Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Novo Nordisks bestyrelsesformand Göran Ando kan godt forberede sig på kritiske spørgsmål til, hvorfor selskabet som frontløbere, når det gælder om at tage samfundsansvar, ikke har en eneste kvinde i direktionen. Når Novo Nordisk afholder generalforsamling næste fredag, vil formanden for aktionærforeningen Best.Woman, Nicole Andersson, udfordre selskabet på den manglende ligestilling i topledelsen. Præcis som hun gør på generalforsamlingerne i høreapparatvirksomheden William Demant, GN Store Nord, FLSmidth, Coloplast, ISS og Danske Bank.

Nicole Anderssons er klar over, at hun skal være knivskarp på selskabernes generalforsamling for at blive hørt. For flere kvinder i ledelse er en agenda, der oftere bor i virksomhedernes HR-afdelinger på linje med rygepolitik og kantineordning frem for i direktionen, hvor den burde være en del af en forretningsdrevet strategi til vækst og forbedret konkurrenceevne.

Frontløbere har få kvinder i ledelse

Figur 1 | Forstør   Luk

9 ud af 19 selskaber blandt C20-virksomhederne har ingen kvinder i den øverste ledelse i dag.

Note: 1 Executive Group Management., Note: 2 Koncerndirektion., Note: 3 Senior Managers., Note: 4 Management-position, måltal for kvinder i executive board er 12,5 pct i 2017., Note: 5 Ifølge Nordeas Sustainability Report 2015 udgør kvinder 22 pct. i Group Executive Management., Note: 6 Management-level jf. Årsrapport 2015., Kilde: Mandag Morgen

”Den her dagsorden ryger længere og længere tilbage. Vi ved, at diversitet gavner bundlinje og konkurrenceevne. Men det er et langsigtet træk, og det matcher ikke godt med de børsnoterede selskabers kortsigtede pres for at skabe resultater her og nu,” erkender hun.

Nicole Andersson håber derfor, at de institutionelle investorer som pensionsselskaberne vil gøre hende selskab, hvad angår de kritiske spørgsmål til den manglende diversitet i de børsnoterede virksomheder. Men hun har sine tvivl. For hele diskussionen om kvinder i ledelse herhjemme hænger fast i en dynd af pligt uden mening, hvor virksomheder ifølge den nuværende lov skal sætte mål på noget, de alligevel ikke bliver holdt fast på. Og det vel at mærke mål, som står dem frit for selv at bestemme. Se artiklen ”Regeringen sløjfer lov om ligestilling i bestyrelser".

”Ingen har interesse i denne agenda, for ingen kan mærke, at målene gør en forskel. Det er blevet endnu en fluebensøvelse frem for et forretningshensyn. Agendaen handler jo om at tiltrække og udvikle talent. Og i en verden, hvor disruption sker overalt, har vi altså brug for, at næste strategiske træk bliver diskuteret i et forum af både mænd, kvinder, unge, ældre, udlændinge og danskere osv., frem for at det kun er danske mænd over 50, der skal forholde sig til det,” siger Anne-Louise Thon Schur, der er stifter af og partner i SDGLead.

Succes med kvinder i bestyrelsen

Der ligger ellers et årelangt bagkatalog af først frivilligeinitiativer herhjemme, der skal fremme andelen af kvinder i bestyrelse og ledelse. Og på et enkelt område ligner det lange seje træk en spirende succeshistorie.

Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer i de største børsnoterede selskaber – C20 – nærmer sig nu 30 pct. Mandag Morgen har gennemgået alle foreløbige indkaldelser til forårets generalforsamlinger i C20-selskaberne. Og ud fra de indkaldelser, der til dato er kommet, står mindst tre kvinder til at komme ind: Marianne Rørslev Bock i TDC, Birgitta Stymne Göransson i Pandora og Hilde Merete Tonne i Danske Bank. De tre vil forøge andelen af kvinder i C20-selskabernes bestyrelse til 28 pct.

Men succesen begrænser sig til C20-selskaberne. Enkortlægning fra Økonomisk Ugebrev viser, at der er ved at udvikle sig et A- og B-hold på bestyrelsesniveau. Økonomisk Ugebrevs undersøgelse viser, at ud af de 100 største selskaber, er der stadig 40 virksomheder uden en eneste kvinde i bestyrelsen. Og i modsatte ende viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning, at de, der er nået længst, er oppe på mellem 25-50 pct. kvinder i bestyrelsen, hvilket svarer til international best practise på området. Men selv om der er sket en positiv udvikling blandt de danske C20-selskaber, så ligger de stadig bag vores nordiske naboer. I en undersøgelsefra headhuntervirksomheden SpencerStuart fremgår det, at andelen af kvinder i de norske bestyrelser ligger på 42 pct. I Sverige udgør den 35 pct. og i Finland ligger den på 30 pct.

De sidste års udskiftninger i bestyrelserne viser, at det især er udenlandske kvinder, der er kommet ind i de danske virksomheder. Den positive udvikling smitter bare ikke af på det næste led blandt direktionsmedlemmerne. Færre end hver 10. topleder i landets største selskaber – C20-selskaberne – er i dag kvinder. Der er dog stor forskel. Mens næsten halvdelen af selskaberne i C20 ingen kvinder har i topledelsen, har de øvrige en enkelt. TDC og Genmab ligger i den modsatte ende. TDC er med Pernille Erenbjerg i spidsen eneste selskab i C20-indekset, der har en kvindelig CEO. Og i Genmab udgør kvinderne i dag 38 pct. af toplederne. Og biotekfirmaet har et mål om, at mindst 40 pct. af ledere på alle niveauer er kvinder.

Danmark styrtdykker

Det ser ikke bedre ud, når man bevæger sig længere ud blandt de største virksomheder. Økonomisk Ugebrev har foretaget en omfattende kortlægning blandt de 1.000 største virksomheder, og ud af de 112 nye CEO’er sidste år er kun 11 kvinder. Det er stort set den samme andel som de senere år. Næsten alle selskaber med en ny kvinde som CEO er udenlandsk ejet. Og kun to af kvinderne sidder i selskaber, som hører til blandt de 400 største. Det drejer sig om netop Pernille Erenbjerg fra TDC og Marianne Timm fra Tjellesen Max Jenne.

Det bliver ikke til meget mere, når man dykker ned i hele C-suiten. Økonomisk Ugebrev har også kortlagt direktionsskift i landets 1.000 største virksomheder. Her udgør kvinder 12 pct. af de nye direktionsmedlemmer. Se figur 2. Det er også stort set den samme andel som de tidligere år.

De nye kvindelige CEO’er i top-1000

Figur 1 | Forstør   Luk

Sidste år var kun 11 ud af 112 nyudnævnte CEO’er i top-1000-virksomheder kvinder.

Kilde: Økonomisk Ugebrev Research.

Manglen på kvinder i topledelsen smitter af på Danmarks placering på den internationale rangliste over ligestilling i verden, som World Economic Forum laver hvert år. Hidtil har Danmark ligget helt i toppen sammen med de andre nordiske lande. Det gør vi ikke mere. Nu er vi kun nummer 14. Det er den dårligste placering i 10 år. Og årsagen skal bl.a. findes i kvinders deltagelse i topledelse. På dette ene barometer må Danmark nøjes med en placering som nummer 81 i verden.

”Lige nu bliver vi overhalet big time. Jeg mener ikke, den danske lov har gjort nogen forskel, ud over at vi nu er begyndt at diskutere emnet. Men hvis vi skal videre, skal der mere politisk ansvar til – ikke mere frihed til, at virksomhederne kan gøre, hvad de vil,” siger Susanne Hoeck, der er relationschef hos Lederne og ansvarlig for Women’s Board Award Denmark.

Kvinder som vækstskaber

Birgitte Mogensen, der er stifter og direktør i Board Management og en af landets førende eksperter inden for samfundsansvar og CSR peger også på, at virksomhederne selv skal erkende, at flere kvinder i bestyrelse og ledelse ikke kun handler om compliance – dvs. at leve op til reglerne – men om en strategi til vækst.

”Effekten af øget diversitet har ikke været diskuteret seriøst nok på ledelsesniveau i mange virksomheder I stedet strander det i HR-kassen som et operativt vedligeholdelseselement sammen med frugtordninger. Så længe diversitetsagendaen ikke bliver betragtet positivt af erhvervslivet, så rykker det sig ikke. Diversitet burde være en del af forudsætningerne for vækstagendaen. Den tilgang kunne man fra politisk side jo også pushe, når nu der kommer en vækstplan senere på året,” foreslår hun.

De fleste af vores europæiske naboer har indført kvoter for andelen af kvinder i de øverste ledelseslag. Men herhjemme går vi i stik modsatte retning og lader det være op til den enkelte virksomhed at sætte sig mål og forfølge dem uden politisk pres.

”Den danske lov var uambitiøs fra starten. Nu står den til at blive endnu mere uambitiøs. Selvfølgelig gør det en forskel, om nogen følger op på virksomhedernes mål. Hvis ingen gør, glider det her bare i baggrunden for noget mere presserende på virksomhedernes agenda,” konstaterer Nina Groes, der er direktør i Kvinfo.

Forrige artikel Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Ekspert i ejerskab: Virksomhederne kan faktisk påvirkes Næste artikel Det er en åben dør vi banker ind