Annonce

Kommissærkandidat klar til kampen mod finanshajerne

18. januar 2010 kl. 11.05

Franskmanden Michel Barnier ventes i næste uge at blive udnævnt til EUs næste kommissær for det indre marked.

I onsdags var han til høring i Europa- Parlamentet og præsenterede her et helt katalog med bud på skrappere regler for den finansielle sektor. Som en af sine første gerninger vil Barnier fremsætte et forslag til en styrket koordination af medlemslandenes finanstilsyn.

Målet er at skabe spilleregler for, hvordan man fremover skal samarbejde om at forebygge og håndtere nye finanskriser. Barnier vil bl.a. styrke tilsynenes mulighed for at gribe ind over for finansmarkedets aktører.

Herudover vil han skærpe kapitalkravene til de finansielle institutioner, ligesom han retter blikket mod EUdirektiverne om markedsmisbrug og det såkaldte MiFID-direktiv. Det fastlægger reglerne for handel med og rådgivning om værdipapirer og valuta, og skal strammes op, så det bliver lettere at få ram på rådgivere, der sløser med informationen til kunderne. Franskmanden vil også nøje overvåge, om banker og finansinstitutioner har fulgt G20-anbefalingerne om bl.a. at begrænse sektorens brug af enorme bonusser.

Hvis det viser sig, at bankerne ikke følger politikernes anbefalinger, så vil der blive grebet ind. Under høringerne i Europa-Parlamentet har flere EU-kommissærer været åbne for at indføre en såkaldt Tobin-skat. En afgift på finansielle transaktioner, som vil ramme kortsigtede spekulanter hårdt.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026