Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Göran Ando kan godt forberede sig på kritiske spørgsmål til, hvorfor selskabet som frontløbere, når det gælder om at tage samfundsansvar, ikke har en eneste kvinde i direktionen. Når Novo Nordisk afholder generalforsamling næste fredag, vil formanden for aktionærforeningen Best.Woman, Nicole Andersson, udfordre selskabet på den manglende ligestilling i topledelsen. Præcis som hun gør på generalforsamlingerne i høreapparatvirksomheden William Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Coloplast, ISS og Danske Bank.

Nicole Anderssons er klar over, at hun skal være knivskarp på selskabernes generalforsamling for at blive hørt. For flere kvinder i ledelse er en agenda, der oftere bor i virksomhedernes HR-afdelinger på linje med rygepolitik og kantineordning frem for i direktionen, hvor den burde være en del af en forretningsdrevet strategi til vækst og forbedret konkurrenceevne.

Frontløbere har få kvinder i ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

9 ud af 19 selskaber blandt C20-virksomhederne har ingen kvinder i den øverste ledelse i dag.

Note: 1 Executive Group Management., Note: 2 Koncerndirektion., Note: 3 Senior Managers., Note: 4 Management-position, måltal for kvinder i executive board er 12,5 pct i 2017., Note: 5 Ifølge Nordeas Sustainability Report 2015 udgør kvinder 22 pct. i Group Executive Management., Note: 6 Management-level jf. Årsrapport 2015., Kilde: Mandag Morgen

”Den her dagsorden ryger længere og længere tilbage. Vi ved, at diversitet gavner bundlinje og konkurrenceevne. Men det er et langsigtet træk, og det matcher ikke godt med de børsnoterede selskabers kortsigtede pres for at skabe resultater her og nu,” erkender hun.

Nicole Andersson håber derfor, at de institutionelle investorer som pensionsselskaberne vil gøre hende selskab, hvad angår de kritiske spørgsmål til den manglende diversitet i de børsnoterede virksomheder. Men hun har sine tvivl. For hele diskussionen om kvinder i ledelse herhjemme hænger fast i en dynd af pligt uden mening, hvor virksomheder ifølge den nuværende lov skal sætte mål på noget, de alligevel ikke bliver holdt fast på. Og det vel at mærke mål, som står dem frit for selv at bestemme. Se artiklen ”Regeringen sløjfer lov om ligestilling i bestyrelser".

”Ingen har interesse i denne agenda, for ingen kan mærke, at målene gør en forskel. Det er blevet endnu en fluebensøvelse frem for et forretningshensyn. Agendaen handler jo om at tiltrække og udvikle talent. Og i en verden, hvor disruption sker overalt, har vi altså brug for, at næste strategiske træk bliver diskuteret i et forum af både mænd, kvinder, unge, ældre, udlændinge og danskere osv., frem for at det kun er danske mænd over 50, der skal forholde sig til det,” siger Anne-Louise Thon Schur, der er stifter af og partner i SDGLead.

Succes med kvinder i bestyrelsen

Der ligger ellers et årelangt bagkatalog af først frivilligeinitiativer herhjemme, der skal fremme andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse. Og på et enkelt område ligner det lange seje træk en spirende succeshistorie.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber – C20 – nærmer sig nu 30 pct. Mandag Morgen har gennemgået alle foreløbige indkaldelser til forårets generalforsamlinger i C20-selskaberne. Og ud fra de indkaldelser, der til dato er kommet, står mindst tre kvinder til at komme ind: Marianne Rørslev Bock i TDC, Birgitta Stymne Göransson i Pandora og Hilde Merete Tonne i Danske Bank. De tre vil forøge andelen af kvinder i C20-selskabernes bestyrelse til 28 pct.

Men succesen begrænser sig til C20-selskaberne. Enkortlægning fra Økonomisk Ugebrev viser, at der er ved at udvikle sig et A- og B-hold på bestyrelsesniveau. Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at ud af de 100 største selskaber, er der stadig 40 virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i modsatte ende viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, at de, der er nået længst, er oppe på mellem 25-50 pct. kvinder i bestyrelsen, hvilket svarer til international best practise på området. Men selv om der er sket en positiv udvikling blandt de danske C20-selskaber, så ligger de stadig bag vores nordiske naboer. I en undersøgelsefra headhuntervirksomheden SpencerStuart fremgår det, at andelen af kvinder i de norske bestyrelser ligger på 42 pct. I Sverige udgør den 35 pct. og i Finland ligger den på 30 pct.

De sidste års udskiftninger i bestyrelserne viser, at det især er udenlandske kvinder, der er kommet ind i de danske virksomheder. Den positive udvikling smitter bare ikke af på det næste led blandt direktionsmedlemmerne. Færre end hver 10. topleder i landets største selskaber – C20-selskaberne – er i dag kvinder. Der er dog stor forskel. Mens næsten halvdelen af selskaberne i C20 ingen kvinder har i topledelsen, har de øvrige en enkelt. TDC og Genmab ligger i den modsatte ende. TDC er med Pernille Erenbjerg i spidsen eneste selskab i C20-indekset, der har en kvindelig CEO. Og i Genmab udgør kvinderne i dag 38 pct. af toplederne. Og biotekfirmaet har et mål om, at mindst 40 pct. af ledere på alle niveauer er kvinder.

Danmark styrtdykker

Det ser ikke bedre ud, når man bevæger sig længere ud blandt de største virksomheder. Økonomisk Ugebrev har foretaget en omfattende kortlægning blandt de 1.000 største virksomheder, og ud af de 112 nye CEO’er sidste år er kun 11 kvinder. Det er stort set den samme andel som de senere år. Næsten alle selskaber med en ny kvinde som CEO er udenlandsk ejet. Og kun to af kvinderne sidder i selskaber, som hører til blandt de 400 største. Det drejer sig om netop Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne.

Det bliver ikke til meget mere, når man dykker ned i hele C-suiten. Økonomisk Ugebrev har også kortlagt direktionsskift i landets 1.000 største virksomheder. Her udgør kvinder 12 pct. af de nye direktionsmedlemmer. Se figur 2. Det er også stort set den samme andel som de tidligere år.

De nye kvindelige CEO’er i top-1000

Figur 1 | Forstør   Luk

Sidste år var kun 11 ud af 112 nyudnævnte CEO’er i top-1000-virksomheder kvinder.

Kilde: Økonomisk Ugebrev Research.

Manglen på kvinder i topledelsen smitter af på Danmarks placering på den internationale rangliste over ligestilling i verden, som World Economic Forum laver hvert år. Hidtil har Danmark ligget helt i toppen sammen med de andre nordiske lande. Det gør vi ikke mere. Nu er vi kun nummer 14. Det er den dårligste placering i 10 år. Og årsagen skal bl.a. findes i kvinders deltagelse i topledelse. På dette ene barometer må Danmark nøjes med en placering som nummer 81 i verden.

”Lige nu bliver vi overhalet big time. Jeg mener ikke, den danske lov har gjort nogen forskel, ud over at vi nu er begyndt at diskutere emnet. Men hvis vi skal videre, skal der mere politisk ansvar til – ikke mere frihed til, at virksomhederne kan gøre, hvad de vil,” siger Susanne Hoeck, der er relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark.

Kvinder som vækstskaber

Birgitte Mogensen, der er stifter og direktør i Board Management og en af landets førende eksperter inden for samfundsansvar og CSR peger også på, at virksomhederne selv skal erkende, at flere kvinder i bestyrelse og ledelse ikke kun handler om compliance – dvs. at leve op til reglerne – men om en strategi til vækst.

”Effekten af øget diversitet har ikke været diskuteret seriøst nok på ledelsesniveau i mange virksomheder I stedet strander det i HR-kassen som et operativt vedligeholdelseselement sammen med frugtordninger. Så længe diversitetsagendaen ikke bliver betragtet positivt af erhvervslivet, så rykker det sig ikke. Diversitet burde være en del af forudsætningerne for vækstagendaen. Den tilgang kunne man fra politisk side jo også pushe, når nu der kommer en vækstplan senere på året,” foreslår hun.

De fleste af vores europæiske naboer har indført kvoter for andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. Men herhjemme går vi i stik modsatte retning og lader det være op til den enkelte virksomhed at sætte sig mål og forfølge dem uden politisk pres.

”Den danske lov var uambitiøs fra starten. Nu står den til at blive endnu mere uambitiøs. Selvfølgelig gør det en forskel, om nogen følger op på virksomhedernes mål. Hvis ingen gør, glider det her bare i baggrunden for noget mere presserende på virksomhedernes agenda,” konstaterer Nina Groes, der er direktør i Kvinfo.

, ,

Forrige artikel Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Næste artikel Det er en åben dør vi banker ind

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.