Kunstig intelligens afslører fremtidens vacciner

Danske Evaxion Biotech har sendt supercomputere bygget med den menneskelige hjerne som forbillede i træningslejr for at finde frem til vacciner mod en række alvorlige sygdomme. De første succeser er i hus og testes snart på mennesker.

Virksomheden Evaxion Biotech bringer Danmark helt i front, når det kommer til konkret anvendelse af kunstig intelligens, og i løbet af de kommende to år forventer stifterne at kunne teste den første vaccine på mennesker. Et middel, som beskytter KOL-patienter mod lungebetændelse, og vel at mærke den første vaccine identificeret af en hjerne uden blodomløb.

Teknologien hedder EDEN. Den er kort fortalt baseret på en supercomputer opsat i såkaldt ’neurale netværk’, der efterligner menneskehjernens tilgang til udregninger. Ved at integrere big data, indsamlet på laboratorier og hospitaler verden over, med kendte vaccinekandidater, kan den kunstige intelligens så at sige træne sig op til at identificere nye vaccinekandidater. Med hidtil uhørt hastighed og – ikke mindst – præcision. Tidligere har jagten på nye vacciner været mere eller mindre baseret på held, gætværk og tilfældigheder.

”Før tog man hele bakterien, slog den ihjel og sprøjtede den ind i kroppen, og så lavede kroppen en masse forskellige antistoffer. Den proces tager ca. 14 dage for kroppen, så hvis bakterien er virkelig hidsig, når kroppen ikke at lave dem,” siger opfinder af EDEN og medstifter af Evaxion Andreas Mattsson.

Han sammenligner den traditionelle teknologi med at lyse ind i et mørkt rum med en lille lommelygte.

”Man kan sige, at vi med EDEN i stedet tænder for loftslyset på kontakten,” siger han.

Dødsstjernens blueprint

Fordelen ved EDEN’s kunstige intelligens er, at den i løbet af meget kort tid leverer ingredienslisten til en effektiv vaccine, forklarer Andreas Mattsson med en metafor, der er en førende bioinformatiker fra DTU værdig:

”Forestil dig Dødsstjernen fra ’Star Wars’. Vi får arkitekttegningerne, og så finder vi the weak spot,” siger han og understreger, at brugen af big data i jagten på effektiv medicin – såkaldt bioinformatik – ikke som sådan er en ny teknologi.

Men Evaxion Biotech er blandt nogle ganske få virksomheder i verden, som med succes har lagt et lag af kunstig intelligens ovenpå. Og perspektiverne er store, understreger adm. direktør i virksomheden, læge Niels Iversen Møller.

”Det giver mulighed for at identificere antigener, som slet ikke kan identificeres med de nuværende teknologier, og som fremkalder en meget bredt beskyttende immunrespons,” siger han.

Niels Iversen Møller stiftede sammen med Andreas Holm Mattsson virksomheden for otte år siden, knyttede nogle af verdens førende forskere og eksperter til projektet, og nu nærmer det første reelle produkt sig så realisering i samarbejde med blandt andre Innovationsfonden, der med 17 millioner kroner har støttet udviklingen.

”Det er et område, hvor udviklingen fra vaccinekandidat til produkt tager lang tid, men vi har lavet yderst succesfulde test på mus, og vaccinerne, vi finder, er ekstremt beskyttende. Teknologien virker,” siger Niels Møller.

Tusinder af indtryk

Andreas Mattsson sammenligner EDEN’s tilgang til vacciner med et menneske, der krydser en vej. Her får hjernen en lang række input, som den – efterhånden – lærer at vægte.

”Du bliver måske blændet af solen, har en sten i skoen, eller du hører en høj brummende lyd. Skal du så gå over vejen? På samme måde træner vi computerprogrammet til at vægte forskellige parametre – og det smarte ved kunstig intelligens er, at du kan træne på noget, der allerede er kendt, og så anvende de samme parametre i nye sammenhænge,” forklarer han og fortsætter:

”Hjernen håndterer tusindvis af input og lærer så, at hvis tingene er på en bestemt måde, skal man handle på en bestemt måde. På samme måde genkender computeren input, vægter dem mod hinanden og agerer på baggrund af en balanceret kalkulation.”

I stedet for at krydse gader og stræder kigger EDEN på dna og proteiner. Først nogle, som forskerne ved har beskyttende effekt, og herefter leder den så efter lignende egenskaber, før den præsenterer en liste over nye potentielle kandidater.

”Vi putter dna-information for en given bakterie ind i systemet, lader det arbejde i et par dage, og så får vi en vægtet liste over, hvilke dna-fragmenter der skal bruges til at lave en vaccine.”

Niels Møller fremhæver, at det langsigtede forretningsmæssige perspektiv for Evaxion er at udvikle en effektiv platform, der hurtigt og sikkert kan identificere nye vacciner.

”Det gælder både i det konkrete KOL-projekt, der skal forhindre lungebetændelse hos patienterne, men også andre bakterier, der lige nu truer folkesundheden i fremtiden primært på grund af antibiotikaresistens,” siger han.

Ud over de mest fremskredne projekter arbejder Evaxion dertil med en række andre vaccinekandidater. Blandt andet i et stort anlagt projekt, der ser på cancer-antigener og såkaldt terapeutisk immunrespons – eller oversat til almindeligt dansk: en kur mod kræft!

”Det er en teknologi med et meget stort potentiale, og vi arbejder sammen med nogle af verdens førende eksperter, så vi har meget store ambitioner,” siger Niels Møller.

90 pct. venter forude

Han understreger, ligesom Andreas Mattsson, at kunstig intelligens i dag stadig er en teknologi i sin vorden. Og selv om kun fantasien og etikken sætter grænser for udviklingsmulighederne, understreger begge, at der primært er tale om et værktøj, der hjælper mennesker til at udføre ellers ’umulige’ beregninger på ganske kort tid.

Ideernes verden har vi mennesker fortsat for os selv – endnu – men computerne bliver hurtigere og hurtigere, og ikke mindst på sundhedsområdet kommer det til at få afgørende betydning.

”Den store udfordring for os er, at det kræver omfattende test at få godkendt en vaccine, og at det simpelthen koster svimlende summer. Derfor er vi lige nu i en situation, hvor det er afgørende at vise, at vaccinen virker, og det er der altså rigtig stor sandsynlighed for, at den gør,” siger Andreas Mattsson og fortsætter:

”Faktisk ser det ud til, at vi kan lave vacciner mod alle bakterier, og det, vi i dag er i gang med, dækker måske over 10 pct. af, hvad der på sigt bliver muligt.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.