Kunstig intelligens og data til alle: Her er EU’s planer for det digitale område

EU-Kommissionen præsenterede onsdag sine overordnede planer for det digitale område med fokus på især kunstig intelligens og datadeling. Konkrete lovforslag forventes senere på året.

Af Simon Holst Jensen
Journalist, Altinget Digital

EU skal gå forrest på det digitale område, udnytte mulighederne i kunstig intelligens og blive førende inden for dataøkonomi.

Det er hovedbudskaberne, der blev præsenteret onsdag, da EU-Kommissionen i form af formand Ursula von der Leyen, ledende næstformand Margrethe Vestager og kommissær for det indre marked Thierry Breton fremlagde planerne for Europas digitale fremtid.

Der kommer dog ikke til at ske ændringer lige med det samme, for det præsenterede er mest af alt et sæt af forholdsvis ukonkrete pejlemærker for, hvor Kommissionen gerne vil hen, og først senere på året kommer der konkrete lovforslag på området.

Kunstig intelligens på fremmarch

Kommissionen lægger stor vægt på kunstig intelligens, som den ser enorme muligheder i inden for stort set alle områder ”fra transport til energi og fra sundhed til landbrug”, som den formulerer det. Det er på dette område, der onsdag blev præsenteret de mest konkrete budskaber i en hvidbog.

EU skal strømline forskningen og skabe samarbejde mellem medlemslandene samt øge investeringerne i kunstig intelligens. Bidragene skal komme fra både den private og den offentlige sektor, ligesom udviklingen også skal gavne den brede befolkning.

Kommissionen er opmærksom på, at der også er store risici forbundet med brugen af kunstig intelligens, og derfor vil den arbejde for at skabe tillid til teknologien, som den i øvrigt byder velkommen i alle former, der indordner sig under EU's regler.

Det vil sige, at man også vil tage imod ansigtsgenkendelse til en vis grad. Den måde, hvorpå det bliver brugt i eksempelvis smartphones og ved grænsekontroller, er uproblematisk, mener Kommissionen. Den vil dog have en debat om mere overvågningslignende brug, som for eksempel hvis man overvåger en hel gade for at finde en enkelt person, hvilket som udgangspunkt ikke er tilladt.

Hvidbogen om kunstig intelligens er i høring indtil 19. maj.

Data skal flyde frit på kontinentet

På dataområdet har Kommissionen set sig varm på det ”uopfyldte potentiale”, den ser i industriel data. Derfor barsler den med planer om at lave et såkaldt ”Europæisk data space” ved at investere i ”teknologiske systemer og den næste generation af infrastruktur, som vil gøre EU og alle dens aktører i stand til at gribe mulighederne i dataøkonomi”.

Et Europæisk data space skal sikre, at ikke-personlig data fra virksomheder og offentlige instanser skal kunne flyde frit internt i EU, så det på en sikker måde bliver tilgængeligt for både virksomheder, forskere og offentlig administration.

Det vil ifølge EU-Kommissionen gøre ”borgere, virksomheder og organisationer i stand til at træffe bedre beslutninger baseret på indsigt i ikke-personlig data”.

På dette område vil Kommissionen foreslå en lovgivningsramme om datastyring, -adgang og -genbrug, som skal skabe incitamenter for at dele data samt skabe klare regler for, hvordan data må bruges i forhold til forbrugerbeskyttelse og konkurrence. Først derefter er det meningen, at der skal investeres i infrastrukturen, der gør det muligt.

Læs hele Kommissionens plan for det digitale område her, og læs planen for europæiske data spaces her.

Hovedpointer fra udspillene

  • Der er lavet en hvidbog på området for kunstig intelligens.
    Den indeholder forslag til lovgivning, der skal give befolkningen og virksomhederne tillid til teknologien. Senere på året og i løbet af næste år kommer der mere konkrete forslag på flere områder relateret til kunstig intelligens. Det er blandt andet digital kapacitetsopbygning, udrulning af 5G- og 6G-forbindelser, en cybersikkerhedsstrategi og en plan for digital uddannelse. 
  • EU vil være global leder inden for dataøkonomi.
    Det betyder, at der frem mod næste år løbende vil komme tiltag og forslag inden for datastyring. Konkurrencereglerne skal gennemgås og evalueres over de kommende fire år for at se, om de er klar til ”den digitale tidsalder”.
  • Europæiske data spaces er på vej.
    EU-Kommissionen vil i fjerde kvartal præsentere en lovgivningsramme, der skal lede hen imod, at anonym data kan flyde frit over hele kontinentet så alle kan benytte den data, der er samlet på europæisk jord.
  • Flere pointer i de to udspil.
    I 'Shaping Europe’s digital future' og 'A European strategy for data' kan man se mange flere af Kommissionens planer på området. Udspillene kan findes i bunden af artiklen.

Kilde: Europa-Kommissionen

Forrige artikel Global topforsker: Global topforsker: "Lige meget hvad vi gør, kommer temperaturen til at stige de næste 50 år" Næste artikel Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.