Konkurrencestatens fire ansigter

Allerede tilbage i 1980 demonstrerede professor Michael Porter fra Harvard Business School, at en virksomhed kan blive konkurrencedygtig via flere forskellige strategier. Han forklarede, at virksomheder enten kunne forfølge en prisstrategi og tilbyde sine produkter til en lavere pris end konkurrenterne, eller en differentieringsstrategi, hvor virksomheden satsede på at innovere nye produkter, som markedet vil betale mere for.

Det er også velkendt, at konkurrencestatens forløber – velfærdsstaten – kunne fås i flere forskellige varianter. Det beskrev politologen Gösta Esping-Andersen allerede i 1990, hvor han skelnede imellem tre typer af velfærdsstater: en universel skandinavisk velfærdsstat, hvor de 90 pct. rigeste over skattebilletten betaler for de 90 pct. fattigste, en selektiv kontinental velfærdsstat baseret på obligatorisk social- og arbejdsløshedsforsikring for alle i beskæftigelse, og en angloamerikansk velfærdsstat, der kun stiller minimale sociale ydelser til rådighed for de mest udsatte.