Kulturledelse - den digitale verdens ledelsesparadigme

Nutidens ledelseslogik holder ikke længere. Om halvandet år vil plasklydene fra fejlslagne 2020-strategier gå verden rundt sammen med skingre bortforklaringer som det industrielle ledelsesparadigmes dødsrallen, skriver Mads Thimmer.

Den mekanistiske forståelse af en organisation som et finmasket system, som en god leder ’skruer på’ med de rette ’værktøjer’ for at få en ’velsmurt maskine’ er forældet og vil hverken lede til omsætning eller effektivitet. 

I det offentlige er new public management lagt i graven under et mausoleum af fejlslagne megasystemer og demotiverende kontrolmani. I det private indser man for tiden, at Blue Oceans er et ledelsesmæssigt fatamorgana, nu hvor alle kan indhentes af tre mand i en garage uden marketingbudget; at Porters Five Forces Analysis til at forstå ledelse er misvisende simpel; og at KPI’er og balanced scorecards fastlåser organisationen til at handle mod egne interesser, når udviklingen pludselig ændrer sig, og nye muligheder opstår.

Men hvad er der galt? Nutidens lederlogik er udviklet på et fundament af fordisme (efter amerikanske Henry Fords samlebåndsproduktion) og taylorisme og en tanke om lineære bevægelser fremad. Om forudsigelighed, klare inddelinger og arbejdskraft som en råvare.

Men den tid er forbi. Allerede nu er total uforudsigelighed en blivende præmis, tvetydige roller et ønske, når vi bevæger os imod at samskabe med brugerne, og alle drømmer om alt andet end lineære fremskrivninger, om frihed fra bureaukrati, om 10X og eksponentiel vækst, hvor enhver selvstartende IVS’er ser sig selv som den næste unicorn eller som minimum ’serieiværksætter’.

Fra organisation til organisme

Den industrielle tidsalders ledelsesparadigmer rejste sig som organisationsgrafiske pendanter til datidens infrastruktur med decentrale produktionsanlæg og centrale hovedkontorer. Et Danmarkskort over jernbaner og provinsbyer ligner fuldstændigt modellen over den decentraliserede industriorganisation.

Det nye, digitale ledelsesparadigme vil på samme måde rejse sig som billedet på vor tids organiske, distribuerede infrastruktur: internettet. Alle steder kan antage karakter af centrum, alle er altid allerede i forbindelse med alle, og ingen form er fast eller givet, når først man er ’på’. Det er stæreflokken over for pyramiden som billede på den agilitet, der afløser rigiditet, og det konstant mulighedsafsøgende moment, der afløser industritænkningens stabilitetssøgende anlægstanke.

Organisationsdiagrammet er afløst af organismens celleinddelinger, der giver et øjebliksbillede af funktioner eller projekter og ikke et overbliksbillede af magtfordeling. Fokus er nødvendigvis rettet udad mod relevans, mod brugeroplevelsen – for uden den er man fravalgt og dør uden varsel eller gravsted – og ikke indad mod incitamentsprogrammer, karrierefremme og effektiviseringens stoleleg som måder at nå de eksterne mål på.

Teamlogik afløser talentpolitik, kundealliancer afløser industrialliancer, og værdikæderne smuldrer i en netværkende digital platformsøkonomi.

Den digitale model for ledelse

Indtil videre har det mest været softwarevirksomheder, født i ekstrem ressourceknaphed og benhård konkurrence, der har ageret på den nye virkeligheds præmisser. En virkelighed, hvis teknologiske udvikling hele tiden overstiger eksperters vildeste forudsigelser, hvor marked og brugere som uforudsigelige makrelstimer konstant skifter retning, og ingen sindig leder længere tør planlægge sig frem.

Softwarevirksomheder er også de naturligt indfødte i en ny og digital infrastruktur som grundlogik, og derfor er det også dem, der har udviklet de første arbejdsredskaber og det nye ledelsesparadigme – det digitale.

De digitale arbejdsredskaber er så småt ved at nå bredere ud, selv om det er lidt ligesom teenagesex – alle snakker om, at de har gjort det, få gør det, og næsten ingen kan i virkeligheden finde ud af det. Især når det kommer til samskabelse med brugere, teambaserede organisationer og hypede metoder som sprints, hackathons og pretotypes, er der langt mellem reelle erfaringer og endnu længere mellem ægte succeser uden for softwarebranchen. Det skyldes, at den gældende ledelseslogik stadig er industriel, og derfor er det her, en ny forståelse skal installeres, før redskaberne virker. Hackathons og hierarkier går ikke hånd i hånd

Bag alle de hypede termer gemmer sig en kerne af logik, som er essensen af den nye, digitale ledelsesmodel og et helt nyt ledelsesparadigme.

Her er ledelse ikke styring men enabling, dvs. at sætte andre i stand til noget, og ikke nødvendigvis tænkt personbaseret. Digitale organismer kan fint klare sig med ledelse, men ingen ledere. Den svenske virksomhed Crisp har eksempelvis ingen CEO, og amerikanske Netflix har ingen systemer eller regler, men kun ’principper’. Det vigtigste er distributionen af ledelse, dvs. at beslutningskraften kan gøres større og ligge yderst i frontlinjen, hvor muligheder opstår, og kundemødet finder sted. Snydere og slendrianer blandt kollegerne afsløres nemt af selvmonitorerende software eller frustrerede teammedlemmer, som mangler deres leverance eller kunnen.

Ledelse bliver i stedet til en skabertjans, hvor man etablerer og bygger videre på en kultur og en sammenhængskraft. Den distribuerede model, hvor personer eller teams fungerer som selvkørende enheder, der koordinerer på tværs, er den nye ledelses grundfigur. Det er ikke en fast struktur, mere en kultur. Intet kan gives på forhånd, for logikken ligger ikke i organisationen eller ledelsesmodellen – den ligger i sammenhængen med markedet og mulighederne.

Og her forholder organismen sig til efterspørgslen, og ikke udbuddet, og derfor skal den være fri til at flytte sig, som muligheder og markeder bevæger sig. Konstanten er bevægelsen, sammenhængen med markedet, brugerne, og i den alliance opstår både forretning, kultur og ledelseslogik. Videre, udad, fremad – så vi kan prøve noget og lære noget, skabe noget. Her er ledelsesopgaven at etablere og vedligeholde en common sense, en fælles sund fornuft, hvor der ikke er nogen facitliste, men en evne til at gøre det rigtige.

Agil er det nye stabil

Som leder i et digitalt ledelsesparadigme er din vigtigste opgave at vedligeholde sammenhængskraften, holde sammen på organismens komponenter. I modsætning til industritidens magthierarkier og tilsvarende bureaukratier for sikring af magten skal du motivere i stedet for at delegere, etablere kultur i stedet for struktur og bygge et meritokrati, hvor det er resultater og ikke anciennitet, der tæller.

Som leder skal du fjerne dig selv som beslutningscentrum og rykke bagerst i feltet, så flere kan træffe bedre beslutninger med fuldt blik for konsekvenser og retning. Du skal håndhæve principper, for de lever også, når du ikke er der, i stedet for regler, processer og systemer, som gør det nemt at skubbe ansvar fra sig og fjerne sig fra at tjene organismens bedste ved blindt at følge anvisninger, også når de ikke er formålstjenlige. Din værdi som leder er som kulturbærer og ikke som adm. direktør – du er administrerende retningsgiver – for administrationen kan automatiseres. Og retningen, den udstikker vi selv. 

Konsekvenserne af det nye digitale ledelsesparadigme er enorme. En reorganisering er ikke nok, for der er ikke længere tale om at lede en organisation. Nye digitale ledere skal kultivere en organisme. En udviklende, bevægende, medrivende, omfavnende og delende størrelse, der kan mønstre en sammenhængskraft, der går fra enhver medarbejder over leverandørforbindelser, produkter, tjenester og dataetik til kunder, borgere og brugere.

For kommuner, stat og regioner betyder det nye udbudsformer, som tillader større samarbejde og langt større frihedsgrader til ansatte, der fremover mere skal være personer end funktioner. Processer skal udskiftes med principper, afdelinger med interessefællesskaber, og dokumentation med kommunikation. Alt kendt får nye måder, nye navne, nye funktioner. Engagement erstatter pligt, ildhu afløser omhu, og reaktionsevner går forud for beredskaber og planer. Og midt i det hele står en ny generation af ledere, som skal afvikle den gamle og utidssvarende industrielle ledelsesform – der var perfekt bare til en anden og mere mekanistisk tid – samtidig med at de skal indsætte den nye menneskevendte og faciliterende ledelse.

Måske den største opgave i ledelsesbegrebets historie.

Forrige artikel Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng Kom op af skyttegraven og skab sammenhæng Næste artikel Digital ledelse begynder altid med ledelse Digital ledelse begynder altid med ledelse
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.