Tilnærmelserne mellem Nord- og Sydkorea udfordrer den sikkerhedspolitiske stabilitet i hele Østasien. Fortsætter de, vil USA næppe opretholde sit stærke militære engagement i regionen, og det er usikkert, hvem der kan fylde tomrummet ud. Forsvinder Nordkorea som “slyngelstat”, tager USAs planer om et missilskjold sig også anderledes ud.