Landsholdskrisen – en del af noget større

DBU og Spillerforeningen blev torsdag aften enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned. Men konflikten lurer fortsat under overfladen, og kampen om fordelingen af fodboldlandsholdets indtægter kan få afgørende betydning for fremtidens ungdomsarbejde og talentudvikling inden for andre idrætsgrene.

Netop som de fleste fodbolddanskere var begyndt at elske ’Vikarlandsholdet’, kunne DBU torsdag aften meddele, at vikarernes heroiske kamp mod Slovakiet formentlig bliver en enlig svale.

DBU og Spillerforeningen er nemlig blevet enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned, så landskampen mod Wales på søndag kan blive spillet af det ’rigtige’ landshold med Eriksen, Kiær, Delaney og Schmeichel som de bærende kræfter.

Konflikten mellem DBU og Spillerforeningen er imidlertid ikke lagt i graven med den midlertidige forlængelse. Konfliktens grundsten eksisterer fortsat og skal gennem endnu en forhandlingskværn, hvis der skal skabes ro om dansk fodbolds fremtid.

Konflikten rummer flere elementer og trækker tråde langt tilbage i tiden.

Lad os derfor først skrue tiden tilbage til marts 2015. Her lå Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen, der repræsenterer kontraktansatte danske fodboldspillere i ind- og udland, i hektiske forhandlinger om en ny landsholdsaftale, som gerne skulle i hus, inden der skulle spilles venskabskampe og en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Serbien.

DBU’s udgangspunkt var, at der skulle spares penge. Unionen havde i 2013 og 2014 haft et underskud på henholdsvis 9,6 og 4,5 mio. kr., og derfor skulle A-landsholdsspillernes samlede økonomiske pakke reduceres. Derudover ønskede DBU at indgå individuelle aftaler med landsholdsspillerne, fordi unionen under ingen omstændigheder ønskede at være formel arbejdsgiver.

Det lykkedes som bekendt at få en aftale i hus. Få dage før venskabskampen mod USA den 25. marts 2015 indgik DBU og Spillerforeningen i huj og hast tre kollektive aftaler for henholdsvis herrernes A-landshold, kvindelandsholdet og U21-landsholdet, der betød, at DBU sparede 17 pct., svarende til 3 mio. kr., bl.a. ved at spillerne gik ned i løn. Det var umiddelbart en sejr for DBU, men aftalen skulle vise sig at være rigtig dårlig for Unionen.

På sponsorområdet fik spillerne nemlig til gengæld for lønnedgangen en række fordele, som sidenhen har kostet DBU dyrt, fordi sponsorindtægterne er faldet markant siden 2013. Samtidig var aftalen så elendigt og uklart skruet sammen, at de to parter efterfølgende havde forskellige holdninger til, hvad man egentlig havde skrevet under på. Det resulterede i en voldgiftssag i foråret 2016, som DBU tabte med et brag, og som betød et tab for unionen på yderligere ca. 3 mio. kr.

Det er den aftale, som DBU nu vil have revet i stykker. Den skal ud, væk, begraves, fordi DBU vil have bedre betingelser.

Spillerforeningen har naturligvis ingen planer om at indgå en ringere aftale end den, der blev indgået for tre år siden. Foreningen vil gerne, siger man, indgå konstruktive kompromisser til glæde for dansk fodbold, men man vil ikke – kan ikke, siger man – på medlemmernes vegne indgå aftaler, der forringer deres vilkår.

Tre røde kort truer

Ingen af parterne ønsker at fortælle detaljer fra de aktuelle forhandlinger, men umiddelbart er der tre problemer:

Kommercielle vilkår. Nogle spillere har store individuelle sponsorkontrakter. For eksempel har Simon Kjær kontrakt med spiludbyderen NordicBet, og Christian Eriksen har med Nike. Det harmonerer ikke med, at DBU’s sponsorer er Danske Spil og Hummel, for det er jo konkurrenter. Mens spillerne kæmper for deres ret til at beskytte egne sponsorater, kæmper DBU for at få lov til at bruge spillerne noget mere i forhold til Unionens sponsoropgaver, herunder især spillernes deltagelse i film og på billeder.

Friholdelsesklausul. Spillerforeningen ønsker, at DBU ikke må støtte Divisionsforeningen, der repræsenterer fodboldklubberne i landets tre bedste rækker, i overenskomstrelaterede sager med Spillerforeningen. Spillerforeningen får mere magt, hvis den kun forhandler med Divisionsforeningen og ikke med DBU. Det mener DBU er unaturligt, da Divisionsforeningen er medlem af DBU. DBU vil ikke dele ud af magten.

Arbejdsgiveransvar. Spillerforeningen arbejder for, at DBU skal stå som arbejdsgiver for landsholdsspillerne. Det vil give spillerne en fordel, hvis de på et tidspunkt kommer i en tvist med DBU, der skal afgøres i en voldgiftssag. Det kan og vil DBU ikke være med til, da det kan skabe konflikt i forhold til klubberne og vil pålægge DBU nye udgifter og ansvarsområder. Det vil samtidig skabe store problemer for dansk idræt samlet set, mener DBU.

Dårlig kemi mellem topforhandlere

For de fleste er det formentlig besynderligt, at to professionelle instanser som DBU og Spillerforeningen ikke kan finde frem til et acceptabelt kompromis, sådan som de fleste andre forhandlere formår – især fordi parterne har forhandlet siden starten af året. Men her er det især et problem, at parterne ikke kan fordrage hinanden, fortæller kilder tæt på begivenhederne.

De fleste medlemmer af DBU’s bestyrelse kan huske 2004-2005-sæsonen, hvor en længere uenighed mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen i august 2004 resulterede i en spillerstrejke, hvor ingen medlemmer af Spillerforeningen måtte spille fodbold. Også dengang hed direktøren for Spillerforeningen Mads Øland, og inderkredsen i DBU har siden anset Øland for den sande fjende af dansk fodbold.

Det har resulteret i et internt pres på DBU’s direktion for at være hård og kompromisløs i forhandlingerne, så længe Øland står i spidsen for Spillerforeningen. Samtidig er temperaturen på forholdet mellem DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, og Mads Øland lige omkring frysepunktet, ikke mindst efter voldgiftssagen i 2016.

På Idrættens Analyseinstitut i København har analyse- og forskningsleder Rasmus Klarskov Storm fulgt konflikten på afstand. Han vil ikke bedømme, hvem der har ret eller uret.

”Men det er jo en helt legitim variant af en slags arbejdsfaglig konflikt, hvor begge parter har interesser at varetage. Lige nu handler det om at få bedst fat i den offentlige opinion for derved at styrke sine argumenter,” siger Rasmus Klarskov Storm, der bl.a. forsker i eliteidræt og økonomi i professionel sport, og maner til besindighed:

”Og så skal vi jo huske på, at det kun handler om fodbold. Det handler ikke om sygeplejersker og strejker på de danske sygehuse.”

DIF: Savner respekt for bredden

Hvis man som Morten Mølholm Hansen er administrerende direktør for Danmarks Idrætsforbund, DIF, og dermed arbejder for foreningsidrætten og idrættens udbredelse i det danske samfund, har sagen dog en noget større betydning. Det handler nemlig om, hvor mange penge der skal tilfalde breddeidrætten, og i hvor høj grad stjernerne skal være med til at løfte underskoven af talenter og børns generelle trivsel.

”Vi har i dansk idræt stor respekt for den danske fagforeningsmodel, men vi savner tilsvarende respekt for den brede, danske idrætsmodel, hvor eliten er solidarisk med talenter og bredde, og hvor vi løfter i flok for at udvikle vores idrætter. Forbundene bliver af Spillerforeningen mødt af nogle krav, som gør det vanskeligt for forbundene at skabe indtægter, som ikke blot skal understøtte landsholdet, men som også skal bruges til at forbedre vilkår for talentudvikling og breddeidrætten,” sagde Morten Mølholm Hansen således i sidste uge til DR P1 og på DIF’s hjemmeside.

”Konflikten mellem Spillerforeningen og forbundene opstår igen og igen i dansk idræt. Man ser ikke noget lignende i noget andet land i verden. Og det er paradoksalt, at det lige er i Danmark, det går så galt. Vi har en rød tråd fra den frivillige foreningsidræt op til det bedste landshold, hvilket burde betyde, at spillerne og Spillerforeningen havde et bedre blik for, at forbund også er sat i verden for at varetage helhedens interesser, herunder at sikre bredden og talenternes udvikling. Alligevel ender det gang på gang med konflikt, når det kommer til landsholdene, som ellers burde være det sted, som man så en ære i at repræsentere,” sagde DIF-direktøren.

Disse betragtninger er også vigtige for Rasmus Klarskov Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

”Men man skal altså huske på, at særligt DBU selv har været med til at udvikle den kommercielle idræt i Danmark og derfor har et medansvar for de forhold, som den lever under. DIF er også en part i denne sag, da de kæmper for flest mulige penge til breddeidrætten,” siger han.

Også problemer i andre idrætsgrene

I de kommende uger skal der så igen forhandles mellem DBU og Spillerforeningen for at få en permanent landsholdsaftale i hus. Resultatet af de forhandlinger kan blive en vigtig rettesnor for, hvor pengene er på vej hen i dansk idræt. For det er nemlig ikke kun i fodboldens verden, at der er spændinger mellem specialforbundet og eliteudøvernes organisation.

Badminton Danmark har netop opsagt sin aftale med Danske Elitesportsudøveres Forening, som repræsenterer verdensmester Viktor Axelsen og de øvrige badmintonstjerner. Der har tidligere været tvister mellem Dansk Håndbold Forbund og Håndboldspillerforening, og der har været gnidninger mellem Danmarks Ishockey Union og topspillerne. Også i svømningens verden er der muligvis tilsvarende diskussioner på vej mellem forbundet og elitesvømmerne.

En kommende aftale på fodboldens område kan derfor være med til at sætte rammerne for forholdet mellem eliten og bredden i hele den danske idrætsverden, og især for fordelingen af de enorme ressourcer, der tilføres fra bl.a. tv-kanaler og sponsorer. Det grundlæggende spørgsmål er, hvor meget der skal havne i topstjernernes egne lommer, og hvor meget der efter et solidarisk princip skal fordeles fra de bredeste skuldre til breddeidrætten og talentudviklingen?

Set i det lys er det værd at minde begge de stridende parter om, at DBU’s eget fire år gamle slogan ’en del af noget større’ ikke kun gælder fodbold men kan overføres til alle andre idrætsgrene. Og netop derfor er det afgørende at få landet en afbalanceret aftale, der tilgodeser udviklingen i dansk idræt generelt og dermed den danske foreningsmodel, som trods alt har fostret alle de nuværende topstjerner, der nu høster ros, hæder og rigdom på alverdens sportsarenaer.

 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spillerforeningens formand, Jeppe Curth, eller direktør Mads Øland.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Næste artikel Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa
Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

Socialstyrelsens nye regnemodel er helt skæv

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.