Lange energiforlig gør Danmark til grønt foregangsland
Regeringen og Socialdemokratiet er på vej mod endnu et bredt og langvarigt energiforlig, vurderer to førende energi- og klimapolitiske iagttagere. Danmark er stadig et grønt foregangsland, men der er plads til forbedringer, når det gælder transport, landbrug og borgerinddragelse.
Claus Kragh
EuroparedaktørMens statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i disse uger kæmper om at være landets grønneste toppolitiker, står det klart, at Danmark først og fremmest er et grønt foregangsland, fordi nationale politikere gennem årtier har været dygtige til at indgå og overholde brede og langvarige kompromisser om energi- og miljøpolitikken.
Dette skaber den tillid, som får virksomheder og private investorer til at investere penge i at opfylde de mål om mere vedvarende energi, energieffektivisering og lavere CO2-udledning, som politikerne på befolkningens vegne opstiller.
Det vurderer både Klimarådets formand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, og Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær, minister og formand for en række bestyrelser i Berlingske Media, tænketanken Concito og den Velux-finansierede grønne fond KR Foundation. Begge har i mere end 10 år deltaget i debatten om Danmarks energi- og klimapolitik, og de peger på, at man, efter regeringens energiudspil fra slutningen af april og Socialdemokratiets udspil om energi, klima og natur, der landede knap en uge senere, relativt let kan se en ny, bred og lang energipolitisk aftale for sig.
Ifølge Connie Hedegaard ligger kernen til at nå et kompromis i den kraftige udbygning af havvindmølleparker, som begge partier i realiteten går ind for.
”Socialdemokratiet kommer med nogle flere konkrete bud på havvind, samtidig med at regeringen selv siger, at der skal mere til end det, man spiller konkret ud med. Jeg læser regeringens udspil sådan, at de har tilrettelagt, at man har noget at give forligspartnerne. Der skal navn på flere havvindmølleprojekter, hvilket også er i industriens interesse. Jeg kan ikke se, at det skulle være en hurdle,” siger Hedegaard.
Peter Birch Sørensen ser på sin side ”ikke uoverstigelige forskelle” mellem regeringens og Socialdemokratiets udspil.
”Regeringen har signaleret, at den vil opprioritere den grønne dagsorden, sådan som oppositionen har efterlyst. Derfor bør det også være muligt at lave en ny, bred aftale,” siger han.
Begge mener, at det store klimapolitiske spørgsmål lige nu er, hvilke tiltag man kan vente i forhold til transportsektoren og landbruget.
”Vi får ikke så meget at vide om, hvordan en energiaftale leverer det, som Danmark skal leve op til uden for kvotesektoren. Men det kan måske afspejle det forhold, som Klimarådet har påvist, at det vil være forholdsvis nemt for os at leve op til det formelle EU-krav om at reducere vores drivhusgasudledninger fra ikke-kvotesektoren med 39 pct. i 2030 sammenlignet med 2005 – altså primært udledningerne fra transport, landbrug og boliger,” siger Peter Birch Sørensen og forklarer videre:
”Når vi kommer frem til 2020, har Danmark allerede opfyldt en stor del af det. Samtidig har vi fået en stor kredit for et forventet CO2-optag i vores jorde og skove frem til 2030, som kommer, uden vi behøver at foretage os noget. Derudover kan regeringen opfylde en væsentlig del af reduktionsforpligtelsen ved at annullere salg af nogle CO2-kvoter til virksomheder i kvotesektoren. Når vi trækker de ting fra, kommer resten næsten af sig selv,” lyder det fra formanden for Klimarådet.
Stor S-interesse i aftale
Connie Hedegaard påpeger samtidig, at Socialdemokratiet har stor interesse i at indgå et bredt energiforlig, selv om det kunne være fristende at stå frit forud for folketingsvalget, der skal komme senest i juni 2019.
”Det kan godt være, at det ville være hyggeligt i en valgkamp, men dagen efter valget tror jeg, at det vil være dejligt for Henrik Sass og kompagni at kunne komme og sige til de partier, der vil skulle pege på en socialdemokratisk statsminister: ’Beklager venner, det her er forligsbelagt.’ Så S må have en stor interesse i at lave en aftale med de borgerlige partier,” siger hun og nævner, at regeringen og industrien, på både arbejdsgiver- og på lønmodtagersiden, ønsker sig en bred aftale.
Netop flere årtier med lange og brede energiforlig er en af de væsentligste forklaringer på, at Danmark på en række område er et grønt foregangsland.
”Når man ude i den store verden har skullet forklare, hvorfor Danmark er kommet så langt, er det, fordi vi ikke har haft nogen stop-go-politik, hvor energipolitikken bliver omkalfatret hver gang, der kommer en ny regering til. Det gavner ikke nogen,” siger Connie Hedegaard.
Hun opfordrer i den forbindelse til, at samtlige partier tænker over, hvordan man kommer videre med at indtænke klimamæssig bæredygtighed over en væsentlig bredere kam, end det sker i dag.
”Energipolitik er x antal megawatt her og der. Men det næste skridt bør jo være, at ethvert finansministerium i et hvilket som helst land begynder at tænke anderledes. Når de står med løsning A og med løsning B, skal de i langt højere grad tænke over, om løsningerne bringer os nærmere klimamålene, eller om de fjerner os fra dem. Jeg tror, at vi kan tælle fire, måske fem, vækstpakker tilbage under skiftende regeringer, som alle har øget klimaudslippet. Det bør være fortid, hvis vi skal tage ordene om, hvor meget alting haster, alvorligt” siger hun.
Som tidligere klimakommissær i EU med vigtige poster i rådgivende organer i både FN, OECD og for den norske regering tager det ikke Hedegaard mange sekunder at skære igennem i debatten om, hvorvidt Danmark er et grønt foregangsland.
”Danmark er grønt, når det gælder produktion af store mængder vedvarende energi; Danmark er i front, når det handler om at få integreret store fluktuerende mængder energi i et intelligent energisystem, og vi er også nogle af de allerbedste i verden til at spare på energi, hvilket jeg synes, at vi taler alt for lidt om. Til gengæld er vi ikke grønne, når det gælder omstilling af transport. Vi er okay med, når det gælder landbrug, men det er ikke sådan, så man siger, at der har vi godt nok knækket koden,” siger hun og fortsætter:
”På energidelen er vi på nogle stræk virkelig godt med, men på den del af det, der handler om adfærd og forbrug, dvs. hvad vi spiser, og hvad vi forbruger, er vi ikke dydsmønstre – mildest talt. Så der er masser af områder, hvor vi kan lære rigtig meget af andre lande.”
Innovation i hele værdikæden
Peter Birch Sørensen er enig med de hollandske energieksperter, som har studeret det danske vindenergieventyr og konkluderet, at Danmarks succes først og fremmest skyldes bred politisk konsensus og stabilitet omkring udbygningen af vindmølleindustrien.
”Danske virksomheder, der kan levere til de store havvindmølleprojekter, er efterhånden blevet så store, at deres væsentligste markeder ligger i udlandet. Men i udviklingsfasen har det givet vis været meget vigtigt, at der var et stabilt hjemmemarked, og det kan fortsat være værdifuldt. Når der er rimelig sikkerhed for høj aktivitet, bliver det mindre usikkert at lave forskning og udvikling. Det har været en nøglefaktor, at der hele tiden har været noget forskning og udvikling, som har drevet omkostningerne ned,” siger Peter Birch Sørensen.
Han understreger, at stabiliteten har gavnet innovationen i alle led af den ganske lange værdikæde, der skal til for at underleverandører, mølleproducenter, energisektoren, tilsynsmyndigheder, projektudviklere og investorer hver for sig kan bidrage til at få etableret vindmølleparker. Klimarådets formand påpeger samtidig, at denne udvikling i høj grad blev kickstartet af individuelle ildsjæle og forskellige miljøbevægelser.
”Mange af dem, der deltog i modstanden mod atomkraft i sin tid, følte sig forpligtede til at byde ind med, hvad man så skulle satse på i stedet. Det havde en demonstrationseffekt, at man stillede vindmøller op, og at de rent faktisk fungerede,” siger Peter Birch Sørensen.
Connie Hedegaard glæder sig over, at Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen i de seneste uger har fokuseret mere intenst på den grønne dagsorden end længe. Ikke mindst fordi hun i forbindelse med sin foredragsvirksomhed rundt om i landet oplever, at der er en frustration hos folk over, at det ikke fylder mere hos de centrale politikere.
”Uden at det skal være en løftet pegefinger, er det vigtigt at sætte lidt flere ord på, at den her dagsorden kan skabe spændende nye byer, fordi vi ikke behøver at have pladsen fyldt op med biler, og fordi digitaliseringen hjælper os med nye, smartere transportløsninger. Man skal sætte flere ord på og sige: ’Hallo, vi har en fælles opgave’. Politikerne skal løse noget, investorerne skal løse noget, og du og jeg skal som borgere løse noget. Vi har også et ansvar. Det er ikke kun Christiansborg. Borgerne skal også trækkes med,” siger Hedegaard og fortsætter:
”I den forbindelse er jeg også ret sikker på, at både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen kan se i nogle vælgeranalyser, at folk efterspørger det her. De kan se, at folk forventer, at politikerne tager denne dagsorden alvorligt. Den position, man har som ledende politiker eller borgmester, kan også bruges til at gøre det til et fælles ansvar. Jeg synes, at nogle af de ledende politikere i nogle år har været lidt for tavse omkring det emne, og derfor er det godt, at de nu markerer sig.”