Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Göran Ando kan godt forberede sig på kritiske spørgsmål til, hvorfor selskabet som frontløbere, når det gælder om at tage samfundsansvar, ikke har en eneste kvinde i direktionen. Når Novo Nordisk afholder generalforsamling næste fredag, vil formanden for aktionærforeningen Best.Woman, Nicole Andersson, udfordre selskabet på den manglende ligestilling i topledelsen. Præcis som hun gør på generalforsamlingerne i høreapparatvirksomheden William Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Coloplast, ISS og Danske Bank.

Nicole Anderssons er klar over, at hun skal være knivskarp på selskabernes generalforsamling for at blive hørt. For flere kvinder i ledelse er en agenda, der oftere bor i virksomhedernes HR-afdelinger på linje med rygepolitik og kantineordning frem for i direktionen, hvor den burde være en del af en forretningsdrevet strategi til vækst og forbedret konkurrenceevne.

Frontløbere har få kvinder i ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

9 ud af 19 selskaber blandt C20-virksomhederne har ingen kvinder i den øverste ledelse i dag.

Note: 1 Executive Group Management., Note: 2 Koncerndirektion., Note: 3 Senior Managers., Note: 4 Management-position, måltal for kvinder i executive board er 12,5 pct i 2017., Note: 5 Ifølge Nordeas Sustainability Report 2015 udgør kvinder 22 pct. i Group Executive Management., Note: 6 Management-level jf. Årsrapport 2015., Kilde: Mandag Morgen

”Den her dagsorden ryger længere og længere tilbage. Vi ved, at diversitet gavner bundlinje og konkurrenceevne. Men det er et langsigtet træk, og det matcher ikke godt med de børsnoterede selskabers kortsigtede pres for at skabe resultater her og nu,” erkender hun.

Nicole Andersson håber derfor, at de institutionelle investorer som pensionsselskaberne vil gøre hende selskab, hvad angår de kritiske spørgsmål til den manglende diversitet i de børsnoterede virksomheder. Men hun har sine tvivl. For hele diskussionen om kvinder i ledelse herhjemme hænger fast i en dynd af pligt uden mening, hvor virksomheder ifølge den nuværende lov skal sætte mål på noget, de alligevel ikke bliver holdt fast på. Og det vel at mærke mål, som står dem frit for selv at bestemme. Se artiklen ”Regeringen sløjfer lov om ligestilling i bestyrelser".

”Ingen har interesse i denne agenda, for ingen kan mærke, at målene gør en forskel. Det er blevet endnu en fluebensøvelse frem for et forretningshensyn. Agendaen handler jo om at tiltrække og udvikle talent. Og i en verden, hvor disruption sker overalt, har vi altså brug for, at næste strategiske træk bliver diskuteret i et forum af både mænd, kvinder, unge, ældre, udlændinge og danskere osv., frem for at det kun er danske mænd over 50, der skal forholde sig til det,” siger Anne-Louise Thon Schur, der er stifter af og partner i SDGLead.

Succes med kvinder i bestyrelsen

Der ligger ellers et årelangt bagkatalog af først frivilligeinitiativer herhjemme, der skal fremme andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse. Og på et enkelt område ligner det lange seje træk en spirende succeshistorie.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber – C20 – nærmer sig nu 30 pct. Mandag Morgen har gennemgået alle foreløbige indkaldelser til forårets generalforsamlinger i C20-selskaberne. Og ud fra de indkaldelser, der til dato er kommet, står mindst tre kvinder til at komme ind: Marianne Rørslev Bock i TDC, Birgitta Stymne Göransson i Pandora og Hilde Merete Tonne i Danske Bank. De tre vil forøge andelen af kvinder i C20-selskabernes bestyrelse til 28 pct.

Men succesen begrænser sig til C20-selskaberne. Enkortlægning fra Økonomisk Ugebrev viser, at der er ved at udvikle sig et A- og B-hold på bestyrelsesniveau. Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at ud af de 100 største selskaber, er der stadig 40 virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i modsatte ende viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, at de, der er nået længst, er oppe på mellem 25-50 pct. kvinder i bestyrelsen, hvilket svarer til international best practise på området. Men selv om der er sket en positiv udvikling blandt de danske C20-selskaber, så ligger de stadig bag vores nordiske naboer. I en undersøgelsefra headhuntervirksomheden SpencerStuart fremgår det, at andelen af kvinder i de norske bestyrelser ligger på 42 pct. I Sverige udgør den 35 pct. og i Finland ligger den på 30 pct.

De sidste års udskiftninger i bestyrelserne viser, at det især er udenlandske kvinder, der er kommet ind i de danske virksomheder. Den positive udvikling smitter bare ikke af på det næste led blandt direktionsmedlemmerne. Færre end hver 10. topleder i landets største selskaber – C20-selskaberne – er i dag kvinder. Der er dog stor forskel. Mens næsten halvdelen af selskaberne i C20 ingen kvinder har i topledelsen, har de øvrige en enkelt. TDC og Genmab ligger i den modsatte ende. TDC er med Pernille Erenbjerg i spidsen eneste selskab i C20-indekset, der har en kvindelig CEO. Og i Genmab udgør kvinderne i dag 38 pct. af toplederne. Og biotekfirmaet har et mål om, at mindst 40 pct. af ledere på alle niveauer er kvinder.

Danmark styrtdykker

Det ser ikke bedre ud, når man bevæger sig længere ud blandt de største virksomheder. Økonomisk Ugebrev har foretaget en omfattende kortlægning blandt de 1.000 største virksomheder, og ud af de 112 nye CEO’er sidste år er kun 11 kvinder. Det er stort set den samme andel som de senere år. Næsten alle selskaber med en ny kvinde som CEO er udenlandsk ejet. Og kun to af kvinderne sidder i selskaber, som hører til blandt de 400 største. Det drejer sig om netop Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne.

Det bliver ikke til meget mere, når man dykker ned i hele C-suiten. Økonomisk Ugebrev har også kortlagt direktionsskift i landets 1.000 største virksomheder. Her udgør kvinder 12 pct. af de nye direktionsmedlemmer. Se figur 2. Det er også stort set den samme andel som de tidligere år.

De nye kvindelige CEO’er i top-1000

Figur 1 | Forstør   Luk

Sidste år var kun 11 ud af 112 nyudnævnte CEO’er i top-1000-virksomheder kvinder.

Kilde: Økonomisk Ugebrev Research.

Manglen på kvinder i topledelsen smitter af på Danmarks placering på den internationale rangliste over ligestilling i verden, som World Economic Forum laver hvert år. Hidtil har Danmark ligget helt i toppen sammen med de andre nordiske lande. Det gør vi ikke mere. Nu er vi kun nummer 14. Det er den dårligste placering i 10 år. Og årsagen skal bl.a. findes i kvinders deltagelse i topledelse. På dette ene barometer må Danmark nøjes med en placering som nummer 81 i verden.

”Lige nu bliver vi overhalet big time. Jeg mener ikke, den danske lov har gjort nogen forskel, ud over at vi nu er begyndt at diskutere emnet. Men hvis vi skal videre, skal der mere politisk ansvar til – ikke mere frihed til, at virksomhederne kan gøre, hvad de vil,” siger Susanne Hoeck, der er relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark.

Kvinder som vækstskaber

Birgitte Mogensen, der er stifter og direktør i Board Management og en af landets førende eksperter inden for samfundsansvar og CSR peger også på, at virksomhederne selv skal erkende, at flere kvinder i bestyrelse og ledelse ikke kun handler om compliance – dvs. at leve op til reglerne – men om en strategi til vækst.

”Effekten af øget diversitet har ikke været diskuteret seriøst nok på ledelsesniveau i mange virksomheder I stedet strander det i HR-kassen som et operativt vedligeholdelseselement sammen med frugtordninger. Så længe diversitetsagendaen ikke bliver betragtet positivt af erhvervslivet, så rykker det sig ikke. Diversitet burde være en del af forudsætningerne for vækstagendaen. Den tilgang kunne man fra politisk side jo også pushe, når nu der kommer en vækstplan senere på året,” foreslår hun.

De fleste af vores europæiske naboer har indført kvoter for andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. Men herhjemme går vi i stik modsatte retning og lader det være op til den enkelte virksomhed at sætte sig mål og forfølge dem uden politisk pres.

”Den danske lov var uambitiøs fra starten. Nu står den til at blive endnu mere uambitiøs. Selvfølgelig gør det en forskel, om nogen følger op på virksomhedernes mål. Hvis ingen gør, glider det her bare i baggrunden for noget mere presserende på virksomhedernes agenda,” konstaterer Nina Groes, der er direktør i Kvinfo.

Forrige artikel Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Næste artikel Det er en åben dør vi banker ind

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.