Deres curlingforældre har fejet hvert et støvfnug af banen foran dem, og den forventning om det sjove og gnidningsfrie liv tog de med sig på jobbet, hvor de krævede, at chefen fortsatte fejningen. Generation Next er opflasket med, at alt er muligt og verden er idealernes valplads: De voksede op til billederne af Berlin-murens fald og truslen fra den globale opvarmning. Og det verdensbillede tog de også med sig på arbejde. 

Tidligere undersøgelser har tegnet en direkte kompromisløs lønmodtagerprofil af Next’erne: De insisterer på, at det skal være sjovt og meningsfuldt at gå på arbejde, og de job-shopper utrætteligt, indtil de er tilfredse. De ejer ikke deres store søskendes pragmatiske lønslavementalitet, og de kan ikke købes for fine titler, fede firmabiler og fryns – de styrer kun efter det, de selv har lyst til, og de skal fastholdes af meningsfulde opgaver, coachende, lyttende chefer og inspirerende og helst sjove kolleger. De aner ikke, hvad deres bedsteforældre mener, når de taler om, at “man må tage det sure med det søde”.

Eller sådan var i hvert fald det gamle billede af Generation Next. For så ramte den økonomiske krise verden og ikke mindst de unge. Nu viser det hidtil mest omfattende globale snapshot af Next’erne og deres værdier og drømme, at de før så selvsikre og krævende unge har tabt flyvehøjde under krisen.

Den nye undersøgelse, “Next Normal”, er lavet af mediegiganten Viacom og bygger på mere end 15.000 interview og ekspertudsagn om og med de unge i 24 lande fordelt på samtlige kontinenter. Se tekstboks. “Next Normal” tegner i dag et helt andet billede af de unges forhold til arbejdsmarkedet.

Nu er økonomien den vigtigste enkeltfaktor i de unges liv. 68 pct. af dem føler sig personligt ramt af den globale økonomiske krise – med de gælds- og kriseplagede sydeuropæere i spidsen: 86 pct. i Spanien, 85 pct. i Italien og 80 pct. i Grækenland.

De mørke økonomiske udsigter har med rekordfart givet de unge i den ellers så idealistiske Generation Next jordforbindelse. Nu mener de, at arbejdsløshed er et større globalt problem end sult i verden. Og næsten fire ud af fem (78 pct.) vil tage til takke med et job til minimumsløn, bare de slipper for at være arbejdsløse.

Krisen har også rystet de unges tro på fremtiden, som ikke længere er nær så optimistisk, som den har været. Tværtimod forventer næsten halvdelen af de unge (49 pct.), at det bliver sværere at få job i fremtiden. Og kun 25 pct. regner med at komme til at tjene mere end deres forældre. For seks år siden var dette ellers den klare forventning hos 38 pct. af de unge.

Men krise eller ej – Generation Next er og bliver stadig paradoksernes generation. De kan godt rumme at være superindividualistiske og stærkt sociale på samme tid. De er overfladiske og trofaste. Og de sover med Facebook åben og tweeter med hele verden fra hovedpuden – men værdsætter mest af alt at være sammen med deres familie.

Det billede, som bl.a. blev tegnet med bogen “The MeWe Generation”, der samlede 15 års studier af de nordiske unges værdier og livsstile, bekræfter “Next Normal” også: Next’erne er overfladiske i deres nonstop virtuelle knævren med vennerne på Facebook og Twitter og samtidig nærværende, når de dyrker trofastheden og nærheden i en snæver kreds af virkeligt nære venner.

Men undersøgelsen føjer også et nyt paradoks til portrættet af Next’erne. For krisen har tilsyneladende kun givet de unge en vis jordforbindelse – ikke taget pippet fra dem. De rummer på én og samme tid frygten for økonomien, fremtiden og arbejdsløsheden og erklærer, at de er meget lykkelige. Det gælder for hele 76 pct. af dem, at de betegner sig selv som ligefrem “meget lykkelige”. Retfærdigvis skal det siges, at det ikke er i den gamle verden, altså det gældstyngede Europa, at de unge føler sig mest lykkelige. Det gør de derimod i Latinamerika med Mexico, Argentina og Brasilien som hjemsted for flest af lykkens unge pamfiliusser. Men tendensen er global. Og den indikerer, at det er med en god work-life-balance, at Generation Nexts chefer fremover finder kimen til den velfungerende medarbejder.

For det er først og fremmest samvær i familien, der er kilden til de unge superindividualisters lykkefølelse. 45 procent af Next’erne siger, at deres “allerbedste ven” er en person fra deres familie. Og på tværs af kontinenter og globale forskelle i familiemønstre er Next’erne enige om at vægte familien og tætte familiebånd højt. Lige derefter kommer fællesskab med vennerne on- og offline. Her viser undersøgelsen også en markant udvikling blandt Next’erne. De seneste seks år har de unge fået en mindre daglig omgangskreds, men markant flere onlinekontakter, som de betragter som venner – også selv om de måske aldrig har mødt dem. I snit har de langt over 200 af sådanne onlinevenner.

Next’ernes ledere skal altså nok tænke to gange, før de lukker for arbejdspladsens adgang til Facebook, og i stedet finde ud af at bruge de unges aktive netværk til noget fornuftigt.

Next’ernes ledere kan også godt forberede sig på, at de unge medarbejdere er meget mere tolerante over for fremmede kulturer end tidligere generationer, og de ser oven i købet ud til selv at blive mere rummelige med alderen. Knap 3 ud af 4 (73 pct.) mener, at det er fint, at folk fra andre lande flytter til deres land. Det er næsten 50 pct. flere end for seks år siden. 93 pct. mener, at vi skal behandle alle mennesker med samme respekt, uanset deres race, køn, religion, politiske holdning eller seksualitet. Og i Next’ernes paradoksfyldte verdensbillede rimer det fint med, at 76 pct. samtidig mener, det er vigtigt at holde deres eget lands traditioner i hævd.

De unges værdisæt er som skabt til den globale og rummelige arbejdsplads: De frygter ikke at tabe sig selv i mødet med fremmede kulturer, men finder det bare spændende, og 87 pct. af dem opsøger aktivt ny viden, der kan gøre dem klogere på deres omverden og udvide deres horisont.

Her spiller internettet en afgørende rolle. Og de unge er bevidste om, at internettet påvirker dem. Knap tre ud af fire (73 pct.) siger, at adgangen til internettet har ændret deres opfattelse af verden.

Kilde: Viacom