Annonce

Lakrids for kendere

7. maj 2012 kl. 20.05

Kineserne anvendte lakridsrod allerede for 5.000 år siden. For 2.000 år siden fandt man det i Tutankhamons grav i Egypten. Og i 2007 stod Johan Bülow bøjet over fem kilo kogende lakrids i sin mors gryde i Svaneke på Bornholm. Eventyret om verdens mindste lakridsfabrik tog sin begyndelse.

Hjemmeeksperimenterne faldt godt ud, og samme år åbnede den nyudklækkede lakridsmager en butik med hjemmelavede lakridser. To en halv time efter åbningen var måneders forudgående lakridsproduktion revet ned fra hylderne. Alt udsolgt.

Johan Bülow opdagede et hul i markedet for den sorte  spise. Der manglede lakridser for dem, der ville have det ypperste:

Johan Bülow, Lakrids by Johan Bülow

28 år. Uddannet fra Niels Brock, 2004. Har arbejdet få år i restaurationsbranchen inden han stiftede Lakrids by Johan Bülow i 2007.

Største succes: Udviklingen og introduktionen af en sød lakrids med belgisk chokoladeovertræk på det danske marked. En traditionel islandsk specialitet.

Lakrids by Johan Bülow:
Grundlagt i 2007
Antal ansatte: 25
Omsætning 2011: 36 mio. kr. (overskudsgrad: 30 pct.)
Vækst i omsætning fra 2009 til 2011: 26 mio. kr.

“Man skal have en forkærlighed for sit produkt, hvis det skal have succes. Og i den konservative lakridsbranche kunne det forholdsvist let gøres anderledes og bedre.”

Lakridskometen fra Bornholm havde snart efter åbningen i 2007 en velkørende butik i Svaneke, en produktion i Taastrup og fra 2008 et uvurderligt udstillingsvindue i sin butik i Tivoli. Senest er ’Lakrids by Johan Bülow’ åbnet i Magasin du Nord på Kogens Nytorv.

Nøglen til lakridsrevolutionen ligger i rene, nøje udvalgte råvarer og absolut ingen tilsætningsstoffer – en lakrids på gourmet-niveau. Derfor koster 175 gram ’Lakrids by Johan Bülow’ også 55 kroner – det dobbelte af Haribos legendariske Piratos.

Trods prisen har danskerne taget vel imod de sorte bornholmske perler, og det ellers lakridsforskrækkede udland er endelig tøet op: ’Lakrids by Johan Bülow’ eksporteres nu til flere lande, heriblandt England, USA, Island og Dubai.
I øjeblikket ligger 75 procent af salget herhjemme, men ambitionen er, at eksporten skal aftage 50 procent af produktionen inden for de næste tre år.

“Vi vil ikke gå på kompromis med vores forretningsmodel og værdigrundlag, derfor er målsætningen over tre år at udvide eksporten, så vi når en samlet omsætning på 100 millioner kroner årligt,” siger Johan Bülow.

[quote align="left" author=""]Det handler om at få det gode budskab og en hype frem.[/quote]

Selv om en stadigt stigende vækst er ønsket, vil man aldrig komme til at finde den veldesignede lakrids på supermarkedernes hylder; kun specialforretninger og gourmetmagasiner verden over står som distributører, og sådan vil det også være i fremtiden, understreger Johan Bülow.

“Det handler om at få det gode budskab og en hype frem. Lakrids er mere end slik – det er en smag,” siger Johan Bülow.
Derfor kan man nu også finde sirup, pulver og stout blandt produkterne – “kun fantasien sætter grænser,” som der står på hjemmesiden. Selv fantaserer Johan Bülow om en dag at blive leverandør til den amerikanske kaffebargigant ’Starbucks.

Annonce
Mandag Morgen logo

Læs mindre - forstå mere

  • ChefredaktørAndreas Baumann
  • Adm DirektørAnne Marie Kindberg
  • CFOAnders Jørning
  • Ansv. ChefredaktørJakob Nielsen
  • Kommerciel direktørMichael Thomsen
  • Formand og udgiverRasmus Nielsen
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23mm@mm.dkCVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Copyright © Mandag Morgen, 2026