Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Af Annette Dahl, ledelseskonsulent og interkulturel træner

Blå bog: Annette Dahl

Ledelse af medarbejdere med forskellige kulturbaggrunde, distanceledelse af globale teams, samarbejde med kunder og leverandører verden over, øget konkurrence fra virksomheder på de nye vækstmarkeder. Sådan ser virkeligheden ud for mange ledere i dag.

Det giver selvsagt udfordringer, som kan udvikle sig til sejlivede problemer. Men globaliseringen rummer også et væld af muligheder, hvis udfordringerne bliver håndteret rigtigt.

Her får du seks konkrete bud på, hvordan du kan gribe udfordringerne an.

1. Accepter, at kulturforskelle eksisterer – og tal åbent om dem

"Selvfølgelig er der forskellige skikke rundtomkring i verden. Men når du lærer folk at kende, så er det faktisk de samme ting, der motiverer os."

Den slags bliver tit sagt i bedste mening: Vi er allesammen mennesker, og det skaber bare skel mellem os at tale om kulturforskelle.

Problemet er bare, at kulturforskelle findes. Og at kultur har betydning, både for hvordan vi selv opfører os, og hvordan vi tolker hinandens opførsel.

Kultur påvirker måden, vi kommunikerer, forhandler og samarbejder på. Hvordan vi holder møder, træffer beslutninger og laver strategier. Og hvordan vi rekrutterer, leder og fastholder medarbejdere.

Så accepter, at kulturforskelle findes, og signaler fra ledelsen, at I skal kunne tale åbent om dem. Så gør I det langt nemmere at håndtere kulturrelaterede misforståelser, hvis de opstår.

2. Vær opmærksomme på jeres egne kulturelle blinde vinkler

Her er et typisk scenarie, når danske virksomheder begynder at operere globalt: Det danske hovedkvarter tilføjer ordet ’global’ rundtomkring i strategipapirerne og går så i gang med at brede de eksisterende strategier, værdier, processer ud til de globale datterselskaber.

Det er lidt skarpt stillet op, men faktisk oplever vi ofte i C3, at danske virksomheder forsøger at brede de eksisterende strategier ud globalt uden at tage hensyn til, at de faktisk er lavet ud fra en meget dansk referenceramme.

Nøglen er her at blive opmærksom på jeres egne kulturelle blinde vinkler – alle de måder at tænke og handle på, der er så naturlige for jer, at I slet ikke er bevidste om dem.

Så start med at skærpe jeres kulturelle selvforståelse i ledelsen: Hvad anser I selv for typisk og normalt, når I for eksempel træffer beslutninger eller uddelegerer opgaver? Og indeholder det måske en masse dansk kultur som for eksempel antagelsen om, at medarbejderne naturligvis selv vender tilbage til dig som leder, hvis de har spørgsmål til en opgave?

Og så sørg for at inddrage folk fra jeres lokale datterselskaber, så I får tilpasset jeres strategier, værdier og processer, så de faktisk også giver mening rundtomkring i verden.

3. Prøv at vende 'anderledes = mærkelig' til 'anderledes = interessant'

Når I arbejder på tværs af kulturer, så oplever I sikkert af og til, at tingene ikke går som forventet. Og det kan skabe frustrationer.

Projektteamet i Ungarn har ikke leveret den nye løsning til den aftalte deadline. Jeres samarbejdspartnere i Indien bliver ved med at lave fejl og melder ikke selv tilbage, når de opdager det. Jeres medarbejdere uden for Danmark bidrager nærmest aldrig med input til jeres virtuelle møder.

Måske er I enige om i det danske hovedkvarter, at den måde, de globale kolleger eller partnere opfører sig på, bare ikke giver mening. Det kan ende i en ond cirkel, hvor I bliver stadigt mere fastlåste i jeres negative opfattelse af de globale modparter.

Hvis I vil bryde den onde cirkel, så prøv næste gang, de globale kolleger eller partnere opfører sig mærkeligt, at stoppe op og overveje: Hvad nu, hvis vi ikke tænker ”anderledes = mærkelig”? Men i stedet prøver at tænke ”anderledes = interessant”?

Og hvad nu, hvis vi gør op med idéen om, at vores måde at gøre tingene på er den rigtige måde – og i stedet tænker, at det ikke handler om rigtige eller forkerte måder, men bare om forskellige måder?

Næste skridt er så at undersøge, hvorfor jeres globale kolleger eller partnere faktisk handler, som de gør. Hvordan giver det mening for dem? Hvilke værdier ligger der mon bag deres måde at handle på?

Hvis I som ledere på den måde møder kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, så er I langt bedre rustet til at tackle de udfordringer, som forskellene kan skabe – inden de går i hårdknude.

4. Træn jer selv i at se nye perspektiver

En nysgerrig og undersøgende tilgang til kulturforskelle er ikke kun nyttig, når I oplever knas i det globale samarbejde. Den kan også hjælpe jer til at bruge forskellene som en styrke.

Det kan I for eksempel gøre ved at sørge for diversitet i ledergruppen, så I får belyst problemstillinger fra flere forskellige perspektiver, udfordrer hinandens vanetænkning og træffer mere kvalificerede beslutninger.

I kan også arbejde med jeres egne evner til at skifte perspektiv.

Når du som leder skal træffe en vigtig beslutning, så gør det til en vane at tænke: Det kan godt være, jeg synes, det er sådan, men hvilket perspektiv har mine globale kolleger mon? Og hvordan kan de nye perspektiver være med til at skabe nye løsninger eller måske forbedre vores produktivitet?

5. Husk, at kultur er meget andet end national kultur

Når I udforsker kulturforskelle i jeres team eller organisation for at kunne bringe dem aktivt i spil, så husk, at kultur er meget andet end national kultur.

I mange lande er der vigtige regionale og lokale forskelle. Der er også fagkulturer og organisationskulturer. Og der er kulturer baseret på for eksempel alder, køn, etnicitet.

Det samme gælder, hvis I oplever problemer i det tværkulturelle arbejde.

Hvis du som leder står over for en konflikt mellem to medarbejdere fra henholdsvis Danmark og Kina, så kan det være nemt at give de nationale kulturforskelle skylden, fordi de er lette at få øje på. Men måske bunder den konkrete konflikt faktisk i fagkulturelle forskelle, i et clash mellem forskellige personligheder eller noget helt tredje.

6. Vær modige

Sidst, men ikke mindst, kræver stærk global ledelse personligt mod.

Hvis du som leder skal kunne håndtere de hurtige forandringer og den kompleksitet, der præger det globale felt, så skal du turde forlade din komfortzone og gøre tingene anderledes, end du er vant til.

Her et par områder, hvor du som dansk leder kan overveje at justere din egen arbejdsstil:

  • Aftaler: Er du vant til, at en aftale er på plads, når der er udformet en formel kontrakt, og den er underskrevet af begge parter? Så overvej, om det også gælder i forhold dine nye, globale forretningspartnere, eller om du i stedet skal lægge energien i at opbygge relationer og tillid til de personer, du forhandler aftalen med?
  • Ledelsesstil: Skaber den typiske danske ledelsesstil, hvor opgaver og ansvar i vidt omfang uddelegeres, også motivation og arbejdsglæde hos medarbejderne i jeres lokale datterselskaber? Eller snarere utryghed og mistillid til lederens kompetencer?

Det er her, det virkelig rykker, når du arbejder globalt: Når du har modet til at bruge den viden, du får ved at møde kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, til at tilpasse dine egne handlinger.

Forrige artikel Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Næste artikel Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.