Mens Europas finansfyrster, bilkonger og energibaroner i årtier har siddet tæt på magten i EU gennem indflydelsesrige lobbyorganisationer, har Europas kreative industrier været opfattet som perifere, blodfattige og selvmedlidende brancher uden reel betydning for Europas økonomiske velbefindende. Sådan er det ikke længere.

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor stadig flere europæiske, nationale og kommunale beslutningstagere har indset, at de kreative erhverv og deres betydelige humane kapital udgør en afgørende faktor for nytænkning, innovation og vækst. Det gælder både i form af innovative vitaminindsprøjtninger til traditionelle industrier, som er under konstant pres for at bevæge sig højere op i værdikæderne, og som kærkommen vækstfaktor i regioner, hvor man i disse år genopdager sin historie, kultur og gastronomi i bestræbelserne på at skabe lokal vækst og arbejdspladser.

Men selvom der gøres fremskridt i forståelsen af de kreative industriers betydning, vokser træerne endnu langtfra ind i himlen. Tværtimod har politikere og embedsmænd i både Bruxelles og København fortsat problemer med at udvikle de politikker og rammebetingelser, som kan gøre det muligt at udnytte hele Europas kreative vækstpotentiale.

EU-Kommissionen har en tendens til at arbejde for europæisk centralisering og uniformering og drømmer forgæves om at skabe europæiske pendanter til Google, Facebook og Apple. Og i Danmark har regeringen med sin vækstplan for de kreative erhverv fra 2013 valgt at satse så specifikt på mode, design, arkitektur og til dels computerspil, at man ikke i tilstrækkelig grad har blik for de kreative erhvervs særlige potentiale for at virke som motorer for innovation og vækst i andre industrier og sektorer.

Sådan lyder nogle af vurderingerne fra tre centrale danske aktører, som hver på deres vis bidrager til at mobilisere og europæisere de kreative industrier i Danmark og Europa. De tre er:

• Ingolf Gabold, tidligere dramachef i DR og i dag i en alder af 72 år hyperaktiv europæisk tv-producent i det hollandske produktionsselskab Eyeworks, som sidste år blev opkøbt af den amerikanske gigant TimeWarner.
• Rasmus Tscherning, direktør i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi og en af drivkræfterne i skabelsen af den europæiske paraplyorganisation European Creative Industries Alliance, ECIA.
• Anders Lassen, adm. direktør i Koda og næstformand i GESAC, den europæiske paraplyorganisation for de nationale selskaber, som varetager de kreative erhvervs intellektuelle rettigheder.

Danmark er blevet for småt

Mens Rasmus Tscherning og Anders Lassen arbejder med politikudvikling og lobbyisme til fordel for de kreative industrier, er Ingolf Gabold et eksempel på en kreativ praktiker, der har bidraget til, at dansk tv-fiktion er gået fra at være nationalt feteret til i dag at spille med i toppen af det kreative Europas Champions League.

Gabold er manden bag et hav af de tv-serier, som i de seneste 10-15 år har givet skuespillere, instruktører og andre kreative tv- og filmarbejdere priser, berømmelse og vellønnede job i USA og Europa. Efter at pensionsregler tvang ham ud af Danmarks Radio, er han i dag som 72-årig senior producer i den skandinaviske afdeling af det amerikanskejede Eyeworks, der er en af de store europæiske aktører inden for tv-underholdning og -fiktion. Gabold arbejder i øjeblikket blandt andet med en tv-serie i 10 afsnit initieret af den schweiziske kanton Genève, der gerne vil brande sig på de mange globale organisationer, der har hjemme i den fransktalende kanton.

Krimiserien, der har dansk manuskriptforfatter, kommer til at handle om falsk medicin, og ud over de schweiziske tv-stationer har franske Canal Plus investeret i projektet, ligesom det også forventes, at andre skandinaviske og tyske tv-stationer melder sig på banen. Dermed bliver det schweiziske projekt i sidste ende et europæisk projekt ligesom serien ”Mord uden grænser – The Team” med skuespilleren Lars Mikkelsen i en hovedrolle, som DR viser for tiden.

”Dansk film og tv-fiktion er vokset ud over landets grænser til resten af Europa og USA. Og det har været nødvendigt, for situationen er i dag, at den danske film- og tv-industri reelt er for lille til at beskæftige alt det talent, som disse succeser har skabt blandt både instruktører, skuespillere og manuskriptforfattere,” siger Gabold.

Han glæder sig på den ene side over, at de kreative danskere finder vellønnet beskæftigelse ude i Europa og i USA, men på den anden side opfordrer han politikerne til at investere flere penge i den nationale produktion.

Dansk fingeraftryk på rapport

Også Anders Lassen, adm. direktør i Koda, glæder sig over de succesrige danske, skandinaviske og nu europæiske tv-serier med mange sprog, europæiske storbyer som locations og sammenbragte nationale stjerneskuespillere. Han har personligt haft en afgørende finger med i spillet i forhold til udarbejdelsen af den nye rapport om de kreative industrier. Men i modsætning til Ingolf Gabold er han ikke nødvendigvis tilhænger af, at de kreative erhverv stiller sig op og råber på mere statsstøtte.

”Det helt afgørende budskab for os med denne kortlægning er at vise, at langt størstedelen af de mere end 4.000 mia. kr., vi som industri omsætter for om året, er private penge. De kreative industrier fungerer ligesom andre industrier som f.eks. fødevarer og pharma. De har brug for gode rammebetingelser og fornuftigt doseret offentlig støtte, men kun hvor det er nødvendigt,” siger Lassen, der i to år har været næstformand i GRESAC, som samler de europæiske selskaber, der forvalter de kreative industriers intellektuelle rettigheder.

Anders Lassen lægger ikke skjul på, at rapporten skal ses som de kreative industriers forsøg på at spille konstruktivt ind i den dagsorden om ny vækst og beskæftigelse, som både EU-Kommissionen og den danske regering helt legitimt er meget optaget af.

”Koda og andre rettighedshavere er i de senere år blevet opfattet som defensive og meget juridisk orienterede i vores forsvar for ophavsretten. Derfor har vi haft brug for at tale et nyt sprog, der viser, at vi er optaget af at bidrage til de overordnede politiske mål og ikke bare af at forsvare vore egne velerhvervede rettigheder,” siger Anders Lassen.

Han påpeger i den forbindelse, at de kreative erhverv rent faktisk har været i stand til at fastholde beskæftigelsen igennem krisen, mens andre industrier har mistet millioner af job. Men samtidig retter han også en vis kritik mod særlig EU-Kommissionen for ikke at have tilstrækkeligt fokus på de små og mellemstore kreative virksomheder, som udgør et stort vækstpotentiale i hele Europa.

”Det er, som om der er en automattankegang i EU-Kommissionen, der udelukkende handler om, hvorfor vi ikke har Google, Facebook og Apple i Europa. De industrier, som Kommissionen er så forelsket i, bor i USA og producerer i Kina. Men dermed overser man det faktum, som de både i Californien og i Kina beundrer os for: at de europæiske lande er så forskellige i kraft af århundreders sammenstød mellem sprog og kulturer. Det er den italienske mad, de franske film og de nordiske tv-serier, der gør, at folk kommer rejsende til Europa fra hele verden,” siger Anders Lassen.

Kreativ vækstfremmer til hele erhvervslivet

Rasmus Tscherning, direktør i det statsejede Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi i Roskilde, har ligeledes engageret sig i arbejdet med at styrke de kreative industriers vilkår på europæisk niveau. Det er primært sket gennem skabelsen af den europæiske paraplyorganisation European Creative Industries Alliance, ECIA, som han er talsmand for.

ECIA arbejder målrettet på at give de kreative industrier en fast plads i EU’s overordnede erhvervs- og vækstpolitik. Dette er blandt andet sket gennem udarbejdelsen af en ny agenda til maksimering af de kreative industriers innovative bidrag til resten af Europa. Det handler i høj grad om at give kreative startups og mindre vækstvirksomheder den rette støtte til forretningsudvikling og finansiering samt at opmuntre dem til både at arbejde på tværs af landegrænser og sektorer.

”Vi ser nogle meget store skift i erhvervslivet i disse år, og der er enorme muligheder i de kreative og ofte digitale industrier. Tag bare en virksomhed som svenske Mojang, der udviklede og solgte computerspillet Minecraft til Microsoft for 2,5 mia. dollar, mens bilfabrikanten Volvo blev solgt for 1,8 mia. dollar. Derfor skal vi både se vækstpotentialet i de kreative industrier i sig selv og potentialet i den innovationskraft, som de tilfører andre industrier,” siger Tscherning.

[graph title="Kreative erhverv mister job men øger eksport" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/168eb-ckr_fig04_danmark-mister-kreative-jobs.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/63921-ckr_fig04_danmark-mister-kreative-jobs.png" text="Danmarks kreative erhverv beskæftigede i 2012 85.000 mennesker, og tallet er faldende. Mens modebranchen holder stand, har virksomhederne beskæftiget med møbler, reklame, bøger og aviser mistet tusinder af job i de senere år. Danmarks kreative industrier omsatte i 2012 for cirka 205 mia. kr. Eksporten steget med 15 pct. om året i perioden 2009-2011, hvorefter den er fladet betydeligt ud."]Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, Danmarks Statistik. [/graph]

Han opfordrer derfor de danske politikere, som var med til at vedtage regeringens vækstplan for de kreative industrier fra 2013, ”Vækstplan for kreative erhverv – design”, til at nærlæse de 10 konkrete politikanbefalinger fra ECIA, som ifølge Tscherning ventes at blive en del af agendaen for EU-landenes erhvervs- og vækstministre, når Luxembourg i anden halvdel af 2015 har EU-formandskabet.

Anbefalingerne fokuserer på at yde lettilgængelig og ubureaukratisk statsstøtte til små og mellemstore kreative virksomheder og på at udvikle regionale klynger og velfungerende økosystemer omkring disse, mens man helt afholder sig fra at satse på særlige, kreative brancher.

Danmarks nationale vækstplan for de kreative erhverv opererer med en markant anderledes definition på de kreative erhverv end E&Y-kortlægningen, først og fremmest fordi modebranchen og beklædningsindustrien regnes med. Se figur. Sammen med design og arkitektur fylder modebranchen meget i den danske vækstplan. Og der er ikke i sig selv noget galt i, at et land eller en region vælger at satse på det, man opfatter som styrkepositioner. Se figur 3.

Alligevel peger både Rasmus Tscherning og Anders Lassen på, at de kreative erhvervs måske største vækstpotentiale ligger i den innovation og kreative humane kapital, de kan tilføre andre erhverv. Tscherning fremhæver, at den kreative merværdi i høj grad også findes i eksempelvis restaurationsbranchen og en industrivirksomhed som Lego, som tilfredsstiller kundernes behov langt ud over henholdsvis at stille sulten og at levere banalt legetøj.

Anders Lassen og rapporten fra E&Y peger tilsvarende på, at de kreative erhverv med alle deres digitale tjenester i meget høj grad fungerer som støtteindustrier til eksempelvis turisterhvervene, fordi turister i høj grad booker fly og hotel ud fra, hvilke kulturelle oplevelser en given destination har at byde på.