Estland: NATO og USA er bedste garant for vores sikkerhed

Trumps næstkommanderende har været i Østeuropa for at forsikre sine allierede om støtte over for et stadig mere aggressivt Rusland. Turen gik bl.a. til den militærbase i Estland, hvor også 200 danske soldater bliver en del af NATO’s russerværn. Mandag Morgen har været på besøg.
Andreas Baumann

Pressechefen for den britiske hær afbryder pludselig den russiske journalist og afslutter hele pressekonferencen for de 25 journalister fra hele verden.

”Det er nok nu.”

Soldaterne må ikke svare på flere spørgsmål, fordi spørgsmålene er begyndt at handle for meget om politik, lyder beskeden.

Den russiske journalist ville ellers vide, hvilke modsvar man planlægger hos NATO-styrkerne her på militærbasen Tapa i det østlige Estland, når den enorme russiske militærøvelse, Zapad, løber af stablen i midten af september, tæt på grænsen til de baltiske lande samt i den russiske enklave Kaliningrad og hos Ruslands nærmeste allierede, Hviderusland.

Officielt deltager knap 13.000 russiske soldater i militærøvelsen, der praktisk talt er en af simulation af en storkrig med NATO. Men ifølge kilder, som New York Times har talt med, er forventningerne hos vestlige militærchefer nærmere, at op mod 100.000 russiske soldater vil deltage, og at der er en risiko for, at Rusland vil benytte den enorme troppemobilisering til at efterlade nogle af styrkerne permanent i Hviderusland som et lusket træk i den gensidige militære oprustning mellem Rusland og NATO. Den er blevet intensiveret siden NATO-landene sidste år blev enige om at sende 4.500 soldater østpå til de baltiske lande og Polen for at imødegå den militære trussel fra Rusland, der i de senere år har vist sig overraskende aggressiv med bl.a. militæraktioner i Georgien, i det østlige Ukraine i foråret 2014 og ikke mindst med annekteringen af Krim samme år.

Ruslands tropper vender mod vest

| Forstør   Luk

Siden 2013 har Rusland oprustet militært ved landets grænser mod vest.

Kilde — The Potomac Foundation.

Det er også på Tapa Army Base, der har tilknyttet et stort øvelsesterræn, hvor der kan trænes med bl.a. artilleri, at 200 danske soldater næste år skal udstationeres som det danske bidrag til NATO-indsatsen, der går under navnet Enhanced Military Presence. Lige nu er her blot fire danskere. De skal forberede transitionen, så de danske soldater hurtigt kan blive integreret blandt de britiske, franske og estiske soldater, der har været i træning på basen siden foråret.

America First ikke lig med America Alone

Men først og fremmest var det her på basen, at den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, i sidste uge holdt en bemærkelsesværdig tale på sit første stop på en lynturne til en række lande i Østeuropa, der alle frygter Rusland, og derfor har efterspurgt en mere entydig amerikansk støtte i kølvandet på Donald Trumps indsættelse i Det Hvide Hus.

Trump fik som bekendt under præsidentvalgkampen sået tvivl om sin opbakning til NATO’s artikel 5, forsvarsalliancens centrale musketered, der slår fast, at ”et angreb på en af os, er et angreb på os alle”. Så de ord gentog vicepræsident Mike Pence over for både soldaterne på basen og de politiske ledere i de tre baltiske lande. Og så uddybede han, at USA’s politik under præsident Trump godt nok er at sætte USA’s interesser forrest, men at America First ikke betyder America Alone.

Derefter fortsatte vicepræsidenten sin rundrejse til henholdsvis NATO-aspiranten Georgien, der siden 2008 har haft en militærkonflikt med Rusland om to grænseregioner i Georgien, og derpå til det nyeste medlem af NATO-samarbejdet, Montenegro, hvor Pence udstedte lignende garantier om amerikansk støtte overfor Rusland.

Estland: Rusland er en trussel

Tilbage i Estlands hovedstad Tallinn mødtes landets udenrigsminister kort efter sit møde med Mike Pence også med gruppen af internationale journalister for at fortælle, at Rusland fortsat er Estlands største trussel, og at USA og NATO er den bedste garant for Europas sikkerhed.

Det har man aldrig rigtig været i tvivl om i det lille land, der to gange i sin knap 100-årige historie har været besat af stormagten fra øst, senest fra 1944-1991. Esterne anser fortsat Rusland for at være landets alvorligste sikkerhedspolitiske trussel, og den bliver taget særligt alvorligt i øjeblikket, hvor forholdet mellem Rusland og NATO ser ud til at blive værre nærmest dag for dag. Seneste eksempel var, da Rusland udviste 755 amerikanske diplomater som en reaktion på de nyeste amerikanske sanktioner, som Trump underskrev i sidste uge. Når stormagterne skændes, risikerer de små lande i Østeuropa at komme i klemme. Ligesom under Den Kolde Krig.

En toprådgiver til den estiske premierminister mener således ikke, at Estland på egen hånd kan gøre så meget for at forbedre forholdet til Rusland lige nu, er mildest talt er bittert. Først må russerne selv trække sig tilbage fra de omstridte territorier i Ukraine og Georgien.

”Princippet om, at man skal respektere international lov, er vi nødt til at stå fast på. Og derfor er det først og fremmest russerne, der kan gøre noget for at løsne op på det spændte forhold,” siger Mariin Ratnik, leder af afdelingen for sikkerhedspolitik og transatlantiske relationer i det estiske udenrigsministerium. Hun henviser bl.a. til, at den seneste russiske præsident, der har været på statsbesøg i Estland, var Boris Jeltsin engang i 1990’erne.

Østeuropa sætter sin lid til Trump

Selv om Ruslands militære aktioner i Georgien i 2008 og i Ukraine i 2014 ikke er realistiske scenarier for de baltiske lande, så er det netop Ruslands opførsel i de to lande, der har re-aktualiseret den russiske sikkerhedstrussel.

”Som medlem af NATO og EU er det ikke den samme trussel, Estland står over for, men episoderne i de to lande illustrerer, hvad Rusland er parat til at gøre for at opnå sine mål. Og et af de mål er at rykke ved sikkerhedsbalancen i Europa. Det kan vi ikke acceptere,” siger Mariin Ratnik.

Derudover forklarer toprådgiveren også, at Donald Trump til trods for beskyldningerne om at have været afhængig af russiske hackere for at komme til magten i USA alligevel af de baltiske lande bliver set som viderefører af den republikanske tradition for at sætte hårdt mod hårdt over for Rusland, en tradition, som også Ronald Reagan var garant for.

”Vi læser Trumps tweets hver morgen, og selv om han bestemt er en interessant person, ser vi ham i høj grad som en republikaner, der vil føre den politik videre over for Rusland, som USA har fulgt længe,” sagde Mariin Ratnik.

Det budskab er dog for tiden overladt til den amerikanske vicepræsident at lægge vægt bag. Selv om præsident Trump i sidste uge altså indvilligede i at underskrive nye sanktioner mod Rusland, skete det under store protester, fordi han mener, at Kongressen griber ind i præsidentens beføjelser:

”Den her lov er alvorligt fejlbehæftet, særligt fordi den går ind over den udøvende magts autoritet til at forhandle,” sagde Trump i en officiel pressemeddelelse, som fortsatte:

”Loven gør det sværere for USA at lave gode aftaler for det amerikanske folk, og den vil drive Kina, Rusland og Nordkorea tættere sammen.”

På NATO’s baser i Østeuropa tager i hvert fald den amerikanske hær sine forholdsregler op til russernes kommende militærøvelse ved bl.a. at sende yderligere 600 faldskærmstropper til de baltiske lande, mens øvelsen foregår, og ved at udskyde en rotation af amerikanske styrker i Polen, siger kilder til New York Times.

Overfor Mandag Morgen afviser russiske regeringsrepræsentanter spekulationerne om, at der ligger en skjult russisk offensiv bag Zapad-øvelsen.

Mandag Morgen er sammen med 24 andre journalister fra forskellige lande (herunder Rusland) blevet inviteret til Estland af det estiske udenrigsministerium, der har betalt transport og logi for deltagerne under reportagerejsen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu