Personaleledelse
Erhvervslivets frontløbere om god seniorpolitik:
Individualitet og fleksibilitet for alle medarbejdere
Unge baner vejen for ældre kolleger
God seniorpolitik handler om at se dæmonerne i øjnene på et tidligt tidspunkt i arbejdslivet. Om at gøre det acceptabelt, at karrieren ikke kun behøver at gå op, men også kan gå til siden. Mandag Morgen tegner et portræt af en række virksomheder og en kommune, der er blandt pionererne inden for god personaleledelse til alle medarbejdere uanset alder. De har bl. a. indført fleksible og individuelle ordninger for de ældre, og spørgsmålet om fremtiden er et afgørende element i medarbejderudviklingssamtaler fra 55-års-alderen. Overraskende nok kommer forandringspresset sjældent fra de ældre selv. Derimod er de yngre og mere krævende generationer med til at bane vejen for de ældre. “Generation 55+ har gået i flinkeskolen, ” siger Preben Sørensen fra MAKIO Personalerådgivning.