Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa

I denne uge kommer Barack Obama til London for at overtale briterne til at blive i EU. Er det utidig indblanding eller ærlig snak blandt venner?

Tiden er inde til at tage en ærlig snak om Europa. Om ti uger stemmer briterne ja eller nej til EU. Kampagnen forud for den britiske afstemning bliver for alvor skudt i gang i denne uge, når Storbritanniens premierminister David Cameron tager imod Barack Obama i London. Afstemningen bliver et sandhedens øjeblik for Europa og for EU. Dels fordi resultatet – uanset om det bliver et ja eller et nej – får betydelige politiske, økonomiske og strategiske konsekvenser, dels fordi kampagnen forud for afstemningen vil give anledning til en uhyre grundig status over, hvilke fordele og ulemper et europæisk land har ved at være medlem af EU. Hvad der gælder for Storbritannien, gælder i endnu højere grad for Danmark.

Den amerikanske præsident er ikke i tvivl om, hvad han ønsker sig af briterne, danskerne og alle de andre europæere. Han er stærkt optaget af, at EU udvikler sig til en seriøs global aktør, der selv kan påtage sig det sikkerhedspolitiske ansvar for nærområderne i Nordafrika og Mellemøsten. Hvis Storbritannien melder sig ud, vil EU’s i forvejen kun spæde kapaciteter på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område blive sat alvorligt tilbage. USA har brug for et stærkt Storbritannien, som påtager sig sin del af ledelsesansvaret for, at EU udvikler sig til en troværdig global partner. Og hvem kan fortænke ham i det. At Europa 70 år efter Anden Verdenskrig militært set fortsat hænger i skørterne på amerikanerne, er simpelthen uartigt.

Der er næppe tvivl om, at de formentlig rigtig mange mediebilleder af en jovial Obama, der chatter muntert-kammeratligt med den mere stive David Cameron, vil virke som rød klud på de britiske EU-modstandere. De vil kritisere den amerikanske præsident for utidig indblanding i en national britisk demokratisk handling, og af samme grund vil Obamas proeuropæiske budskaber til støtte for Cameron blive spundet i luftige og uangribelige formuleringer.

Resultatet bliver et følelsesbetonet skænderi, mens sobre analyser fra eksperter på universiteter, i tænketanke og interesseorganisationer kun vil finde vej til vælgerne, hvis de kan bruges som ammunition i europadebattens ulidelige skyttegravskrig. I EU-debatter i Storbritannien og i Danmark er der ikke længere noget, der er sandt, eller noget, der er forkert. Alt er følelser og lejrtænkning.

Det er uomtvisteligt, at EU-modstandere alt for længe har skræmt vælgerne med konspiratoriske usandheder om det europæiske samarbejde og overdrevet nationalstatens fortræffeligheder. Men endnu længere har tilhængerne af EF og siden EU talt med to tunger om det europæiske samarbejde. Indgåede kompromisser i Bruxelles er stort set aldrig blevet kommunikeret ærligt og fyldestgørende over for den danske offentlighed.

Disse tilstande er ikke noget isoleret dansk fænomen. Sådan er også det i Frankrig, i Holland og i Storbritannien. Resultatet er en dyb folkelig mistillid til EU. Og dét, selv om EU-samarbejdet set i et politologisk, historisk og realøkonomisk perspektiv er verdenshistoriens mest succesrige overnationale samarbejde mellem suveræne stater. For samtlige 28 EU-lande gælder det, at de er blevet rigere og friere, efter at de er trådt ind i det europæiske samarbejde.

Alle disse fortræffeligheder overbeviser ikke vælgerne, når de samtidig siden finanskrisen har kunnet konstatere, at både den europæiske mønt, euroen, og det grænseløse Schengen-Europa var etableret på måder, der i bedste fald var håbløst naive og i værste fald direkte uansvarlige. I begge tilfælde have medlemslandene ikke villet ’tage det sure med det søde’. Man ville gerne have fordelene ved en fælles pengepolitik, men man sagde nej til ulemperne i form af en fælles finanspolitik. Resultatet blev et uholdbart opsving og en brutal nedtur i eurozonens skrøbelige periferi. På samme måde har åbne grænser i Europa uden seriøs kontrol ved de ydre grænser været udtryk for en verdensfjern uansvarlighed. Det handler ikke om, at EU ikke skal have en fælles mønt eller åbne indre grænser. Men om at når man sagt A, må man også sige B.

Netop nu står Europa over for betydelige udfordringer. Et historisk pres fra flygtninge og indvandrere, lav vækst, høj terrortrussel, klimaforandringer, ødelæggende ungdomsarbejdsløshed og systematisk skatteflugt, for bare at nævne nogle. Fælles for alle disse problemer er det, at de mest rationelt og omkostningseffektivt løses i samarbejde mellem de europæiske lande. Men det forudsætter, at EU-landene har viljen til at søge disse fælles løsninger. Og at man ærligt indvier befolkningen i både de fordele og de ulemper, som de fælles løsninger har. Manglende tillid fra vælgerbefolkningerne er ikke kun en udfordring for EU. Det er det så sandelig også for mange nationale politikere. At genvinde den kræver ærlig snak og klar tale.

Forrige artikel Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før Næste artikel Hasardspilleren Hasardspilleren

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist