Kommunale ledere afgør velfærdsfornyelsens skæbne

Indførelsen af et helt nyt decentralt lønsystem for en kvart million kommunalt ansatte kan blive en alvorlig boomerang for moderniseringen af den offentlige sektor. Problemet er, at over 10.000 kommunale topchefer og ledere slet ikke er rustede til at arbejde med de nye lønsystemer. Lønpolitikken vurderes at være en afgørende krumtap i fornyelsen af den offentlige sektor, fordi den kan bruges til at motivere de offentlige ansatte til uddannelse, udvikling og omstilling - og til at tiltrække nye medarbejdere. De nye lønreformer er således et vigtigt element i bestræbelserne på at gøre sektoren mere konkurrencedygtig. Men den opgave har de kommunale chefer ikke forudsætninger for at varetage. Det erkender både Kommunernes Landsforening, en række cheforganisationer og fagbevægelsens forhandlingsorganisation, KTO. Derfor har de indledt en stor kampagne over for de kommunale ledere. Målet er at skabe en helt ny kultur i de kommunale virksomheder - en kultur der vurderes at føre til en betydelig udskiftning blandt de kommunale chefer. Mislykkes kampagnen, er risikoen for, at hele fornyelsesprocessen bliver en fiasko, overhængende stor. “Vi har kun ét skud i bøssen”, erkender afdelingschef i Kommunernes Landsforening, Peter Bramsnæs. Arbejdsmarkedsforskeren Flemming Ibsen er på forhånd skeptisk over for resultatet. “Chefer og medarbejdere er ikke klædt på til det nye lønsystem,” siger han og tilføjer: “Hvis det mislykkes, sættes processen 10 år tilbage.”