Norden bugner af unicorn-potentiale. Selv om Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland kun tegner sig for få pct. af verdens BNP, så er regionen den bedste i verden til at udklække nye teknologivirksomheder, der bliver solgt for mindst en milliard dollar – når man ser bort fra visse amerikanske delstater såsom Californien. Se figur 1. Og en milliard dollar er netop kriteriet for at opnå betegnelsen unicorn.

Ifølge ventureselskabet Creandum kommer der langt flere af den type job- og innovationsskabende virksomheder ud af Norden end af resten af Europa. Faktisk er Norden hele 12 gange bedre til at skabe unicorns end resten af Europa. Set i forhold til BNP er Norden endog bedre til at skabe unicorns end USA. Se figur 2.

Mange af de skandinaviske unicorns er velkendte navne: Unity, Zendesk, Spotify, Skype, Just Eat og Sitecore, som alle undervejs i tilblivelsen har haft en eller flere skandinaver i stifterkredsen. Nordboere er kreative og innovative, frihedssøgende og antiautoritære.

Det er godt råmateriale for fremtidens vækstvirksomheder, mener serieiværksætter og investor Lars Tvede. Sammen med serieiværksætteren Mads Faurholt-Jørgensen udgiver han på tirsdag en ny guidebog for kommende vækstiværksættere med titlen “Iværksætter – Hvad vi lærte af at starte 30 virksomheder”. Lars Tvede er også taler på Vækstfondens årsmøde på onsdag, hvor fokus netop er, hvordan vi får flere startups med rødder i Danmark til at blive større.

Vi sår, men høster ikke

For trods de flotte resultater, som bl.a. Creandum og en række internationale benchmarkanalyser viser, lider Danmark og resten af Norden hårdt under, at når en startup bliver mange penge værd, så sker det uden for Norden. Se figur 3.

”Vi sår alle frøene i Danmark, og når det så bliver rigtig stort, så lader vi andre høste gevinsterne. Det er virkelig en urentabel forretningsmodel,” siger Lars Tvede.

Især fordi vi i Norden har masser af talent, der kan gå hele vejen med en vækstvirksomhed. Og fordi vi går glip af den afgørende kædereaktion, der opstår, når først et succesfuldt iværksætterteam har solgt med stor fortjeneste og kan starte forfra med mere viden og nye talenter.

”Hvis en iværksætter starter noget op, som bliver en succes, så har en masse medarbejdere været med på rejsen. Hvis de så også starter noget op, så vokser der et økosystem frem. Derfor er det vigtigt, at alle succeserne ikke ender i USA, Storbritannien eller Schweiz,” siger Lars Tvede, der de sidste 20 år selv har startet mange virksomheder op fra Schweiz, hvor han har bopæl.

Et godt eksempel på kædereaktionsfaktoren er PayPal-mafiaen, som er øgenavnet for tidligere stiftere og medarbejdere i PayPal. Her har bl.a. Peter Thiel, Elon Musk, Reid Hoffman og Luke Nosek stået i lære, og blandt tidligere PayPal-folk er der i dag skabt en strøm af nye succesfulde unicorns som Tesla Motors, SpaceX, YouTube og LinkedIn.

”Danmark er bare ikke et optimalt sted at bygge en unicorn. Det kan man i USA. Men det er en skidt position at være den, der betaler for at uddanne folk, og når de så realiserer deres gode ideer, så sker det uden for landets grænser,” siger Lars Tvede.

Små tænker stort

Ifølge analysen fra ventureselskabet Creandon har nordiske startups en fordel i, at de kommer ud af små markeder. For så er de nødt til at tænke stort fra start. Men virkelig stort kræver kapital. Og markedet for venturekapital til vækst er bare ikke så internationalt, som f.eks. børsmarkedet. Hvor håbefulde startups i Silicon Valley kan hente enorme summer fra venturefonde, så er det stadig sværere med de helt store summer i Norden. Venturefolk kan f.eks. ikke deltage aktivt i ret mange startup-bestyrelser, hvis de fysisk sidder 8.000 km væk. Her er det lettere at få venturepartnere med i bestyrelsen for startups i Silicon Valley, hvor det bugner med ventureselskaber.

Venturebranchen har dog fået øje på det nordiske unicorn-potentiale, og flere store ventureselskaber har etableret sig i Norden.

”Hvis vi ser et talent i Norden og kan se, at det kan blive rigtig stort, så rykker vi det ofte til USA. Og det er et problem for Danmark,” siger Lars Tvede, der selv er investor og strategisk partner i Nordic Eye Venture Capital, der har kontorer i Danmark og Californien.

Ifølge ham er der ti områder, hvor man fra politisk hold kan gøre mere for at sikre, at flere startups bliver i Norden – også når de er blevet rigtig store:

Offentlig decentralisering. Jo flere på markedet, jo større konkurrence og innovation. Ifølge Lars Tvede kan det offentlige accelerere fødslen af nye store virksomheder ved at lade flere private løse opgaver for det offentlige og på den måde skabe fremtidens ISS og Falck.

Godt finansmiljø. Det skal gøres attraktivt at investere i startups. Især vækstiværksættere oplever problemer med at skaffe finansiering. Hvis man vil undgå, at iværksætterne flytter efter venturepengene, så skal der flere penge i omløb til iværksætterne herhjemme.

Lavere skatter. Langt de fleste startups ender galt, og ifølge Lars Tvede beholder vækstiværksættere i gennemsnit kun 3-4 pct. af den værdi, de skaber for samfundet. Skattereglerne for iværksættere bør derfor have et eftersyn, mener han.

Regelforenkling. Danmark er et nemt land at starte virksomhed i. Men systemet har stadig svært ved overgange mellem f.eks. offentlig forsørgelse til spirende selvstændig, ligesom det er svært for mindre virksomheder at byde på offentlige opgaver, påpeger Lars Tvede.

Startup-sandkasser. Danmark har både inkubatorer og acceleratorer, der kan hjælpe virksomheder i de helt spæde faser og i vækstforløb. Men der er behov for mange flere, mener han.

De rigtige uddannelser. Det kræver ikke nødvendigvis en lang videregående uddannelse at blive vækstiværksætter. Måske skal flere uddanne sig kortere og mere praktisk og så få fuldtidsjob i en ung alder for derefter at kunne videreuddanne sig, foreslår Lars Tvede. Og så skal iværksætteri og innovation fylde på de unges skoleskema. Mange af de teknikker, iværksætterne bruger, er også nyttige på etablerede arbejdspladser og i livet generelt, mener han.

Rollemodeller. PayPal-mafiaen viser, hvor meget rollemodeller betyder. Når dygtige iværksættere forsvinder til udlandet, forsvinder også oplagte rollemodeller. Danmark kan i højere grad aktivere den ressource, som udlandsdanskere er.

Den rigtige internationalisering. Danmark skal være åbent for eksperter og vækstiværksættere.

Tiltrække store selskabers udviklingscentre. Det stimulerer iværksættermiljøet, hvis man har udviklingscentre for multinationale teknologigiganter, som man ifølge Lars Tvede kunne give gunstige investeringsvilkår, mod at de investerer og engagerer sig i lokale iværksætterfonde.

God infrastruktur. Velstand skabes omkring fysiske kommunikationsknudepunkter. Når knudepunkter først er skabt, bliver de selvforstærkende.

Se også Lars Tvedes klumme “Ti skridt til at lave Danmark til en iværksætter-superstat” på Altinget.dk.