Kommuner i klemme

Landets kommuner er aldeles ophidsede over, at både Konservative og Dansk Folkeparti truer dem med at afvikle den sidste rest af det nuværende forhandlingssystem mellem stat og kommuner.

Truslerne blev givet, efter det stod klart, at kommunerne igen har svært ved at styre deres udgifter. Indtil videre planlægger 26 kommuner  at forhøje de kommunale skatter med i alt 875 millioner kr., selvom de i aftalen kun har fået lov til at hæve dem med 300 millioner kr.

Når debatten om det kommunale selvstyres fremtid kan blive en af efterårets store politiske dagsordener, skyldes det, at det offentlige forbrug tilsyneladende er ude af kontrol. Sidste år havde kommunerne et overforbrug på ca. 4 milliarder kr. i forhold til aftalen med regeringen. I år ser beløbet ud til at blive cirka det halve.

Det er selvsagt et kæmpeproblem for regeringen, der i sin såkaldte genopretningspakke for periode 2011-13 har dikteret nulvækst. I forvejen er VK-regeringens trackrecord på området ringe: Siden magtovertagelsen i 2001 er rammerne for det offentlige forbrug – bortset fra enkelte år – blevet overskredet. Se figur.

Når finansminister Claus Hjort Frederiksen skal forklare, hvorfor det ikke vil ske denne gang, henviser han til, at sanktionerne over for kommunerne er skærpet. Det indebærer, at den enkelte kommune pålægges en strafafgift på 75 pct., hvis den hæver skatten, uden at det er godkendt.

Foreløbig er der dog ikke meget, der tyder på, at systemet fungerer.  Den skærpede tone har fået flere kommuner til at varsle skatteforhøjelser, fordi de forventer, at sanktionerne bliver endnu hårdere i fremtiden. Andre har i deres foreløbige planer hævet skatten mere end nødvendigt for at kunne betale strafafgifter.