Kommunaldirektører klar til hårdere prioriteringer i velfærden

Krisebevidstheden i landets 98 kommuner har aldrig været større, og nu melder kommunaldirektørerne sig klar til at foretage endnu stærkere prioriteringer i velfærdsopgaverne. Det er en forudsætning for at bevare velfærdssamfundet, at den offentlige service og velfærd målrettes de borgere, der har de største behov.

Sådan lyder meldingen fra kommunaldirektørernes formand, Bjarne Pedersen. Han ser prioriteringsdiskussionen som en naturlig – og i nogle tilfælde positiv – konsekvens af statens krav om økonomisk tilbageholdenhed, som har ført til en voldsom opbremsning i kommunernes forbrug.

Se hele interviewet med Bjarne Pedersen her:

Se Mandag Morgens interview med Bjarne Pedersen

”Vi er meget fokuserede på, at den offentlige service skal målrettes til dem, der har behov for den. Jeg tror helt grundlæggende, at vi opfatter det som noget af det vigtigste for at bevare velfærdssamfundet. Det er åbenlyst for enhver, at de, der modtager velfærd, også skal være dem, der har behov for velfærd. Der er ikke nogen kommunalt ansatte, som synes, det er en god ide, at der ydes velfærd til nogen, som ikke har behovet.”

Bjarne Pedersen, der også er kommunaldirektør i Rudersdal Kommune, erkender desuden, at de offentlige velfærdsydelser hidtil ikke har været underkastet den nødvendige kritiske vurdering:

”Jeg synes, man har været rundhåndet. Og jeg tror, det er en af krisens positive følger, at man lige kigger sig lidt over skulderen og siger: ’Skulle, kunne og bør vi ikke målrette det til dem, som virkelig har behov?’”

Dermed ligger Bjarne Pedersen på linje med et stort flertal af Mandag Morgens Velfærdspanel, som i et nyligt offentliggjort survey erklærede sig klar til at prioritere velfærdsopgaverne skarpere. Blandt panelets 3.000 medlemmer, der tæller ledere i den offentlige, private eller frivillige sektor, er hele 81 pct. helt eller delvis enige i, at adgangen til offentlige velfærdsydelser skal differentieres, så ”offentlige tilbud målrettes og prioriteres de borgere med størst behov.”

Læs også "Offentlige ledere: Mindre velfærd til de rige"

Ros for reformiver

Tidligere har Bjarne Pedersen ellers kritiseret politikerne i Folketinget for at være ude af trit med befolkningen, når det gjaldt spørgsmålet om prioriteringer i velfærden. Men i dag medgiver han, at krisebevidstheden med flere års forsinkelse har bidt sig fast bag murene på Christiansborg.

[quote align="right" author=""]Vi forsøger at lave realistiske budgetter, når vi lægger dem. Men i det arbejde, som så pågår, forsøger vi jo hele tiden at lade være med at bruge flere penge end højst nødvendigt.[/quote]

”Folketinget er i gang med en reformdagsorden, som vi ikke har set mage til i 15-20 år. Min kritik er ikke så omfattende, som den var sidste år, for der var det påfaldende, at Folketinget ikke havde opdaget, at der var smalhals her i landet. Der var ikke nogen vilje til virkelig at gå til vaflerne. Det er der nu, og der er søsat rigtig mange store reformer. Det er både fornuftigt og nødvendigt, og det ser vi frem til at arbejde med at virkeliggøre i de kommende år,” lyder det fra Bjarne Pedersen.

Han nævner bl.a. sanktionslovgivningen som en vigtig forudsætning for, at kommunerne overholder deres budgetter. Den giver regeringen mulighed for at skride ind med betydelige økonomiske sanktioner, hvis de kommunale budgetter skrider.

Og noget tyder i hvert fald på, at den nye økonomiske virkelighed for alvor er ved at sætte sig igennem i den kommunale forvaltning. I 2011 brugte kommunerne 5,7 milliarder kr. mindre end budgetteret på service og velfærd, og de foreløbige tal peger på, at den kommunale spareiver har været endnu større i 2012. Det er en tendens, som ifølge Bjarne Pedersen vil fortsætte:

[quote align="left" author=""]Kommunesammenlægninger kan man lave i hovedstadsområdet med betydelig effekt, men det ligger ikke ligefor i provinsen.[/quote]

”Jeg tror, vi også kommer til at bruge færre penge i 2013. Men vi laver et budget, som vi tror på, når vi laver det. Vi forsøger at lave realistiske budgetter, når vi lægger dem. Men i det arbejde, som så pågår, forsøger vi jo hele tiden at lade være med at bruge flere penge end højst nødvendigt.”

Han afviser, at det er udtryk for dårlig budgetplanlægning, når kommuner bruger så langt mindre end budgetteret, men ser det i stedet som et udtryk for kommunernes høje krisebevidsthed. Ifølge Bjarne Pedersen betyder det, at tusindvis af offentlige ledere agerer mere økonomibevidst end tidligere.

Sammenlægninger er ikke på tapetet

En af de allerstørste kommunale udfordringer er den massive fraflytning fra landets udkantskommuner, der dræner dem for ressourcer og efterlader store økonomiske huller i form af manglende skatteindtægter.

Et eksempel er Lolland Kommune, som forventer, at mindst 600 indbyggere vil flytte i løbet af 2013, hvilket kommer til at betyde 40-50 millioner kr. mindre i kommunekassen. Bjarne Pedersen betegner situationen som ”et stort nationalt problem”, som man endnu ikke har fundet ud af at håndtere – hverken i kommunerne eller på nationalt niveau.

Men selv om udfordringen lige nu tegner til at blive endnu større i de kommende år, mener han ikke, at sammenlægninger af de befolkningstynde kommuner kan være med til at ruste dem bedre til at stå imod ressourceflugten.

”Geografien sætter nu et eller andet sted en begrænsning for det meningsfulde i at snakke kommunesammenlægninger i Jylland og på Fyn, Lolland-Falster og Region Sjælland. Det tror jeg ikke står ligefor. Kommunesammenlægninger kan man lave i hovedstadsområdet med betydelig effekt, men det ligger ikke ligefor i provinsen,” siger han – med henvisning til, at kommunerne i landets yderområder i forvejen er ganske store.

,

Forrige artikel Nul-affald-strategi kan udløse milliardgevinster Næste artikel Kommunalpolitikeren er i eksistentiel krise

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

Tidligere vismand: Arbejdsmarkedet bør ikke æde alle ekstra leveår

POLITIK OG VELFÆRD Velfærdsforliget fra 2006 betyder, at stigende levealder modsvares af en lige så stor stigning i pensionsalderen. I Sverige og Finland kan borgerne regne med, at tilværelsen som pensionist udgør en stabil del af livet. Den model kan Danmark tage i betragtning, mener tidligere overvismænd.

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

Ny teknologi: Vandrensende proteiner kan blive det næste danske eksporteventyr

GRØN OMSTILLING Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

Seoul satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.