Lægeformand til kolleger: Nedprioriter kronisk syge

Konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne spidser til. Overenskomstforhandlingerne, der kuldsejlede i november, blev endeligt opgivet  tirsdag aften efter et ufrugtbart forhandlingsmøde, og en opsigelse af overenskomsten er nu på trapperne, siger regionernes chefforhandler. Samtidig opfordrer de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, sine kolleger til at begrænse opsøgende arbejde over for kronikere med f.eks. sukkersyge, KOL og hjerteproblemer i en ”nødvendig, men fagligt meget utilfredsstillende reaktion” på kravene fra modparten. Formand for regionerne Bent Hansen mener, at lægerne tager patienterne som gidsler i overenskomststriden. Det samme frygter Danske Patienters formand, Lars Engberg, der opfordrer parterne til at ”holde den faglige fane højt”.

Andreas Baumann

Tusindvis af kronisk syge bliver ladt i stikken i de voksende brydninger mellem de praktiserende læger og regionerne. Uenigheden om lægernes honorar fra det offentlige er ved at udvikle sig til en konflikt af samme dimensioner som lærerlockouten, men denne gang er det patienter med kroniske sygdomme, der kommer i klemme. Formanden for Danske Patienter, Lars Engberg, frygter, at patienter tages som gidsler i stridighederne.

En opsigelse af overenskomsten vil føre til at sundhedsminister Astrid Krag udsteder en konfliktbekendtførelse, der skal regulere taksterne for lægerne. Dermed rammes patienterne for alvor af konflikten.

Men faktisk er de kronisk syge allerede påvirket. De praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, har nemlig opfordret sine kolleger i hele landet til at begrænse det opsøgende arbejde over for folk med kroniske sygdomme såsom sukkersyge, KOL og hjerteproblemer.

”Vi bliver nødt til at sige til vores kolleger, at de må vise, at vi sagtens kan holde økonomien i ro i almen praksis. Den sikreste måde at gøre det på er at lade være med at udvikle noget. Så tager vi ikke nogle patienter ind til kronikerkontrol, som måske burde blive det, fordi det er det eneste sted, vi kan styre selv,” siger lægeformanden til Mandag Morgen og kalder opfordringen for en ”nødvendig, men fagligt meget utilfredsstillende reaktion”. 

”Jeg kan ikke styre, hvor mange der kommer af sig selv, fordi de har ondt. Men jeg kan styre, hvor mange jeg selv opsøger,” siger han og peger på patienter med sukkersyge som et eksempel på en stor patientgruppe, der rammes.

”Vi ved, at vi betjener omkring 200.000 patienter med sukkersyge om året. Men vi ved også, at der er 200.000, der går rundt med den diagnose, uden at vi har fundet dem,” siger han og erkender samtidig, at patienter med uopdagede kroniske sygdomme derved lades i stikken.

”De bliver da selvfølgelig ladt i stikken, fordi vi ikke opsøger dem, finder dem og behandler dem. Men det, vi gør, er, at vi prøver at beskrive, hvad konsekvensen er af at insistere på, at det eneste, det handler om på vores område, er nuløkonomi,” siger han med henvisning til modparten Danske Regioners krav om at undgå stigende udgifter til de praktiserende lægers honorarer.

Dibbern understreger, at lægerne vil fortsætte behandlingen af de patienter med kroniske sygdomme, som allerede er i systemet og har fået stillet en diagnose.

Overset konflikt

Hidtil har konflikten mellem de praktiserende læger og regionerne stået i skyggen af lockouten på folkeskoleområdet, som har slugt mediernes og politikernes opmærksomhed. Men reelt brød forhandlingerne mellem lægerne og regionerne sammen allerede i november sidste år. Og efter et sidste fejlslagent forsøg tirsdag aften på at finde frem til en aftale står parterne nu så langt fra hinanden, at det kan udvikle sig til en konflikt af mindst samme omfang som på skoleområdet.

Parterne har forladt forhandlingsbordet og udkæmper i stedet kampen i offentligheden og på Christiansborg, i forventning om et indgreb fra sundhedsministeren. Overenskomsten mellem lægerne og regionerne er endnu ikke opsagt, men regionernes chefforhandler Jens Stenbæk siger, at en opsigelse er på vej. Den beslutning tages i Regionernes Lønnings- og Taksnævn, der ud over regionerne består af medlemmer fra KL, Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Der er ikke aftalt ekstraordinære møder, lyder det fra gruppen, men en opsigelse kan alligevel iværksættes med kort varsel.  

Siden 1. april har der ikke længere været noget loft over udgifterne til almen praksis. Derfor er de praktiserende lægers udmelding om at holde igen med det opsøgende arbejde en taktisk manøvre, der skal signalere økonomisk ansvarlighed over for Folketinget.

”I den situation må vi være klar over, at økonomiudviklingen i almen praksis vil blive nøje overvåget fra Christiansborg. Hvis omsætningen i de kommende måneder stiger markant, vil det blive fortolket som et tydeligt tegn på, at regionernes krav om mere styring er berettiget,” skriver Henrik Dibbern i sin seneste formandsberetning for Praktiserende Lægers Organisation. Heri kommer han også med den direkte opfordring til sine medlemmer:

Vi bliver derfor nødt til at holde tilbage på alle opsøgende aktiviteter over for patienter med kronisk sygdom, selv om vi ved, at der er mange tusinde patienter med ikke erkendt sukkersyge, KOL og hjertesygdom, som ville have gavn af en struktureret kontrol og behandling." 

Hvis de praktiserende læger følger opfordringen fra deres formand, kommer det til at gå ud over mange tusinde patienter med kroniske sygdomme, der endnu ikke har fået en diagnose eller endnu ikke er i behandling.

Det er formand for Danske Patienter, Lars Engberg, bekymret over at høre.

”Det vil vi være kede af, for så er der nogle sygdomme, som bliver opdaget for sent,” siger han og fortsætter: ”Jeg synes, det er en rigtig uheldig udvikling. Nu risikerer vi at komme ind i en situation, hvor patienterne er gidsler i den overenskomststridighed, der er mellem regionerne og lægerne.”

Lars Engberg sætter sin lid til, at de enkelte læger – til trods for opfordringen og den forestående konflikt med regionerne om de økonomiske rammer – vil lade sig styre af deres faglighed i arbejdet med kronisk syge.

”Jeg synes, det må være muligt at holde den faglige fane højt, også selv om der er en truende konflikt,” siger Lars Engberg.

Regionerne truer med at opsige overenskomst

Hos de praktiserende lægers modpart i Danske Regioner er formanden, Bent Hansen, ikke i tvivl om, at patienterne nu er ved at blive taget som politiske gidsler i magtkampen mellem de to parter. Han opfordrer de praktiserende lægers formand til at besinde sig.

”Det lyder, som om Dibbern er på vej til at tage patienterne som gidsler. Og det synes jeg, han skal overveje rigtig, rigtig, rigtig grundigt, for det tror jeg heller ikke, at hans medlemmer synes, er særlig fornuftigt. Jeg kan slet ikke forstå, at man som praktiserende læge kan få den ide. Den type handlinger klæder ikke de praktiserende læger,” siger Bent Hansen. Han understreger, at økonomi og faglighed er to sider af samme stykke.

”Lægerne skal foretage det fagligt rigtige inden for den økonomi, der er til rådighed. At gå ud og sige det modsatte – at nu laver vi noget fagligt uforsvarligt, men det er vi nødt til, fordi der ikke er ubegrænsede penge – det synspunkt kan jeg slet ikke forstå.”

Tidligere i år opsagde Region Hovedstaden sin aftale med de praktiserende læger om driften af lægevagten til fordel for en sygeplejebetjent visitation. Men en opsigelse af den overordnede overenskomst mellem de praktiserende læger og Danske Regioner har længe været ventet, og med den seneste optrapning af konflikten er den kun rykket nærmere, indikerer Bent Hansen.

”Han tvinger jo nærmest en opsigelse frem på den måde her. Altså ved at gå ud og lave den slags træk og på den måde tage patienterne som gidsler. Så må vi jo sætte os ned og finde ud af, hvordan vi skal reagere på det,” siger Bent Hansen.

Han peger på, at den endelige beslutning tages i regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

”Det er dem, der forhandler. Så de må sætte sig ned nu og se på, hvad det er for et træk, de praktiserende læger har foretaget. Men hvis man på den måde tager patienterne som gidsler og melder ud, at nu vil man gøre noget fagligt uforsvarligt, så gør det da indtryk. Det er der ingen tvivl om,” siger Bent Hansen. 

Lægerne skal lave mere for mindre 

De praktiserende læger mener, at situationen udspringer af, at flere opgaver er lagt ud til de praktiserende læger, uden at der er fulgt penge med til opgaverne.

”Problemet er, hvis ministeren siger, at vi skal overtage de og de opgaver, og regionerne samtidig siger, at vi ikke får noget for det. Det får man altså ikke nogen til at gå med til,” siger Henrik Dibbern og tilføjer: ”Det hænger bare ikke sammen.”

Han peger på, at systemet allerede i dag er bygget sådan op, at de praktiserende læger er tvunget til at begrænse deres aktiviteter med opsøgende arbejde over for kronisk syge. Den økonomiske ramme i overenskomsten betyder nemlig, at hvis udgifterne i almen praksis overstiger det aftalte, sker der en modregning i løn- og prisreguleringen af lægernes honorarer. 

”Problemet er, at allerede under den her økonomiramme har alle kollegerne jo godt vidst, at vi skulle være yderst forsigtige med at øge vores opsøgende arbejde, for ellers ville vi helt kontant blive straffet for det. I det første overenskomstår med økonomirammen blev den overskredet med 30 millioner kr. Og det blev modregnet i vores pristalsregulering. Det vil sige, at vi som læger har betalt 8.000 kroner hver i gennemsnit for, at vi har arbejdet mere i det år,” siger han.

Lægeformanden mener, at den utilfredsstillende indsats med at opsøge kronikere stiller lægerne i en paradoksal situation, hvor regionerne vil skælde ud, lige meget hvordan der prioriteres. 

”Bent Hansen siger, at vi enten kan øge aktiviteten over for kronikere, hvilket fagligt ville være i orden, men så får vi få skældud for at bruge for mange penge, eller lade være - og så skælder han os ud for, at vi ikke tager os af patienterne. Det er jo en absurd situation,” siger Dibbern.

Danske Patienters Lars Engberg har forståelse for, at de praktiserende læger føler sig pressede i et sundhedssystem, hvor der bliver flere og flere kronisk syge, hvilket kræver langt flere midler til sundhed, end der er afsat nu. Problemet er, at økonomien frem for fagligheden er styrende i det nuværende system, mener patienternes formand.

”Lægerne er underlagt nogle økonomiske vilkår, som helt givet i mange tilfælde går ud over det faglige. Det er det, der ligger under udmeldingen. I virkeligheden er der et underforbrug af penge lige nu. Overenskomsten er jo sådan skruet sammen, at økonomien styrer og det faglige kommer i anden række, og det synes vi patienter er en forkert prioritering,” siger Lars Engberg.

Regionerne har vinden i ryggen

Bent Hansen minder om, at regionerne ikke bare kan stille uendelige økonomiske midler til rådighed på sundhedsområdet.

”Der er nogle faglige opgaver, som de praktiserende læger skal tage sig af i dag. Det har de gjort indtil nu, og det gjorde de inden for en ganske fornuftig økonomisk ramme sidste år. Så hvorfor er det lige nu, at han går ud og opfordrer til, at man skal lave det fuldstændig om?” spørger Bent Hansen med henvisning til Henrik Dibberns opfordring. 

”Der var ingen økonomiske rammer, der blev sprængt sidste år. Arbejdet blev passet rigtig tilfredsstillende. Det kan det også i 2013, uden at man behøver at gå ud og lave provokationer, hvor man tager patienterne som gidsler. Så jeg er uforstående over for den udmelding,” fortsætter han.

Regionerne har holdt stejlt på, at strukturen for de praktiserende læger skal reformeres. Og de har hidtil fået bred opbakning til kravet. Skulle det derfor komme til et regeringsindgreb, tyder meget på, at regeringen vil bakke op om en række af de krav, der har fået de praktiserende læger til at gå i baglås.

Det embedsmandsudvalg, som har kulegravet strukturreformen, anbefaler i hvert fald, at regionerne får langt mere snor i de praktiserende læger. De skal have bedre muligheder for at definere lægernes opgaver. De skal kunne bestemme, hvor de praktiserende læger geografisk skal arbejde, for at sikre lægedækning i yderområderne. Og de skal have mere magt til at styre økonomien, så de praktiserende læger leverer flere behandlinger for færre penge.  Anbefalingerne kommer også til at indgå i de kommende politiske forhandlinger på Christiansborg om at rette op på skævhederne i strukturreformen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu