Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Göran Ando kan godt forberede sig på kritiske spørgsmål til, hvorfor selskabet som frontløbere, når det gælder om at tage samfundsansvar, ikke har en eneste kvinde i direktionen. Når Novo Nordisk afholder generalforsamling næste fredag, vil formanden for aktionærforeningen Best.Woman, Nicole Andersson, udfordre selskabet på den manglende ligestilling i topledelsen. Præcis som hun gør på generalforsamlingerne i høreapparatvirksomheden William Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Coloplast, ISS og Danske Bank.

Nicole Anderssons er klar over, at hun skal være knivskarp på selskabernes generalforsamling for at blive hørt. For flere kvinder i ledelse er en agenda, der oftere bor i virksomhedernes HR-afdelinger på linje med rygepolitik og kantineordning frem for i direktionen, hvor den burde være en del af en forretningsdrevet strategi til vækst og forbedret konkurrenceevne.

Frontløbere har få kvinder i ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

9 ud af 19 selskaber blandt C20-virksomhederne har ingen kvinder i den øverste ledelse i dag.

Note: 1 Executive Group Management., Note: 2 Koncerndirektion., Note: 3 Senior Managers., Note: 4 Management-position, måltal for kvinder i executive board er 12,5 pct i 2017., Note: 5 Ifølge Nordeas Sustainability Report 2015 udgør kvinder 22 pct. i Group Executive Management., Note: 6 Management-level jf. Årsrapport 2015., Kilde: Mandag Morgen

”Den her dagsorden ryger længere og længere tilbage. Vi ved, at diversitet gavner bundlinje og konkurrenceevne. Men det er et langsigtet træk, og det matcher ikke godt med de børsnoterede selskabers kortsigtede pres for at skabe resultater her og nu,” erkender hun.

Nicole Andersson håber derfor, at de institutionelle investorer som pensionsselskaberne vil gøre hende selskab, hvad angår de kritiske spørgsmål til den manglende diversitet i de børsnoterede virksomheder. Men hun har sine tvivl. For hele diskussionen om kvinder i ledelse herhjemme hænger fast i en dynd af pligt uden mening, hvor virksomheder ifølge den nuværende lov skal sætte mål på noget, de alligevel ikke bliver holdt fast på. Og det vel at mærke mål, som står dem frit for selv at bestemme. Se artiklen ”Regeringen sløjfer lov om ligestilling i bestyrelser".

”Ingen har interesse i denne agenda, for ingen kan mærke, at målene gør en forskel. Det er blevet endnu en fluebensøvelse frem for et forretningshensyn. Agendaen handler jo om at tiltrække og udvikle talent. Og i en verden, hvor disruption sker overalt, har vi altså brug for, at næste strategiske træk bliver diskuteret i et forum af både mænd, kvinder, unge, ældre, udlændinge og danskere osv., frem for at det kun er danske mænd over 50, der skal forholde sig til det,” siger Anne-Louise Thon Schur, der er stifter af og partner i SDGLead.

Succes med kvinder i bestyrelsen

Der ligger ellers et årelangt bagkatalog af først frivilligeinitiativer herhjemme, der skal fremme andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse. Og på et enkelt område ligner det lange seje træk en spirende succeshistorie.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber – C20 – nærmer sig nu 30 pct. Mandag Morgen har gennemgået alle foreløbige indkaldelser til forårets generalforsamlinger i C20-selskaberne. Og ud fra de indkaldelser, der til dato er kommet, står mindst tre kvinder til at komme ind: Marianne Rørslev Bock i TDC, Birgitta Stymne Göransson i Pandora og Hilde Merete Tonne i Danske Bank. De tre vil forøge andelen af kvinder i C20-selskabernes bestyrelse til 28 pct.

Men succesen begrænser sig til C20-selskaberne. Enkortlægning fra Økonomisk Ugebrev viser, at der er ved at udvikle sig et A- og B-hold på bestyrelsesniveau. Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at ud af de 100 største selskaber, er der stadig 40 virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i modsatte ende viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, at de, der er nået længst, er oppe på mellem 25-50 pct. kvinder i bestyrelsen, hvilket svarer til international best practise på området. Men selv om der er sket en positiv udvikling blandt de danske C20-selskaber, så ligger de stadig bag vores nordiske naboer. I en undersøgelsefra headhuntervirksomheden SpencerStuart fremgår det, at andelen af kvinder i de norske bestyrelser ligger på 42 pct. I Sverige udgør den 35 pct. og i Finland ligger den på 30 pct.

De sidste års udskiftninger i bestyrelserne viser, at det især er udenlandske kvinder, der er kommet ind i de danske virksomheder. Den positive udvikling smitter bare ikke af på det næste led blandt direktionsmedlemmerne. Færre end hver 10. topleder i landets største selskaber – C20-selskaberne – er i dag kvinder. Der er dog stor forskel. Mens næsten halvdelen af selskaberne i C20 ingen kvinder har i topledelsen, har de øvrige en enkelt. TDC og Genmab ligger i den modsatte ende. TDC er med Pernille Erenbjerg i spidsen eneste selskab i C20-indekset, der har en kvindelig CEO. Og i Genmab udgør kvinderne i dag 38 pct. af toplederne. Og biotekfirmaet har et mål om, at mindst 40 pct. af ledere på alle niveauer er kvinder.

Danmark styrtdykker

Det ser ikke bedre ud, når man bevæger sig længere ud blandt de største virksomheder. Økonomisk Ugebrev har foretaget en omfattende kortlægning blandt de 1.000 største virksomheder, og ud af de 112 nye CEO’er sidste år er kun 11 kvinder. Det er stort set den samme andel som de senere år. Næsten alle selskaber med en ny kvinde som CEO er udenlandsk ejet. Og kun to af kvinderne sidder i selskaber, som hører til blandt de 400 største. Det drejer sig om netop Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne.

Det bliver ikke til meget mere, når man dykker ned i hele C-suiten. Økonomisk Ugebrev har også kortlagt direktionsskift i landets 1.000 største virksomheder. Her udgør kvinder 12 pct. af de nye direktionsmedlemmer. Se figur 2. Det er også stort set den samme andel som de tidligere år.

De nye kvindelige CEO’er i top-1000

Figur 1 | Forstør   Luk

Sidste år var kun 11 ud af 112 nyudnævnte CEO’er i top-1000-virksomheder kvinder.

Kilde: Økonomisk Ugebrev Research.

Manglen på kvinder i topledelsen smitter af på Danmarks placering på den internationale rangliste over ligestilling i verden, som World Economic Forum laver hvert år. Hidtil har Danmark ligget helt i toppen sammen med de andre nordiske lande. Det gør vi ikke mere. Nu er vi kun nummer 14. Det er den dårligste placering i 10 år. Og årsagen skal bl.a. findes i kvinders deltagelse i topledelse. På dette ene barometer må Danmark nøjes med en placering som nummer 81 i verden.

”Lige nu bliver vi overhalet big time. Jeg mener ikke, den danske lov har gjort nogen forskel, ud over at vi nu er begyndt at diskutere emnet. Men hvis vi skal videre, skal der mere politisk ansvar til – ikke mere frihed til, at virksomhederne kan gøre, hvad de vil,” siger Susanne Hoeck, der er relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark.

Kvinder som vækstskaber

Birgitte Mogensen, der er stifter og direktør i Board Management og en af landets førende eksperter inden for samfundsansvar og CSR peger også på, at virksomhederne selv skal erkende, at flere kvinder i bestyrelse og ledelse ikke kun handler om compliance – dvs. at leve op til reglerne – men om en strategi til vækst.

”Effekten af øget diversitet har ikke været diskuteret seriøst nok på ledelsesniveau i mange virksomheder I stedet strander det i HR-kassen som et operativt vedligeholdelseselement sammen med frugtordninger. Så længe diversitetsagendaen ikke bliver betragtet positivt af erhvervslivet, så rykker det sig ikke. Diversitet burde være en del af forudsætningerne for vækstagendaen. Den tilgang kunne man fra politisk side jo også pushe, når nu der kommer en vækstplan senere på året,” foreslår hun.

De fleste af vores europæiske naboer har indført kvoter for andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. Men herhjemme går vi i stik modsatte retning og lader det være op til den enkelte virksomhed at sætte sig mål og forfølge dem uden politisk pres.

”Den danske lov var uambitiøs fra starten. Nu står den til at blive endnu mere uambitiøs. Selvfølgelig gør det en forskel, om nogen følger op på virksomhedernes mål. Hvis ingen gør, glider det her bare i baggrunden for noget mere presserende på virksomhedernes agenda,” konstaterer Nina Groes, der er direktør i Kvinfo.

Forrige artikel Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Næste artikel Det er en åben dør vi banker ind
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.