Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Der er behov for mere handling, hvis vi skal komme i nærheden af at nå de forpligtelser, der ligger i Parisaftalen. Sådan kan budskabet fra sidste uges Climate Action Summit i New York opsummeres.

Topmødet viste desværre også, at den handling, der efterspørges, ikke kommer hurtigt nok – i hvert fald ikke fra verdens regeringer. ”Mindre snak, mere handling” er blevet et mantra for mange, fra demonstranterne foran FN til ledere i nogle af verdens største virksomheder.

Spørgsmålet er, hvordan skal denne handling se ud, og hvem er de mest oplagte aktører til at gå i front?

I denne uge kan vi få en stor del af svaret på de spørgsmål, når borgmestre fra storbyer verden over mødes til C40 World Mayors Summit i København for at diskutere byernes bidrag til at løse klimakrisen.

Ifølge FN vil tre ud fire mennesker på jorden bo i byer i 2030, og dermed er byerne både en stor del af problemet og potentielt også en del af løsningen på klimakrisen. Byerne er ofte de steder hvor konsekvenserne af klimaforandringer mærkes mest, og som konsekvens heraf også der, hvor løsningerne blive udviklet og implementeret.

Handling i en by-kontekst er altså til at tage og føle på. Det handler om at reducere udledningen af klimagasser, mens borgerne beskyttes bedre mod de mange udfordringer, som kommer med klimakrisen. De gode nyheder er, at det allerede sker i mange byer verden over. Det er nogle af disse byer, der er samlet til C40 World Mayors Summit.

Borgmestre stilles i stigende grad til ansvar for, om de kan håndtere de forandringer, som klimakrisen bringer med sig. De er derfor nødt til at implementere tiltag, der favner bredt og indtænker lokale behov, sideløbende med at byerne gøres mere klimavenlige og modstandsdygtige. I den seneste udgave af rapporten Cities100, der er lavet i samarbejde med C40 og med Realdania, beskriver vi nogle af de fremmeste klimatiltag fra byer over hele verden.

Tanken er, at projekterne i Cities100-rapporten skal inspirere internationalt og være med til at sikre, at handling ikke kun sker i en udvalgt skare af frontløberbyer. Og signalet er tydeligt. En voksende gruppe af byer har hævet ambitionerne og nogle går endda nu efter, at den globale opvarmning skal blive under 1,5 grader – og de er ikke bange for at tage probate midler i brug.  

Danske byer viser vejen

Hele fem danske kommuner – Frederiksberg, Gladsaxe, København, Næstved og Aarhus – er med i dette års Cities100-rapport, der indeholder de 100 mest ambitiøse og innovative eksempler på løsninger fra hele verden, hvor byer arbejder målrettet med klimatiltag.

De danske byers projekter inkluderer omfattende klimaplaner, bredtfavnende borgerinddragelse, bæredygtige transportsystemer, effektiv klimatilpasning, fremadskuende energisystemer og innovativ genanvendelse af råmaterialer. Samlet set tegner de et billede af, at danske byer er klar til at handle for klimaet.

Eksempelvis giver Glasklyngen i Næstveds Resource City en god skitse til, hvordan byer kan arbejde med cirkulær økonomi i samarbejde med erhvervslivet og med udgangspunkt i de ressourcer, der bliver brugt lokalt. Glasklyngen indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året, hvorefter glasset bliver genanvendt til cirka 700-800 millioner flasker og husholdningsglas om året. Glasklyngen sparer cirka 15.000 ton CO2 om året.

Et andet eksempel er Frederiksbergs skybrudsprojekter. Her har kommunen skabt en regnvandshåndtering, der er skræddersyet til byens eksisterende infrastruktur. Ved at kombinere en række forskellige metoder til indsamling af vand gøres kommunen mere robust over for skybrud og skaber samtidig nye grønne områder. Dette er kombineret med en ny udbudsform, der får kommunen og leverandører til at samarbejde om nye og innovative løsninger.

På det mere overordnede plan er det værd at fremhæve Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan for 2016-2020. Med den er Aarhus godt på vej til at opnå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030 og byen har allerede halveret sin udledning de sidste ti år. Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan sætter retningen for de områder, hvor byen skal gøre en særlig indsats indtil 2020, på vej mod klimaneutral og fossilfri fremtid. Derudover er Københavns supercykelstier også fremhævet samt et borgerinddragelsesprojekt fra Gladsaxe.

Det er første gang, at så mange danske løsninger har fundet vej til det globale inspirationskatalog, og det er i sig selv enormt positivt. Men der er stadig lang vej hjem, før samtlige 98 danske kommuner leverer deres bidrag til løse klimakrisen. Det kræver konkrete tiltag, der er koblet til en overordnet strategi, der skal sikre, at kommunerne som helhed understøtter Parisaftalen.

Ikke mindst kræver det klar ledelse fra det politiske lag. Se figur 1.

1,5 grader er det nødvendige mål

Ved klimatopmødet i New York sagde klimaminister Dan Jørgensen, at samtalen om klima i Danmark skulle handle mindre om, hvad vi kan gøre, og mere om, hvad der er nødvendigt at gøre.

Hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimakrisen, skal alle arbejde i retning af samme mål, og det mål bør være en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, inklusive byer og kommuner. Der er gjort meget på det kommunale plan i Danmark, men der skal mere til. Det logiske næste skridt er, at alle kommuner lægger planer og strategier, der fokuserer på, hvad der er nødvendigt for at i mål med Parisaftalen.

For en målsætning om at nå 1,5 grader er ikke umulig. New York var den første by i verden til at sætte sig denne målsætning, og gennem C40 er deres erfaringer med implementeringen af strategien blevet spredt til andre byer verden over, så der i dag er flere end 12 byer i netværket, der kan bryste sig af at være på vej mod at være understøtte Parisaftalen.

Herhjemme er 20 danske kommuner udvalgt til at følge i de samme fodspor og dermed blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. I projektet DK2020 får kommunerne teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra det internationale by-netværk C40 og den grønne tænketank Concito til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning. Aarhus og Frederiksberg er i øvrigt begge en del af projektet, og det bliver spændende at følge, hvor meget der skal til for at tilpasse Aarhus’ allerede glimrende klimastrategi.

Håbet er, at der inden for en kort tidsperiode kan udvikles handlingsorienterede klimaplaner med fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Det bliver interessant at se, hvilken handling disse strategier kaster af sig, og ikke mindst, hvordan projektet skaleres fra de eksisterende 20 til alle landets kommune.

Så hermed en opfordring til de resterende kommuner: Lær af erfaringer fra de 20 i projektet, og gør klar til at følge trop. For det er, hvad der er nødvendigt.

--- Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger

Forrige artikel Verdens kedeligste udlændingepolitik Verdens kedeligste udlændingepolitik Næste artikel Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.