Anklagerne om, at regeringens kontanthjælpsreform tager fra de fattige og giver til de rige i form af skattelettelser til erhvervslivet, bygger langt hen ad vejen på en myte.

Reformens provenu på 1 milliard kr. skyldes ikke lavere ydelser til folk på kontanthjælp. Stort set hele reformens milliardprovenu – 950 millioner kr. – skyldes, at langt færre folk vil være på kontanthjælp fremover. Det betyder lavere udgifter til staten og kommunerne og flere skatteindtægter.

Faktisk vil tusindvis af de svageste folk på kontanthjælp få langt mere hjælp og støtte end i dag. De vil få lige så mange penge udbetalt til sig selv som nu. Og samtidig vil regeringen bruge op imod 700 millioner kr. ekstra til at hjælpe dem i gang med en uddannelse eller et job.

Også unge job- og uddannelsesparate vil reelt få flere penge ud af reformen. De vil få færre penge til sig selv hver måned. Til gengæld vil regeringen investere flere penge i uddannelse til denne gruppe, så de reelt vil få 130 millioner kr. mere, end de afleverer i lavere ydelser.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af de økonomiske regnestykker bag reformen, der lægger op til en massiv omfordeling af pengene fra indsatsen til de jobparate til fordel for indsatsen for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Alligevel kalder medierne reformen en ”massakre” fuld af ”blodige nedskæringer”, ”en omvendt Robin Hood” og ”et knytnæveslag til de fattigste”. Som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtrykker det:

”De penge, som samfundet sparer ved at nogle unge kommer på en lavere sats, går direkte til at finansiere, at flere unge kommer i uddannelse. Vi kommer til at skulle bruge omkring en halv milliard mere på uddannelse efter reformen end før. Men dette regnestykke har ikke været belyst så kraftigt i den offentlige debat, for nu at sige det mildt,” siger Mette Frederiksen.

Ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka er enig i, at den nye reform indeholder en stor socialpolitisk omfordeling, og sammenligner den med en fuldt finansieret skattereform:

”Reformpakken er budgetmæssigt finansieret krone for krone. Man skærer i nogle ydelser, og så bruger man pengene internt i kontanthjælpssystemet. Det kan minde om de tilfælde, hvor skiftende regeringer har lavet en fuldt finansieret skattereform og disponeret over de langsigtede effekter. Det samme gør man nu med kontanthjælpen. Man laver nogle omprioriteringer inden for systemet, som man mener vil have visse langsigtede beskæftigelsesmæssige effekter, og dem disponerer man så over,” siger Andreas Højbjerre.

Hver femte mister penge

Det er korrekt, at mange tusinde danskere på kontanthjælp fremover vil få færre penge til deres privatforbrug.

Ud af de cirka 135.000 nuværende modtagere af kontanthjælp vil 25.000-28.000 – svarende til cirka hver femte – få færre penge til rådighed fremover. Resten – altså langt hovedparten – vil modtage lige så mange penge som i dag.

Reduktionen i kontanthjælpen skyldes to ting. Dels vil regeringen afskaffe den for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføre en ny ydelse – uddannelsesydelse – som bliver på niveau med SU. Og dels vil regeringen indføre en forsørgerpligt for samlevende, på samme måde som det i dag gælder for ægtefæller. Forsørgerpligten betyder, at man kun er berettiget til kontanthjælp, hvis ens samlever eller ægtefælle ikke kan forsørge én. Det er denne gruppe af samlevende, som bliver ramt økonomisk hårdest af den nye reform.

Det skønnes, at godt 8.000 danskere vil blive ramt af de nye regler om forsørgelsespligt. Heraf vil cirka halvdelen – knap 4.300 – helt miste deres kontanthjælp, svarende til en gennemsnitlig reduktion på godt 10.500 kr. om måneden.

I gruppen under 30 år forventer Beskæftigelsesministeriet, at over dobbelt så mange – knap 20.000 – vil få færre penge til sig selv. Heraf vil cirka halvdelen være under 25 år. De vil typisk få 600-800 kr. mindre til rådighed om måneden – afhængig af, om de bor hjemme eller er udeboende. Se figur 1.

På lidt længere sigt – i 2017 – vil regeringen samlet bruge 335 millioner kr. mere på de svageste kontanthjælpsgrupper, mens den samtidig vil spare godt 150 millioner på indsatsen til de ”stærkeste”.

Andreas Højbjerre fra Kraka advarer dog mod at tro, at det bliver en let opgave at få de tungeste kontanthjælpsmodtagere sluset tilbage til arbejdsmarkedet:

”Det er en god socialpolitisk målsætning, at alle skal deltage på arbejdsmarkedet. Der er også sat rimelig mange penge af i reformen til at forsøge at få dem i job, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Men det bliver en kæmpe udfordring, og det koster rigtig mange penge, hvis reformen virkelig skal gøre en forskel. Bare siden 2004 er systemet med de såkaldte matchkategorier, som nu skal afskaffes, blevet ændret tre gange uden at have haft den store effekt. Det vidner om, hvor svært det bliver,” siger Andreas Højbjerre.

Danskerne støtter reform

Regeringen forventer, at den nye reform vil give et samlet provenu på cirka en milliard kr., når den er fuldt indfaset i 2017. Men som gennemgange af reformen viser, kommer pengene ikke fra lavere ydelser, da de besparelser bliver brugt til mere uddannelse til unge og en bedre indsats.

Milliardprovenuet kommer udelukkende i kraft af, at regeringen forventer et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, fordi man forudsætter, at reformen medfører, at 3.600 flere vil komme i beskæftigelse, og at 4.600 flere vil få en uddannelse. Se figur 3.

[graph title="Den berømte milliard" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fd306-tka_fig03_den_beromte_milliard.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7f19a-tka_fig03_den_beromte_milliard.png" text="Reformens provenu på 1 milliard kr. kommer næsten udelukkende pga. forventningerne om færre antal kontanthjælpsmodtagere."]Kilde: Beskæftigelsesministeriet. [/graph]

Giver reformen ikke den beskæftigelseseffekt, og vil der om fire år være lige så mange på kontanthjælp som i dag, vil der med andre ord stort set ikke være sparet én krone i de offentlige pengekasser.

Når regeringen hidtil har haft mere end svært ved at trænge igennem medietornadoen med dette budskab, hænger det sammen med, at reformudspillet blev offentliggjort samtidig med nyheden om, at regeringen vil sænke selskabsskatten for virksomhederne.

Alligevel støtter et stort flertal af danskerne reformen. Det fremgår af to nye meningsmålinger foretaget af henholdsvis A&B Analyse for netavisen Altinget og YouGov for LO’s nyhedsbrev A4. Hele 60 pct. af danskerne støtter ifølge Altingets måling den nye reform.

Den store joker bliver de kommende forhandlinger om kontanthjælpsreformen. Regeringen håber på at samle et bredt forlig med støtte fra bl.a. Venstre og De Konservative.

Hvis forhandlingerne resulterer i en udhuling af den job- og uddannelsesindsats, som regeringen lægger op til i sit udspil, og en større del af provenuet fra de lavere ydelser skal bruges til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, vil regeringen komme under yderligere pres for at lave en omvendt Robin Hood.

”Jeg står fuldstændig på mål for den reform, som regeringen har lagt frem. Så må de andre partier bringe deres prioriteter ind til forhandlingsbordet. Men de forhandlinger tager jeg ved bordet og ikke i medierne,” siger Mette Frederiksen.

Tidligere har Venstre argumenteret for, at reformen skulle give 3 milliarder kr. i besparelser. Men partiet har siden droslet ned på sine krav. Samtidig vil et andet af forligspartierne, Dansk Folkeparti, formentlig støtte den ekstra indsats til de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere. Og derfor tyder meget på, at regeringen kan samle et bredt forlig om den nye reform, der formentlig vil komme til at ligge tæt op ad udspillet.