Kommentar af 
Esben Lanthén

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Der er behov for mere handling, hvis vi skal komme i nærheden af at nå de forpligtelser, der ligger i Parisaftalen. Sådan kan budskabet fra sidste uges Climate Action Summit i New York opsummeres.

Topmødet viste desværre også, at den handling, der efterspørges, ikke kommer hurtigt nok – i hvert fald ikke fra verdens regeringer. ”Mindre snak, mere handling” er blevet et mantra for mange, fra demonstranterne foran FN til ledere i nogle af verdens største virksomheder.

Spørgsmålet er, hvordan skal denne handling se ud, og hvem er de mest oplagte aktører til at gå i front?

I denne uge kan vi få en stor del af svaret på de spørgsmål, når borgmestre fra storbyer verden over mødes til C40 World Mayors Summit i København for at diskutere byernes bidrag til at løse klimakrisen.

Ifølge FN vil tre ud fire mennesker på jorden bo i byer i 2030, og dermed er byerne både en stor del af problemet og potentielt også en del af løsningen på klimakrisen. Byerne er ofte de steder hvor konsekvenserne af klimaforandringer mærkes mest, og som konsekvens heraf også der, hvor løsningerne blive udviklet og implementeret.

Handling i en by-kontekst er altså til at tage og føle på. Det handler om at reducere udledningen af klimagasser, mens borgerne beskyttes bedre mod de mange udfordringer, som kommer med klimakrisen. De gode nyheder er, at det allerede sker i mange byer verden over. Det er nogle af disse byer, der er samlet til C40 World Mayors Summit.

Borgmestre stilles i stigende grad til ansvar for, om de kan håndtere de forandringer, som klimakrisen bringer med sig. De er derfor nødt til at implementere tiltag, der favner bredt og indtænker lokale behov, sideløbende med at byerne gøres mere klimavenlige og modstandsdygtige. I den seneste udgave af rapporten Cities100, der er lavet i samarbejde med C40 og med Realdania, beskriver vi nogle af de fremmeste klimatiltag fra byer over hele verden.

Tanken er, at projekterne i Cities100-rapporten skal inspirere internationalt og være med til at sikre, at handling ikke kun sker i en udvalgt skare af frontløberbyer. Og signalet er tydeligt. En voksende gruppe af byer har hævet ambitionerne og nogle går endda nu efter, at den globale opvarmning skal blive under 1,5 grader – og de er ikke bange for at tage probate midler i brug.  

Danske byer viser vejen

Hele fem danske kommuner – Frederiksberg, Gladsaxe, København, Næstved og Aarhus – er med i dette års Cities100-rapport, der indeholder de 100 mest ambitiøse og innovative eksempler på løsninger fra hele verden, hvor byer arbejder målrettet med klimatiltag.

De danske byers projekter inkluderer omfattende klimaplaner, bredtfavnende borgerinddragelse, bæredygtige transportsystemer, effektiv klimatilpasning, fremadskuende energisystemer og innovativ genanvendelse af råmaterialer. Samlet set tegner de et billede af, at danske byer er klar til at handle for klimaet.

Eksempelvis giver Glasklyngen i Næstveds Resource City en god skitse til, hvordan byer kan arbejde med cirkulær økonomi i samarbejde med erhvervslivet og med udgangspunkt i de ressourcer, der bliver brugt lokalt. Glasklyngen indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året, hvorefter glasset bliver genanvendt til cirka 700-800 millioner flasker og husholdningsglas om året. Glasklyngen sparer cirka 15.000 ton CO2 om året.

Et andet eksempel er Frederiksbergs skybrudsprojekter. Her har kommunen skabt en regnvandshåndtering, der er skræddersyet til byens eksisterende infrastruktur. Ved at kombinere en række forskellige metoder til indsamling af vand gøres kommunen mere robust over for skybrud og skaber samtidig nye grønne områder. Dette er kombineret med en ny udbudsform, der får kommunen og leverandører til at samarbejde om nye og innovative løsninger.

På det mere overordnede plan er det værd at fremhæve Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan for 2016-2020. Med den er Aarhus godt på vej til at opnå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030 og byen har allerede halveret sin udledning de sidste ti år. Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan sætter retningen for de områder, hvor byen skal gøre en særlig indsats indtil 2020, på vej mod klimaneutral og fossilfri fremtid. Derudover er Københavns supercykelstier også fremhævet samt et borgerinddragelsesprojekt fra Gladsaxe.

Det er første gang, at så mange danske løsninger har fundet vej til det globale inspirationskatalog, og det er i sig selv enormt positivt. Men der er stadig lang vej hjem, før samtlige 98 danske kommuner leverer deres bidrag til løse klimakrisen. Det kræver konkrete tiltag, der er koblet til en overordnet strategi, der skal sikre, at kommunerne som helhed understøtter Parisaftalen.

Ikke mindst kræver det klar ledelse fra det politiske lag. Se figur 1.

1,5 grader er det nødvendige mål

Ved klimatopmødet i New York sagde klimaminister Dan Jørgensen, at samtalen om klima i Danmark skulle handle mindre om, hvad vi kan gøre, og mere om, hvad der er nødvendigt at gøre.

Hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimakrisen, skal alle arbejde i retning af samme mål, og det mål bør være en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, inklusive byer og kommuner. Der er gjort meget på det kommunale plan i Danmark, men der skal mere til. Det logiske næste skridt er, at alle kommuner lægger planer og strategier, der fokuserer på, hvad der er nødvendigt for at i mål med Parisaftalen.

For en målsætning om at nå 1,5 grader er ikke umulig. New York var den første by i verden til at sætte sig denne målsætning, og gennem C40 er deres erfaringer med implementeringen af strategien blevet spredt til andre byer verden over, så der i dag er flere end 12 byer i netværket, der kan bryste sig af at være på vej mod at være understøtte Parisaftalen.

Herhjemme er 20 danske kommuner udvalgt til at følge i de samme fodspor og dermed blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. I projektet DK2020 får kommunerne teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra det internationale by-netværk C40 og den grønne tænketank Concito til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning. Aarhus og Frederiksberg er i øvrigt begge en del af projektet, og det bliver spændende at følge, hvor meget der skal til for at tilpasse Aarhus’ allerede glimrende klimastrategi.

Håbet er, at der inden for en kort tidsperiode kan udvikles handlingsorienterede klimaplaner med fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Det bliver interessant at se, hvilken handling disse strategier kaster af sig, og ikke mindst, hvordan projektet skaleres fra de eksisterende 20 til alle landets kommune.

Så hermed en opfordring til de resterende kommuner: Lær af erfaringer fra de 20 i projektet, og gør klar til at følge trop. For det er, hvad der er nødvendigt.

--- Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu