Lad os nu få ærlig snak og klar tale om Europa

I denne uge kommer Barack Obama til London for at overtale briterne til at blive i EU. Er det utidig indblanding eller ærlig snak blandt venner?

Tiden er inde til at tage en ærlig snak om Europa. Om ti uger stemmer briterne ja eller nej til EU. Kampagnen forud for den britiske afstemning bliver for alvor skudt i gang i denne uge, når Storbritanniens premierminister David Cameron tager imod Barack Obama i London. Afstemningen bliver et sandhedens øjeblik for Europa og for EU. Dels fordi resultatet – uanset om det bliver et ja eller et nej – får betydelige politiske, økonomiske og strategiske konsekvenser, dels fordi kampagnen forud for afstemningen vil give anledning til en uhyre grundig status over, hvilke fordele og ulemper et europæisk land har ved at være medlem af EU. Hvad der gælder for Storbritannien, gælder i endnu højere grad for Danmark.

Den amerikanske præsident er ikke i tvivl om, hvad han ønsker sig af briterne, danskerne og alle de andre europæere. Han er stærkt optaget af, at EU udvikler sig til en seriøs global aktør, der selv kan påtage sig det sikkerhedspolitiske ansvar for nærområderne i Nordafrika og Mellemøsten. Hvis Storbritannien melder sig ud, vil EU’s i forvejen kun spæde kapaciteter på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område blive sat alvorligt tilbage. USA har brug for et stærkt Storbritannien, som påtager sig sin del af ledelsesansvaret for, at EU udvikler sig til en troværdig global partner. Og hvem kan fortænke ham i det. At Europa 70 år efter Anden Verdenskrig militært set fortsat hænger i skørterne på amerikanerne, er simpelthen uartigt.

Der er næppe tvivl om, at de formentlig rigtig mange mediebilleder af en jovial Obama, der chatter muntert-kammeratligt med den mere stive David Cameron, vil virke som rød klud på de britiske EU-modstandere. De vil kritisere den amerikanske præsident for utidig indblanding i en national britisk demokratisk handling, og af samme grund vil Obamas proeuropæiske budskaber til støtte for Cameron blive spundet i luftige og uangribelige formuleringer.

Resultatet bliver et følelsesbetonet skænderi, mens sobre analyser fra eksperter på universiteter, i tænketanke og interesseorganisationer kun vil finde vej til vælgerne, hvis de kan bruges som ammunition i europadebattens ulidelige skyttegravskrig. I EU-debatter i Storbritannien og i Danmark er der ikke længere noget, der er sandt, eller noget, der er forkert. Alt er følelser og lejrtænkning.

Det er uomtvisteligt, at EU-modstandere alt for længe har skræmt vælgerne med konspiratoriske usandheder om det europæiske samarbejde og overdrevet nationalstatens fortræffeligheder. Men endnu længere har tilhængerne af EF og siden EU talt med to tunger om det europæiske samarbejde. Indgåede kompromisser i Bruxelles er stort set aldrig blevet kommunikeret ærligt og fyldestgørende over for den danske offentlighed.

Disse tilstande er ikke noget isoleret dansk fænomen. Sådan er også det i Frankrig, i Holland og i Storbritannien. Resultatet er en dyb folkelig mistillid til EU. Og dét, selv om EU-samarbejdet set i et politologisk, historisk og realøkonomisk perspektiv er verdenshistoriens mest succesrige overnationale samarbejde mellem suveræne stater. For samtlige 28 EU-lande gælder det, at de er blevet rigere og friere, efter at de er trådt ind i det europæiske samarbejde.

Alle disse fortræffeligheder overbeviser ikke vælgerne, når de samtidig siden finanskrisen har kunnet konstatere, at både den europæiske mønt, euroen, og det grænseløse Schengen-Europa var etableret på måder, der i bedste fald var håbløst naive og i værste fald direkte uansvarlige. I begge tilfælde have medlemslandene ikke villet ’tage det sure med det søde’. Man ville gerne have fordelene ved en fælles pengepolitik, men man sagde nej til ulemperne i form af en fælles finanspolitik. Resultatet blev et uholdbart opsving og en brutal nedtur i eurozonens skrøbelige periferi. På samme måde har åbne grænser i Europa uden seriøs kontrol ved de ydre grænser været udtryk for en verdensfjern uansvarlighed. Det handler ikke om, at EU ikke skal have en fælles mønt eller åbne indre grænser. Men om at når man sagt A, må man også sige B.

Netop nu står Europa over for betydelige udfordringer. Et historisk pres fra flygtninge og indvandrere, lav vækst, høj terrortrussel, klimaforandringer, ødelæggende ungdomsarbejdsløshed og systematisk skatteflugt, for bare at nævne nogle. Fælles for alle disse problemer er det, at de mest rationelt og omkostningseffektivt løses i samarbejde mellem de europæiske lande. Men det forudsætter, at EU-landene har viljen til at søge disse fælles løsninger. Og at man ærligt indvier befolkningen i både de fordele og de ulemper, som de fælles løsninger har. Manglende tillid fra vælgerbefolkningerne er ikke kun en udfordring for EU. Det er det så sandelig også for mange nationale politikere. At genvinde den kræver ærlig snak og klar tale.

Forrige artikel Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før Privathospitaler scorer offentlige opgaver som aldrig før Næste artikel Hasardspilleren Hasardspilleren

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.