Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Af Annette Dahl, ledelseskonsulent og interkulturel træner

Blå bog: Annette Dahl

Ledelse af medarbejdere med forskellige kulturbaggrunde, distanceledelse af globale teams, samarbejde med kunder og leverandører verden over, øget konkurrence fra virksomheder på de nye vækstmarkeder. Sådan ser virkeligheden ud for mange ledere i dag.

Det giver selvsagt udfordringer, som kan udvikle sig til sejlivede problemer. Men globaliseringen rummer også et væld af muligheder, hvis udfordringerne bliver håndteret rigtigt.

Her får du seks konkrete bud på, hvordan du kan gribe udfordringerne an.

1. Accepter, at kulturforskelle eksisterer – og tal åbent om dem

"Selvfølgelig er der forskellige skikke rundtomkring i verden. Men når du lærer folk at kende, så er det faktisk de samme ting, der motiverer os."

Den slags bliver tit sagt i bedste mening: Vi er allesammen mennesker, og det skaber bare skel mellem os at tale om kulturforskelle.

Problemet er bare, at kulturforskelle findes. Og at kultur har betydning, både for hvordan vi selv opfører os, og hvordan vi tolker hinandens opførsel.

Kultur påvirker måden, vi kommunikerer, forhandler og samarbejder på. Hvordan vi holder møder, træffer beslutninger og laver strategier. Og hvordan vi rekrutterer, leder og fastholder medarbejdere.

Så accepter, at kulturforskelle findes, og signaler fra ledelsen, at I skal kunne tale åbent om dem. Så gør I det langt nemmere at håndtere kulturrelaterede misforståelser, hvis de opstår.

2. Vær opmærksomme på jeres egne kulturelle blinde vinkler

Her er et typisk scenarie, når danske virksomheder begynder at operere globalt: Det danske hovedkvarter tilføjer ordet ’global’ rundtomkring i strategipapirerne og går så i gang med at brede de eksisterende strategier, værdier, processer ud til de globale datterselskaber.

Det er lidt skarpt stillet op, men faktisk oplever vi ofte i C3, at danske virksomheder forsøger at brede de eksisterende strategier ud globalt uden at tage hensyn til, at de faktisk er lavet ud fra en meget dansk referenceramme.

Nøglen er her at blive opmærksom på jeres egne kulturelle blinde vinkler – alle de måder at tænke og handle på, der er så naturlige for jer, at I slet ikke er bevidste om dem.

Så start med at skærpe jeres kulturelle selvforståelse i ledelsen: Hvad anser I selv for typisk og normalt, når I for eksempel træffer beslutninger eller uddelegerer opgaver? Og indeholder det måske en masse dansk kultur som for eksempel antagelsen om, at medarbejderne naturligvis selv vender tilbage til dig som leder, hvis de har spørgsmål til en opgave?

Og så sørg for at inddrage folk fra jeres lokale datterselskaber, så I får tilpasset jeres strategier, værdier og processer, så de faktisk også giver mening rundtomkring i verden.

3. Prøv at vende 'anderledes = mærkelig' til 'anderledes = interessant'

Når I arbejder på tværs af kulturer, så oplever I sikkert af og til, at tingene ikke går som forventet. Og det kan skabe frustrationer.

Projektteamet i Ungarn har ikke leveret den nye løsning til den aftalte deadline. Jeres samarbejdspartnere i Indien bliver ved med at lave fejl og melder ikke selv tilbage, når de opdager det. Jeres medarbejdere uden for Danmark bidrager nærmest aldrig med input til jeres virtuelle møder.

Måske er I enige om i det danske hovedkvarter, at den måde, de globale kolleger eller partnere opfører sig på, bare ikke giver mening. Det kan ende i en ond cirkel, hvor I bliver stadigt mere fastlåste i jeres negative opfattelse af de globale modparter.

Hvis I vil bryde den onde cirkel, så prøv næste gang, de globale kolleger eller partnere opfører sig mærkeligt, at stoppe op og overveje: Hvad nu, hvis vi ikke tænker ”anderledes = mærkelig”? Men i stedet prøver at tænke ”anderledes = interessant”?

Og hvad nu, hvis vi gør op med idéen om, at vores måde at gøre tingene på er den rigtige måde – og i stedet tænker, at det ikke handler om rigtige eller forkerte måder, men bare om forskellige måder?

Næste skridt er så at undersøge, hvorfor jeres globale kolleger eller partnere faktisk handler, som de gør. Hvordan giver det mening for dem? Hvilke værdier ligger der mon bag deres måde at handle på?

Hvis I som ledere på den måde møder kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, så er I langt bedre rustet til at tackle de udfordringer, som forskellene kan skabe – inden de går i hårdknude.

4. Træn jer selv i at se nye perspektiver

En nysgerrig og undersøgende tilgang til kulturforskelle er ikke kun nyttig, når I oplever knas i det globale samarbejde. Den kan også hjælpe jer til at bruge forskellene som en styrke.

Det kan I for eksempel gøre ved at sørge for diversitet i ledergruppen, så I får belyst problemstillinger fra flere forskellige perspektiver, udfordrer hinandens vanetænkning og træffer mere kvalificerede beslutninger.

I kan også arbejde med jeres egne evner til at skifte perspektiv.

Når du som leder skal træffe en vigtig beslutning, så gør det til en vane at tænke: Det kan godt være, jeg synes, det er sådan, men hvilket perspektiv har mine globale kolleger mon? Og hvordan kan de nye perspektiver være med til at skabe nye løsninger eller måske forbedre vores produktivitet?

5. Husk, at kultur er meget andet end national kultur

Når I udforsker kulturforskelle i jeres team eller organisation for at kunne bringe dem aktivt i spil, så husk, at kultur er meget andet end national kultur.

I mange lande er der vigtige regionale og lokale forskelle. Der er også fagkulturer og organisationskulturer. Og der er kulturer baseret på for eksempel alder, køn, etnicitet.

Det samme gælder, hvis I oplever problemer i det tværkulturelle arbejde.

Hvis du som leder står over for en konflikt mellem to medarbejdere fra henholdsvis Danmark og Kina, så kan det være nemt at give de nationale kulturforskelle skylden, fordi de er lette at få øje på. Men måske bunder den konkrete konflikt faktisk i fagkulturelle forskelle, i et clash mellem forskellige personligheder eller noget helt tredje.

6. Vær modige

Sidst, men ikke mindst, kræver stærk global ledelse personligt mod.

Hvis du som leder skal kunne håndtere de hurtige forandringer og den kompleksitet, der præger det globale felt, så skal du turde forlade din komfortzone og gøre tingene anderledes, end du er vant til.

Her et par områder, hvor du som dansk leder kan overveje at justere din egen arbejdsstil:

  • Aftaler: Er du vant til, at en aftale er på plads, når der er udformet en formel kontrakt, og den er underskrevet af begge parter? Så overvej, om det også gælder i forhold dine nye, globale forretningspartnere, eller om du i stedet skal lægge energien i at opbygge relationer og tillid til de personer, du forhandler aftalen med?
  • Ledelsesstil: Skaber den typiske danske ledelsesstil, hvor opgaver og ansvar i vidt omfang uddelegeres, også motivation og arbejdsglæde hos medarbejderne i jeres lokale datterselskaber? Eller snarere utryghed og mistillid til lederens kompetencer?

Det er her, det virkelig rykker, når du arbejder globalt: Når du har modet til at bruge den viden, du får ved at møde kulturforskelle med en nysgerrig, undersøgende og lærende tilgang, til at tilpasse dine egne handlinger.

Forrige artikel Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning Næste artikel Techtendenser: Køb globalt, print lokalt Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.