Kommunerne holder den grønne fane højt

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

En kortlægning af kommunernes klimaindsats findes ikke. Derfor ved vi faktisk ikke noget om, hvor dybt den grønne omstilling egentlig har slået rødder rundt om i de danske byer. Men at der sker meget, er der ingen tvivl om. Fra mit daglige virke i Realdania er jeg heldig at have første parket til at opleve kommunernes grønne omstilling. Særligt når det handler om udvikling af bæredygtige byer, har Realdania en fælles mission med mange byer, og derfor har vi også en række konkrete samarbejder.

Og der bliver flyttet markante mentale og fysiske hegnspæle i den kommunale modus operandi, når det gælder opgaver som klimatilpasning, ressourcehåndtering, trafik og energi. Kommunerne har i det hele taget erkendt, hvor stort et potentiale der er i den grønne omstilling, når det gælder om at skabe lokal vækst og trivsel. 

Det var for at give et øjebliksbillede af den kommunale grønne omstilling, at Realdania i samarbejde med Sustainia i slutningen af maj lancerede publikationen ’Klima100’. Her præsenteres 100 klimaprojekter fra landets kommuner fordelt på 12 forskellige kategorier, bl.a. stormflodsbeskyttelse, mobilitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi og social indsats og fællesskaber.

’Klima100’ er ikke en fuldstændig oversigt, og på den måde yder den heller ikke fuld retfærdighed til alle tiltag i kommunerne. Til gengæld sætter den fokus på de bedste af dem og kan dermed forhåbentlig inspirere andre til at kopiere dem. Vi skal i det hele taget blive bedre til at ’stjæle’ de gode ideer fra hinanden. Den grønne omstilling er netop ikke et nulsumsspil. Alle vinder, hvis alle gør mere.

Vi skal hylde frontløberne

Et vigtigt formål med Klima100-publikationen har været at hylde de kommuner, der går forrest. At give de mest ambitiøse kommuner et velfortjent skulderklap, men også at inspirere andre. Når nye samarbejder og nye løsninger skal prøves, er der mange ting, der kan gå galt. Det kræver mod at være frontløber. Det gælder ikke mindst, når man er en kommune, hvor budgetterne er stramme, og hvor satsninger, der går skævt, tæller dobbelt, når valgperioden nærmer sig sin afslutning.

Derfor synes vi også, at Klima100-projektet har været en god anledning til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle de kommuner, der gør en kæmpe forskel. Jeg betragter på mange måder den grønne omstilling i kommunerne som et af de fineste eksempler på, at vi som samfund evner at vende store udfordringer til store muligheder med afsæt i høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lad mig give et par eksempler fra Klima100-publikationen. 

Mindre klimaaftryk og mere sundhed

Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 pct. mere grøn energi, end den har behov for, energi, som dermed kan eksporteres til andre kommuner. Men selv om øen allerede er selvforsynende med el, er der ikke skruet ned for ambitionerne. Kommunen vurderer, at vindenergiproduktionen kan øges med 13.600 MWh, og at der er rigeligt med plads til flere solceller.

Også i Frederikshavn Kommune har man lagt sig i spidsen, når det handler om at minimere kommunens klimaaftryk. F.eks. har udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt systematisk energirenovering og -optimering af kommunalt ejede bygninger og private boliger resulteret i en besparelse på 5,8 pct. af kommunens samlede energiforbrug. Og en øget andel af vedvarende energi til over 27 pct. Frederikshavn er godt på vej til at indfri sit mål om at blive CO2-neutral inden udgangen af 2030. 

Et tredje eksempel fra Klima100-rapporten viser, hvordan kommuner samarbejder på tværs og med lokale virksomheder. Projektet Bæredygtig Bundlinje giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at få udviklet en grøn forretningsmodel til forbedring af deres energi- og ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Gennem projektet får virksomhederne tilbudt strukturerede forløb med potentialeanalyse, konsulentbistand og processtøtte. Det giver især mindre virksomheder, der ikke selv har kapacitet til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller, mulighed for at arbejde systematisk med grøn forretningsudvikling.

I første halvdel af 2018 er 88 virksomheder tilknyttet projektet, og målet er inden 2019 at udvikle i alt 100 grønne forretningsmodeller, der samlet skal kunne reducere virksomhedernes materialeforbrug med ca. 2.500 ton og deres CO2-udledning med ca. 5.000 ton. 

Der er med andre ord masser af inspiration og gode nyheder at hente i Klima100-publikationen, der viser, hvad kommunerne er særligt gode til. Og som en – positiv – sideeffekt viser den også, hvor der er mulighed for at gøre det bedre. 

Der, hvor kommunerne har de stærkeste projekter, er inden for klimatilpasning og energieffektivisering. Til gengæld tyder ’Klima100’ på, at den grønne omstilling er slået mindre igennem inden for transport, landbrug og offentlige indkøb. Og netop på de tre områder er der potentiale til at gøre en stor forskel.

Det er områder, jeg tror, kommunerne kommer til at arbejde mere fokuseret med i de kommende år. Især hvis kommunernes ambitionsniveau bakkes op af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Selv den mest ambitiøse kommunale klimaplan er nemlig underlagt nationale klima- og energiplaner, der skal understøtte den progressive grønne udvikling. 

Internationalt perspektiv

Klima100-publikationen har nu været på gaden i en måneds tid, og det er min oplevelse, at den bliver godt modtaget som inspirationskatalog. Den er også oversat til engelsk, da den grønne omstilling ikke er afgrænset til Danmark, og fordi de løsninger, danske kommuner udvikler, også skal være synlige internationalt. 

På den måde placerer ’Klima100’ sig rigtig godt på bogreolen ved siden af søsterudgivelserne ’Sustainia100’, som Sustania står bag, og ’Cities100’, som Sustainia har lavet i samarbejde med det internationale klima-bynetværk C40. Begge udgivelser er støttet af Realdania som del af vores fokus på at hjælpe progressive, ambitiøse og visionære byer verden over med at dele viden og ideer om bæredygtig urbanisering.

Sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har Realdania været funding partner for C40 siden 2014. Det er et samarbejde, som skaber unik videndeling og samarbejdsmuligheder på tværs af byer og lande. Og et samarbejde, som også er en stor gevinst for danske byer, fordi viden om bæredygtige byløsninger kan flyde fra Danmark til verden og retur igen. 

Det er på samme måde, jeg håber, at vi med Klima100-publikationen bidrager til, at både Danmark og verden omkring os ved, at danske kommuner ikke er klar til at smide den danske klimaførertrøje. Og at de kan noget, som andre kan lade sig inspirere af.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.