Landsholdskrisen – en del af noget større

DBU og Spillerforeningen blev torsdag aften enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned. Men konflikten lurer fortsat under overfladen, og kampen om fordelingen af fodboldlandsholdets indtægter kan få afgørende betydning for fremtidens ungdomsarbejde og talentudvikling inden for andre idrætsgrene.

Netop som de fleste fodbolddanskere var begyndt at elske ’Vikarlandsholdet’, kunne DBU torsdag aften meddele, at vikarernes heroiske kamp mod Slovakiet formentlig bliver en enlig svale.

DBU og Spillerforeningen er nemlig blevet enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned, så landskampen mod Wales på søndag kan blive spillet af det ’rigtige’ landshold med Eriksen, Kiær, Delaney og Schmeichel som de bærende kræfter.

Konflikten mellem DBU og Spillerforeningen er imidlertid ikke lagt i graven med den midlertidige forlængelse. Konfliktens grundsten eksisterer fortsat og skal gennem endnu en forhandlingskværn, hvis der skal skabes ro om dansk fodbolds fremtid.

Konflikten rummer flere elementer og trækker tråde langt tilbage i tiden.

Lad os derfor først skrue tiden tilbage til marts 2015. Her lå Dansk Boldspil-Union og Spillerforeningen, der repræsenterer kontraktansatte danske fodboldspillere i ind- og udland, i hektiske forhandlinger om en ny landsholdsaftale, som gerne skulle i hus, inden der skulle spilles venskabskampe og en vigtig EM-kvalifikationskamp mod Serbien.

DBU’s udgangspunkt var, at der skulle spares penge. Unionen havde i 2013 og 2014 haft et underskud på henholdsvis 9,6 og 4,5 mio. kr., og derfor skulle A-landsholdsspillernes samlede økonomiske pakke reduceres. Derudover ønskede DBU at indgå individuelle aftaler med landsholdsspillerne, fordi unionen under ingen omstændigheder ønskede at være formel arbejdsgiver.

Det lykkedes som bekendt at få en aftale i hus. Få dage før venskabskampen mod USA den 25. marts 2015 indgik DBU og Spillerforeningen i huj og hast tre kollektive aftaler for henholdsvis herrernes A-landshold, kvindelandsholdet og U21-landsholdet, der betød, at DBU sparede 17 pct., svarende til 3 mio. kr., bl.a. ved at spillerne gik ned i løn. Det var umiddelbart en sejr for DBU, men aftalen skulle vise sig at være rigtig dårlig for Unionen.

På sponsorområdet fik spillerne nemlig til gengæld for lønnedgangen en række fordele, som sidenhen har kostet DBU dyrt, fordi sponsorindtægterne er faldet markant siden 2013. Samtidig var aftalen så elendigt og uklart skruet sammen, at de to parter efterfølgende havde forskellige holdninger til, hvad man egentlig havde skrevet under på. Det resulterede i en voldgiftssag i foråret 2016, som DBU tabte med et brag, og som betød et tab for unionen på yderligere ca. 3 mio. kr.

Det er den aftale, som DBU nu vil have revet i stykker. Den skal ud, væk, begraves, fordi DBU vil have bedre betingelser.

Spillerforeningen har naturligvis ingen planer om at indgå en ringere aftale end den, der blev indgået for tre år siden. Foreningen vil gerne, siger man, indgå konstruktive kompromisser til glæde for dansk fodbold, men man vil ikke – kan ikke, siger man – på medlemmernes vegne indgå aftaler, der forringer deres vilkår.

Tre røde kort truer

Ingen af parterne ønsker at fortælle detaljer fra de aktuelle forhandlinger, men umiddelbart er der tre problemer:

Kommercielle vilkår. Nogle spillere har store individuelle sponsorkontrakter. For eksempel har Simon Kjær kontrakt med spiludbyderen NordicBet, og Christian Eriksen har med Nike. Det harmonerer ikke med, at DBU’s sponsorer er Danske Spil og Hummel, for det er jo konkurrenter. Mens spillerne kæmper for deres ret til at beskytte egne sponsorater, kæmper DBU for at få lov til at bruge spillerne noget mere i forhold til Unionens sponsoropgaver, herunder især spillernes deltagelse i film og på billeder.

Friholdelsesklausul. Spillerforeningen ønsker, at DBU ikke må støtte Divisionsforeningen, der repræsenterer fodboldklubberne i landets tre bedste rækker, i overenskomstrelaterede sager med Spillerforeningen. Spillerforeningen får mere magt, hvis den kun forhandler med Divisionsforeningen og ikke med DBU. Det mener DBU er unaturligt, da Divisionsforeningen er medlem af DBU. DBU vil ikke dele ud af magten.

Arbejdsgiveransvar. Spillerforeningen arbejder for, at DBU skal stå som arbejdsgiver for landsholdsspillerne. Det vil give spillerne en fordel, hvis de på et tidspunkt kommer i en tvist med DBU, der skal afgøres i en voldgiftssag. Det kan og vil DBU ikke være med til, da det kan skabe konflikt i forhold til klubberne og vil pålægge DBU nye udgifter og ansvarsområder. Det vil samtidig skabe store problemer for dansk idræt samlet set, mener DBU.

Dårlig kemi mellem topforhandlere

For de fleste er det formentlig besynderligt, at to professionelle instanser som DBU og Spillerforeningen ikke kan finde frem til et acceptabelt kompromis, sådan som de fleste andre forhandlere formår – især fordi parterne har forhandlet siden starten af året. Men her er det især et problem, at parterne ikke kan fordrage hinanden, fortæller kilder tæt på begivenhederne.

De fleste medlemmer af DBU’s bestyrelse kan huske 2004-2005-sæsonen, hvor en længere uenighed mellem Spillerforeningen og Divisionsforeningen i august 2004 resulterede i en spillerstrejke, hvor ingen medlemmer af Spillerforeningen måtte spille fodbold. Også dengang hed direktøren for Spillerforeningen Mads Øland, og inderkredsen i DBU har siden anset Øland for den sande fjende af dansk fodbold.

Det har resulteret i et internt pres på DBU’s direktion for at være hård og kompromisløs i forhandlingerne, så længe Øland står i spidsen for Spillerforeningen. Samtidig er temperaturen på forholdet mellem DBU’s administrerende direktør, Claus Bretton-Meyer, og Mads Øland lige omkring frysepunktet, ikke mindst efter voldgiftssagen i 2016.

På Idrættens Analyseinstitut i København har analyse- og forskningsleder Rasmus Klarskov Storm fulgt konflikten på afstand. Han vil ikke bedømme, hvem der har ret eller uret.

”Men det er jo en helt legitim variant af en slags arbejdsfaglig konflikt, hvor begge parter har interesser at varetage. Lige nu handler det om at få bedst fat i den offentlige opinion for derved at styrke sine argumenter,” siger Rasmus Klarskov Storm, der bl.a. forsker i eliteidræt og økonomi i professionel sport, og maner til besindighed:

”Og så skal vi jo huske på, at det kun handler om fodbold. Det handler ikke om sygeplejersker og strejker på de danske sygehuse.”

DIF: Savner respekt for bredden

Hvis man som Morten Mølholm Hansen er administrerende direktør for Danmarks Idrætsforbund, DIF, og dermed arbejder for foreningsidrætten og idrættens udbredelse i det danske samfund, har sagen dog en noget større betydning. Det handler nemlig om, hvor mange penge der skal tilfalde breddeidrætten, og i hvor høj grad stjernerne skal være med til at løfte underskoven af talenter og børns generelle trivsel.

”Vi har i dansk idræt stor respekt for den danske fagforeningsmodel, men vi savner tilsvarende respekt for den brede, danske idrætsmodel, hvor eliten er solidarisk med talenter og bredde, og hvor vi løfter i flok for at udvikle vores idrætter. Forbundene bliver af Spillerforeningen mødt af nogle krav, som gør det vanskeligt for forbundene at skabe indtægter, som ikke blot skal understøtte landsholdet, men som også skal bruges til at forbedre vilkår for talentudvikling og breddeidrætten,” sagde Morten Mølholm Hansen således i sidste uge til DR P1 og på DIF’s hjemmeside.

”Konflikten mellem Spillerforeningen og forbundene opstår igen og igen i dansk idræt. Man ser ikke noget lignende i noget andet land i verden. Og det er paradoksalt, at det lige er i Danmark, det går så galt. Vi har en rød tråd fra den frivillige foreningsidræt op til det bedste landshold, hvilket burde betyde, at spillerne og Spillerforeningen havde et bedre blik for, at forbund også er sat i verden for at varetage helhedens interesser, herunder at sikre bredden og talenternes udvikling. Alligevel ender det gang på gang med konflikt, når det kommer til landsholdene, som ellers burde være det sted, som man så en ære i at repræsentere,” sagde DIF-direktøren.

Disse betragtninger er også vigtige for Rasmus Klarskov Storm fra Idrættens Analyseinstitut.

”Men man skal altså huske på, at særligt DBU selv har været med til at udvikle den kommercielle idræt i Danmark og derfor har et medansvar for de forhold, som den lever under. DIF er også en part i denne sag, da de kæmper for flest mulige penge til breddeidrætten,” siger han.

Også problemer i andre idrætsgrene

I de kommende uger skal der så igen forhandles mellem DBU og Spillerforeningen for at få en permanent landsholdsaftale i hus. Resultatet af de forhandlinger kan blive en vigtig rettesnor for, hvor pengene er på vej hen i dansk idræt. For det er nemlig ikke kun i fodboldens verden, at der er spændinger mellem specialforbundet og eliteudøvernes organisation.

Badminton Danmark har netop opsagt sin aftale med Danske Elitesportsudøveres Forening, som repræsenterer verdensmester Viktor Axelsen og de øvrige badmintonstjerner. Der har tidligere været tvister mellem Dansk Håndbold Forbund og Håndboldspillerforening, og der har været gnidninger mellem Danmarks Ishockey Union og topspillerne. Også i svømningens verden er der muligvis tilsvarende diskussioner på vej mellem forbundet og elitesvømmerne.

En kommende aftale på fodboldens område kan derfor være med til at sætte rammerne for forholdet mellem eliten og bredden i hele den danske idrætsverden, og især for fordelingen af de enorme ressourcer, der tilføres fra bl.a. tv-kanaler og sponsorer. Det grundlæggende spørgsmål er, hvor meget der skal havne i topstjernernes egne lommer, og hvor meget der efter et solidarisk princip skal fordeles fra de bredeste skuldre til breddeidrætten og talentudviklingen?

Set i det lys er det værd at minde begge de stridende parter om, at DBU’s eget fire år gamle slogan ’en del af noget større’ ikke kun gælder fodbold men kan overføres til alle andre idrætsgrene. Og netop derfor er det afgørende at få landet en afbalanceret aftale, der tilgodeser udviklingen i dansk idræt generelt og dermed den danske foreningsmodel, som trods alt har fostret alle de nuværende topstjerner, der nu høster ros, hæder og rigdom på alverdens sportsarenaer.

 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Spillerforeningens formand, Jeppe Curth, eller direktør Mads Øland.



Klaus Dalgas@klausdalgas

Journalist på Mandag Morgen med fokus på arbejdsmarked og erhverv. Tidligere chefredaktør på Helsingør Dagblad.

LÆS MERE
Forrige artikel Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Sort september for Danske Bank: Hvor stor bliver udrensningen? Næste artikel Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa Dansk Industri vender kikkerten mod Sydeuropa

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.