Kommunerne holder den grønne fane højt

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

En kortlægning af kommunernes klimaindsats findes ikke. Derfor ved vi faktisk ikke noget om, hvor dybt den grønne omstilling egentlig har slået rødder rundt om i de danske byer. Men at der sker meget, er der ingen tvivl om. Fra mit daglige virke i Realdania er jeg heldig at have første parket til at opleve kommunernes grønne omstilling. Særligt når det handler om udvikling af bæredygtige byer, har Realdania en fælles mission med mange byer, og derfor har vi også en række konkrete samarbejder.

Og der bliver flyttet markante mentale og fysiske hegnspæle i den kommunale modus operandi, når det gælder opgaver som klimatilpasning, ressourcehåndtering, trafik og energi. Kommunerne har i det hele taget erkendt, hvor stort et potentiale der er i den grønne omstilling, når det gælder om at skabe lokal vækst og trivsel. 

Det var for at give et øjebliksbillede af den kommunale grønne omstilling, at Realdania i samarbejde med Sustainia i slutningen af maj lancerede publikationen ’Klima100’. Her præsenteres 100 klimaprojekter fra landets kommuner fordelt på 12 forskellige kategorier, bl.a. stormflodsbeskyttelse, mobilitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi og social indsats og fællesskaber.

’Klima100’ er ikke en fuldstændig oversigt, og på den måde yder den heller ikke fuld retfærdighed til alle tiltag i kommunerne. Til gengæld sætter den fokus på de bedste af dem og kan dermed forhåbentlig inspirere andre til at kopiere dem. Vi skal i det hele taget blive bedre til at ’stjæle’ de gode ideer fra hinanden. Den grønne omstilling er netop ikke et nulsumsspil. Alle vinder, hvis alle gør mere.

Vi skal hylde frontløberne

Et vigtigt formål med Klima100-publikationen har været at hylde de kommuner, der går forrest. At give de mest ambitiøse kommuner et velfortjent skulderklap, men også at inspirere andre. Når nye samarbejder og nye løsninger skal prøves, er der mange ting, der kan gå galt. Det kræver mod at være frontløber. Det gælder ikke mindst, når man er en kommune, hvor budgetterne er stramme, og hvor satsninger, der går skævt, tæller dobbelt, når valgperioden nærmer sig sin afslutning.

Derfor synes vi også, at Klima100-projektet har været en god anledning til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle de kommuner, der gør en kæmpe forskel. Jeg betragter på mange måder den grønne omstilling i kommunerne som et af de fineste eksempler på, at vi som samfund evner at vende store udfordringer til store muligheder med afsæt i høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lad mig give et par eksempler fra Klima100-publikationen. 

Mindre klimaaftryk og mere sundhed

Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 pct. mere grøn energi, end den har behov for, energi, som dermed kan eksporteres til andre kommuner. Men selv om øen allerede er selvforsynende med el, er der ikke skruet ned for ambitionerne. Kommunen vurderer, at vindenergiproduktionen kan øges med 13.600 MWh, og at der er rigeligt med plads til flere solceller.

Også i Frederikshavn Kommune har man lagt sig i spidsen, når det handler om at minimere kommunens klimaaftryk. F.eks. har udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt systematisk energirenovering og -optimering af kommunalt ejede bygninger og private boliger resulteret i en besparelse på 5,8 pct. af kommunens samlede energiforbrug. Og en øget andel af vedvarende energi til over 27 pct. Frederikshavn er godt på vej til at indfri sit mål om at blive CO2-neutral inden udgangen af 2030. 

Et tredje eksempel fra Klima100-rapporten viser, hvordan kommuner samarbejder på tværs og med lokale virksomheder. Projektet Bæredygtig Bundlinje giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at få udviklet en grøn forretningsmodel til forbedring af deres energi- og ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Gennem projektet får virksomhederne tilbudt strukturerede forløb med potentialeanalyse, konsulentbistand og processtøtte. Det giver især mindre virksomheder, der ikke selv har kapacitet til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller, mulighed for at arbejde systematisk med grøn forretningsudvikling.

I første halvdel af 2018 er 88 virksomheder tilknyttet projektet, og målet er inden 2019 at udvikle i alt 100 grønne forretningsmodeller, der samlet skal kunne reducere virksomhedernes materialeforbrug med ca. 2.500 ton og deres CO2-udledning med ca. 5.000 ton. 

Der er med andre ord masser af inspiration og gode nyheder at hente i Klima100-publikationen, der viser, hvad kommunerne er særligt gode til. Og som en – positiv – sideeffekt viser den også, hvor der er mulighed for at gøre det bedre. 

Der, hvor kommunerne har de stærkeste projekter, er inden for klimatilpasning og energieffektivisering. Til gengæld tyder ’Klima100’ på, at den grønne omstilling er slået mindre igennem inden for transport, landbrug og offentlige indkøb. Og netop på de tre områder er der potentiale til at gøre en stor forskel.

Det er områder, jeg tror, kommunerne kommer til at arbejde mere fokuseret med i de kommende år. Især hvis kommunernes ambitionsniveau bakkes op af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Selv den mest ambitiøse kommunale klimaplan er nemlig underlagt nationale klima- og energiplaner, der skal understøtte den progressive grønne udvikling. 

Internationalt perspektiv

Klima100-publikationen har nu været på gaden i en måneds tid, og det er min oplevelse, at den bliver godt modtaget som inspirationskatalog. Den er også oversat til engelsk, da den grønne omstilling ikke er afgrænset til Danmark, og fordi de løsninger, danske kommuner udvikler, også skal være synlige internationalt. 

På den måde placerer ’Klima100’ sig rigtig godt på bogreolen ved siden af søsterudgivelserne ’Sustainia100’, som Sustania står bag, og ’Cities100’, som Sustainia har lavet i samarbejde med det internationale klima-bynetværk C40. Begge udgivelser er støttet af Realdania som del af vores fokus på at hjælpe progressive, ambitiøse og visionære byer verden over med at dele viden og ideer om bæredygtig urbanisering.

Sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har Realdania været funding partner for C40 siden 2014. Det er et samarbejde, som skaber unik videndeling og samarbejdsmuligheder på tværs af byer og lande. Og et samarbejde, som også er en stor gevinst for danske byer, fordi viden om bæredygtige byløsninger kan flyde fra Danmark til verden og retur igen. 

Det er på samme måde, jeg håber, at vi med Klima100-publikationen bidrager til, at både Danmark og verden omkring os ved, at danske kommuner ikke er klar til at smide den danske klimaførertrøje. Og at de kan noget, som andre kan lade sig inspirere af.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.