Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Göran Ando kan godt forberede sig på kritiske spørgsmål til, hvorfor selskabet som frontløbere, når det gælder om at tage samfundsansvar, ikke har en eneste kvinde i direktionen. Når Novo Nordisk afholder generalforsamling næste fredag, vil formanden for aktionærforeningen Best.Woman, Nicole Andersson, udfordre selskabet på den manglende ligestilling i topledelsen. Præcis som hun gør på generalforsamlingerne i høreapparatvirksomheden William Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Coloplast, ISS og Danske Bank.

Nicole Anderssons er klar over, at hun skal være knivskarp på selskabernes generalforsamling for at blive hørt. For flere kvinder i ledelse er en agenda, der oftere bor i virksomhedernes HR-afdelinger på linje med rygepolitik og kantineordning frem for i direktionen, hvor den burde være en del af en forretningsdrevet strategi til vækst og forbedret konkurrenceevne.

Frontløbere har få kvinder i ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

9 ud af 19 selskaber blandt C20-virksomhederne har ingen kvinder i den øverste ledelse i dag.

Note: 1 Executive Group Management., Note: 2 Koncerndirektion., Note: 3 Senior Managers., Note: 4 Management-position, måltal for kvinder i executive board er 12,5 pct i 2017., Note: 5 Ifølge Nordeas Sustainability Report 2015 udgør kvinder 22 pct. i Group Executive Management., Note: 6 Management-level jf. Årsrapport 2015., Kilde: Mandag Morgen

”Den her dagsorden ryger længere og længere tilbage. Vi ved, at diversitet gavner bundlinje og konkurrenceevne. Men det er et langsigtet træk, og det matcher ikke godt med de børsnoterede selskabers kortsigtede pres for at skabe resultater her og nu,” erkender hun.

Nicole Andersson håber derfor, at de institutionelle investorer som pensionsselskaberne vil gøre hende selskab, hvad angår de kritiske spørgsmål til den manglende diversitet i de børsnoterede virksomheder. Men hun har sine tvivl. For hele diskussionen om kvinder i ledelse herhjemme hænger fast i en dynd af pligt uden mening, hvor virksomheder ifølge den nuværende lov skal sætte mål på noget, de alligevel ikke bliver holdt fast på. Og det vel at mærke mål, som står dem frit for selv at bestemme. Se artiklen ”Regeringen sløjfer lov om ligestilling i bestyrelser".

”Ingen har interesse i denne agenda, for ingen kan mærke, at målene gør en forskel. Det er blevet endnu en fluebensøvelse frem for et forretningshensyn. Agendaen handler jo om at tiltrække og udvikle talent. Og i en verden, hvor disruption sker overalt, har vi altså brug for, at næste strategiske træk bliver diskuteret i et forum af både mænd, kvinder, unge, ældre, udlændinge og danskere osv., frem for at det kun er danske mænd over 50, der skal forholde sig til det,” siger Anne-Louise Thon Schur, der er stifter af og partner i SDGLead.

Succes med kvinder i bestyrelsen

Der ligger ellers et årelangt bagkatalog af først frivilligeinitiativer herhjemme, der skal fremme andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse. Og på et enkelt område ligner det lange seje træk en spirende succeshistorie.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber – C20 – nærmer sig nu 30 pct. Mandag Morgen har gennemgået alle foreløbige indkaldelser til forårets generalforsamlinger i C20-selskaberne. Og ud fra de indkaldelser, der til dato er kommet, står mindst tre kvinder til at komme ind: Marianne Rørslev Bock i TDC, Birgitta Stymne Göransson i Pandora og Hilde Merete Tonne i Danske Bank. De tre vil forøge andelen af kvinder i C20-selskabernes bestyrelse til 28 pct.

Men succesen begrænser sig til C20-selskaberne. Enkortlægning fra Økonomisk Ugebrev viser, at der er ved at udvikle sig et A- og B-hold på bestyrelsesniveau. Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at ud af de 100 største selskaber, er der stadig 40 virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i modsatte ende viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, at de, der er nået længst, er oppe på mellem 25-50 pct. kvinder i bestyrelsen, hvilket svarer til international best practise på området. Men selv om der er sket en positiv udvikling blandt de danske C20-selskaber, så ligger de stadig bag vores nordiske naboer. I en undersøgelsefra headhuntervirksomheden SpencerStuart fremgår det, at andelen af kvinder i de norske bestyrelser ligger på 42 pct. I Sverige udgør den 35 pct. og i Finland ligger den på 30 pct.

De sidste års udskiftninger i bestyrelserne viser, at det især er udenlandske kvinder, der er kommet ind i de danske virksomheder. Den positive udvikling smitter bare ikke af på det næste led blandt direktionsmedlemmerne. Færre end hver 10. topleder i landets største selskaber – C20-selskaberne – er i dag kvinder. Der er dog stor forskel. Mens næsten halvdelen af selskaberne i C20 ingen kvinder har i topledelsen, har de øvrige en enkelt. TDC og Genmab ligger i den modsatte ende. TDC er med Pernille Erenbjerg i spidsen eneste selskab i C20-indekset, der har en kvindelig CEO. Og i Genmab udgør kvinderne i dag 38 pct. af toplederne. Og biotekfirmaet har et mål om, at mindst 40 pct. af ledere på alle niveauer er kvinder.

Danmark styrtdykker

Det ser ikke bedre ud, når man bevæger sig længere ud blandt de største virksomheder. Økonomisk Ugebrev har foretaget en omfattende kortlægning blandt de 1.000 største virksomheder, og ud af de 112 nye CEO’er sidste år er kun 11 kvinder. Det er stort set den samme andel som de senere år. Næsten alle selskaber med en ny kvinde som CEO er udenlandsk ejet. Og kun to af kvinderne sidder i selskaber, som hører til blandt de 400 største. Det drejer sig om netop Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne.

Det bliver ikke til meget mere, når man dykker ned i hele C-suiten. Økonomisk Ugebrev har også kortlagt direktionsskift i landets 1.000 største virksomheder. Her udgør kvinder 12 pct. af de nye direktionsmedlemmer. Se figur 2. Det er også stort set den samme andel som de tidligere år.

De nye kvindelige CEO’er i top-1000

Figur 1 | Forstør   Luk

Sidste år var kun 11 ud af 112 nyudnævnte CEO’er i top-1000-virksomheder kvinder.

Kilde: Økonomisk Ugebrev Research.

Manglen på kvinder i topledelsen smitter af på Danmarks placering på den internationale rangliste over ligestilling i verden, som World Economic Forum laver hvert år. Hidtil har Danmark ligget helt i toppen sammen med de andre nordiske lande. Det gør vi ikke mere. Nu er vi kun nummer 14. Det er den dårligste placering i 10 år. Og årsagen skal bl.a. findes i kvinders deltagelse i topledelse. På dette ene barometer må Danmark nøjes med en placering som nummer 81 i verden.

”Lige nu bliver vi overhalet big time. Jeg mener ikke, den danske lov har gjort nogen forskel, ud over at vi nu er begyndt at diskutere emnet. Men hvis vi skal videre, skal der mere politisk ansvar til – ikke mere frihed til, at virksomhederne kan gøre, hvad de vil,” siger Susanne Hoeck, der er relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark.

Kvinder som vækstskaber

Birgitte Mogensen, der er stifter og direktør i Board Management og en af landets førende eksperter inden for samfundsansvar og CSR peger også på, at virksomhederne selv skal erkende, at flere kvinder i bestyrelse og ledelse ikke kun handler om compliance – dvs. at leve op til reglerne – men om en strategi til vækst.

”Effekten af øget diversitet har ikke været diskuteret seriøst nok på ledelsesniveau i mange virksomheder I stedet strander det i HR-kassen som et operativt vedligeholdelseselement sammen med frugtordninger. Så længe diversitetsagendaen ikke bliver betragtet positivt af erhvervslivet, så rykker det sig ikke. Diversitet burde være en del af forudsætningerne for vækstagendaen. Den tilgang kunne man fra politisk side jo også pushe, når nu der kommer en vækstplan senere på året,” foreslår hun.

De fleste af vores europæiske naboer har indført kvoter for andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. Men herhjemme går vi i stik modsatte retning og lader det være op til den enkelte virksomhed at sætte sig mål og forfølge dem uden politisk pres.

”Den danske lov var uambitiøs fra starten. Nu står den til at blive endnu mere uambitiøs. Selvfølgelig gør det en forskel, om nogen følger op på virksomhedernes mål. Hvis ingen gør, glider det her bare i baggrunden for noget mere presserende på virksomhedernes agenda,” konstaterer Nina Groes, der er direktør i Kvinfo.

, ,

Forrige artikel Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Næste artikel Det er en åben dør vi banker ind

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.