Kommunerne holder den grønne fane højt

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

En kortlægning af kommunernes klimaindsats findes ikke. Derfor ved vi faktisk ikke noget om, hvor dybt den grønne omstilling egentlig har slået rødder rundt om i de danske byer. Men at der sker meget, er der ingen tvivl om. Fra mit daglige virke i Realdania er jeg heldig at have første parket til at opleve kommunernes grønne omstilling. Særligt når det handler om udvikling af bæredygtige byer, har Realdania en fælles mission med mange byer, og derfor har vi også en række konkrete samarbejder.

Og der bliver flyttet markante mentale og fysiske hegnspæle i den kommunale modus operandi, når det gælder opgaver som klimatilpasning, ressourcehåndtering, trafik og energi. Kommunerne har i det hele taget erkendt, hvor stort et potentiale der er i den grønne omstilling, når det gælder om at skabe lokal vækst og trivsel. 

Det var for at give et øjebliksbillede af den kommunale grønne omstilling, at Realdania i samarbejde med Sustainia i slutningen af maj lancerede publikationen ’Klima100’. Her præsenteres 100 klimaprojekter fra landets kommuner fordelt på 12 forskellige kategorier, bl.a. stormflodsbeskyttelse, mobilitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi og social indsats og fællesskaber.

’Klima100’ er ikke en fuldstændig oversigt, og på den måde yder den heller ikke fuld retfærdighed til alle tiltag i kommunerne. Til gengæld sætter den fokus på de bedste af dem og kan dermed forhåbentlig inspirere andre til at kopiere dem. Vi skal i det hele taget blive bedre til at ’stjæle’ de gode ideer fra hinanden. Den grønne omstilling er netop ikke et nulsumsspil. Alle vinder, hvis alle gør mere.

Vi skal hylde frontløberne

Et vigtigt formål med Klima100-publikationen har været at hylde de kommuner, der går forrest. At give de mest ambitiøse kommuner et velfortjent skulderklap, men også at inspirere andre. Når nye samarbejder og nye løsninger skal prøves, er der mange ting, der kan gå galt. Det kræver mod at være frontløber. Det gælder ikke mindst, når man er en kommune, hvor budgetterne er stramme, og hvor satsninger, der går skævt, tæller dobbelt, når valgperioden nærmer sig sin afslutning.

Derfor synes vi også, at Klima100-projektet har været en god anledning til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle de kommuner, der gør en kæmpe forskel. Jeg betragter på mange måder den grønne omstilling i kommunerne som et af de fineste eksempler på, at vi som samfund evner at vende store udfordringer til store muligheder med afsæt i høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lad mig give et par eksempler fra Klima100-publikationen. 

Mindre klimaaftryk og mere sundhed

Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 pct. mere grøn energi, end den har behov for, energi, som dermed kan eksporteres til andre kommuner. Men selv om øen allerede er selvforsynende med el, er der ikke skruet ned for ambitionerne. Kommunen vurderer, at vindenergiproduktionen kan øges med 13.600 MWh, og at der er rigeligt med plads til flere solceller.

Også i Frederikshavn Kommune har man lagt sig i spidsen, når det handler om at minimere kommunens klimaaftryk. F.eks. har udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt systematisk energirenovering og -optimering af kommunalt ejede bygninger og private boliger resulteret i en besparelse på 5,8 pct. af kommunens samlede energiforbrug. Og en øget andel af vedvarende energi til over 27 pct. Frederikshavn er godt på vej til at indfri sit mål om at blive CO2-neutral inden udgangen af 2030. 

Et tredje eksempel fra Klima100-rapporten viser, hvordan kommuner samarbejder på tværs og med lokale virksomheder. Projektet Bæredygtig Bundlinje giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at få udviklet en grøn forretningsmodel til forbedring af deres energi- og ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Gennem projektet får virksomhederne tilbudt strukturerede forløb med potentialeanalyse, konsulentbistand og processtøtte. Det giver især mindre virksomheder, der ikke selv har kapacitet til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller, mulighed for at arbejde systematisk med grøn forretningsudvikling.

I første halvdel af 2018 er 88 virksomheder tilknyttet projektet, og målet er inden 2019 at udvikle i alt 100 grønne forretningsmodeller, der samlet skal kunne reducere virksomhedernes materialeforbrug med ca. 2.500 ton og deres CO2-udledning med ca. 5.000 ton. 

Der er med andre ord masser af inspiration og gode nyheder at hente i Klima100-publikationen, der viser, hvad kommunerne er særligt gode til. Og som en – positiv – sideeffekt viser den også, hvor der er mulighed for at gøre det bedre. 

Der, hvor kommunerne har de stærkeste projekter, er inden for klimatilpasning og energieffektivisering. Til gengæld tyder ’Klima100’ på, at den grønne omstilling er slået mindre igennem inden for transport, landbrug og offentlige indkøb. Og netop på de tre områder er der potentiale til at gøre en stor forskel.

Det er områder, jeg tror, kommunerne kommer til at arbejde mere fokuseret med i de kommende år. Især hvis kommunernes ambitionsniveau bakkes op af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Selv den mest ambitiøse kommunale klimaplan er nemlig underlagt nationale klima- og energiplaner, der skal understøtte den progressive grønne udvikling. 

Internationalt perspektiv

Klima100-publikationen har nu været på gaden i en måneds tid, og det er min oplevelse, at den bliver godt modtaget som inspirationskatalog. Den er også oversat til engelsk, da den grønne omstilling ikke er afgrænset til Danmark, og fordi de løsninger, danske kommuner udvikler, også skal være synlige internationalt. 

På den måde placerer ’Klima100’ sig rigtig godt på bogreolen ved siden af søsterudgivelserne ’Sustainia100’, som Sustania står bag, og ’Cities100’, som Sustainia har lavet i samarbejde med det internationale klima-bynetværk C40. Begge udgivelser er støttet af Realdania som del af vores fokus på at hjælpe progressive, ambitiøse og visionære byer verden over med at dele viden og ideer om bæredygtig urbanisering.

Sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har Realdania været funding partner for C40 siden 2014. Det er et samarbejde, som skaber unik videndeling og samarbejdsmuligheder på tværs af byer og lande. Og et samarbejde, som også er en stor gevinst for danske byer, fordi viden om bæredygtige byløsninger kan flyde fra Danmark til verden og retur igen. 

Det er på samme måde, jeg håber, at vi med Klima100-publikationen bidrager til, at både Danmark og verden omkring os ved, at danske kommuner ikke er klar til at smide den danske klimaførertrøje. Og at de kan noget, som andre kan lade sig inspirere af.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.