Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Der er behov for mere handling, hvis vi skal komme i nærheden af at nå de forpligtelser, der ligger i Parisaftalen. Sådan kan budskabet fra sidste uges Climate Action Summit i New York opsummeres.

Topmødet viste desværre også, at den handling, der efterspørges, ikke kommer hurtigt nok – i hvert fald ikke fra verdens regeringer. ”Mindre snak, mere handling” er blevet et mantra for mange, fra demonstranterne foran FN til ledere i nogle af verdens største virksomheder.

Spørgsmålet er, hvordan skal denne handling se ud, og hvem er de mest oplagte aktører til at gå i front?

I denne uge kan vi få en stor del af svaret på de spørgsmål, når borgmestre fra storbyer verden over mødes til C40 World Mayors Summit i København for at diskutere byernes bidrag til at løse klimakrisen.

Ifølge FN vil tre ud fire mennesker på jorden bo i byer i 2030, og dermed er byerne både en stor del af problemet og potentielt også en del af løsningen på klimakrisen. Byerne er ofte de steder hvor konsekvenserne af klimaforandringer mærkes mest, og som konsekvens heraf også der, hvor løsningerne blive udviklet og implementeret.

Handling i en by-kontekst er altså til at tage og føle på. Det handler om at reducere udledningen af klimagasser, mens borgerne beskyttes bedre mod de mange udfordringer, som kommer med klimakrisen. De gode nyheder er, at det allerede sker i mange byer verden over. Det er nogle af disse byer, der er samlet til C40 World Mayors Summit.

Borgmestre stilles i stigende grad til ansvar for, om de kan håndtere de forandringer, som klimakrisen bringer med sig. De er derfor nødt til at implementere tiltag, der favner bredt og indtænker lokale behov, sideløbende med at byerne gøres mere klimavenlige og modstandsdygtige. I den seneste udgave af rapporten Cities100, der er lavet i samarbejde med C40 og med Realdania, beskriver vi nogle af de fremmeste klimatiltag fra byer over hele verden.

Tanken er, at projekterne i Cities100-rapporten skal inspirere internationalt og være med til at sikre, at handling ikke kun sker i en udvalgt skare af frontløberbyer. Og signalet er tydeligt. En voksende gruppe af byer har hævet ambitionerne og nogle går endda nu efter, at den globale opvarmning skal blive under 1,5 grader – og de er ikke bange for at tage probate midler i brug.  

Danske byer viser vejen

Hele fem danske kommuner – Frederiksberg, Gladsaxe, København, Næstved og Aarhus – er med i dette års Cities100-rapport, der indeholder de 100 mest ambitiøse og innovative eksempler på løsninger fra hele verden, hvor byer arbejder målrettet med klimatiltag.

De danske byers projekter inkluderer omfattende klimaplaner, bredtfavnende borgerinddragelse, bæredygtige transportsystemer, effektiv klimatilpasning, fremadskuende energisystemer og innovativ genanvendelse af råmaterialer. Samlet set tegner de et billede af, at danske byer er klar til at handle for klimaet.

Eksempelvis giver Glasklyngen i Næstveds Resource City en god skitse til, hvordan byer kan arbejde med cirkulær økonomi i samarbejde med erhvervslivet og med udgangspunkt i de ressourcer, der bliver brugt lokalt. Glasklyngen indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året, hvorefter glasset bliver genanvendt til cirka 700-800 millioner flasker og husholdningsglas om året. Glasklyngen sparer cirka 15.000 ton CO2 om året.

Et andet eksempel er Frederiksbergs skybrudsprojekter. Her har kommunen skabt en regnvandshåndtering, der er skræddersyet til byens eksisterende infrastruktur. Ved at kombinere en række forskellige metoder til indsamling af vand gøres kommunen mere robust over for skybrud og skaber samtidig nye grønne områder. Dette er kombineret med en ny udbudsform, der får kommunen og leverandører til at samarbejde om nye og innovative løsninger.

På det mere overordnede plan er det værd at fremhæve Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan for 2016-2020. Med den er Aarhus godt på vej til at opnå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030 og byen har allerede halveret sin udledning de sidste ti år. Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan sætter retningen for de områder, hvor byen skal gøre en særlig indsats indtil 2020, på vej mod klimaneutral og fossilfri fremtid. Derudover er Københavns supercykelstier også fremhævet samt et borgerinddragelsesprojekt fra Gladsaxe.

Det er første gang, at så mange danske løsninger har fundet vej til det globale inspirationskatalog, og det er i sig selv enormt positivt. Men der er stadig lang vej hjem, før samtlige 98 danske kommuner leverer deres bidrag til løse klimakrisen. Det kræver konkrete tiltag, der er koblet til en overordnet strategi, der skal sikre, at kommunerne som helhed understøtter Parisaftalen.

Ikke mindst kræver det klar ledelse fra det politiske lag. Se figur 1.

1,5 grader er det nødvendige mål

Ved klimatopmødet i New York sagde klimaminister Dan Jørgensen, at samtalen om klima i Danmark skulle handle mindre om, hvad vi kan gøre, og mere om, hvad der er nødvendigt at gøre.

Hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimakrisen, skal alle arbejde i retning af samme mål, og det mål bør være en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, inklusive byer og kommuner. Der er gjort meget på det kommunale plan i Danmark, men der skal mere til. Det logiske næste skridt er, at alle kommuner lægger planer og strategier, der fokuserer på, hvad der er nødvendigt for at i mål med Parisaftalen.

For en målsætning om at nå 1,5 grader er ikke umulig. New York var den første by i verden til at sætte sig denne målsætning, og gennem C40 er deres erfaringer med implementeringen af strategien blevet spredt til andre byer verden over, så der i dag er flere end 12 byer i netværket, der kan bryste sig af at være på vej mod at være understøtte Parisaftalen.

Herhjemme er 20 danske kommuner udvalgt til at følge i de samme fodspor og dermed blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. I projektet DK2020 får kommunerne teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra det internationale by-netværk C40 og den grønne tænketank Concito til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning. Aarhus og Frederiksberg er i øvrigt begge en del af projektet, og det bliver spændende at følge, hvor meget der skal til for at tilpasse Aarhus’ allerede glimrende klimastrategi.

Håbet er, at der inden for en kort tidsperiode kan udvikles handlingsorienterede klimaplaner med fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Det bliver interessant at se, hvilken handling disse strategier kaster af sig, og ikke mindst, hvordan projektet skaleres fra de eksisterende 20 til alle landets kommune.

Så hermed en opfordring til de resterende kommuner: Lær af erfaringer fra de 20 i projektet, og gør klar til at følge trop. For det er, hvad der er nødvendigt.

--- Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger

Forrige artikel Verdens kedeligste udlændingepolitik Verdens kedeligste udlændingepolitik Næste artikel Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.