Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Mark Post og Sarah Lucas fra Mosa Meat.
Mark Post og Sarah Lucas fra Mosa Meat.Foto: Mosa Meat
Claus Kragh

MM Special: Hvad er landbrugets fremtid?

  • Det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer
  • Kunstigt kød bliver big business: Reagensglasbøffer kommer på markedet i 2021
  • Danish Crown ser ikke en fremtid for sig uden kød fra dyr og sætter deres lid til et voksende kødforbrug i resten af verden
  • Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Planteprodukter vinder frem i supermarkederne

Erik Rasmussen: Hvad skal landbruget nu leve af?

Hakkebøffen er godt på vej mod en produktionsform, som ikke involverer bønder, stalde, antibiotika og tonsvis af drivhusgasser.

Det kræver dog, at man tager skridtet fuldt ud og springer det led over, hvor dyret bliver født, opfostret og slagtet, før det bliver til kød.

Det skridt har virksomheden Mosa Meat i Maastricht i Holland for længst taget, og de er i øjeblikket verdensførende inden for udvikling af teknologi til at fremstille kød i laboratorier på basis af stamceller fra kvæg.

Manden bag teknologien er den hollandske læge Mark Post. I 2013 præsenterede han verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf ved en seance i London, hvor en gastronomisk ekspert sad klar med kniv og gaffel.

Prisen for denne prototype af en hakkebøf blev i 2013 anslået til 250.000 euro – godt 1,8 mio. kroner. Disse penge – har det senere vist sig – kom fra Sergey Brin, den ene af de to grundlæggere af datagiganten Google.

Nu, fem år senere, er der for alvor ved at komme gang i forretningen hos Mosa Meat, der rent fysisk er hjemmehørende i en innovationsklynge kaldet Brightlands i den hollandske provins Limburg tæt på grænsen til Tyskland.

”Vi er syv ansatte nu, og vi regner med at være 25 personer om tolv måneder,” fortæller Sarah Lucas, der er ansvarlig for strategi og kommunikation hos Mosa Meat.

Interesse fra investorer

Den kraftige oprustning kommer nu, fordi Mosa Meat i sommeren 2018 fik to strategiske partnere ind i selskabet med en samlet investering på godt 55 mio. kr.

De to nye aktionærer i Mosa Meat er det tyske M Ventures og schweiziske Bell Food Group. M Ventures er afdelingen for nye investeringer hos den tyske kemi- og medicinalgigant Merck, og Bell Food Group er en af Europas største kødvirksomheder, med en historie, der rækker helt tilbage til 1718, hvor den første Bell-slagter grundlagde familievirksomheden.

”M Ventures er en meget interessant investor for os, fordi Merck-koncernen er verdensførende inden for laboratorieteknikker som dem, vi bruger, og fordi virksomheden kan bidrage med ekspertise på en række områder,” siger Sarah Lucas over telefonen fra London.

”På samme måde er Bell Food Group en interessant investor, fordi det er en virksomhed, der har stor ekspertise inden for alle down stream-faser inden for produktion, salg og distribution af kødprodukter,” siger Lucas, der desuden fortæller, at Mosa Meat i 2021 formentlig vil være klar til at sælge de første laboratoriedyrkede hakkebøffer i detailhandlen.

Lucas er australskfødt og -opvokset og universitetsuddannet i økonomi, japansk og internationale relationer med speciale i europæisk politik.

Før hun kom til Mosa Meat, har hun arbejdet for Verdensbanken, FN og International Crisis Group, alt imens hun sideløbende har grundlagt og styret dyreværnsorganisation Action for Dolphins. Og hun lægger ikke skjul på, at det er hendes personlige dyreetiske engagement, der har fået hende til at søge og opnå ansættelse hos den hollandske start-up.

”Vi kan se, at stadig flere mennesker bliver vegetarer og veganere, men det gik tidligt op for mig, at det ikke bliver ad den vej, vi stopper den måde, kødproduktionen foregår på i dag. Der skal ske noget andet, og det er derfor, jeg i dag arbejder hos Mosa Meat, der udvikler den teknologi, der både kan stoppe uetisk behandling af dyr og reducere de skader, dyreholdet forvolder på klimaet,” siger Lucas og tilføjer:

”Der er mange mennesker, der ikke ønsker at undvære smagen af kød, og det behøver de heller ikke, når vores produkter kommer ud i butikkerne.”

Sarah Lucas ser det som naturligt, at hun er gået fra at være en engageret fortaler for dyreetik til i dag at spille en central rolle i udvikling og kommercialisering af en ny teknologi, som det kunstige kød er.

”På et tidspunkt indser man jo, at selv om det er tilfredsstillende at tale for en sag, som man tror på, så kommer der en ny fase, hvor man får lyst til at bidrage til løsningen af problemet, i stedet for at påpege at det eksisterer,” siger Lucas.

Teknologien skal udbredes med licenser

Mosa Meat har ud over videnskabsmanden Mark Post, der er chief technology officer, en CEO, Peter Verstrate, der har en lang karriere bag sig i den hollandske, europæiske og amerikanske kødindustri. Hans filosofi er relativt simpel.

”Den aktuelle produktionskapacitet i kødindustrien kan aldrig møde den voksende efterspørgsel på kød. Industrien er for ineffektiv, den er for skadelig for miljøet, og den skaber for megen lidelse for dyrene. Det er derfor, vi nu perfektionerer vores produkt i forhold til smag, tekstur og saftighed. Det er ikke vores mål at blive en stor kødproducent. Vores forretningsmodel handler om at gøre teknologien velfungerende og derefter sælge licenser,” har han tidligere forklaret.

Mosa Meat er i dag ikke længere alene inden for det innovationsfelt, der kaldes ’rent kød’. Både i USA og Israel arbejder biotek-startups på højtryk med at raffinere de processer, der i de kommende år skal gøre det muligt at dyrke store mængder kød i laboratorier.

Teknologien bygger på stamceller, der udtages af koen og derefter dyrkes i såkaldte biogeneratorer, hvor celledelingen findes sted, så de muskler, som kødet består af, vokser.

Ifølge Sarah Lucas er der stadig en relativt stor del af forbrugerne, der er tøvende over for laboratoriefremstillet kød, men hun ser dette som et fænomen, der vil skrumpe i omfang, når folk selv smager kødet.

Til gengæld møder den nye kødindustri kraftig modstand fra den traditionelle kvægindustri, der har stærke lobbyorganisationer i både Bruxelles og Washington. Tidligere på året lancerede den amerikanske kvægavlerorganisation The US Cattlemen’s Association således en kampagne i Washington mod ’fake meat’.

”Regeringen bør kræve, at ethvert produkt, der betegnes som kød, kommer fra kvæg, der er født, opdrættet og slagtet på traditionel manér, i stedet for at komme fra alternative kilder som syntetiske produkter fra planter, insekter eller fra celler dyrket i laboratorier,” lyder det i kampagnen.

Hjemme i Holland, der er verdens største eksportør af fødevarer efter USA, er Sarah Lucas og resten af holdet fortrøstningsfulde i forhold til, at de har fat i den lange ende.

”Vi kan se, at klimapolitikken, FN’s verdensmål og forbrugernes nye adfærd – særligt i de yngre generationer – får forandringerne til at ske hurtigere, end man tidligere har troet. Man behøver ikke at blive vegetar for at spise mad, der ikke skader miljøet eller dyrevelfærden,” siger Sarah Lucas.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu