Den udvidelse af EU mod øst, som topmødet i Luxemborg tog hul på, vil næppe føre til en ny regeringskonference de første mange år. Det er konklusionen i en analyse, der går stik imod den strøm af spekulationer, der har verseret siden den lidet succesfulde afslutning på Amsterdamtraktaten. En af grundene er, at ingen til dato har fortalt, hvordan man får 26 lande til at enes om en effektiv integrationsmodel, der passer til den moderne “spaghetti-virkelighed”, skriver Ugebrevet i en leder.