Forestil dig, at du er lam fra nakken og ned. Du sidder i kørestol og skal have hjælp til stort set alt. Du kan ikke selv nå den øverste hylde i skabet, åbne vinduet eller tænde for fjernsynet.

Men nu kan der være hjælp på vej. Ny avanceret stemmestyringsteknologi gør, at du ikke længere behøver være afhængig af andres hjælp 24 timer i døgnet. Med din stemme kan du fra kørestolen få det teknologiske isenkram til at åbne og lukke vinduer og skabe, tænde og slukke for tv eller radio osv.

Den nye teknologi, der er blevet testet med stor succes, udspringer af et usædvanligt samarbejde mellem Aarhus Kommune og det private erhvervsliv. Parterne, der ud over kommunen tæller privataktør Max Jensen samt Østjysk Innovation, der investerer på vegne af den danske stat, vil stifte selskabet Human Technologies – det første af sin art på det velfærdsteknologiske område.

Selskabet ser ud til at have et kæmpe vækstpotentiale, og forretningspotentialet rækker langt ud over Danmarks grænser.

”Vi er firstmover. Human Technologies er mig bekendt det første forsøg på at kommercialisere viden fra det offentlige sundheds- og velfærdsteknologiske område,” siger velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune Ivan Kjær Lauridsen, der er en af hovedkræfterne bag det nye initiativ.

”Målet er i første omgang at gøre folk mere selvhjulpne. Nu tester vi det af, for at se, om det kan give payback. Lykkes det, vil andre kommuner formentlig gå samme vej. Dermed kan vi have skabt en tradition for, at offentlig værdiskabelse skal ses i flere perspektiver end blot at skabe service til borgerne, selv om det er det, vi er sat i verden for at kunne løse,” siger Ivan Kjær Lauridsen.

Det nye selskab er dog først en realitet, når byrådet har sagt endelig god for projektet, hvilket forventes at ske inden for den nærmeste fremtid.

Loven sætter barrierer

Danmarks offentlige sektor køber hvert år varer og tjenesteydelser for omkring 290 milliarder kr. Det gør den til en potentielt stærk drivkraft for private virksomheders innovation, jobskabelse og udvikling af nye produkter og løsninger, der kan sælges på eksportmarkederne.

Human Technologies er et eksempel på, at Danmark kan skabe en ny form for systemeksport og samtidig styrke sin position på det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger. Det er et marked, som er i kraftig global vækst som følge af stadig ældre befolkninger, flere kronikere, omsiggribende livsstilssygdomme og borgernes generelt stigende forventninger til pleje og omsorg.

Men hvis Danmark skal høste det store potentiale, er der brug for et politisk paradigmeskifte. Lovgivningen sætter i dag en stor barriere for potentialet. Mens lande som USA og Sydkorea eksperimenterer med forskellige partnerskabsmodeller, er der i Danmark skarpe grænser for, hvor meget det offentlige må engagere sig, for ikke at skabe ulige konkurrencevilkår blandt de private virksomheder.

Esbjerg går glip af millioner

Der findes i dag 308 virksomheder i Danmark med finansiel eller ledelsesmæssig deltagelse fra kommuner eller regioner. Det fremgår af den seneste redegørelse fra Erhvervsstyrelsen. Virksomhederne opererer typisk på områder inden for forsyning og infrastruktur, f.eks. vand, energi, varme, renovation, lufthavne og anden trafik.

Langt de fleste af disse virksomheder har hjemmel i den kommunale styrelseslov eller kommunalfuldmagten, mens nogle få har hjemmel i Lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter fra 2006.

Man skal dog lede meget længe efter selskaber inden for velfærds- og sundhedsteknologi. Men det kan nu være slut. Human Technologies har hjemmel i netop loven fra 2006. Og man kan spore stigende interesse i kommuner og regioner for at få del i det potentielle milliardeventyr ved at stifte nye virksomheder sammen med private.

Et andet eksempel er Esbjerg Kommune. Den har endnu ikke ejerandel i selskaber sammen med private virksomheder inden for velfærds- og sundhedsteknologi, men den har lavet OPI-kontrakter med flere virksomheder, f.eks. den lokale virksomhed Welfare Denmark, om velfærdsteknologiske projekter.

Sidste år modtog Welfare Denmark og Esbjerg Kommune Microsofts innovationspris for det virtuelle genoptræningsprogram, som de har udviklet i fællesskab. De danske prisvindere var i selskab med sværvægtere som British Telecom og den amerikanske sundhedsgigant Kaiser Permanente.

Det virtuelle genoptræningsprogram betyder, at folk kan genoptræne hjemme hos sig selv på egen hånd, samtidig med at en fysioterapeut kan følge med på en skærm og sørge for, at øvelserne bliver udført korrekt.

Programmet er foreløbig rullet ud i 25 af landets kommuner, herunder København, Aarhus, Aalborg og Odense. Og nu forhandler Welfare Denmark med forskellige internationale investorer fra bl.a. Kina i forventning om at få tilført et trecifret millionbeløb, så løsningen kan blive udbredt over hele verden.

Direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune Arne Nikolajsen er glad, hvis det lykkes Welfare Denmark at finde investorer, der vil skyde penge i selskabet og måske skabe endnu flere arbejdspladser i Danmark.

”Men det er også lidt træls, at vi har været med til at udvikle Welfare Denmark og fået internationale priser for det, og så kan virksomheden måske sælges for et stort millionbeløb, uden at kommunen får så meget som en krone for det, selv om vi har udviklet op imod 90 pct. af løsningen,” siger Arne Nikolajsen.

Derfor er embedsmændene i Esbjerg nu ved at undersøge de juridiske muligheder for at gå ind i selskaber sammen med private virksomheder. Det kunne f.eks. være en virksomhed, der drev et plejehjem, hvor kommunen ejede 49 pct. og den private virksomhed 51 pct.

”Vi har ikke på nuværende tidspunkt politisk godkendelse til at gå den vej. Men vi arbejder administrativt på at se, om der er nogle juridiske muligheder,” siger Arne Nikolajsen.

Milliardpotentiale

Den brølende efterspørgsel på sundheds- og velfærdsteknologi er ikke kun en tendens i Danmark og andre vestlige lande. Også i Latinamerika og Asien, herunder Kina og Indien, er der stigende behov for at finde nye smarte løsninger, der kan dæmpe udgifternes himmelflugt og spare samfundet for arbejdskraft.

Danmark står godt rustet til at tage udfordringen op. Ifølge regeringens vækstteam findes der omkring 800 private virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet. De beskæftiger ca. 35.000 fuldtidspersoner, svarende til 1,7 pct. af den samlede beskæftigelse, men stod for hele 12 pct. af den samlede danske vareeksport i 2011, svarende til 71 milliarder kr.

Specielt virksomhederne inden for lægemiddel og mediko-industrien står stærkt internationalt. Alene de 10 største virksomheder inden for dette område tegner sig for 66 pct. af beskæftigelsen og 9,5 pct. af den samlede danske eksport, fremgår det af regeringens vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger.

Med sin store og velorganiserede offentlige sektor er Danmark også en attraktiv partner, når virksomheder fra bl.a. Japan, Sydkorea og Tyskland skal afprøve deres velfærdsteknologiske produkter, f.eks. intelligente senge, smarte robotter til hjernetræning og avancerede lifte.

Danmarkshistoriens største byggeprojekt – byggeriet af de nye supersygehuse for ca. 45 milliarder kr. – kan også være med til at bringe Danmark op i den internationale superliga. De mange milliarder skal nemlig ikke bruges til mursten alene. Op imod 25 pct. af pengene skal bruges til at udvikle smarte og innovative velfærdsteknologier. Det kan gøre Danmark til et globalt udstillingsvindue for fremtidens højteknologiske sygehuse.

Regeringen har med sin vækstplan for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger, der indeholder 27 konkrete initiativer, forsøgt at give virksomhederne bedre muligheder for at udnytte det internationale vækstpotentiale på området til gavn for vækst og jobskabelse i Danmark. Se figur 1 / tekstboks.

Men planen indeholder ikke konkrete initiativer om nye selskabsformer mellem det offentlige og private. Og Danmark synes at mangle en model for, hvordan den offentlige sektor kan drage fordel af de kommercielle muligheder.

Hvor mange penge Aarhus Kommune har skudt ind i det nye selskab, er foreløbig en hemmelighed. Rygterne nævner et beskedent beløb på 1-1,5 millioner kr. Men en ting er penge – noget andet er jura. Og specielt lovgrundlaget bag det nye selskab har været den største udfordring forud for etableringen. Kommunen har bl.a. fået hjælp fra eksterne advokater for at få klarlagt lovhjemmelen.

Men nu synes lovgrundlaget at være på plads. Som Ivan Kjær Lauridsen udtrykker det:

”Det er meget tydeligt, at vores systemer ikke er gearet til virksomheder som Human Technologies. Det er nyt land, vi træder ind i. Men der er ingen tvivl om, at udlandet kigger på Danmark.  Vi har f.eks. mødt japanere, som har bemærket, at Danmark er verdens dygtigste land på området. De ser ting i vores velfærds- og sundhedssystem, som de godt kan tænke sig. Men Danmarks dilemma er, at vi endnu ikke har formået at omforme vores viden og systemer til noget, som er salgbart på det globale marked,” siger Ivan Kjær Lauridsen.

Undersøger nye modeller

Tendensen bekræftes af direktør Henrik Kagenow fra Welfare Tech – en national klynge inden for sundheds- og velfærdsteknologi, og som repræsenterer 179 medlemmer i form af virksomheder, kommuner, regioner, hospitaler, interesseorganisationer samt uddannelses- og forskningsinstitutioner. Fra sin base i Forskerparken i Odense arbejder han med forretnings udvikling og innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder og offentlige parter.

”Der er et stort potentiale, hvis vi kan gøre den offentlige knowhow skalerbar ved at komme over i det private system og tænke kommercielt fra starten,” siger Henrik Kagenow.

Når han kigger ud ad vinduet fra sit kontor, bliver han bekræftet i Danmarks muligheder på området. Store globale virksomheder som Microsoft, Honda og Philips har slået sig ned i forskerparken. På bare et år er der kommet 25 pct. flere virksomheder. Et spritnyt iværksætterhus med plads til ca. 40 iværksættere inden for især velfærdsteknologi er færdigt. Og om godt et år åbner en helt ny businesspark med yderligere 7.500 kvadratmeter.

Welfare Tech er derfor gået sammen med dekan Jesper Strandskov fra Syddansk Universitet om at undersøge de juridiske muligheder for, at kommuner og regioner kan indgå som part i virksomheder inden for sundheds- og velfærdsteknologi.

”Jeg har sat det på dagsordenen for at få vurderet, hvad der er muligt inden for lovgivningen, for at få udnyttet den offentlige knowhow. Det lugter lidt af det, som vi i sin tid kaldte for systemeksport. Ideen var at drage nytte af den store offentlige viden, men det blev ikke til så meget dengang. Det er vigtigt, at vi tænker det rigtigt fra start denne gang, og at den private tænkning bliver dominerende, hvis det skal blive til kommercielle succeser,” siger Henrik Kagenow.

Efterlyser politisk vilje

Et eksempel på en succesrig dansk systemeksport er Danske Diakonhjem, der har lavet en aftale om at udvikle og drive et plejehjem i Shanghai i Kina. Det forventes at stå færdigt om knap et år med 400 boliger.

Kina står som så mange andre lande over for en kæmpe udfordring, fordi antallet af ældre stiger. Om godt 10 år vil der være ca. 350 millioner kinesere over 60 år, og bl.a. som følge af étbarnspolitikken vil mange af dem ikke have mulighed for at blive passet derhjemme.

Med det nye byggeri vil Danske Diakonhjem, der er en nonprofit-organisation, som driver 60 plejehjem, friplejehjem, bofællesskaber og hospicer i Danmark, have et godt udgangspunkt for at udvide sit kinesiske eksporteventyr.

Også lande som Sydkorea og USA går målrettet efter at skabe globale blockbusters inden for sundheds- og velfærdsteknologi med det offentlige i hovedrollen.

Sydkorea har f.eks. et robotprogram, hvor et selskab tilknyttet det sydkoreanske finansministerium hvert år uddeler et forskningsbeløb svarende til ca. en halv milliard danske kr. Betingelsen for at få del i de mange penge er, at der skal være knyttet et kommercialiseringsselskab til forskningsindsatsen, så man er sikker på, at der kan komme arbejdspladser ud af indsatsen i den anden ende.

Et andet eksempel er det amerikanske selskab Ekso Bionics, som i tæt samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium har udviklet en slags robotskelet, der nu bruges mange steder i verden til at genoptræne folk. Formålet var oprindelig at udvikle en avanceret rustning med indbygget robotmotor, så en soldat f.eks. kunne løbe 20 kilometer for fuld skrue med 100 kilo kampudrustning på ryggen.

Men siden fandt forskerne bag projektet ud af, at det også er meget velegnet til at rehabilitere folk. Folk, som måske har været bundet til en rullestol i mange år, kan nu pludselig gå ved hjælp af robotskelettet.

Det er den slags eksempler, som får Ivan Kjær Lauridsen til at se store muligheder for Danmark – under forudsætning af, at der er politisk vilje til at satse på området:

”Vi skal knække koden og finde nye modeller. Vores systemer er ikke vant til at etablere virksomheder som Human Technologies. Jeg oplever rent personligt en meget stor usikkerhed om, hvordan man skal håndtere disse ting. Der er også en sund vogten i skellet mellem offentlig og privat for ikke at skabe ulige konkurrencevilkår. Men hvis man ikke fra politisk niveau går benhårdt efter resultater inden for dette felt, får man det heller ikke,” siger Ivan Kjær Lauridsen.