Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme

Nutidens ledelseslogik holder ikke længere. Om halvandet år vil plasklydene fra fejlslagne 2020-strategier gå verden rundt sammen med skingre bortforklaringer som det industrielle ledelsesparadigmes dødsrallen, skriver Mads Thimmer.

Den mekanistiske forståelse af en organisation som et finmasket system, som en god leder ’skruer på’ med de rette ’værktøjer’ for at få en ’velsmurt maskine’ er forældet og vil hverken lede til omsætning eller effektivitet. 

I det offentlige er new public management lagt i graven under et mausoleum af fejlslagne megasystemer og demotiverende kontrolmani. I det private indser man for tiden, at Blue Oceans er et ledelsesmæssigt fatamorgana, nu hvor alle kan indhentes af tre mand i en garage uden marketingbudget; at Porters Five Forces Analysis til at forstå ledelse er misvisende simpel; og at KPI’er og balanced scorecards fastlåser organisationen til at handle mod egne interesser, når udviklingen pludselig ændrer sig, og nye muligheder opstår.

Men hvad er der galt? Nutidens lederlogik er udviklet på et fundament af fordisme (efter amerikanske Henry Fords samlebåndsproduktion) og taylorisme og en tanke om lineære bevægelser fremad. Om forudsigelighed, klare inddelinger og arbejdskraft som en råvare.

Men den tid er forbi. Allerede nu er total uforudsigelighed en blivende præmis, tvetydige roller et ønske, når vi bevæger os imod at samskabe med brugerne, og alle drømmer om alt andet end lineære fremskrivninger, om frihed fra bureaukrati, om 10X og eksponentiel vækst, hvor enhver selvstartende IVS’er ser sig selv som den næste unicorn eller som minimum ’serieiværksætter’.

Fra organisation til organisme

Den industrielle tidsalders ledelsesparadigmer rejste sig som organisationsgrafiske pendanter til datidens infrastruktur med decentrale produktionsanlæg og centrale hovedkontorer. Et Danmarkskort over jernbaner og provinsbyer ligner fuldstændigt modellen over den decentraliserede industriorganisation.

Det nye, digitale ledelsesparadigme vil på samme måde rejse sig som billedet på vor tids organiske, distribuerede infrastruktur: internettet. Alle steder kan antage karakter af centrum, alle er altid allerede i forbindelse med alle, og ingen form er fast eller givet, når først man er ’på’. Det er stæreflokken over for pyramiden som billede på den agilitet, der afløser rigiditet, og det konstant mulighedsafsøgende moment, der afløser industritænkningens stabilitetssøgende anlægstanke.

Organisationsdiagrammet er afløst af organismens celleinddelinger, der giver et øjebliksbillede af funktioner eller projekter og ikke et overbliksbillede af magtfordeling. Fokus er nødvendigvis rettet udad mod relevans, mod brugeroplevelsen – for uden den er man fravalgt og dør uden varsel eller gravsted – og ikke indad mod incitamentsprogrammer, karrierefremme og effektiviseringens stoleleg som måder at nå de eksterne mål på.

Teamlogik afløser talentpolitik, kundealliancer afløser industrialliancer, og værdikæderne smuldrer i en netværkende digital platformsøkonomi.

Den digitale model for ledelse

Indtil videre har det mest været softwarevirksomheder, født i ekstrem ressourceknaphed og benhård konkurrence, der har ageret på den nye virkeligheds præmisser. En virkelighed, hvis teknologiske udvikling hele tiden overstiger eksperters vildeste forudsigelser, hvor marked og brugere som uforudsigelige makrelstimer konstant skifter retning, og ingen sindig leder længere tør planlægge sig frem.

Softwarevirksomheder er også de naturligt indfødte i en ny og digital infrastruktur som grundlogik, og derfor er det også dem, der har udviklet de første arbejdsredskaber og det nye ledelsesparadigme – det digitale.

De digitale arbejdsredskaber er så småt ved at nå bredere ud, selv om det er lidt ligesom teenagesex – alle snakker om, at de har gjort det, få gør det, og næsten ingen kan i virkeligheden finde ud af det. Især når det kommer til samskabelse med brugere, teambaserede organisationer og hypede metoder som sprints, hackathons og pretotypes, er der langt mellem reelle erfaringer og endnu længere mellem ægte succeser uden for softwarebranchen. Det skyldes, at den gældende ledelseslogik stadig er industriel, og derfor er det her, en ny forståelse skal installeres, før redskaberne virker. Hackathons og hierarkier går ikke hånd i hånd

Bag alle de hypede termer gemmer sig en kerne af logik, som er essensen af den nye, digitale ledelsesmodel og et helt nyt ledelsesparadigme.

Her er ledelse ikke styring men enabling, dvs. at sætte andre i stand til noget, og ikke nødvendigvis tænkt personbaseret. Digitale organismer kan fint klare sig med ledelse, men ingen ledere. Den svenske virksomhed Crisp har eksempelvis ingen CEO, og amerikanske Netflix har ingen systemer eller regler, men kun ’principper’. Det vigtigste er distributionen af ledelse, dvs. at beslutningskraften kan gøres større og ligge yderst i frontlinjen, hvor muligheder opstår, og kundemødet finder sted. Snydere og slendrianer blandt kollegerne afsløres nemt af selvmonitorerende software eller frustrerede teammedlemmer, som mangler deres leverance eller kunnen.

Ledelse bliver i stedet til en skabertjans, hvor man etablerer og bygger videre på en kultur og en sammenhængskraft. Den distribuerede model, hvor personer eller teams fungerer som selvkørende enheder, der koordinerer på tværs, er den nye ledelses grundfigur. Det er ikke en fast struktur, mere en kultur. Intet kan gives på forhånd, for logikken ligger ikke i organisationen eller ledelsesmodellen – den ligger i sammenhængen med markedet og mulighederne.

Og her forholder organismen sig til efterspørgslen, og ikke udbuddet, og derfor skal den være fri til at flytte sig, som muligheder og markeder bevæger sig. Konstanten er bevægelsen, sammenhængen med markedet, brugerne, og i den alliance opstår både forretning, kultur og ledelseslogik. Videre, udad, fremad – så vi kan prøve noget og lære noget, skabe noget. Her er ledelsesopgaven at etablere og vedligeholde en common sense, en fælles sund fornuft, hvor der ikke er nogen facitliste, men en evne til at gøre det rigtige.

Agil er det nye stabil

Som leder i et digitalt ledelsesparadigme er din vigtigste opgave at vedligeholde sammenhængskraften, holde sammen på organismens komponenter. I modsætning til industritidens magthierarkier og tilsvarende bureaukratier for sikring af magten skal du motivere i stedet for at delegere, etablere kultur i stedet for struktur og bygge et meritokrati, hvor det er resultater og ikke anciennitet, der tæller.

Som leder skal du fjerne dig selv som beslutningscentrum og rykke bagerst i feltet, så flere kan træffe bedre beslutninger med fuldt blik for konsekvenser og retning. Du skal håndhæve principper, for de lever også, når du ikke er der, i stedet for regler, processer og systemer, som gør det nemt at skubbe ansvar fra sig og fjerne sig fra at tjene organismens bedste ved blindt at følge anvisninger, også når de ikke er formålstjenlige. Din værdi som leder er som kulturbærer og ikke som adm. direktør – du er administrerende retningsgiver – for administrationen kan automatiseres. Og retningen, den udstikker vi selv. 

Konsekvenserne af det nye digitale ledelsesparadigme er enorme. En reorganisering er ikke nok, for der er ikke længere tale om at lede en organisation. Nye digitale ledere skal kultivere en organisme. En udviklende, bevægende, medrivende, omfavnende og delende størrelse, der kan mønstre en sammenhængskraft, der går fra enhver medarbejder over leverandørforbindelser, produkter, tjenester og dataetik til kunder, borgere og brugere.

For kommuner, stat og regioner betyder det nye udbudsformer, som tillader større samarbejde og langt større frihedsgrader til ansatte, der fremover mere skal være personer end funktioner. Processer skal udskiftes med principper, afdelinger med interessefællesskaber, og dokumentation med kommunikation. Alt kendt får nye måder, nye navne, nye funktioner. Engagement erstatter pligt, ildhu afløser omhu, og reaktionsevner går forud for beredskaber og planer. Og midt i det hele står en ny generation af ledere, som skal afvikle den gamle og utidssvarende industrielle ledelsesform – der var perfekt bare til en anden og mere mekanistisk tid – samtidig med at de skal indsætte den nye menneskevendte og faciliterende ledelse.

Måske den største opgave i ledelsesbegrebets historie.

Forrige artikel Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng Næste artikel Digital ledelse begynder altid med ledelse Digital ledelse begynder altid med ledelse
Kampen om USA’s demokrati begynder nu

Kampen om USA’s demokrati begynder nu

POLITIK OG VELFÆRD Joe Biden må anvende sit flertal til at regere. USA har ikke råd til fire år mere, hvor et blokerende mindretal lammer Kongressen.

Klimapres vinder frem – især blandt unge

Klimapres vinder frem – især blandt unge

GRØN OMSTILLING Hver fjerde dansker har det seneste år forsøgt at påvirke venner og familie til at tage mere klimavenlige valg, viser en undersøgelse fra Kraka. Særligt de unge, hvor knap halvdelen er såkaldte ’klimainfluencere’, samt folk med lange uddannelser. 

Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’.