Da Kristian Jensen (V) indtog talerstolen i FN den 17. juli i år, var det en tydeligt stolt finansminister, der kunne fremlægge Danmarks bud på en national handlingsplan for verdensmålene.

Og på den sommerdag i New York var det ikke kun vejret, Kristian Jensen kunne være tilfreds med. To uger forinden havde en ny rangliste placeret Danmark på en global andenplads i kapløbet om at nå verdensmålene inden 2030. Derfor var det også en minister i hopla, der kom med en opsang til de andre delegerede:

“Du kan ikke vinde, hvis halvdelen af holdet sidder på bænken,” lød det blandt andet i talen med henvisning til mål nummer fem om lige rettigheder for kvinder og mænd. Fodboldmetaforen er en af ministerens yndede slogans, og netop kvinders rettigheder har en prominent placering i den danske udviklingspolitik og er også det bærende punkt for det danske kandidatur til FN’s menneskerettighedsråd i 2019.

Men selv om Danmark er førende på globalt plan, trykker skoen lidt mere på hjemmebanen. Danmark er nemlig også i verdenstoppen, når det gælder udledning af CO₂ per indbygger, og på biodiversitet og forbrug halter Danmark ligesom andre rige lande efter. Derfor erkender finansministeren også, at der stadig er hængepartier, som Danmark ikke har løst endnu:

“Der er ingen tvivl om, at vi har nogle hængepartier, eksempelvis med at sikre biodiversiteten i Danmark, og vi har også hængepartier i forhold til uddannelse, for der er stadig for mange unge, der forlader folkeskolen uden en uddannelse af høj kvalitet.”

Det er netop på de områder, hvor Danmark halter efter, at der har været kritik af ambitionsniveauet. I en ny rapport fra Nordisk Råd peger man blandt andet på de negative konsekvenser, som det høje danske privatforbrug har for miljøet og klimaet. Alligevel bliver der ikke sat mål for det danske forbrug eller globale fodaftryk i handlingsplanen. Men det er ikke ensbetydende med, at regeringen ikke tager problemerne seriøst, siger Kristian Jensen:

“Handlingsplanen er et udtryk for den retning, vi vil gå overordnet, og så kommer der konkrete initiativer ved siden af. Eksempelvis bliver fødevarer og madspild nævnt i handlingsplanen, og så er hele spørgsmålet om den cirkulære økonomi med i vores erhvervsudspil. Det udspil var ikke færdiggjort, dengang vi lavede handlingsplanen, så derfor havde vi ikke mulighed for at tage det med. En af de udfordringer, vi står med, er, hvordan vi får skabt det bæredygtige forbrugsmønster i Danmark.”

Ikke en lillefinger til kritikerne

På en række af de mål, som regeringen opstiller i handlingsplanen, er Danmark dog helt i verdenstoppen. Det har så igen affødt kritik af, at man har udvalgt snævre målsætninger, hvor man ved, at Danmark vil klare sig godt. Den kritik er Kristian Jensen dog heller ikke enig i:

“Vi har jo valgt 37 nationale mål, og derfor kan man ikke sige, at vi bare har valgt få ud, hvor vi klarer os godt i forvejen. Handlingsplanen er rammen for vores indsats, men rammen skal udleves i daglige initiativer. Vi skal ikke i en handlingsplan sige, at nu laver vi noget, der er særligt verdensmålsagtigt i en snæver sammenhæng. Ideen er, at verdensmålene skal integreres i den daglige politik, og at man ikke skal lave en særlig pulje penge til verdensmålene. Ideen er derimod, at vi bruger de mange penge, der er sat af i det offentlige forbrug, så vi er med til at understøtte verdensmålene undervejs.”

Som finansminister er Kristian Jensen opmærksom på, at pengene kun kan bruges én gang. Derfor skal det altid være konkrete prioriteringer, der styrer politikken: 

“På den ene side kan vi gøre en særlig indsats for at løfte de børn i folkeskolen, der ikke får tilstrækkelig uddannelse i dansk og matematik, men vi kan også bruge de samme midler til at løfte sundhedsområdet. Der står vi jo i et helt konkret valg, og der er vi nødt til at se på, hvad det er for en effekt, vi kan få i det ene valg frem for det andet,” siger han og sender en stikpille til oppositionen:

“Det er altid let for en opposition at sige, at man kunne have gjort mere. Det er langt hen ad vejen også oppositionens opgave at sige, hvad man ville gøre anderledes. Men når jeg kigger på den modtagelse, som handlingsplanen har fået af internationale partnere og af lande, som vi sammenligner os med, så kan vi godt fra dansk side ranke ryggen og være tilfredse med den plan, vi har leveret.“

Men selv om Kristian Jensen helst ikke giver sine kritikere så meget som en lillefinger, så indrømmer han alligevel, at regeringen har ændret sit syn på verdensmålene i de to år, der er gået siden vedtagelsen i FN. Da Kristian Jensen i slutningen af november 2016 skiftede nøglerne i Udenrigsministeriet ud med adressen på Christiansborg Slotsplads nummer 1, så fulgte ansvaret for verdensmålene med over i det tungere Finansministerium. Og det har været medvirkende til at skabe mere fokus på verdensmålene i de andre ministerier, mener han:

“Førhen lå verdensmålene som en høj prioritet i Udenrigsministeriet, men blev ikke integreret i resten af ministerierne. Derfor var det også mit ønske, mens jeg sad i Udenrigsministeriet, at flytte verdensmålene over i Finansministeriet. Det blev så besluttet, hvorefter jeg selv ganske kort tid efter fulgte samme vej. Det, der skete i skiftet, var, at vi besluttede, at verdensmålene skulle gå fra at være noget, man beskæftiger sig med internationalt, til at blive en integreret del af politikken i Danmark i de enkelte ministerier. Og det skifte synes jeg er lykkedes.”

Viden om verdens tilstand

Frem mod 2030 er en af de store udfordringer at indsamle viden om, hvordan verdens tilstand reelt er. Der skal indsamles helt ny statistik, som man aldrig har målt på før, og derfor vakte det også opsigt, da regeringen i sit finanslovsforslag ikke lagde op til at finansiere det grønne nationalregnskab.

Søsat under den forrige regering er det grønne nationalregnskab et forsøg på at indsamle statistik om miljøets betydning for økonomien og omvendt. Den viden har man blandt andet brugt til at lave den nuværende vurdering af, hvor Danmark står i forhold til verdensmålene, men i fremtiden skal det arbejde videreføres i en smallere version i EU:

“Det, der ligger i kortene, er, at vi gennem EU er blevet enige om at lave et ensartet regnskab på tværs af alle EU-lande – et lidt mere simpelt grønt regnskab end i den danske model.”

Derved har man sparet 3,5 millioner kr. om året til driften af det grønne nationalregnskab. Ifølge Danmarks Statistik vil det smallere EU-regnskab medføre, at cirka 10 af de målepunkter, man har beregnet, nu ikke kan inkluderes fremadrettet. Kristian Jensen afviser dog, at det er prisen, der har været afgørende for prioriteringen:

“Jeg er tryg ved, at det, vi får gennem EU, er tilstrækkeligt. Nogle gange er man nødt til at lave en afvejning af, om man skal lave et målepunkt eller et regnskab, så man kan sammenligne på tværs af landegrænser, så man kan se reelt, hvordan Danmark klarer sig, eller om man skal udarbejde noget særligt dansk, som er helt i skabet, men som man så ikke kan sammenligne med andre. Der har vi valgt at lave en løsning, der er sammenlignelig på tværs af landegrænser og i FN”. 

Begge sider af mønten

På trods af udfordringerne slutter Kristian Jensen af med at slå et slag for den positive side af møntens to sider. For selv om vi i Danmark forbruger flere af verdens ressourcer, så kan vores forbrug også være positivt. Det kan godt være, at det eksempelvis er skidt for klimaet, når vi flyver sydpå i ferien, men turisme kan også hjælpe på målet om at udrydde fattigdom:

“Det, man på den ene side kalder spillover-effekter, er jo på den anden side også en økonomisk udvikling, der er med til at løfte andre lande op. Et af de lande, der var med på konferencen i New York i sommer, klagede over den spillover-effekt, der var på grund af turister. Gået lidt på klingen så måtte de også indrømme, at når der kommer mange vestlige turister til landet, skaber det en økonomisk udvikling, så de kan bekæmpe fattigdom. Så man skal jo regne både på den positive og negative side, og der synes jeg, at Sustainable Development Solutions Network, som laver den globale rangliste over landenes indsats for verdensmålene, i øjeblikket har for stort fokus på de negative spillover-effekter. Hvis man skal gå ned ad den vej, så kræver det, at man kigger på begge sider af mønten, og ikke kun den negative side.”

Kristian Jensen fejrer i dag verdensmålenes toårsfødselsdag hjemme i København i et møde med Christiansborgs 2030-netværk.