En længe bebudet guide til danske virksomheder, om hvordan de bør forholde sig til den stadig hedere debat om ansvarlig skat, har lange udsigter. Guiden om skat og Corporate Social Responsibility, CSR, skulle efter planen være landet i marts. Men uenighed om emnet i Rådet for Samfundsansvar, som står bag guiden, har udskudt offentliggørelsen til senere på foråret. 

Samtidig er det, der først blev annonceret som en guide om emnet, nu blevet reduceret til et kort såkaldt brief. Dermed tyder det på, at Rådet for Samfundsansvars udgivelse alligevel ikke bliver det værktøj, der vil kunne rådgive danske virksomheder på deres vej i et dilemmafyldt farvand om ansvarlig skat kontra aggressiv skattepolitik, men derimod blot ender med at blive en blød opfordring til virksomhederne om at have fokus på emnet og de risici og muligheder, der er forbundet med  skattebetaling.

Den svære fødsel af det, der skulle være en hjælpende hånd til virksomhederne, afspejler emnets kompleksitet og skarpe fronter. Siden det sidste år kom frem, at det regeringsnedsatte Rådet for Samfundsansvar barslede med en guide om skat i et CSR-perspektiv, har sammenkoblingen mellem skat og CSR splittet dansk erhvervsliv og affødt heftig debat i medierne. 

På den ene side står de store erhvervsorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv. De afviser, at skat er et CSR-emne, fordi det er omfattet af lovgivningen uden rum til den frivillighed, der ellers typisk karakteriserer CSR-områder. 

På den anden side argumenterer ngo’er, eksperter og flere revisorer for, at skat globalt set allerede er CSR-stof, som de i andre sammenhænge ellers så fremsynede danske virksomheder bør give større opmærksomhed, end det i dag er tilfældet. Dermed kan virksomhederne være på forkant, både når det gælder ny lovgivning og mere træge konkurrenter.

”Det er en meningsløs diskussion, om der er links mellem skat og CSR. Hvis du som virksomhed vil begå dig globalt og vil producere og skabe vækst og værditilvækst forskellige steder i verden, så er der en forventning fra kunder, investorer, forbrugere, samarbejdspartnere, medarbejdere og politikere om, at du betaler en fair del i skat,” siger Finn L. Meyer, statsautoriseret revisor og partner i Ernst & Young, og uddyber: 

”Det er et vigtigt emne, der optager alle fra præsident Obama til premierminister Cameron, G8- og G20-landene, USA, OECD og EU. Vi må erkende, at mange danske virksomheder gør for lidt ud af det emne i dag. Man skal passe på med at tro, at det er et fokus, der går væk, for det gør det ikke. Tværtimod. Derfor er det gode råd, at virksomhederne skal forberede sig grundigt,” siger han. 

Forbrugere fravælgere skattespekulanter

Han henviser til store multinationale selskaber som Amazon, Starbucks, Google, General Electric og Apple, der alle har fået ridser i omdømmet pga. deres manglende eller beskedne skattebetalinger. I Storbritannien har virksomheder som Boots og Vodafone f.eks. være udsat for blokader af samme grund. Se tekstboks. 

Storbritannien er i det hele taget et af de steder, hvor debatten har været mest intens. Det har bl.a. resulteret i mærkningsordningen Fair Tax Mark, hvor virksomheder over for forbrugere og samarbejdspartnere kan profilere sig på, at de fører en ansvarlig skattepolitik. Markedsanalysebureauet Ipsos MORI gennemførte i februar i år en undersøgelse af briternes holdning til virksomheders skattebetaling. Den viste, at næsten halvdelen har overvejet at lade være med at bruge et produkt eller en service, hvis den er fra en virksomhed, der undlader at betale skat i Storbritannien. Undersøgelsen viste også, at næsten en fjerdedel af de adspurgte aktivt har boykottet virksomheder og produkter, hvor virksomhederne præsterer lavt på CSR-emner som miljø, arbejdsforhold, sociale vilkår og menneskerettigheder. Se figur 1.

[graph title="Britiske forbrugere parate til at droppe spekulanter" caption="Figur 1  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/58713-marianne_fig01_forbrugere-parate-til-at-droppe-spekulanter.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/09f83-marianne_fig01_forbrugere-parate-til-at-droppe-spekulanter.png" text="Knap halvdelen af briterne (45 pct.) overvejer at stoppe med at købe og anvende produkter og servicer fra virksomheder, der ikke betaler skat i Storbritannien. Det viser en undersøgelse lavet af analysebureauet Ipsos MORI."]Kilde: "Consumers vote with their feet on corporate tax avoidance”, Ipsos MORI, februar 2015. [/graph]

Herhjemme lavede Mellemfolkelig Samvirke i efteråret en undersøgelse af danskernes syn på multinationale selskabers skattebetalinger, når selskaberne opererer i udviklingslande. Her svarede mere end halvdelen af de adspurgte, at de vil fravælge varer fra virksomheder, der bevidst undgår at betale skat i udviklingslande, og at de danske supermarkeder ikke bør sælge varer fra virksomheder, der laver skattespekulation i fattige lande. 

”De største virksomheder og investorer har allerede fokus på, at skat er en del af samfundsansvaret. Men de færreste har endnu politikker på området. Det er en diskussion, der er behov for, at vi tager,” mener Sara Jespersen fra Ibis, der står bag dialogforummet The Tax Dialogue, som frem til 2017 samarbejder med virksomheder om at udarbejde et fælles sæt af principper for ansvarlig skat. 

DI: Skat er staternes ansvar

Hos Dansk Industri finder man det ærgerligt, at ansvaret for fair og ansvarlig skat i stigende grad placeres hos virksomhederne, da det reelt er de enkelte staters ansvar at sikre en ordentlig lovgivning.

”Vi går ikke ind for, at danske virksomheder skal offentliggøre konkurrencefølsomme oplysninger om bl.a. skat. Det vil være konkurrenceforvridende. Det vil derimod støtte virksomhederne, hvis man internationalt kunne finde frem til fælles lovgivning på området,” siger Sara Krüger Falk, der er konsulent i DI, og som har været DI’s repræsentant i Rådet for Samfundsansvar. 

Ifølge DI og Dansk Erhverv oplever de ikke, at deres medlemsvirksomheder efterspørger råd og vejledning om skat som CSR-emne. Det er snarere omgivelserne, der gør det. 

Men det er også alt rigeligt til, at virksomhederne bør gøre noget, lyder det fra eksperter og rådgivere. Når der i offentligheden er en opfattelse af, at især multinationale selskaber nok overholder lovgivningen, men samtidig benytter sig af aggressiv skatteplanlægning, så er der netop god ræson i at inddrage CSR-overvejelser i virksomhedens skattestrategi. 

Det er både en vigtig del af virksomhedens risikoledelse at gardere sig mod diffuse krav om fair skat og en potentiel mulighed for værdiskabelse rent forretningsmæssigt, påpeger eksperterne. Se tekstboks.

”Begrebet aggressiv skatteplanlægning fremstår pt. ikke som et skarpskåret juridisk begreb, men må snarere betegnes som et politisk koncept. Begrebets uklarhed og fraværet af konkrete retningslinjer efterlader koncernerne i en situation, hvor de i realiteten selv er nødsaget til at opstille rammer og parametre for deres ageren i forhold til skatteplanlægning. På den baggrund kan virksomheder med fordel integrere elementer fra CSR,” siger adjunkt ved CBS Peter Koerver Schmidt, der for nylig har udgivet en artikel om balancen mellem skatteret og CSR i Tidsskrift for Skatter og Afgifter.

”Aggressiv skatteplanlægning er et politisk koncept, som skal ses som en opfordring til at få udviklet nye skatteregler og en fælles international indsats,” siger han.

Umoden dansk debat

Men international enighed om, hvad der er fair og ansvarlig skattepolitik har lange udsigter. Og det var netop på den baggrund, at Rådet for Samfundsansvar ville komme virksomhederne i møde med en guide til emnet. 

Herhjemme optræder emnet om ansvarlig skat udelukkende som en kommentar til ”Anbefalinger for god selskabsledelse”, der udgives af Komitéen for god Selskabsledelse under Erhvervsstyrelsen. Her blev der i efteråret tilføjet en opfordring til danske virksomheder om at lave en skattepolitik, ”hvis selskabets forhold taler for det”. 

”Der er fokus på skat, og der stilles øgede krav til gennemsigtighed både i Danmark og internationalt. Komitéen finder det ikke nødvendigt at tilføje en særskilt anbefaling om skat. Ved at tilføje en kommentar til den eksisterende anbefaling om politikker for selskabets forhold til dets interessenter præciseres det, at det kan være relevant for bestyrelsen at tage stilling til en politik om skatteforhold, hvis selskabets forhold taler for det,” udtalte komitéens formand, Birgit Aagaard-Svendsen, i forbindelse med tilføjelsen.

Ifølge Birgitte Mogensen, der er revisor, CSR-ekspert og ejer af Board Management, er debatten om ansvarlig skat herhjemme stadig umoden. Mange virksomheder er berøringsangste for emnet, da debatten er meget sort-hvid, og ingen ønsker at komme i negativt rampelys på et område, hvor der har været eksempler på virksomheder, der har lidt store imageskader på grund af historier i medierne.

”Det er vigtigt, at debatten rykkes fra at være en skræmmekampagne til en konstruktiv og operationel tilgang til, hvordan skat indgår i det at bedrive god selskabsledelse,” siger Birgitte Mogensen. 

”Det er en agenda, der i stigende grad banker på virksomhedernes dør. Flere er også i gang. Men så længe debatten er en værdiladet cowboydiskussion, er der mange, der undlader at forholde sig til den,” siger hun.