Konkurrencestatens fire ansigter

Konkurrencestaten er blevet et begreb i den danske debat, men den er ikke en entydig størrelse. Med afsæt i den nyeste forskning på feltet, tegner Mandag Morgen fire modeller for konkurrencestaten: eksportstaten, vækststaten, den sociale investeringsstat og den grønne investeringsstat. I deres rendyrkede form adskiller de sig ved forskellige opfattelser af, hvordan konkurrenceevne måles, hvordan den frembringes, og hvilken rolle den offentlige sektor skal spille. Analysen bygger på en phd-afhandling fra Mandag Morgens senioranalytiker Martin Møller Bøje Rasmussen, som viser at økonomer og embedsmænd i Tyskland, USA og de nordiske lande har arbejdet med fire forskellige definitioner af konkurrenceevne siden 1993.

Allerede tilbage i 1980 demonstrerede professor Michael Porter fra Harvard Business School, at en virksomhed kan blive konkurrencedygtig via flere forskellige strategier. Han forklarede, at virksomheder enten kunne forfølge en prisstrategi og tilbyde sine produkter til en lavere pris end konkurrenterne, eller en differentieringsstrategi, hvor virksomheden satsede på at innovere nye produkter, som markedet vil betale mere for.

Det er også velkendt, at konkurrencestatens forløber – velfærdsstaten – kunne fås i flere forskellige varianter. Det beskrev politologen Gösta Esping-Andersen allerede i 1990, hvor han skelnede imellem tre typer af velfærdsstater: en universel skandinavisk velfærdsstat, hvor de 90 pct. rigeste over skattebilletten betaler for de 90 pct. fattigste, en selektiv kontinental velfærdsstat baseret på obligatorisk social- og arbejdsløshedsforsikring for alle i beskæftigelse, og en angloamerikansk velfærdsstat, der kun stiller minimale sociale ydelser til rådighed for de mest udsatte.

På samme måde kommer konkurrencestaten også i flere varianter, for der findes mange forskellige forståelser af national konkurrenceevne. Selvom ideerne ligner hinanden til forveksling, adskiller de sig alligevel i praksis fra hinanden på vigtige områder. Størst forskel er der i opfattelserne af, hvordan konkurrenceevne skabes, hvordan den måles, og hvilken rolle den offentlige sektor spiller. Derved tegner der sig også konturerne af fire forskellige typer konkurrencestater: en eksportstat, en vækststat, en social investeringsstat og en grøn investeringsstat. Se figur 1.

Login