Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Af Annette Dahl, ledelseskonsulent og interkulturel træner

Blå bog: Annette Dahl

Ledelse af medarbejdere med forskellige kulturbaggrunde, distanceledelse af globale teams, samarbejde med kunder og leverandører verden over, øget konkurrence fra virksomheder på de nye vækstmarkeder. Sådan ser virkeligheden ud for mange ledere i dag.

Det giver selvsagt udfordringer, som kan udvikle sig til sejlivede problemer. Men globaliseringen rummer også et væld af muligheder, hvis udfordringerne bliver håndteret rigtigt.

Her får du seks konkrete bud på, hvordan du kan gribe udfordringerne an.

1. Accepter, at kulturforskelle eksisterer – og tal åbent om dem

"Selvfølgelig er der forskellige skikke rundtomkring i verden. Men når du lærer folk at kende, så er det faktisk de samme ting, der motiverer os."

Den slags bliver tit sagt i bedste mening: Vi er allesammen mennesker, og det skaber bare skel mellem os at tale om kulturforskelle.

Problemet er bare, at kulturforskelle findes. Og at kultur har betydning, både for hvordan vi selv opfører os, og hvordan vi tolker hinandens opførsel.

Kultur påvirker måden, vi kommunikerer, forhandler og samarbejder på. Hvordan vi holder møder, træffer beslutninger og laver strategier. Og hvordan vi rekrutterer, leder og fastholder medarbejdere.

Så accepter, at kulturforskelle findes, og signaler fra ledelsen, at I skal kunne tale åbent om dem. Så gør I det langt nemmere at håndtere kulturrelaterede misforståelser, hvis de opstår.

2. Vær opmærksomme på jeres egne kulturelle blinde vinkler

Her er et typisk scenarie, når danske virksomheder begynder at operere globalt: Det danske hovedkvarter tilføjer ordet ’global’ rundtomkring i strategipapirerne og går så i gang med at brede de eksisterende strategier, værdier, processer ud til de globale datterselskaber.

Det er lidt skarpt stillet op, men faktisk oplever vi ofte i C3, at danske virksomheder forsøger at brede de eksisterende strategier ud globalt uden at tage hensyn til, at de faktisk er lavet ud fra en meget dansk referenceramme.

Nøglen er her at blive opmærksom på jeres egne kulturelle blinde vinkler – alle de måder at tænke og handle på, der er så naturlige for jer, at I slet ikke er bevidste om dem.

Så start med at skærpe jeres kulturelle selvforståelse i ledelsen: Hvad anser I selv for typisk og normalt, når I for eksempel træffer beslutninger eller uddelegerer opgaver? Og indeholder det måske en masse dansk kultur som for eksempel antagelsen om, at medarbejderne naturligvis selv vender tilbage til dig som leder, hvis de har spørgsmål til en opgave?

Og så sørg for at inddrage folk fra jeres lokale datterselskaber, så I får tilpasset jeres strategier, værdier og processer, så de faktisk også giver mening rundtomkring i verden.

3. Prøv at vende 'anderledes = mærkelig' til 'anderledes = interessant'

Når I arbejder på tværs af kulturer, så oplever I sikkert af og til, at tingene ikke går som forventet. Og det kan skabe frustrationer.

Projektteamet i Ungarn har ikke leveret den nye løsning til den aftalte deadline. Jeres samarbejdspartnere i Indien bliver ved med at lave fejl og melder ikke selv tilbage, når de opdager det. Jeres medarbejdere uden for Danmark bidrager nærmest aldrig med input til jeres virtuelle møder.

Måske er I enige om i det danske hovedkvarter, at den måde, de globale kolleger eller partnere opfører sig på, bare ikke giver mening. Det kan ende i en ond cirkel, hvor I bliver stadigt mere fastlåste i jeres negative opfattelse af de globale modparter.

Hvis I vil bryde den onde cirkel, så prøv næste gang, de globale kolleger eller partnere opfører sig mærkeligt, at stoppe op og overveje: Hvad nu, hvis vi ikke tænker ”anderledes = mærkelig”? Men i stedet prøver at tænke ”anderledes = interessant”?

Og hvad nu, hvis vi gør op med idéen om, at vores måde at gøre tingene på er den rigtige måde – og i stedet tænker, at det ikke handler om rigtige eller forkerte måder, men bare om forskellige måder?

Næste skridt er så at undersøge, hvorfor jeres globale kolleger eller partnere faktisk handler, som de gør. Hvordan giver det mening for dem? Hvilke værdier ligger der mon bag deres måde at handle på?

Hvis I som ledere på den måde møder kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, så er I langt bedre rustet til at tackle de udfordringer, som forskellene kan skabe – inden de går i hårdknude.

4. Træn jer selv i at se nye perspektiver

En nysgerrig og undersøgende tilgang til kulturforskelle er ikke kun nyttig, når I oplever knas i det globale samarbejde. Den kan også hjælpe jer til at bruge forskellene som en styrke.

Det kan I for eksempel gøre ved at sørge for diversitet i ledergruppen, så I får belyst problemstillinger fra flere forskellige perspektiver, udfordrer hinandens vanetænkning og træffer mere kvalificerede beslutninger.

I kan også arbejde med jeres egne evner til at skifte perspektiv.

Når du som leder skal træffe en vigtig beslutning, så gør det til en vane at tænke: Det kan godt være, jeg synes, det er sådan, men hvilket perspektiv har mine globale kolleger mon? Og hvordan kan de nye perspektiver være med til at skabe nye løsninger eller måske forbedre vores produktivitet?

5. Husk, at kultur er meget andet end national kultur

Når I udforsker kulturforskelle i jeres team eller organisation for at kunne bringe dem aktivt i spil, så husk, at kultur er meget andet end national kultur.

I mange lande er der vigtige regionale og lokale forskelle. Der er også fagkulturer og organisationskulturer. Og der er kulturer baseret på for eksempel alder, køn, etnicitet.

Det samme gælder, hvis I oplever problemer i det tværkulturelle arbejde.

Hvis du som leder står over for en konflikt mellem to medarbejdere fra henholdsvis Danmark og Kina, så kan det være nemt at give de nationale kulturforskelle skylden, fordi de er lette at få øje på. Men måske bunder den konkrete konflikt faktisk i fagkulturelle forskelle, i et clash mellem forskellige personligheder eller noget helt tredje.

6. Vær modige

Sidst, men ikke mindst, kræver stærk global ledelse personligt mod.

Hvis du som leder skal kunne håndtere de hurtige forandringer og den kompleksitet, der præger det globale felt, så skal du turde forlade din komfortzone og gøre tingene anderledes, end du er vant til.

Her et par områder, hvor du som dansk leder kan overveje at justere din egen arbejdsstil:

  • Aftaler: Er du vant til, at en aftale er på plads, når der er udformet en formel kontrakt, og den er underskrevet af begge parter? Så overvej, om det også gælder i forhold dine nye, globale forretningspartnere, eller om du i stedet skal lægge energien i at opbygge relationer og tillid til de personer, du forhandler aftalen med?
  • Ledelsesstil: Skaber den typiske danske ledelsesstil, hvor opgaver og ansvar i vidt omfang uddelegeres, også motivation og arbejdsglæde hos medarbejderne i jeres lokale datterselskaber? Eller snarere utryghed og mistillid til lederens kompetencer?

Det er her, det virkelig rykker, når du arbejder globalt: Når du har modet til at bruge den viden, du får ved at møde kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, til at tilpasse dine egne handlinger.

Forrige artikel Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Næste artikel Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.