang mødte Bjarne, hjalp han ham med at få en fodlænke på benet. Bjarne havde fået en dom for at stjæle af kassen hos sin tidligere arbejdsgiver, og derfor var han blevet fyret. Hugo Kold lovede ham fast arbejde, hvis han overholdt sin aftale i de 85 dage, han skulle gå med fodlænken. Og et år efter at fodlænken var kommet af, tilbød Hugo Kold ham jobbet som produktionsleder.

Det gav Bjarne et kæmpe løft. Men fortiden indhentede ham lidt i sommer, da han måtte aflyse sin og kærestens planlagte sommerferie på grund af gammel gæld.

”Han stod med tårerne helt fremme i øjnene, da han fortalte mig om aflysningen. Jeg lod ham gå et par dage, hvor jeg tænkte som en gal på, hvordan jeg dog kunne hjælpe ham. Det endte med, at jeg gav ham 14 dages ferie med løn som bonus for den store indsats og loyalitet, han havde udvist i det svære år, han havde været igennem. Jeg gav ham også nogle lommepenge af min private lomme, så de kunne komme af sted på ferie. Han faldt mig om halsen og takkede, som var hans liv blevet benådet,” fortæller Hugo Kold.

Dagen efter tikkede en mail ind i hans mailboks. Den kom fra Bjarnes kæreste, Katrine. Hun skrev:

”Hej Hugo. Jeg synes, jeg ville sende dig et kæmpe tak for det, du har gjort for Bjarne, men ikke mindst for mig. Det er det største skulderklap, man kan give, og du skal vide, hvor stor pris vi begge sætter på dette … Jeg vil på mine egne vegne takke dig af hele mit hjerte, for at vi får vores drøm opfyldt med at komme på sommerferie sammen for første gang. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, ud over tusind mange tak!”

Nyt menneskesyn

Det er den slags eksempler, som får formanden for socialudvalget i Kolding, Tine R. Nørgaard, til at se store perspektiver for den nye strategi.

80 ledere under social- og sundhedsforvaltningen, lige fra forvaltningschefer til de enkelte institutionsledere, har været involveret i en proces for at få den nye selvværdsstrategi forankret ude i det yderste led.

”Det er jo ikke bare at knipse med fingrene, og så har vi rullet et helt nyt menneskesyn ud. Det er en meget lang proces, før det kommer helt ind under huden. Strategien kan kun lykkes, hvis der er 100 pct. opbakning fra personalegruppen. Og de har nu committet sig og mener, at det er den rigtige vej at gå,” siger Tine R. Nørgaard. Hun oplyser, at mange andre kommuner har vist interesse for den nye selvværdsstrategi, som dermed kan brede sig til andre dele af landet.

Mandag Morgen har anonymiseret de borgere, der optræder i artiklen. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu