Erhverv
Selvransagelse blandt konsulenthuse
Vil lancere eget Nørby-udvalg
Skal forbedre image og sikre kvaliteten
Konsulentbranchen er klar med en genopretningsplan. Der skal sættes ind over for det lidt flossede image og utilfredse kunder. Derfor lancerer brancheforeningen Dansk Management Råd (DMR) nu konsulenternes svar på et Nørby-udvalg. Resultatet bliver konsulentkøbets 10 bud, som efter planen offentliggøres til marts. Ud over at rydde op i egne rækker handler initiativet også om at få kunderne til at opfatte konsulenterne som en lige så nødvendig og værdiskabende rådgiver som advokater og revisorer. “Vi er imod, at markedet bare regulerer sig selv. At dem, der ikke er gode, ryger ud efter et par år, er ikke godt nok. Vi skal være sikre på, at vi skaber den merværdi, som vi påstår vi kan skabe, ” siger Susanne T. Nielsen, formand for DMR og underdirektør hos PLS RAMBØLL.