Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Der er behov for mere handling, hvis vi skal komme i nærheden af at nå de forpligtelser, der ligger i Parisaftalen. Sådan kan budskabet fra sidste uges Climate Action Summit i New York opsummeres.

Topmødet viste desværre også, at den handling, der efterspørges, ikke kommer hurtigt nok – i hvert fald ikke fra verdens regeringer. ”Mindre snak, mere handling” er blevet et mantra for mange, fra demonstranterne foran FN til ledere i nogle af verdens største virksomheder.

Spørgsmålet er, hvordan skal denne handling se ud, og hvem er de mest oplagte aktører til at gå i front?

I denne uge kan vi få en stor del af svaret på de spørgsmål, når borgmestre fra storbyer verden over mødes til C40 World Mayors Summit i København for at diskutere byernes bidrag til at løse klimakrisen.

Ifølge FN vil tre ud fire mennesker på jorden bo i byer i 2030, og dermed er byerne både en stor del af problemet og potentielt også en del af løsningen på klimakrisen. Byerne er ofte de steder hvor konsekvenserne af klimaforandringer mærkes mest, og som konsekvens heraf også der, hvor løsningerne blive udviklet og implementeret.

Handling i en by-kontekst er altså til at tage og føle på. Det handler om at reducere udledningen af klimagasser, mens borgerne beskyttes bedre mod de mange udfordringer, som kommer med klimakrisen. De gode nyheder er, at det allerede sker i mange byer verden over. Det er nogle af disse byer, der er samlet til C40 World Mayors Summit.

Borgmestre stilles i stigende grad til ansvar for, om de kan håndtere de forandringer, som klimakrisen bringer med sig. De er derfor nødt til at implementere tiltag, der favner bredt og indtænker lokale behov, sideløbende med at byerne gøres mere klimavenlige og modstandsdygtige. I den seneste udgave af rapporten Cities100, der er lavet i samarbejde med C40 og med Realdania, beskriver vi nogle af de fremmeste klimatiltag fra byer over hele verden.

Tanken er, at projekterne i Cities100-rapporten skal inspirere internationalt og være med til at sikre, at handling ikke kun sker i en udvalgt skare af frontløberbyer. Og signalet er tydeligt. En voksende gruppe af byer har hævet ambitionerne og nogle går endda nu efter, at den globale opvarmning skal blive under 1,5 grader – og de er ikke bange for at tage probate midler i brug.  

Danske byer viser vejen

Hele fem danske kommuner – Frederiksberg, Gladsaxe, København, Næstved og Aarhus – er med i dette års Cities100-rapport, der indeholder de 100 mest ambitiøse og innovative eksempler på løsninger fra hele verden, hvor byer arbejder målrettet med klimatiltag.

De danske byers projekter inkluderer omfattende klimaplaner, bredtfavnende borgerinddragelse, bæredygtige transportsystemer, effektiv klimatilpasning, fremadskuende energisystemer og innovativ genanvendelse af råmaterialer. Samlet set tegner de et billede af, at danske byer er klar til at handle for klimaet.

Eksempelvis giver Glasklyngen i Næstveds Resource City en god skitse til, hvordan byer kan arbejde med cirkulær økonomi i samarbejde med erhvervslivet og med udgangspunkt i de ressourcer, der bliver brugt lokalt. Glasklyngen indsamler og sorterer omkring 125.000 tons glas om året, hvorefter glasset bliver genanvendt til cirka 700-800 millioner flasker og husholdningsglas om året. Glasklyngen sparer cirka 15.000 ton CO2 om året.

Et andet eksempel er Frederiksbergs skybrudsprojekter. Her har kommunen skabt en regnvandshåndtering, der er skræddersyet til byens eksisterende infrastruktur. Ved at kombinere en række forskellige metoder til indsamling af vand gøres kommunen mere robust over for skybrud og skaber samtidig nye grønne områder. Dette er kombineret med en ny udbudsform, der får kommunen og leverandører til at samarbejde om nye og innovative løsninger.

På det mere overordnede plan er det værd at fremhæve Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan for 2016-2020. Med den er Aarhus godt på vej til at opnå sit mål om at blive CO2-neutral i 2030 og byen har allerede halveret sin udledning de sidste ti år. Aarhus’ Klimastrategi og Klimaplan sætter retningen for de områder, hvor byen skal gøre en særlig indsats indtil 2020, på vej mod klimaneutral og fossilfri fremtid. Derudover er Københavns supercykelstier også fremhævet samt et borgerinddragelsesprojekt fra Gladsaxe.

Det er første gang, at så mange danske løsninger har fundet vej til det globale inspirationskatalog, og det er i sig selv enormt positivt. Men der er stadig lang vej hjem, før samtlige 98 danske kommuner leverer deres bidrag til løse klimakrisen. Det kræver konkrete tiltag, der er koblet til en overordnet strategi, der skal sikre, at kommunerne som helhed understøtter Parisaftalen.

Ikke mindst kræver det klar ledelse fra det politiske lag. Se figur 1.

1,5 grader er det nødvendige mål

Ved klimatopmødet i New York sagde klimaminister Dan Jørgensen, at samtalen om klima i Danmark skulle handle mindre om, hvad vi kan gøre, og mere om, hvad der er nødvendigt at gøre.

Hvis vi skal undgå de værste konsekvenser af klimakrisen, skal alle arbejde i retning af samme mål, og det mål bør være en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader, inklusive byer og kommuner. Der er gjort meget på det kommunale plan i Danmark, men der skal mere til. Det logiske næste skridt er, at alle kommuner lægger planer og strategier, der fokuserer på, hvad der er nødvendigt for at i mål med Parisaftalen.

For en målsætning om at nå 1,5 grader er ikke umulig. New York var den første by i verden til at sætte sig denne målsætning, og gennem C40 er deres erfaringer med implementeringen af strategien blevet spredt til andre byer verden over, så der i dag er flere end 12 byer i netværket, der kan bryste sig af at være på vej mod at være understøtte Parisaftalen.

Herhjemme er 20 danske kommuner udvalgt til at følge i de samme fodspor og dermed blive en del af en gruppe af internationale klimafrontløbere. I projektet DK2020 får kommunerne teknisk hjælp og sparring af globale og danske eksperter fra det internationale by-netværk C40 og den grønne tænketank Concito til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet i kommunen, så det lever op til C40’s standard for klimaplanlægning. Aarhus og Frederiksberg er i øvrigt begge en del af projektet, og det bliver spændende at følge, hvor meget der skal til for at tilpasse Aarhus’ allerede glimrende klimastrategi.

Håbet er, at der inden for en kort tidsperiode kan udvikles handlingsorienterede klimaplaner med fokus på alle sektorer inden for kommunernes geografiske område. Det bliver interessant at se, hvilken handling disse strategier kaster af sig, og ikke mindst, hvordan projektet skaleres fra de eksisterende 20 til alle landets kommune.

Så hermed en opfordring til de resterende kommuner: Lær af erfaringer fra de 20 i projektet, og gør klar til at følge trop. For det er, hvad der er nødvendigt.

--- Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger

Forrige artikel Verdens kedeligste udlændingepolitik Verdens kedeligste udlændingepolitik Næste artikel Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.