Kunsten at skabe forandringsbølger

[graph title="Mads Lebech" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/35a96-mads-lebech.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7057c-mads-lebech.jpg" text="• Født den 26. oktober 1967"] [/graph]

Bestyrelsen i Industriens Realkreditfond skulle ikke lede længe, da de for fem år siden havde brug for en ny direktør. Den konservative borgmester på Frederiksberg, Mads Lebech, viste sig hurtigt som den ideelle kandidat til at lede en omfattende relancering af den store fond.

”Vi ledte efter en person, der ikke bare havde dybtgående kendskab til det danske samfund, men også god indsigt i dansk erhvervsliv og alle de faktorer, som definerer dansk konkurrencekraft,” siger bestyrelsesformand Sten Scheibye. 

”Vi skulle bruge en ny direktør, der netop kunne opbygge en organisation med alle relevante facetter. Og der må man sige, at Mads er af rette støbning.”

På kort tid havde fonden fået stor likviditet, og fra at være ret passiv skulle den pludselig opbygge helt nye arbejdsgange og procedurer. Den nye strategi skulle med ét gøre Industriens Fond til en ”moderne filantropisk erhvervsdrivende fond”.

I første omgang blev det besluttet at uddele omkring 100 millioner kr. årligt. Så blev fonden omdøbt til Industriens Fond. Og siden da har Mads Lebech projekt for projekt ført an i genfødslen af den tunge industrifond, der i dag har et stort fokus på engagement, samarbejde og forandring.

”Det her med at sætte en bølge i gang, det er grundsynspunktet i de fleste af de projekter, som vi udvikler. De gode eksempler kan jo sætte forandringer i gang, som andre kan lade sig inspirere af,” siger Mads Lebech.

Dét er ikke bare nøglen til at forstå arbejdet i Industriens Fond, men også til at forstå forandringslederen Mads Lebech.

Kongen af den konservative højborg

Mads Lebech kom fra en post som folkekær borgmester på Frederiksberg. I januar 2001 overtog han som 33-årig borgmesterkæden fra den konservative partikammerat John Winther. Senere samme år slog han sin position fast ved kommunalvalget, hvor han fik næsten 17.000 personlige stemmer – mere end fire gange så mange som de øvrige 22 konservative kandidater tilsammen. Da han i 2009 forlod kommunalpolitik for at blive direktør i Industriens Fond, gik partiet 6 pct. tilbage i Danmarks konservative højborg.

Evnerne fra det politiske arbejde har imponeret bestyrelsen i Industriens Fond. Lebechs politiske gen gør ham i stand til at gennemføre forandringer og opnå resultater, siger Sten Scheibye.

”Mads har næse for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad det kræver at gennemføre forandringer. Og han har en utrolig god evne til at se muligheder, som måske ligger i en lidt anden retning, end hvad vi i bestyrelsen havde tænkt,” siger han. 

Evnen til at se alternative muligheder midt i en proces er vigtig for en privat filantropisk fond. Det er netop det, der adskiller de private fonde fra det offentlige.

”Vi skal have en anden risikovilje end staten, hvor intet må gå galt. Hos os skal der gerne være et eller andet, der kan gå skævt i forhold til projektets hypotese. Et projekt skal ikke nødvendigvis have et facit fra starten,” siger Mads Lebech.

Erhvervsfilantropi

Det filantropiske udgangspunkt i Industriens Fond handler mest om at udvikle konkurrenceevnen for dansk industri og erhvervsliv. Dette er afgørende både for den danske konkurrenceevne og for at fremtidssikre velfærdssamfundet.

”Hvis husholdningen Danmark skal klare sig, så skal både indtægtssiden og udgiftssiden være konkurrencedygtig. Den ene side kan ikke klare sig uden den anden. Det ligger i den danske samfundsmodel,” siger Mads Lebech. ”Industriens Fonds samfundsmæssige nytte og bidrag er, at vi hjælper med at gøre indtægtssiden stærkere.”

Fonden har en bred forståelse af denne opgave. Det afspejles i viften af støttede projekter, der både inkluderer det nyåbnede House of Green, der er et internationalt udstillingsvindue for den danske cleantech-branche, projekter til at fremme skolebørns interesse for naturvidenskab og et målrettet arbejde med at opkvalificere de kriseramte erhvervsskoler.

Samarbejdsevner er afgørende

Mads Lebech beskrives af nuværende og tidligere kollegaer som let og ligefrem at arbejde sammen med. Og samarbejde er da også helt centralt for de projekter, som Industriens Fond engagerer sig i.

”Vi går målrettet efter at skabe et bredt ejerskab af de projekter, vi lancerer. At den ene er med, betyder ikke, at den anden ikke også kan være det,” siger Mads Lebech. 

Det giver ganske enkelt mere brugbare løsninger, når man samarbejder om løsningerne, lyder det fra Lebech. ”Det danske arbejdsmarked og dermed vores samfundsmodel er jo kendetegnet ved aftalesystemet. Derfor er det vigtigt, at man får både arbejdsgiver og arbejdstager til at gå samme vej. Så er der en større sandsynlighed for, at politikerne på Christiansborg også vil gøre det,” siger Mads Lebech.

”Samfundsudvikling kan jo ikke foregå i lukkede og sterile laboratorier. Vi tager afsæt i den virkelige verden, og her er jo mange forskellige folk, som er relevante at samarbejde med,” siger Mads Lebech.

Forandring gennem bølger

Grundlæggende drejer Mads Lebechs arbejde sig om at søsætte projekter, der kan inspirere andre til at bevæge sig i samme retning. Det er en af de ting, der gør ham til en forandringsleder.

”Vores bølgetankegang i fonden handler om at skabe en fælles bevægelse, hvor mange går den samme vej, fordi folk kan se, at det nytter,” siger Mads Lebech.

Et projekt, der viser dette, har fået navnet ”Radikal Forenkling”. Her har DTU og Dansk Design Center med penge fra fonden udviklet en metode til at få virksomheder til systematisk at prioritere de mest værdiskabende elementer i deres produkter og processer og fjerne de mindre værdiskabende dele.

Gode erfaringer med denne metode i en enkelt virksomhed har allerede betydet, at 130 andre virksomheder nu undersøger at indgå i samme projekt.

Han peger på, at det handler meget om måden, man skaber forandringer på. 

”Der er to måder at skabe bevægelse på. Den ene er at slå med flad hånd på overfladen. Den anden er, at man tager bestik af vindretningen og søsætter en ide,” siger han. 

”Vi forsøger at gøre det sidste, fordi det skaber vedvarende forbedringer, der kan inspirere,” siger Mads Lebech.

Forrige artikel Videnskabens samfundsansvar Næste artikel Tryghed og social kapital

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.