De kommende uger kan afgøre Danmarks skæbne et godt stykke ind i det 21. århundrede. Storkonflikten åbener perspektiver, der rækker langt ud ver øjeblikkelige samfundsøkonomiske og arbejdsmarkedspolitiske interesser, skriver Mandag Mrogen i en vurdering af strejken på arbejdsmarkedet. Det skyldes ikke mindst tidspunktet i forhold til den afgørende folkeafstemning om Amsterdamtraktaten. Uanset hvor meget man officielt ønsker at adskille begivenhederne, vil de uundgåeligt påvirke hinanden. Processer kan adskilles ud fra logiske overvejelser, men det kan menneskers adfærd ikke. Den lektie burde politikere og andre af samfundets ledere have lært efter flere store valgoverraskelser inden for de sidste år, måneder og dage. Politikerne og arbejdsmarkedets parter gør klogt i at forstå reaktionsmønstret i et stadigt mere uforudsigeligt demokrati. Den øjeblikkelige situation er betændt og ekstrem følsom og kan - usmidigt håndteret - få alvorlige konsekvenser for samfundets udvikling i en årrække. Herunder for Danmarks rolle i Europa. Den måde, storkonflikten håndteres og afsluttes på, vil uundgåeligt påvirke holdninger og atmosfære op til afstemningen og kan udfordre et ellers sikkert ja-forspring. Derfor er der kun en logisk vej frem: At arbejdsmarkedets parter erkender deres ansvar og responderer på den ubehagelige, men demokratisk gennemførte beslutning, og går til forhandlingsbordene igen. Hurtigt. Dansk Arbejdsgiverforening må her demonstrere større forståelse for situationens alvor og perspektiver, end de første udtalelser udtrykker. Danmarks konkurrenceevne handler om andet og mere end at vinde en arbejdskamp.