Kompleksitet gør dig til en bedre leder – hvis du kan håndtere den

Forandringer kommer fra alle retninger og meget hurtigere end før. Som leder er det fristende at reagere ved at lukke sig inde i sin egen boble. Men gør man det, afskærer man sig fra de mange muligheder, som udviklingen giver, mener amerikansk ledelsesekspert.

Politik, internationale forhold, teknologi, miljø og økonomi er blevet mere sammensatte og indbyrdes forbundne. Det gør verden mere kompleks – og det gør det endnu sværere at være leder, mener den amerikanske bestsellerforfatter og konsulent i ledelse Jennifer Garvey Berger.

Det er derfor nemt at falde i vanetænkning. At køre på rutinen. Faktisk er det nødvendigt i en globaliseret og foranderlig verden, at man har nogle vanemønstre og overbevisninger, der kan guide én i det hav af beslutninger, vi skal tage. Det vurderer lektor og institutleder for Marketing og Management på Syddansk Universitet Jeanette Lemmergaard.

”Det sparer på energien at læne sig op ad nogle vaner. Vi er nødt til at simplificere verden omkring os,” siger hun.

Men det er alligevel lidt for let, mener Jennifer Garvey Berger.

Hun er stifter, partner og direktør i konsulenthuset Cultivating Leadership og har skrevet flere bøger om ledelse i den komplekse verden. Og hun påpeger, at selv om vanetænkningen er en naturlig menneskelig respons på kompleksitet, kan det også være vildledende, når verden er i så hastig forandring, som den er.

Og det kan være problematisk, når det kommer til god ledelse.

”Det er farligt i den forstand, at vi ikke baserer vores beslutninger på det fulde billede,” forklarer hun.

Men kompleksiteten åbner også nye muligheder som leder.

”Kompleksiteten kan også være en force, som kan indfanges og bruges til at skabe nye løsninger,” siger Jennifer Garvey Berger og påpeger, at det kræver, at man formår at omfavne kompleksiteten.

Senest er hendes bestseller ’Mindtraps – Lederskabets fem tankefælder i kompleksitet’ blevet oversat til dansk. Her fremhæver hun fem mindset, der fungerer som skyklapper for verdens kompleksitet – og hvordan man kommer ud af dem.

De fem tankefælder

  Problem
Simple historier Når vi husker tilbage på tidligere oplevelser, fremlægges de ofte med et meget klart forløb og som uundgåelige handlingsmønstre. Når de historier bruges til at lægge planer for fremtiden, får man derfor et forkert resultat.
Vished Vi forstår verden, som vi opfatter den. Når vi er sikre på, at vi har ret, lukker vi af for nye muligheder
Konsensus Opfattelsen af, at konflikter skal løses med kompromiser, og stræben mod konsensus udelukker nye perspektiver
Kontrol Vi går efter at opnå det enkle mål, fordi det er lettere at løse. Komplekse og uforudsigelige målsætninger kræver, at man afgiver noget kontrol
Ego Vi vil gerne se godt ud i den lederrolle, vi har. Derfor holder vi de ting, vi er usikre på, tilbage. Men ved i stedet at indrømme dem, kan alle oplysninger lægges frem, når der træffes beslutninger

Meget mere at forholde sig til

At verden er kompleks, er selvfølgelig ikke noget nyt. Man har altid vidst, at både systemer og mennesker er sammensatte og indviklede. Men den konstante forandring i samfundet er blevet meget hurtigere.

”Forandring kan komme fra hvilken som helst retning – fra politikere, fra teknologien, fra aktivistiske bevægelser – og mængden af små ændringer, der kan fremrykke ret så store forandringer, er ikke set før,” fortæller Jennifer Garvey Berger.

Samtidig har organisationer fået en større rolle i samfundet, mener Jennifer Garvey Berger. Det er ikke kun den økonomiske bundlinje, der er i fokus, men også den sociale kontrakt mellem virksomheder og samfund. Og det ændrer lederens rolle.

”Førhen kunne man måle, hvordan man klarede sig som leder ved at læse bundlinjen. Nu møder ledere en bredere variation af stakeholders, som de er ansvarlige over for. Både investorer og samfundet, og de kræver forskellige ting. Det betyder, at der er mange flere måder at måle din succes som leder på.”

Men for at kunne høste mulighederne ved kompleksiteten, må man gnave sig ud af de tankefælder, som holder en fast i en simplere tid, fortæller Jennifer Garvey Berger.

For hurtigt er for simpelt

Én af tankefælderne er netop simplificering. I sin bog forklarer Jennifer Garvey Berger, at når vi ser tilbage på tidligere oplevelser – gode eller dårlige – følger hændelserne naturligt hinanden, hvilket får historien til at udfolde sig på en uundgåelig måde.

”Problemet er dobbelt: For det første havde historien ikke et så klart og uundgåeligt forløb, mens den udspandt sig, og for det andet forsøger vi at bruge den til at tackle fremtidige hændelser – og det kan ikke lade sig gøre, når udviklingen går så hurtigt,” fortæller Jennifer Garvey Berger i den danske oversættelse af bestselleren.

På trods af at vaner kan være nødvendige, når der skal træffes hurtige beslutninger, kan Jeanette Lemmergaard alligevel godt genkende den problematik, som den amerikanske forfatter stiller op.

”Hvis den løsning, der kommer til dig, virker for simpel og er kommet for hurtigt, så er der sikkert noget, du har overset. Den gode løsning i dag, er ikke nødvendigvis god i næste uge,” siger hun, med henvisning til at forandringerne omkring os går så hurtigt, at man nærmest ikke når at implementere en løsning, før en ny ændring gør sig gældende.

Kontrol har brug for en ny definition

Som leder – og som menneske – vil man gerne have kontrol over den situation, man står i. Det er bare blevet umådeligt svært, når forandringerne flyver ind fra højre og venstre. Og det er derfor også en tankefælde.

Vi kan ikke styre omstændighederne. Det er en illusion, man fortæller sig selv, mener Jennifer Garvey Berger. Hun sammenligner det med gamle tiders bønder, der opfandt regndanse for at kontrollere vejret.

”Derfor må definitionen af kontrol ændres. Som leder kan man ikke kontrollere det, der kommer udefra. Men man kan skabe forhold, som gør det muligt for organisationen at håndtere usikkerheden i den komplekse verden,” siger hun.

Jeanette Lemmergaard er enig. Beslutninger skal træffes hurtigt, og lederen er ikke længere den person, der har alle svarene. Derfor er lederrollen mere faciliterende end kontrollerende i dag.

”Hvis man tror, at man kan mikroinstruere alt i en instrumentel tankegang og reducere alt til systemer, så blænder man sig selv til at tro, at man kan se ind i fremtiden. I vid udstrækning handler ledelse i dag meget om evnen til at improvisere. Man er derfor nødt til at være tæt på forretningen og hverdagsudfordringerne,” siger hun.

Enighed er ikke et mål

Der er mange udfordringer, man skal løse som leder. Og man vil helst have, at alle er enige om de løsninger, man kommer frem til. Men ifølge Jennifer Garvey Berger kalder komplekse problemstillinger netop på, at man har flere handlemuligheder, og her er uenigheden faktisk en fordel. Derfor er hendes tredje tankefælde konsensus.

”Vi er dybest set ikke særlig gode til at håndtere konsensus. Tankefælden opstår, når vi er af den overbevisning, at konsensus er en dyd, og at uenighed skal klares ved at gå på kompromis,” skriver hun i den danske oversættelse af bogen.

Det er dog ikke en fælde, som lederen alene kan falde i. Det kan hele organisationen som fællesskab, vurderer Jeanette Lemmergaard.

”Måden at løse en problemstilling på binder os også sammen som gruppe eller organisation. Derfor bliver det tit et slags ’os mod dem’, når et nyt perspektiv introduceres: ’Det er ikke sådan, vi gør det her.’”

Enormt behov for at kigge indad

Hvordan kommer man så fri af tankefælderne? Jo, først skal man genkende de situationer, hvor man er fanget i et særligt tankemønster, som ikke stemmer overens med den komplekse virkelighed.

”Det handler ikke om at forlade sin intuition som leder, men om at genkende de komplekse situationer, hvor man har brug for at stille spørgsmål ved sin første indskydelse. Ikke alle ledere står i situationer, der er så komplekse hele tiden. Man må derfor først se på konteksten: Hvor hurtige er forandringerne på det her område? Hvor sammenkoblet er tingene?” fortæller forfatteren.

Både Jennifer Garvey Berger og institutleder Jeannette Lemmergaard mener, at der er et enormt behov for, at ledere ser på, hvordan ens ledertraditioner passer til den virkelige verden, man står i.

”De fleste ledere er meget teknisk dygtige og strategisk velfunderede. Men det er det adfærdsmæssige – det at kigge indad – hvor der er potentiale for at forbedre,” fortæller Jeannette Lemmergaard og pointerer, at det gælder både offentlige og private ledere.

”Der er som sådan ikke forskel på ledertraditionen mellem offentlige og private virksomheder. Der er rammemæssige forskelle i de værktøjer, man kan tage i brug. Men det handler begge steder i bund og grund om at lede mennesker.”

Forrige artikel Set, læst og hørt: Nana Bule Set, læst og hørt: Nana Bule Næste artikel Risikoen ved at hyre efter kulturelt match Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.