Der kan være gode grunde til at udskrive folketingsvalg i både maj og september, men mest taler for, at Nyrup venter til starten af 2002. Det ville nemlig være politisk selvmord at udskrive valg, før Socialdemokratiets vælgertilslutning stabiliserer sig over 30 pct. i meningsmålingerne. Og intet tyder på, at regeringen kommer i så store vanskeligheder, at Nyrup tvinges til at udskrive valget i utide.