Kommission: Folkeskolereform er afgørende for Danmarks produktivitet
Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.
Bjarke Wiegand
Når folkeskolelærere, kommuner, fagorganisationer og folketingspolitikere i disse dage tørner sammen om en ny overenskomst for folkeskolens lærere, står der meget mere på spil end holdninger til ”aktivitetstid” på skoleskemaet og en justering af ”den danske model”.
Et kvalitetsløft i folkeskolen, og dermed en reform af den måde, lærerne arbejder på, er nemlig helt afgørende for Danmarks produktivitet og dermed for landets økonomiske vækst og velfærd. Det konkluderer den første analyserapport fra regeringens såkaldte produktivitetskommission, som blev offentliggjort tirsdag aften.
Mandag Morgen har i en række analyser undersøgt den danske produktivitet og de udfordringer, som såvel den offentlige sektor som de private virksomheder står overfor. Læs mere om produktiviteten her:
Kun bedre produktivitet kan løfte eksporten (26.2.13)
Effektivisering kan frigøre 50 milliarder (28.01.13)
Erhvervslederne er de største produktivitetsforbrydere (03.12.12)
Produktivitets-Forbrydelsen (05.11.12)
De offentligt ansatte fører i produktivitetsræset (26.11.12)
Slaget om produktiviteten (29.10.12)
Produktivitetskoden skal knækkes med nytænkning (30.04.12)
”Der er stigende evidens for, at kvaliteten i folkeskolen har afgørende betydning for et lands økonomiske vækst. Og der viser internationale sammenligninger, at Danmark har en udfordring,” siger kommissionens formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, til Mandag Morgen. Han mener derfor, at en reform af den danske folkeskole er afgørende for at rette op på Danmarks kroniske produktivitetsproblem på langt sigt:
”Problemet er, at hvis man allerede halter efter i folkeskolen, bliver det svært at indhente senere i uddannelsessystemet. Bedre kvalitet i folkeskolen er derfor et vigtigt redskab til at øge produktiviteten i det lange løb,” siger han.
Læs hele Produktivitetskommissionens rapport her
Vi er endnu ringere, end PISA viser
Konkret henviser produktivitetskommissionens nye rapport til internationale studier, der viser, at kvaliteten i folkeskolen betyder mere for et lands økonomiske vækst, end hvor lang en uddannelse befolkningen har i gennemsnit. Og rapporten peger i den sammenhæng på, at kvaliteten i den danske folkeskole, ifølge OECD’s såkaldte PISA-undersøgelser, ligger under middel, når man sammenholder niveauet blandt de europæiske lande.
Regeringen nedsatte i foråret 2012 en produktivitetskommission med uafhængige eksperter, som skal komme med konkrete ideer til, hvordan produktiviteten i Danmark bliver styrket. Kommissionen består af uafhængige eksperter og særligt sagkyndige, der skal analysere den danske produktivitetsudvikling og komme med konkrete anbefalinger om bedre produktivitet både i erhvervsliv og i den offentlige sektor.
I efteråret 2012 udgav kommissionen debatpublikationen ”Det handler om velstand og velfærd”. I rapporten ”Danmarks produktivitet – hvor er problemerne?” følger Kommissionen op med en egentlig analyserapport, som undersøger, hvor kilderne til det danske produktivitetsproblem ligger gemt. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest ved udgangen af 2013.
Regeringen har udpeget professor Peter Birch Sørensen som formand for kommissionen. De øvrige medlemmer er:
Carl-Johan Dalgaard, professor, Københavns Universitet
Agnete Gersing, direktør, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Hans Nikolaisen, kommunaldirektør, Randers Kommune
Agnete Raaschou-Nielsen, tidl. adm. direktør og bestyrelsesmedlem i flere private virksomheder
Philipp Schröder, professor, Aarhus Universitet
Jan Rose Skaksen, direktør, Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA)
Birgitte Sloth, prodekan og professor, Københavns Universitet
Anders Sørensen, professor, Copenhagen Business School.
”PISA-målingerne opfanger naturligvis ikke alt. Men de giver en indikation af, hvor vi har udfordringer. Og noget tyder på, at den danske folkeskole er udfordret, både når det gælder håndtering af svage elever og støtten til de bedste elever,” siger Peter Birch Sørensen.
Dette kommer blandt andet til udtryk, ved at det danske skolesystem har valgt at fritage hele 8,2 pct. af alle danske elever fra PISA-testen, fordi man mener, de er ”for svage”. Ser man på gennemsnittet for alle OECD-landene, er det kun 2 pct. af eleverne, der fritages fra PISA-testen med netop den begrundelse, at de er ”for svage”. Ifølge produktivitetskommissionen kan den i forvejen lave danske PISA-score derfor endda være overvurderet med helt op til 10 point.
Hjælp de svage, og styrk de stærke
Samtidig viser PISA-testen, at der er færre virkelig dygtige elever i Danmark end i de fleste andre europæiske lande, som vi sammenligner os med.
”Det er et problem, da det ofte er dem, der senere hen bliver vidensarbejdere, forskere eller topledere og derfor er særligt vigtige for produktivitetsvæksten,” siger Peter Birch Sørensen.
Han peger på, at det er oplagt, at en kommende folkeskolereform både sigter på at hjælpe de svage og styrke de stærke. Men egentlige anbefalinger til, hvordan folkeskolen bliver bedre, kommer først i produktivitetskommissionens rapport om uddannelse, forskning og innovation, der efter planen lander til efteråret.
Peter Birch Sørensen ønsker simpelthen ikke at udtale sig om, hvorvidt regeringens udspil til en folkeskolereform – bygget op omkring den omdiskuterede helhedsskole – vil bidrage med det nødvendige kvalitetsløft.
”Vi har ikke diskuteret, om det konkrete udspil er det ideelle for at øge produktiviteten. Men vi vil i vores videre udredningsarbejde tage hele uddannelsessystemet op til revision og herunder se på, hvad vi kan lære af international forskning og erfaringer med at øge kvaliteten i folkeskolen,” siger han til Mandag Morgen.
