Kunstig intelligens afslører fremtidens vacciner

Danske Evaxion Biotech har sendt supercomputere bygget med den menneskelige hjerne som forbillede i træningslejr for at finde frem til vacciner mod en række alvorlige sygdomme. De første succeser er i hus og testes snart på mennesker.

Virksomheden Evaxion Biotech bringer Danmark helt i front, når det kommer til konkret anvendelse af kunstig intelligens, og i løbet af de kommende to år forventer stifterne at kunne teste den første vaccine på mennesker. Et middel, som beskytter KOL-patienter mod lungebetændelse, og vel at mærke den første vaccine identificeret af en hjerne uden blodomløb.

Teknologien hedder EDEN. Den er kort fortalt baseret på en supercomputer opsat i såkaldt ’neurale netværk’, der efterligner menneskehjernens tilgang til udregninger. Ved at integrere big data, indsamlet på laboratorier og hospitaler verden over, med kendte vaccinekandidater, kan den kunstige intelligens så at sige træne sig op til at identificere nye vaccinekandidater. Med hidtil uhørt hastighed og – ikke mindst – præcision. Tidligere har jagten på nye vacciner været mere eller mindre baseret på held, gætværk og tilfældigheder.

”Før tog man hele bakterien, slog den ihjel og sprøjtede den ind i kroppen, og så lavede kroppen en masse forskellige antistoffer. Den proces tager ca. 14 dage for kroppen, så hvis bakterien er virkelig hidsig, når kroppen ikke at lave dem,” siger opfinder af EDEN og medstifter af Evaxion Andreas Mattsson.

Han sammenligner den traditionelle teknologi med at lyse ind i et mørkt rum med en lille lommelygte.

”Man kan sige, at vi med EDEN i stedet tænder for loftslyset på kontakten,” siger han.

Dødsstjernens blueprint

Fordelen ved EDEN’s kunstige intelligens er, at den i løbet af meget kort tid leverer ingredienslisten til en effektiv vaccine, forklarer Andreas Mattsson med en metafor, der er en førende bioinformatiker fra DTU værdig:

”Forestil dig Dødsstjernen fra ’Star Wars’. Vi får arkitekttegningerne, og så finder vi the weak spot,” siger han og understreger, at brugen af big data i jagten på effektiv medicin – såkaldt bioinformatik – ikke som sådan er en ny teknologi.

Men Evaxion Biotech er blandt nogle ganske få virksomheder i verden, som med succes har lagt et lag af kunstig intelligens ovenpå. Og perspektiverne er store, understreger adm. direktør i virksomheden, læge Niels Iversen Møller.

”Det giver mulighed for at identificere antigener, som slet ikke kan identificeres med de nuværende teknologier, og som fremkalder en meget bredt beskyttende immunrespons,” siger han.

Niels Iversen Møller stiftede sammen med Andreas Holm Mattsson virksomheden for otte år siden, knyttede nogle af verdens førende forskere og eksperter til projektet, og nu nærmer det første reelle produkt sig så realisering i samarbejde med blandt andre Innovationsfonden, der med 17 millioner kroner har støttet udviklingen.

”Det er et område, hvor udviklingen fra vaccinekandidat til produkt tager lang tid, men vi har lavet yderst succesfulde test på mus, og vaccinerne, vi finder, er ekstremt beskyttende. Teknologien virker,” siger Niels Møller.

Tusinder af indtryk

Andreas Mattsson sammenligner EDEN’s tilgang til vacciner med et menneske, der krydser en vej. Her får hjernen en lang række input, som den – efterhånden – lærer at vægte.

”Du bliver måske blændet af solen, har en sten i skoen, eller du hører en høj brummende lyd. Skal du så gå over vejen? På samme måde træner vi computerprogrammet til at vægte forskellige parametre – og det smarte ved kunstig intelligens er, at du kan træne på noget, der allerede er kendt, og så anvende de samme parametre i nye sammenhænge,” forklarer han og fortsætter:

”Hjernen håndterer tusindvis af input og lærer så, at hvis tingene er på en bestemt måde, skal man handle på en bestemt måde. På samme måde genkender computeren input, vægter dem mod hinanden og agerer på baggrund af en balanceret kalkulation.”

I stedet for at krydse gader og stræder kigger EDEN på dna og proteiner. Først nogle, som forskerne ved har beskyttende effekt, og herefter leder den så efter lignende egenskaber, før den præsenterer en liste over nye potentielle kandidater.

”Vi putter dna-information for en given bakterie ind i systemet, lader det arbejde i et par dage, og så får vi en vægtet liste over, hvilke dna-fragmenter der skal bruges til at lave en vaccine.”

Niels Møller fremhæver, at det langsigtede forretningsmæssige perspektiv for Evaxion er at udvikle en effektiv platform, der hurtigt og sikkert kan identificere nye vacciner.

”Det gælder både i det konkrete KOL-projekt, der skal forhindre lungebetændelse hos patienterne, men også andre bakterier, der lige nu truer folkesundheden i fremtiden primært på grund af antibiotikaresistens,” siger han.

Ud over de mest fremskredne projekter arbejder Evaxion dertil med en række andre vaccinekandidater. Blandt andet i et stort anlagt projekt, der ser på cancer-antigener og såkaldt terapeutisk immunrespons – eller oversat til almindeligt dansk: en kur mod kræft!

”Det er en teknologi med et meget stort potentiale, og vi arbejder sammen med nogle af verdens førende eksperter, så vi har meget store ambitioner,” siger Niels Møller.

90 pct. venter forude

Han understreger, ligesom Andreas Mattsson, at kunstig intelligens i dag stadig er en teknologi i sin vorden. Og selv om kun fantasien og etikken sætter grænser for udviklingsmulighederne, understreger begge, at der primært er tale om et værktøj, der hjælper mennesker til at udføre ellers ’umulige’ beregninger på ganske kort tid.

Ideernes verden har vi mennesker fortsat for os selv – endnu – men computerne bliver hurtigere og hurtigere, og ikke mindst på sundhedsområdet kommer det til at få afgørende betydning.

”Den store udfordring for os er, at det kræver omfattende test at få godkendt en vaccine, og at det simpelthen koster svimlende summer. Derfor er vi lige nu i en situation, hvor det er afgørende at vise, at vaccinen virker, og det er der altså rigtig stor sandsynlighed for, at den gør,” siger Andreas Mattsson og fortsætter:

”Faktisk ser det ud til, at vi kan lave vacciner mod alle bakterier, og det, vi i dag er i gang med, dækker måske over 10 pct. af, hvad der på sigt bliver muligt.”

Denne artikel er fra særtillægget “Når teknologien tager over, giver det plads til mennesket”, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologien i højere grad kan blive til muligheder end til trusler. Du kan læse hele tillægget her.

Forrige artikel Årets mest læste Årets mest læste Næste artikel Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed Demokratiet i Danmark: Mindre tryghed, mindre tillid og mere lukkethed
Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Miljøchef i FN: Klimakrisen er kun én af tre planetære kriser

Det ser skidt ud for klodens økosystemer. Vi har brug for at slutte fred med naturen, ellers bliver det værst for os selv, siger Inger Andersen, øverste chef for FN’s miljøbeskyttelsesorganisation, der står bag ny rapport med de seneste miljø-data.

Ingeborg Gade anbefaler

Ingeborg Gade anbefaler

I sin fritid giver Ingeborg Gade slip på den rationelle logik, der kendetegner hendes fag, og fordyber sig i magisk-realistiske fortællinger. Og så anbefaler hun en udstilling, der går tæt på en af de helt nære relationer, vi mennesker har.

Her er det nye Mandag Morgen

Her er det nye Mandag Morgen

OM OS På det nye mm.dk kan du hurtigt finde frem til det, du har brug for at gå i dybden med. Vores løfte til dig er, at du altid bliver lidt klogere, når du bruger tid med Mandag Morgen. Det kan siges ganske kort: Her kan du læse mindre og forstå mere.

Byens formål forandres

Byens formål forandres

Metropolerne vokser vildt, og derfor bliver de globale udfordringer i det 21. århundrede også urbane udfordringer. Men det betyder også, at løsningerne i vid udstrækning findes i den måde, vi styrer byerne på, påpeger Instituttet for Fremtidsforskning, der i en ny rapport udpeger byernes nye formål.

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

Normen for god virksomhedsdrift har flyttet sig

BOGANMELDELSE I sin seneste bog viser World Economic Forum-formand Klaus Schwab os vejen fra shareholder capitalism med profit i fokus til stakeholder capitalism med planeten i fokus. En vigtig dagsorden, der kalder på flere konkrete eksempler, skriver Tina Moe, der har nærlæst bogens pointer.

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Fra tulipaner til .com-aktier – sådan opstår finansielle bobler

Investorer har gennem tiden sig kastet sig over alt fra eksotiske blomsterløg til aktier i tvivlsomme internetvirksomheder. Historien viser, at opfindsomhed i et hjørne af finanssektoren kan udvikle sig til en spekulativ mani, der tiltrækker fupmagere og ruinerer investorer.

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

I Japan er vaccinepas en politisk varm kartoffel

POLITIK OG VELFÆRD Efter pres fra erhvervslivet har Japans regering nu annonceret planer for et japansk vaccinepas. Men bekymringer om falsk tryghed, registrering af borgerne og risiko for diskrimination lægger en dæmper på begejstringen.

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

Den indiske vandsektor skal digitaliseres – hurtigt

DIGITAL OMSTILLING Indien og Danmark samarbejder om at bringe danske kompetencer til Indien, og om at skabe et gunstigt miljø for både entreprenørskab og innovative løsninger til at tackle nogle af de mest presserende udfordringer i den indiske vandsektor, skriver det danske innovationscenter i Bangalore.

Forbered dig på livet som nomadeleder

Forbered dig på livet som nomadeleder

Nedlukningen satte turbo på en udvikling af arbejdslivet, som har været længe undervejs. Ledere vil møde større krav om fleksibilitet, forståelse og frihed, mens autoriteten bliver noget, de skal arbejde for, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Den fossile gas er tvunget i defensiven

Den fossile gas er tvunget i defensiven

GRØN OMSTILLING EU-Kommissionen har ikke medlemslandenes opbakning til at droppe idéen om fossil gas som en bæredygtig aktivitet. Til gengæld er nogle af verdens største investorer begyndt at frygte, at gas simpelthen er en dårlig investering. Og det kan være rigtig gode nyheder for klimaet. 

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.