Landbrugsreform kan koste Danmark dyrt

Der skal laves grundlæggende om på landbrugsstøtten i EU. Det erkendte landbrugskommissær Dacian Ciolos, da han torsdag præsenterede Kommissionens udspil til, hvad der skal ske med den europæiske landbrugspolitik i fremtiden.

“Den europæiske landbrugspolitik har aldrig været så tæt på en legitimitetskrise som i dag,” erkendte den rumænske kommissær.

Den løsning, han lægger op til, er ikke, hvad Danmarks politikere og landbrug drømmer om.

Kommissionen ønsker at bevare støttens omfang – den udgjorde sidste år 55 milliarder euro. Til gengæld lægger Kommissionen op til, at pengene skal fordeles anderledes. I dag går 85 pct. af støtten til 15 pct. af landmændene. Fremover skal der gives flere penge til de mindre landbrugsbedrifter.

Det vil formentlig koste danske landmænd penge i sig selv.

Til gengæld øjner en række grønne organisationer en mulighed for at få gjort den europæiske landbrugspolitik mere miljø- og klimavenlig. Når støtten skal omlægges, vil det være muligt at stille skrappere krav til klimavenlig produktion, overholdelse af miljøregler og krav om dyrevelfærd. Grønne organisationer og politikere reagerede overraskende positivt på Kommissionens udspil.

Et af de store slagsmål kommer til at stå mellem nye og gamle EU-medlemslande. I dag får en græsk landmand fem gange så meget i hektarstøtte som en lettisk. Den forskel skal udjævnes, mener Kommissionen.

Dermed risikerer Danmark at blive dobbelt ramt.

Kommissionen kommer med konkrete lovgivningsforslag om landbrugsreformen næste sommer. Derefter starter forhandlingerne for alvor. Reformen af den europæiske landbrugspolitik ventes at blive et af hovedtemaerne under det danske EU-formandskab, som indledes i januar 2012.