Kommunerne holder den grønne fane højt

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

En kortlægning af kommunernes klimaindsats findes ikke. Derfor ved vi faktisk ikke noget om, hvor dybt den grønne omstilling egentlig har slået rødder rundt om i de danske byer. Men at der sker meget, er der ingen tvivl om. Fra mit daglige virke i Realdania er jeg heldig at have første parket til at opleve kommunernes grønne omstilling. Særligt når det handler om udvikling af bæredygtige byer, har Realdania en fælles mission med mange byer, og derfor har vi også en række konkrete samarbejder.

Og der bliver flyttet markante mentale og fysiske hegnspæle i den kommunale modus operandi, når det gælder opgaver som klimatilpasning, ressourcehåndtering, trafik og energi. Kommunerne har i det hele taget erkendt, hvor stort et potentiale der er i den grønne omstilling, når det gælder om at skabe lokal vækst og trivsel. 

Det var for at give et øjebliksbillede af den kommunale grønne omstilling, at Realdania i samarbejde med Sustainia i slutningen af maj lancerede publikationen ’Klima100’. Her præsenteres 100 klimaprojekter fra landets kommuner fordelt på 12 forskellige kategorier, bl.a. stormflodsbeskyttelse, mobilitet, vedvarende energi, cirkulær økonomi og social indsats og fællesskaber.

’Klima100’ er ikke en fuldstændig oversigt, og på den måde yder den heller ikke fuld retfærdighed til alle tiltag i kommunerne. Til gengæld sætter den fokus på de bedste af dem og kan dermed forhåbentlig inspirere andre til at kopiere dem. Vi skal i det hele taget blive bedre til at ’stjæle’ de gode ideer fra hinanden. Den grønne omstilling er netop ikke et nulsumsspil. Alle vinder, hvis alle gør mere.

Vi skal hylde frontløberne

Et vigtigt formål med Klima100-publikationen har været at hylde de kommuner, der går forrest. At give de mest ambitiøse kommuner et velfortjent skulderklap, men også at inspirere andre. Når nye samarbejder og nye løsninger skal prøves, er der mange ting, der kan gå galt. Det kræver mod at være frontløber. Det gælder ikke mindst, når man er en kommune, hvor budgetterne er stramme, og hvor satsninger, der går skævt, tæller dobbelt, når valgperioden nærmer sig sin afslutning.

Derfor synes vi også, at Klima100-projektet har været en god anledning til at skabe positiv opmærksomhed omkring alle de kommuner, der gør en kæmpe forskel. Jeg betragter på mange måder den grønne omstilling i kommunerne som et af de fineste eksempler på, at vi som samfund evner at vende store udfordringer til store muligheder med afsæt i høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lad mig give et par eksempler fra Klima100-publikationen. 

Mindre klimaaftryk og mere sundhed

Langeland har haft så stor succes med vindmøller og solcelleanlæg, at kommunen i dag producerer over 50 pct. mere grøn energi, end den har behov for, energi, som dermed kan eksporteres til andre kommuner. Men selv om øen allerede er selvforsynende med el, er der ikke skruet ned for ambitionerne. Kommunen vurderer, at vindenergiproduktionen kan øges med 13.600 MWh, og at der er rigeligt med plads til flere solceller.

Også i Frederikshavn Kommune har man lagt sig i spidsen, når det handler om at minimere kommunens klimaaftryk. F.eks. har udfasning af naturgas til vedvarende energi, udvidelse af den kommunale vindmølleplan samt systematisk energirenovering og -optimering af kommunalt ejede bygninger og private boliger resulteret i en besparelse på 5,8 pct. af kommunens samlede energiforbrug. Og en øget andel af vedvarende energi til over 27 pct. Frederikshavn er godt på vej til at indfri sit mål om at blive CO2-neutral inden udgangen af 2030. 

Et tredje eksempel fra Klima100-rapporten viser, hvordan kommuner samarbejder på tværs og med lokale virksomheder. Projektet Bæredygtig Bundlinje giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for at få udviklet en grøn forretningsmodel til forbedring af deres energi- og ressourceeffektivitet og konkurrenceevne. Gennem projektet får virksomhederne tilbudt strukturerede forløb med potentialeanalyse, konsulentbistand og processtøtte. Det giver især mindre virksomheder, der ikke selv har kapacitet til at arbejde målrettet med grønne forretningsmodeller, mulighed for at arbejde systematisk med grøn forretningsudvikling.

I første halvdel af 2018 er 88 virksomheder tilknyttet projektet, og målet er inden 2019 at udvikle i alt 100 grønne forretningsmodeller, der samlet skal kunne reducere virksomhedernes materialeforbrug med ca. 2.500 ton og deres CO2-udledning med ca. 5.000 ton. 

Der er med andre ord masser af inspiration og gode nyheder at hente i Klima100-publikationen, der viser, hvad kommunerne er særligt gode til. Og som en – positiv – sideeffekt viser den også, hvor der er mulighed for at gøre det bedre. 

Der, hvor kommunerne har de stærkeste projekter, er inden for klimatilpasning og energieffektivisering. Til gengæld tyder ’Klima100’ på, at den grønne omstilling er slået mindre igennem inden for transport, landbrug og offentlige indkøb. Og netop på de tre områder er der potentiale til at gøre en stor forskel.

Det er områder, jeg tror, kommunerne kommer til at arbejde mere fokuseret med i de kommende år. Især hvis kommunernes ambitionsniveau bakkes op af de beslutninger, der bliver taget på Christiansborg. Selv den mest ambitiøse kommunale klimaplan er nemlig underlagt nationale klima- og energiplaner, der skal understøtte den progressive grønne udvikling. 

Internationalt perspektiv

Klima100-publikationen har nu været på gaden i en måneds tid, og det er min oplevelse, at den bliver godt modtaget som inspirationskatalog. Den er også oversat til engelsk, da den grønne omstilling ikke er afgrænset til Danmark, og fordi de løsninger, danske kommuner udvikler, også skal være synlige internationalt. 

På den måde placerer ’Klima100’ sig rigtig godt på bogreolen ved siden af søsterudgivelserne ’Sustainia100’, som Sustania står bag, og ’Cities100’, som Sustainia har lavet i samarbejde med det internationale klima-bynetværk C40. Begge udgivelser er støttet af Realdania som del af vores fokus på at hjælpe progressive, ambitiøse og visionære byer verden over med at dele viden og ideer om bæredygtig urbanisering.

Sammen med amerikanske Bloomberg Philanthropies og britiske The Children’s Investment Fund Foundation har Realdania været funding partner for C40 siden 2014. Det er et samarbejde, som skaber unik videndeling og samarbejdsmuligheder på tværs af byer og lande. Og et samarbejde, som også er en stor gevinst for danske byer, fordi viden om bæredygtige byløsninger kan flyde fra Danmark til verden og retur igen. 

Det er på samme måde, jeg håber, at vi med Klima100-publikationen bidrager til, at både Danmark og verden omkring os ved, at danske kommuner ikke er klar til at smide den danske klimaførertrøje. Og at de kan noget, som andre kan lade sig inspirere af.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA
Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

National e-valuta kan igen give nationalbankerne magten over pengene

ØKONOMI Den digitale omstilling af pengesystemet udfordrer centralbankerne på deres eksistensgrundlag. Kreditkort og mobiler erstatter kontanter, mens kryptovalutaer truer med at sætte statens pengestyring ud af kraft. Et digitalt modtræk er på vej fra centralbankerne, men det risikerer at ryste bankvæsenet i sin grundvold.

Tre slags valuta

Tre slags valuta

ØKONOMI Nationalbanken kan tage magten tilbage, hvis den udvikler en national e-valuta, som samtidig kan tag konkurrencen op med kryptovalutaer, der truer Nationalbankens valutamonopol.

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

Kinas nye digitale valuta er et geopolitisk powerplay

ØKONOMI Uafhængighed er kodeordet bag Kinas nye nationale e-valuta. Xi Jinping og co. vil ikke længere finde sig i at blive finansielt forkrøblet af amerikanerne. En reaktion på denne digitale optrapning af den økonomiske stormagtskamp lader endnu vente på sig. 

Derfor vil priserne stige nu

Derfor vil priserne stige nu

ØKONOMI En kombination af økonomiske hjælpepakker og coronaforsinkelser i forsyningslinjerne får priser på råvarer til at ryge i vejret. Det kan betyde uforholdsmæssigt dyrere varer, fordi det er fristende for alle led i kæden at lægge ekstra stigninger ind, når der justeres på prisen.

Maria Schack Vindum anbefaler

Maria Schack Vindum anbefaler

KULTURANBEFALING Maria Schack Vindum anbefaler et galleri, der lader dig se København oppefra, og en podcast, der giver dig styr på både samfunds- og privatøkonomien.

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

Fremtidens arbejdsmarked har ikke kvinderne med

DIGITAL OMSTILLING Det globale arbejdsmarked er midt i en stor omstilling, men kønsfordeling på det nye arbejdsmarked er ikke lige. Kvinder er underrepræsenteret i seks ud af otte af de mest efterspurgte og hurtigst voksende jobklynger.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.