Landsholdskrisen – en del af noget større

DBU og Spillerforeningen blev torsdag aften enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned. Men konflikten lurer fortsat under overfladen, og kampen om fordelingen af fodboldlandsholdets indtægter kan få afgørende betydning for fremtidens ungdomsarbejde og talentudvikling inden for andre idrætsgrene.

Netop som de fleste fodbolddanskere var begyndt at elske ’Vikarlandsholdet’, kunne DBU torsdag aften meddele, at vikarernes heroiske kamp mod Slovakiet formentlig bliver en enlig svale.

DBU og Spillerforeningen er nemlig blevet enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned, så landskampen mod Wales på søndag kan blive spillet af det ’rigtige’ landshold med Eriksen, Kiær, Delaney og Schmeichel som de bærende kræfter.

Konflikten mellem DBU og Spillerforeningen er imidlertid ikke lagt i graven med den midlertidige forlængelse. Konfliktens grundsten eksisterer fortsat og skal gennem endnu en forhandlingskværn, hvis der skal skabes ro om dansk fodbolds fremtid.

Konflikten rummer flere elementer og trækker tråde langt tilbage i tiden.

Lad os derfor først skrue tiden tilbage til marts 2015. Her lå Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen, der repræsenterer kontraktansatte danske fodboldspillere i ind- og udland, i hektiske forhandlinger om en ny landsholdsaftale, som gerne skulle i hus, inden der skulle spilles venskabskampe og en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Serbien.

DBU’s udgangspunkt var, at der skulle spares penge. Unionen havde i 2013 og 2014 haft et underskud på henholdsvis 9,6 og 4,5 mio. kr., og derfor skulle A-landsholdsspillernes samlede økonomiske pakke reduceres. Derudover ønskede DBU at indgå individuelle aftaler med landsholdsspillerne, fordi unionen under ingen omstændigheder ønskede at være formel arbejdsgiver.

Det lykkedes som bekendt at få en aftale i hus. Få dage før venskabskampen mod USA den 25. marts 2015 indgik DBU og Spillerforeningen i huj og hast tre kollektive aftaler for henholdsvis herrernes A-landshold, kvindelandsholdet og U21-landsholdet, der betød, at DBU sparede 17 pct., svarende til 3 mio. kr., bl.a. ved at spillerne gik ned i løn. Det var umiddelbart en sejr for DBU, men aftalen skulle vise sig at være rigtig dårlig for Unionen.

På sponsorområdet fik spillerne nemlig til gengæld for lønnedgangen en række fordele, som sidenhen har kostet DBU dyrt, fordi sponsorindtægterne er faldet markant siden 2013. Samtidig var aftalen så elendigt og uklart skruet sammen, at de to parter efterfølgende havde forskellige holdninger til, hvad man egentlig havde skrevet under på. Det resulterede i en voldgiftssag i foråret 2016, som DBU tabte med et brag, og som betød et tab for unionen på yderligere ca. 3 mio. kr.

Det er den aftale, som DBU nu vil have revet i stykker. Den skal ud, væk, begraves, fordi DBU vil have bedre betingelser.

Spillerforeningen har naturligvis ingen planer om at indgå en ringere aftale end den, der blev indgået for tre år siden. Foreningen vil gerne, siger man, indgå konstruktive kompromisser til glæde for dansk fodbold, men man vil ikke – kan ikke, siger man – på medlemmernes vegne indgå aftaler, der forringer deres vilkår.

Tre røde kort truer

Ingen af parterne ønsker at fortælle detaljer fra de aktuelle forhandlinger, men umiddelbart er der tre problemer:

Kommercielle vilkår. Nogle spillere har store individuelle sponsorkontrakter. For eksempel har Simon Kjær kontrakt med spiludbyderen NordicBet, og Christian Eriksen har med Nike. Det harmonerer ikke med, at DBU’s sponsorer er Danske Spil og Hummel, for det er jo konkurrenter. Mens spillerne kæmper for deres ret til at beskytte egne sponsorater, kæmper DBU for at få lov til at bruge spillerne noget mere i forhold til Unionens sponsoropgaver, herunder især spillernes deltagelse i film og på billeder.

Friholdelsesklausul. Spillerforeningen ønsker, at DBU ikke må støtte Divisionsforeningen, der repræsenterer fodboldklubberne i landets tre bedste rækker, i overenskomstrelaterede sager med Spillerforeningen. Spillerforeningen får mere magt, hvis den kun forhandler med Divisionsforeningen og ikke med DBU. Det mener DBU er unaturligt, da Divisionsforeningen er medlem af DBU. DBU vil ikke dele ud af magten.

Arbejdsgiveransvar. Spillerforeningen arbejder for, at DBU skal stå som arbejdsgiver for landsholdsspillerne. Det vil give spillerne en fordel, hvis de på et tidspunkt kommer i en tvist med DBU, der skal afgøres i en voldgiftssag. Det kan og vil DBU ikke være med til, da det kan skabe konflikt i forhold til klubberne og vil pålægge DBU nye udgifter og ansvarsområder. Det vil samtidig skabe store problemer for dansk idræt samlet set, mener DBU.

Dårlig kemi mellem topforhandlere

For de fleste er det formentlig besynderligt, at to professionelle instanser som DBU og Spillerforeningen ikke kan finde frem til et acceptabelt kompromis, sådan som de fleste andre forhandlere formår – især fordi parterne har forhandlet siden starten af året. Men her er det især et problem, at parterne ikke kan fordrage hinanden, fortæller kilder tæt på begivenhederne.

De fleste medlemmer af DBU’s bestyrelse kan huske 2004-2005-sæsonen, hvor en længere uenighed mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen i august 2004 resulterede i en spillerstrejke, hvor ingen medlemmer af Spillerforeningen måtte spille fodbold. Også dengang hed direktøren for Spillerforeningen Mads Øland, og inderkredsen i DBU har siden anset Øland for den sande fjende af dansk fodbold.

Det har resulteret i et internt pres på DBU’s direktion for at være hård og kompromisløs i forhandlingerne, så længe Øland står i spidsen for Spillerforeningen. Samtidig er temperaturen på forholdet mellem DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, og Mads Øland lige omkring frysepunktet, ikke mindst efter voldgiftssagen i 2016.

På Idrættens Analyseinstitut i København har analyse- og forskningsleder Rasmus Klarskov Storm fulgt konflikten på afstand. Han vil ikke bedømme, hvem der har ret eller uret.

”Men det er jo en helt legitim variant af en slags arbejdsfaglig konflikt, hvor begge parter har interesser at varetage. Lige nu handler det om at få bedst fat i den offentlige opinion for derved at styrke sine argumenter,” siger Rasmus Klarskov Storm, der bl.a. forsker i eliteidræt og økonomi i professionel sport, og maner til besindighed:

”Og så skal vi jo huske på, at det kun handler om fodbold. Det handler ikke om sygeplejersker og strejker på de danske sygehuse.”

DIF: Savner respekt for bredden

Hvis man som Morten Mølholm Hansen er administrerende direktør for Danmarks Idrætsforbund, DIF, og dermed arbejder for foreningsidrætten og idrættens udbredelse i det danske samfund, har sagen dog en noget større betydning. Det handler nemlig om, hvor mange penge der skal tilfalde breddeidrætten, og i hvor høj grad stjernerne skal være med til at løfte underskoven af talenter og børns generelle trivsel.

”Vi har i dansk idræt stor respekt for den danske fagforeningsmodel, men vi savner tilsvarende respekt for den brede, danske idrætsmodel, hvor eliten er solidarisk med talenter og bredde, og hvor vi løfter i flok for at udvikle vores idrætter. Forbundene bliver af Spillerforeningen mødt af nogle krav, som gør det vanskeligt for forbundene at skabe indtægter, som ikke blot skal understøtte landsholdet, men som også skal bruges til at forbedre vilkår for talentudvikling og breddeidrætten,” sagde Morten Mølholm Hansen således i sidste uge til DR P1 og på DIF’s hjemmeside.

”Konflikten mellem Spillerforeningen og forbundene opstår igen og igen i dansk idræt. Man ser ikke noget lignende i noget andet land i verden. Og det er paradoksalt, at det lige er i Danmark, det går så galt. Vi har en rød tråd fra den frivillige foreningsidræt op til det bedste landshold, hvilket burde betyde, at spillerne og Spillerforeningen havde et bedre blik for, at forbund også er sat i verden for at varetage helhedens interesser, herunder at sikre bredden og talenternes udvikling. Alligevel ender det gang på gang med konflikt, når det kommer til landsholdene, som ellers burde være det sted, som man så en ære i at repræsentere,” sagde DIF-direktøren.

Disse betragtninger er også vigtige for Rasmus Klarskov Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

”Men man skal altså huske på, at særligt DBU selv har været med til at udvikle den kommercielle idræt i Danmark og derfor har et medansvar for de forhold, som den lever under. DIF er også en part i denne sag, da de kæmper for flest mulige penge til breddeidrætten,” siger han.

Også problemer i andre idrætsgrene

I de kommende uger skal der så igen forhandles mellem DBU og Spillerforeningen for at få en permanent landsholdsaftale i hus. Resultatet af de forhandlinger kan blive en vigtig rettesnor for, hvor pengene er på vej hen i dansk idræt. For det er nemlig ikke kun i fodboldens verden, at der er spændinger mellem specialforbundet og eliteudøvernes organisation.

Badminton Danmark har netop opsagt sin aftale med Danske Elitesportsudøveres Forening, som repræsenterer verdensmester Viktor Axelsen og de øvrige badmintonstjerner. Der har tidligere været tvister mellem Dansk Håndbold Forbund og Håndboldspillerforening, og der har været gnidninger mellem Danmarks Ishockey Union og topspillerne. Også i svømningens verden er der muligvis tilsvarende diskussioner på vej mellem forbundet og elitesvømmerne.

En kommende aftale på fodboldens område kan derfor være med til at sætte rammerne for forholdet mellem eliten og bredden i hele den danske idrætsverden, og især for fordelingen af de enorme ressourcer, der tilføres fra bl.a. tv-kanaler og sponsorer. Det grundlæggende spørgsmål er, hvor meget der skal havne i topstjernernes egne lommer, og hvor meget der efter et solidarisk princip skal fordeles fra de bredeste skuldre til breddeidrætten og talentudviklingen?

Set i det lys er det værd at minde begge de stridende parter om, at DBU’s eget fire år gamle slogan ’en del af noget større’ ikke kun gælder fodbold men kan overføres til alle andre idrætsgrene. Og netop derfor er det afgørende at få landet en afbalanceret aftale, der tilgodeser udviklingen i dansk idræt generelt og dermed den danske foreningsmodel, som trods alt har fostret alle de nuværende topstjerner, der nu høster ros, hæder og rigdom på alverdens sportsarenaer.

 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spillerforeningens formand, Jeppe Curth, eller direktør Mads Øland.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Næste artikel Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.